Han Herred Bogen 2019

Lokalhistoriens puslespil

Vi kender alle sammen situationen: På spisebordet i stuen ligger et puslespil – måske med mange hundrede brikker i ét virvar – og venter på at blive samlet. Du har ganske vist et billede uden på låget til puslespillet at kigge efter, men hvor skal du begynde? Jo, den rutinerede puslespilssamler begynder selvfølgelig med at finde hjørnerne og derefter alle de brikker, der har lige kanter, så der kan laves en ramme, og først derefter begynder de andre brikker lidt efter lidt at falde på plads. Efterhånden danner der sig større sammenhængende områder – men enkelte brikker har det med at drille. Intensiteten stiger! Men omsider – ofte efter adskillige timers intens søgen og flytten rundt – går puslespillet op, og du har en helhed med masser af detaljer liggende foran dig.

Sådan er det også med lokalhistorien. Det kan være rigtig svært at få det store overblik – ikke mindst over et så langstrakt område som Han Herred med hele 24 sogne og 50 kilometer fra øst til vest – men med den rigtige ramme går det hele meget lettere. Så vil du opdage, at de mange løse brikker, som du sidder med i form af kendskab til enkeltstående personer, steder og begivenheder, pludselig finder sin plads i en større sammenhæng.

Han Herred Bogen giver dig en ramme til lokalhistorien − og samtidig en masse løse brikker, som du selv må pusle med at få til at hænge sammen. Rammen består af artikler, der skaber sammenhæng og overblik over udviklingen i et sogn, en forening eller en bestemt periode i vores fælles historie − og alle
de løse brikker består især af erindringsartikler, som først og fremmest er udtryk for skribenternes personlige oplevelser, sansninger og indtryk.

Tilsammen kan Han Herred Bogen – og interessen for lokalhistorie i det hele taget − gøre os meget klogere på det samfund og de forhold, vi lever under. Du vil opleve, hvor spændende det er at få brikkerne til at falde i hak med masser af aha-oplevelser undervejs, og du får efterhånden et meget dybere perspektiv til forståelse af, hvordan tingene i vores lokalsamfund hænger sammen, lag på lag. Jeg tror faktisk, at et godt kendskab til lokalhistorien endda kan hjælpe os til at tage bedre bestik af fremtiden …

At beskæftige sig med lokalhistorie skal mest af alt drives af nysgerrighed, leg og lyst – ligesom at lægge puslespil − men det kan bestemt også være til stor nytte! Og så giver det masser af muligheder for gode samvær og interessante samtaler.

Rigtig god læselyst og leg med puslespillet!

 

Her følger en kort introduktion til bogens artikler

Fra ø til halvø – 100 år med Øland-Gjøl Dæmningen

Af Bente Kristensen

− 15. juli 2019 er det 100 år siden, at Øland-Gjøl Dæmningen blev taget i brug. Det første skridt til at gøre øerne Gjøl og Øland landfaste var dermed taget. Mange forhindringer blev overvundet, fem års anlægsbyggeri bragt til ende, og tidligere generationers forsøg på at hjælpe øboerne til at færdes tørskoet var endelig på vej til at lykkes. Dæmningen var det første skridt til en meget omfattende afvanding og landvinding, der først var helt realiseret i 1960’erne. Sådan indleder Bente Kristensen sin jubilæumsartikel om Øland-Gjøl Dæmningen, som fik stor betydning for samkvemmet mellem Øland og det øvrige Han Herred. Vi bliver også gjort bekendt med tidligere tiders mislykkede forsøg på landvinding og alle de overvejelser og politiske tovtrækkerier, der gik forud for så stor en investering. Selve byggeriet var langt fra problemfrit, fx da man opdagede, at ikke mindre end 20.000 kubikmeter jord og grus med tipvogne fra Gjøl Bjerg forsvandt i et tilsyneladende bundløst hul! Samtidig medførte dæmningsbyggeriet årelange stridigheder mellem lodsejere, digelag, jægere, fiskere og naturfredningsfolk, men i 1930 besluttede staten at frede Ulvedybet som fugle- og vildtreservat, og al jagt og fiskeri blev forbudt. I dag glæder de fleste sig over at kunne nyde en tur over dæmningen med fantastiske udsigter undervejs.

