Han Herred Bogen 2022

Lokalhistoriens spejl

− Historie er interessant, fordi vi kan bruge det som et spejl. Verden er en anden, og situationen er selvfølgelig meget anderledes, men derfor kan man godt se nogle mønstre og elementer, som man kan lære noget af og reflektere over i vores tid. Ordene kommer fra Lars Jespersen, journalist og tidligere chefredaktør hos NORDJYSKE Medier. − Selv om vi ofte taler om, at »vi er vores egen lykkes smed«, så er det langt fra altid tilfældet, mener Lars Jespersen. Han er overbevist om, at vi som mennesker også er et resultat af omstændighederne omkring os.

Han Herred Bogen er et sådant spejl, som vi kan holde op foran os for at blive klogere på, hvem der har levet her på egnen før os, og hvordan de har været med til at præge normer og værdier, opbygge og forme det samfund og det landskab, som vi er en del af i dag. Og dermed blive klogere på os selv – få lidt af den ydmyghed, respekt og taknemlighed, der skal til for at finde vores plads i nutiden og tage pejling af fremtiden.

Han Herred Bogen 2022 er ingen undtagelse. Gennem årbogens 16 artikler foruden billedgalleri og årsberetninger kommer vi vidt omkring i tid, geografi og emnevalg i vores langstrakte landsdel fra Vesløs i vest til Øland i øst. Undervejs møder vi mange spændende mennesker, der kan inspirere os med det liv og det virke, som i sin tid blev deres. Og når vi stykke for stykke lærer vores egn bedre at kende med Han Herred Bogens spejl foran os, får vi et nyt perspektiv på tingene og kan se, hvordan personer, virksomheder, bygninger og begivenheder fra tiden før os hænger sammen med det samfund, vi kender i dag.

»Slægt skal følge slægters gang« – vi er ikke enestående, men en del af lang kæde, som hænger uløseligt sammen. Og som Årets Kunstner slår fast i det portræt, som Bente Kristensen bidrager med blandt de mange artikler i Han Herred Bogen 2022: − Det er vigtigt, at vi mennesker taler sammen og lytter til hinanden!

Andelsmejeriet Hannæs – et bidrag til andelsbevægelsens historie på Sydhannæs ∙ side 11-26

Af Ingvard Jakobsen

Vi begynder på Hannæs, som danner Han Herreds grænse mod Thy. Årbogens mangeårige medredaktør Ingvard Jakobsen fra Øsløs leverer her en fyldig dokumentation for andelsbevægelsens indtog på egnen i form af mejeriet Kaphøj i Tømmerby/Frøstrup fra 1897 og mejeriet Hannæs i Vesløs fra 1911. Kaphøjs kapacitet var blevet for lille til at dække Hannæs fra nord til syd, og efter en række orienteringsmøder blev det besluttet at gå i gang med byggeriet, indkøb af maskiner og udlicitering af mælkekørslen. Midt i 1960’erne blev spørgsmålet om anskaffelse af tankvogne og en eventuel sammenlægning med Kaphøj startskuddet til en længere strid, som resulterede i en opløsning af selskabet og indstilling af mejeridriften i oktober 1969.

Min vej til et liv i politik ∙ side 27-36

Af Charles Klitgaard

En af de markante personligheder, der har præget udviklingen – ikke blot på hjemegnen i Tømmerby-Lild, men i hele det tidligere Viborg Amt – er 94-årige Charles Klitgaard, som i dag nyder et velfortjent otium i Frøstrup. I denne erindringsartikel beretter han om opvæksten i 1930’ernes udbredte fattigdom og glæder sig over de betydelige forbedringer, der blev igangsat af K.K. Steinckes socialreform ved det såkaldte Kanslergadeforlig i 1933. Da han i 1970 fik sæde i amtsrådet, valgt for Venstre, var det da også det sociale område, der havde høj prioritet – ikke mindst med amters og kommuners overtagelse af særforsorgen fra staten 10 år senere. Indtil da levede beboerne på institutionerne i store sovesale med en stol som eneste møbel ud over sengen. Charles Klitgaard blev i 1994 hædret med Ridderkorset af Dannebrogsordenen efter 24 års solid indsats i Viborg Amtsråd.

Maren Kirstine – en slagfærdig kvinde fra Klim ∙ side 37-42

Af Erik Holm

Tidligere tiders kønsrollemønstre gjorde, at det mest var mænd, der havde mulighed for at gøre sig bemærket med »bedrifter«, som blev husket i generation efter generation. Det var undtagelsen, at kvinder kunne trænge igennem i den mandsdominerede verden og opnå en status som en af familiens koryfæer. En sådan undtagelse var Maren Kirstine Andersen Møller (1863-1949), oldemor til Erik Holm, der har begået denne artikel. Maren Kirstine var i sin levetid en kendt kvinde i Klim og omegn, hvor hun boede, og med sin hurtige tanke og skarpe tunge har hun givet stof til mange anekdoter. De mange historier giver den dag i dag anledning til munterhed, når de genopfriskes i familiens kreds, og nu får Han Herred Bogens læsere også lejlighed til at lære den slagfærdige kvinde at kende.

Barndommens dage i Brøndum ∙ side 43-57

Af Jens Peter Larsen

I forbindelse med sin fars 90-års fødselsdag fik Jens Peter Larsen den idé at tage ham med ud for at gense det sted, hvor den første del af Jens Peters barndom udspillede sig i 1960’erne. Dengang stod der »Fuglsang, Brøndum pr. Fjerritslev« på brevene, der blev leveret til døren, mens stedet i dag har postadressen Kastanjevej 23 midt i det store sommerhusområde nord for Fjerritslev. I sin artikel giver Jens Peter et detaljeret indtryk af både hverdag og fest på den lille ejendom sammen med forældrene og de fem mindre søskende. Vi bliver bekendt med bygningernes indretning, husdyrhold, maskinpark, mark, have og forholdet til folkene på naboejendommene. Og vi følger også Jens Peters gang til skole, hvor han gerne kiggede indenfor hos »Skrædderens« på Brøndumvej under hjemturen.

Minnas barnebreve fra Toftegaarden i Kollerup 1900-04 ∙ side 58-85

Af Maria Rehling Refer

I årene 1900-04 skrev den dengang 7-11-årige Minna otte breve til sin 10 år ældre storesøster Margrethe, som var ude at tjene, og barnebarnet Maria Rehling Refer har her taget sig for at synliggøre dette lokale barneblik på samtiden. Forfatterens farmor, Minna, boede med sin familie på Toftegaarden i Kollerup. I brevene fortæller den lille pige løst og fast om begivenhederne på gården og i nærmiljøet: om arbejdet på gården, om skolegang, fritid med leg, børnepasning og brevskrivning, om højtider og om lokale begivenheder som for eksempel markeder og dyrskue. Som noget kuriøst fortæller Minna også om kunstmaleren August Tørsleffs besøg på egnen, hvor han blandt andet tegnede og malede Minna. Tilsammen udgør brevene en lille kulturhistorisk perle, som afspejler landsbylivet omkring år 1900 set gennem et barns øjne.

De betalte med livet – vi satte dem en mindesten ∙ side 86-97

Af Lillian Carstensen og Ole Bang Rønnest

De lokalhistoriske sognegrupper i Lerup-Tranum-Koldmose deltog i efteråret 2012 i en tur i Tranum Klitplantage med naturvejleder Søren O. Sørensen som guide, hvor han sammen med skovløber Erik Kristensen viste og fortalte om de to steder, hvor der 13. august 1940 blev nedskudt to engelske Blenheim-fly af luftstyrker fra den tyske besatte flyveplads i Aalborg. Lillian Carstensen fra sognegrupperne fortæller, at det blev starten på en spændende og lærerig rejse, der endte med en højtidelig afsløring af to mindesten for de omkomne flybesætninger sommeren efter − netop 13. august, som var 73-års dagen for tragedien. Undervejs blev mange enkeltpersoner og instanser kontaktet og konsulteret, og det lykkedes blandt andet at få tilsagn om medvirken fra England i skikkelse af repræsentanter fra Royal Air Force og historisk ekspertise fra Watton, som var base for Blenheim-flyene. Kriminaltekniker og forfatter Ole Rønnest bistod sognegrupperne med planlægningen af højtideligheden, og i et særskilt afsnit redegør han for detaljerne om englændernes mislykkede angreb på flyvepladsen i Aalborg.