Borgmester Carl Nielsen fra Brovst

Af Jens Dige

Carl Nielsen var en markant personlighed, der beklædte borgmesterposten i daværende Brovst Kommune i hele 16 år − og både før og efter var menigt medlem af henholdsvis sogneråd og kommunalbestyrelse. Hele 40 år i kommunalpolitik – inklusive udnævnelsen til Ridder af Dannebrog − blev det til, før Carl Nielsen trak sig tilbage i 1998for at nyde et velfortjent otium. Portrættet af denne institution i Øster Han Herreds lokalpolitik tegnes af Jens Dige, der i midten af 1970’erne var ansat i Brovst Kommunes skattevæsen og i disse år lærte Carl Nielsen at kende på allernærmeste hold. Vi stifter bekendtskab med en borgmester, der med en solid landmandsbaggrund gik til opgaverne med både ildhu og temperament, men aldrig mistede jordforbindelsen. Han popularitet var stor, og når der skulle være et større arrangement hvor som helst i kommunen, så man gerne, at borgmesteren også var til stede, hvis det hele skulle gå rigtigt til – så det var han! Ved kommunalvalget i 1974, hvor Carl Nielsen som altid opstillede på en upartipolitisk liste, fik han hele 17 pct. af samtlige stemmer i kommunen og trak tre andre kandidater fra Arentsminde med sig ind i kommunalbestyrelsen. Jens Dige bevarede efter sin tid på skattekontoret forbindelsen med Carl Nielsen og fortæller – med værdifuld hjælp af døtrene Bente og Inge – om mange morsomme tildragelser om den garvede borgmester og hans hjemliv med hustruen, Marie, som det klippefaste holdepunkt.

Zeppelinmatrosen, der landede i Tranum

Af Olaf Berg Nielsen

Her skal vi kigge nærmere på et stykke upåagtet historie fra Første Verdenskrig, hvor en del af luftkrigen mellem Tyskland og England foregik med luftskibe, såkaldte Zeppelinere. Dengang var Sønderjylland tysk, og nogle af Zeppelinerne havde base i Tønder, hvorfra luftskibene L 19 og L 20 påbegyndte et bombetogt mod den engelske by Liverpool 31. januar 1916. L 20 vendte tilbage til Tønder den følgende dag, men L 19 fik motorproblemer, blev beskudt og måtte nødlande på havet. En engelsk trawler så vraget drive rundt, men nægtede at hjælpe mandskabet, og 2. februar 1916 druknede hele besætningen. Forinden havde de sendt en flaskepost med en beskrivelse, som dokumenterer forløbet. Et af besætningsmedlemmerne, Georg Baumann fra det sydlige Bayern, drev i land på Tranum Strand 21. juni og blev begravet på Tranum Kirkegård. Tilsvarende grave findes i Thy, og da thyboen Olaf Berg Nielsen engang blev spurgt til, hvem disse grave dækkede over, vakte det hans interesse for at opklare hele hændelsesforløbet, som vi hermed får glæde af i Han Herred Bogen. Olaf Berg Nielsen har i over 10 år forsket i krigsgrave på Vestkysten og har kontakt med adskillige familier til de omkomne.

Brovst private Realskole − 19 år med præliminærskole

Af Arne Sloth Kristoffersen

16. august 2018 blev der indviet en lille plads foran Brovst Skole med navnet Chr. Knudsens Plads. Initiativet hertil kom primært fra Arne Sloth Kristoffersen, som på denne måde ønskede at hædre en skolemand, der fik afgørende betydning – ikke blot for Arnes og mange navngivne personers egen skolegang − men for udviklingen af skolevæsenet i Øster Han Herred. Datoen 16. august var ikke tilfældig, for netop på denne dato for 75 år siden blev Brovst private Realskole etableret som en helt ny mulighed for mange, der ellers skulle rejse langt for at få en boglig uddannelse. Præliminærkurset, som realskolen oprindelig hed, begyndte under beskedne forhold på Teknisk Skole i Østergade 15 på initiativ af Chr. Knudsen, der var førstelærer på Stationsbyskolen i Brovst og samtidig var forstander for både Teknisk Skole og Handelsskolen. Realskolen fik senere hjemsted på Brovst Skole, hvor Arne Sloth Kristoffersen fik en solid baggrund for sit eget virke som lærer og skoleleder og ikke mindst fik vakt interessen for tysk og historie. Ud over at portrættere pionérerne, der underviste på Brovst private Realskole frem til lukningen af kurset i 1962, fremhæver artiklen en lang række personer, der med en grundlæggende uddannelse i hjembyen fik chancen for at skabe sig en god og spændende karriere senere i livet. Desværre nåede Arne Sloth Kristoffersen ikke at opleve 75-års jubilæet, da han døde en måned forinden, men det lå ham meget på sinde at færdiggøre artiklen til Han Herred Bogen, hvilket lykkedes!