En Halvrimmen-blues fra efterkrigstiden ∙ side 98-113

Af Jørgen Jørgensen

Lærersønnen Jørgen Jørgensen – selv mangeårig lærer på gymnasiet i Aars − tager os i denne artikel med en tur hen ad »Memory Lane« i barndommens Halvrimmen. Han beskriver først sit hjem, den gamle skole på Aalborgvej, hvor hans far var blevet ansat i 1948, og hvor der i dag er Toyota-forhandler. Dernæst kommer den egentlige tur på »Memory Lane«, hvor vi følger den seksårige Jørgen, som er blevet sendt i byen af sin mor for at hente mælk på mejeriet. Undervejs på sydsiden af Aalborgvej passerer han blandt meget andet »den bette skomagers« hus, Tatol-forretningen med Sæbe-Marie og svogeren Tatol-Peter, »den su’et smed«, den lidt stilige købmand Mose Larsen og byens central, hvor Valborg er i gang ved omstillingsbordet. Som et af de sidste steder under tilbageturen på modsatte fortov standser den lille, kvikke purk ved Engelbrechtsens iskiosk, som var mødestedet for Halvrimmen og nærmeste omegns fodboldungdom.

Erindringer fra et langt liv i Ulveskoven ∙ side 114-124

Af Dion Kobberrød

For redaktionen er det vigtigt, at vi kommer rundt i alle hjørner af Han Herred – og gerne helt til ydergrænserne. Det er ikke mindst tydeligt i år, hvor vi bevæger os langs grænsen mellem Han Herred og Vendsyssel for at stifte bekendtskab med forlystelses- og restaurationsvirksomheden, som familien Kobberrød gennem to generationer drev i Ulveskoven. Talrige børn på skoleudflugt ankom hertil med Fjerritslevbanen, idet der på foranledning af den initiativrige Filip Kobberrød blev etableret et trinbræt lige uden for døren. Kobberrød havde tidligere haft andel i Aalborg Tivoli, hvorfra han medbragte radiobiler og spøgelsestog, hvorefter han udvidede forlystelserne med karruseller, skydetelt og en sø med robåde. Senere blev der også etableret campingplads. Ulveskoven var også et yderst populært mål for familieudflugten, hvor man efter en tur i forlystelserne kunne nyde eftermiddagskaffen i restauranten − lige indtil termokanden omkring 1970 holdt sit indtog i de danske hjem og gjorde det muligt selv at medbringe kaffe til søndagsturen. Sønnen Dion Kobberrød, der overtog driften sammen med hustruen Grethe i 1967 − og som har skrevet denne artikel − valgte i årene herefter at drosle aktiviteterne ned og falde tilbage på sin ingeniøruddannelse.

Vigtigt at vi mennesker taler sammen og lytter til hinanden
– portræt af Årets Kunstner, Henrik Nielsen ∙ side 125-131

Af Bente Kristensen

Årets Kunstner, Henrik Nielsen fra Sønder Økse, har tegnet og malet hele sit liv. I barndomshjemmet ved stationen i Brovst blev børnene anerkendt og bekræftet i, at de skulle gøre det, de havde lyst til, så Henrik tegnede på livet løs. Når man var fra Brovst, stod der ikke kunstakademiet på skemaet, og Henrik kom til at arbejde inden for en masse forskellige brancher. Men hele tiden var billedkunst en uundværlig del af Henriks liv. Landskaber og uendelige himle er motiver, han vender tilbage til igen og igen. Han maler også portrætter eller bygger dem op i en collage. Verdens sociale ulighed og arbejderklassens vilkår gennem tiden går som en rød tråd gennem Henriks livsopfattelse og ses naturligt nok også i dele af hans kunst. For at nå ind til kernen af Henriks billedverden skal også medtages, at han op gennem 1970’erne og 80’erne var politisk og fagligt aktiv i blandt andet SiD Brovst. I 1988 skrev han sammen med hustruen Gudrun Breidahl bogen »Fælles kamp for hyttens børn« om arbejdsmændenes historie i den gamle Brovst Kommune. Siden debuten på Rakugalleriet i Telling i 1992 er det blevet til en lang række udstillinger i både Danmark og Holland. Bente Kristensen står bag årets kunstnerportræt.

De valgte Danmark og Han Herred – internationalt parløb med Brovst som base ∙ side 132-136

Af Bente Kristensen

På en væg nær rundkørslen i den østlige udkant af Brovst lægger man mærke til et firmaskilt, der nemt vækker ens nysgerrighed. Appelsin Foto er navnet, og indehaverne – ægteparret Groom − er henholdsvis englænder og rumæner. Hvordan det gik til, at det unge par slog rod i Brovst, har Bente Kristensen sat sig for at finde ud af med denne artikel. Steven Groom, der har en universitetsuddannelse fra England, har boet i Danmark siden 2005 og gennem årene kæmpet sig frem til både at lære det danske sprog og at klare sig som selvstændig fotograf, oprindelig med FSG Foto i Halvrimmen. I 2011 mødte han rumænske Cristina, som var i gang med sin kandidatuddannelse på Aalborg Universitet, og det blev begyndelsen på et tæt parløb, både privat og erhvervsmæssigt. I 2016 flyttede de fotovirksomheden til Brovst og opfandt samtidig det nye, livsglade firmanavn. Appelsin Foto er især blevet kendt for meget æstetisk smukke billeder af gravide kvinder og nyfødte babyer. Det har krævet hårdt arbejde at få firmaet op at stå, men i dag kan de se tilbage på store øjeblikke, hvor deres fotografier har vundet adskillige flotte priser, også internationalt. Nogle af deres billeder er endda blevet trykt i to forskellige fotomagasiner i Californien.

Rutebil-Nielsen i Brovst ∙ side 137-142

Af Niels Jørgen Nielsen

Niels Jørgen Nielsen – sikkert bedre kendt som Chjønne fra Fjerritslev – har begået en fin, lille beretning om faderens rutebilvirksomhed, som han drev i ca. 30 år til slutningen af 1960’erne. Rutebil-Nielsen – eller NC, som han også blev kaldt – boede med sin familie på Nyvej i Brovst, og hans rutebil var indregistreret med »S 1230«. Pudsigt nok begyndte hans faste rute alle hverdage kl. 12.30 fra købmand Ebbensgaard, hvorfra turen gik via Skovsgaard, Torslev, Attrup, Haverslev, Bejstrup, Manstrup og Skerping til endestationen i Fjerritslev. Under opholdet i Fjerritslev skulle Rutebil-Nielsen så klare et utal af ærinder for kunderne: Sko eller tasker, der skulle repareres hos skomager Haugaard − tøj, der skulle vaskes hos Ane Larsen eller renses hos Krognos − kontanter, der skulle indsættes i bank eller sparekasse – dæk, der skulle vulkaniseres hos Tolbod – eller en skinke, der skulle røges hos Sigurd Jakobsen. Senere skulle han selvfølgelig også afhente og tilbagelevere tingene. Sådan var det dengang! Chjønne var ofte med sin far på turen, og han fortæller i artiklen om mange flere af den slags aftaler, som kan virke pudsige og lidt komiske i vore dage.

De begejstrede hele landet på ét hjul – om cykelhandler Bruuns artistfamilie fra Torslev ∙ side 143-159

Af Ejgil Bodilsen

Et besøg i cirkusteltet på dyrskuepladsen i Brovst i sommeren 1957 satte gang i et rullende eventyr for cykelhandlerfamilien Bruun i Torslev. 13-årige Poul Erik, som desværre ikke lever mere, blev stærkt optaget af en abe, der optrådte på en énhjulet cykel. Dét måtte han også kunne lære! Inden længe var den første prototype flikket sammen af stumper fra faderens cykelværksted, og så var det bare med at komme i gang med at træne. Senere kom flere og højere modeller af de énhjulede til. Første optræden var en overraskelse til gæsterne ved hans konfirmation samme efterår, og snart var borgerne i Torslev og omegn fortrolige med den friske gut, der nu havde lært at mestre en tre meter høj cykel og tilmed jonglere med ting eller have en af de yngre brødre siddende på skuldrene. Efterhånden blev brødrene Hans Jørgen og Jens Aage – og senere lillesøster Lene − oplært i kunsten, og der var nu bud efter den cyklende familie fra store dele af Jylland. Landskendt blev drengene, da de blev inviteret med til at optræde i det populære tv-program Cirkus Buster, og de omrejsende cirkus havde også et godt øje til truppen. Efter en pause på omkring 20 år blev artisteriet genoplivet, da de fire søskende vakte jubel i Brovst Idrætsforenings »Cirkus Pip« i 1985 og 1986. Og gad vide, om ikke balancekunsten stadig sidder i kroppen, selv om dåbsattesten siger 1948, 1953 og 1957 …

Sognefogeden i Haverslev ∙ side 160-165

Af Steffen Andreas Steffensen og Aalborg Stiftstidende

Andreas Steffensen var sognefoged i Haverslev i 36 år. Han var opvokset ved landbruget, men havde mere lyst til noget andet, så han valgte at prøve lykken i Amerika. Det blev til fire år »over there«, før han blev kaldt hjem på grund af faderens sygdom, og i 1918 overtog han barndomshjemmet på Haverslev Vang. I 1926 blev han udnævnt til sognefoged, og i et interview med Aalborg Stiftstidende i 1962 slår den nu 77-årige Andreas Steffensen fast, at det må være på tide at lægge uniformskasketten fra sig. I øvrigt var kasketten så god som ny, da den kun havde været i brug to gange i de forgange 36 år. Den ene gang var til en ellers ganske fredelig sygekassefest i Bonderup, og den anden gang var en sag med to ældre kvinder, der boede i samme hus og skulle føres til sindssygehospitalet i Viborg, fordi de bl.a. havde truet med ildspåsættelse. Kredslægen, der var tilkaldt, kunne ikke få dem til at åbne døren, og det hjalp heller ikke at oplyse husets beboere om, at også ordensmagten var repræsenteret. Da der blev peget på sognefogeden, der som politiets forlængede arm var iført sin uniformskasket, råbte den ene af kvinderne ud gennem vinduet: »Jamen, det er da kun vor sognefoged Andreas Steffensen!« Døren blev efterfølgende brudt op og sagen mindeligt afgjort, så kvinderne slap for turen til Viborg. Barnebarnet Inge-Britt Holm Jakobsen har formidlet artiklen til Han Herred Bogen.

Haverslev Kirke ∙ side 166-179

Af Inger Øeby Pedersen og Bjarne Jørgensen

Vi bliver i Haverslev, hvor præsteparret Inger Øeby Pedersen og Bjarne Jørgensen fortæller om Årets Kirke, den tredje og sidste beretning om kirkerne i deres pastorat. Den store Haverslev Kirke ligger højt i sognet og kan meget vel være bygget som vejkirke i tilknytning til en af de gamle forbindelsesveje fra Jammerbugtkysten gennem Han Herred til overfartsstederne over Limfjorden til Himmerland. »Han Herreds Molslinje«, som forfatteren Mads Lidegaard har kaldt oldtidsvejene i en tidligere årgang af Han Herred Bogen (2005). Ud over at placere kirkebygningen i den omgivende natur, hvor der de senere år er etableret to af de såkaldte »Spor i landskabet«, giver præstefolkene os en gennemgang af de enkelte bygningsdele, hvoraf den monumentale altertavle påkalder sig særlig opmærksomhed − og ikke mindst sættes fokus på kirkens relationer til det nuværende lokalsamfund, herunder den nærliggende folkeskole og børnehave i Trekroner. Præst og menighedsråd er enige om at fremhæve Haverslev som pastoratets »musikkirke«, og det giver ifølge Inger Øeby god mening: − Der er den mest fantastiske akustik i dette kirkerum! fastslår hun.

En iværksætter fra Gøttrup – et portræt af Egon Korsbæk ∙ side 180-192

Af Mariann Stenholm

En af de markante erhvervsledere i industriaksen Fjerritslev-Løgstør var Egon Korsbæk. Han voksede op i Gøttrup, og med sig i bagagen havde han otte års skolegang, et svendebrev og nogle års yderligere arbejdserfaring som maskinsnedker fra faderens møbelvirksomhed, da han i en alder af 30 år stødte på Ove Glerup, der var i færd med at ekspandere og gøre sin tømrer- og snedkervirksomhed i Løgstør til noget større. Det blev begyndelsen til et livsvarigt samarbejde og venskab. Fra 1984 blev Egon Korsbæk sat i spidsen for en produktion af fyldningsdøre i firmaet LMD Døren, der under hans ledelse udviklede sig med stormskridt. Da koncernen, som nu hed Vest-Wood og var vokset til hele 12 fabriksanlæg i ind- og udland, blev afhændet til et par kapitalfonde i 2002, begyndte et nyt kapitel for Egon Korsbæk med professionelt bestyrelsesarbejde i en stribe virksomheder. Herunder Egnsbank Han Herred (den senere ebh bank), hvor den røde tråd for ham var at arbejde til gavn for egnen og skabe fondsmidler, der kunne sætte gang i udviklingen i Han Herreds lokalsamfund. Efter seks år i bankbestyrelsen – fra 2004 som formand – indtraf katastrofen, som rystede hele egnen, da ebh bank og ebh-fonden bukkede under i efteråret 2008. Mariann Stenholm, der har leveret portrættet af Egon Korsbæk, redegør herefter for det langvarige retslige opgør, hvor både bankledelse og -bestyrelse stod tiltalt. Det endte for Egon i januar 2020 med frifindelse for alle krav – men frifindelsen kom et halvt år for sent til, at han selv fik glæde af det. Han døde i sommeren 2019 efter et forløb med lungekræft i en alder af 71 år.

Strandgårdshymnen ∙ side 193-195

Af Bjarne Segefjord

I Han Herred Bogens redaktion har vi indført en tradition med så vidt muligt at bringe en af de mange egnssange i hver årgang. I år er valget faldet på Strandgårdshymnen, en visepræget sang, som forfatteren Bjarne Segefjord skrev til indvielsen af kunstcentret Tranum Strandgård i 2008. Bjarne Segefjord var fra sine unge dage præget af de alternative pædagogiske tanker fra A.S. Neill’s »Summerhill School« i England, og efter mange år som journalist, forfatter og underviser for både børn og voksne i ind- og udland havnede han på Øland her i Han Herred, hvor han hurtigt engagerede sig stærkt i egnens kulturliv. Et par af de 10 vers, som er sat i melodi af komponisten Gert Bach, lyder:

Sommer med sin farvekraft
på de hvide, nøgne vægge
er af malerier skabt,
ofte formet af de skægge.
Strandgård mellem hav og fjord,
her hvor munterheden bor.

Her skal huses, hvad vi har,
glimt fra alle vore gemmer,
med vort sted er banen klar
til at høre alle stemmer.
Strandgård mellem hav og fjord,
bedst at vide, hvad man tror.

De faste rubrikker

Forord ∙ side 7-10

Styrelsens årsberetning 2020-21 v/formand Otto Kjær Larsen

Det Gamle Album – billeder fra Han Herreds 24 sogne ∙ side 196-209

Udvalgt af de lokalhistoriske sognegrupper, foreninger og arkiver

Årets gang i Han Herred 1. juli 2020-30. juni 2021 ∙ side 210-234