Da Han Herred gik til filmen – om optagelserne til tv-serien »Fiskerne«

Af Bente Kristensen, Ole Guldbrandsen, Elsebeth Nørgaard Pedersen, Jytte Vuust Nielsen, Joan Vuust, Ellen Andersen, Esther og Niels Poulsen samt Lillian Carstensen

I mange år har vi i Han Herred Bogens redaktion taget tilløb til at fortælle om tilblivelsen af tv-dramaserien »Fiskerne«, der lagde gaderne øde uge efter uge i vinteren og foråret 1977. Nu har vi haft held til at samle en række puslebrikker, der tilsammen giver et glimrende indtryk af baggrunden, researchen, selve tv-produktionen, og ikke mindst hvordan det var at medvirke som lokal statist i serien. Elsebeth Nørgaard Pedersen fortæller om, hvordan hun og hendes mand udlejede deres lille ejendom ved fjorden til formålet, og Jytte Vuust Nielsen, der sammen med datteren Joan og ægtefællen, Erik, stillede op til at blive filmet som de flittigste af statisterne, fortæller om, hvordan et naboskab med svigerfamilien til en kendt DR-journalist gav stødet til at melde sig til optagelsesprøve. Ligeledes supplerer Joan Vuust, Ellen Andersen, Esther og Niels Poulsen samt Lillian Carstensen med hver deres personlige beretning, som omfatter mange sjove og pudsige episoder. Tilmed er vi så heldige, at en af produktionslederne, Ole Guldbrandsen, nu bor i Brovst og har kunnet bidrage med historien om, hvordan tv-folkene blev modtaget i Han Herred, og hvilke forhold man arbejdede under. Bente Kristensen har med god hjælp af udklipsbøger fra Lokalhistorisk Arkiv på Gjøl skrevet afsnittet, der sætter de forskellige indlæg ind i en større sammenhæng.

Carlsens sidste købmandsdage

Af Ejgil Bodilsen

Den gammeldags, diskbetjente købmandsbutik findes ikke mere i Han Herred, og det er nu mere end 20 år siden, den sidste af sin slags i Torslev forsvandt. I denne artikel gengiver vi et interview, der blev lavet til Fjerritslev Avis, i måneden før Ove Carlsen lukkede sin butik på Aggersundvej 2. Artiklen fortæller om et liv som anden generation i købmandsfamilien Carlsen, hvor far og søn tilsammen drev butikken i 62 år og altid satte en ære i at kunne levere det, som kunderne havde behov for – hverken mere eller mindre! Ove Carlsen kendte stort set alle familier i området og benyttede sin blå Renault til både vareture og udflugter ud til den natur, han altid har sat pris på. I sine 22 år som faderens efterfølger fandt Ove Carlsen ikke anledning til de store forandringer, og han afslog også at afhænde butik og ejendom, da han valgte at gå på pension som 61-årig: − Det her er jo mit hjem, og jeg vil selv gerne blive boende uden at skulle spekulere på, om det nu kan gå for en ny i butikken. Og sådan er det stadig, nu hvor Ove Carlsen stadig bor i ejendommen og nyder, når en eller anden kigger indenfor til en lille snak.

Diskenspringer og rosinpiller – en beretning om min tid i Manstrup Brugsforening omkring 1950

Af Niels Peter Stensvig

Hvordan var det at blive lærling i en brugsforening på landet i årene umiddelbart efter besættelsestiden? Det giver Niels Peter Stensvig os et levende indblik i, samtidig med at han indvier os i den nære tilknytning, som han fik til uddelerfamilien Toft i Manstrup Brugsforening. Stensvig havde i forvejen familiemæssige rødder i Manstrup, men det var alligevel en helt ny verden, der åbnede sig for landmandssønnen fra Resen i Salling, da han på sin 17-års fødselsdag i 1946 rejste til Han Herred for at begynde sit nye arbejde pr. 1. oktober: − Der var megen sol den dag. Sol ind over den blankpudsede disk, hvor jeg blev sat til at veje krystalsukker af i 1/2 kilos poser. Sol ind ad vinduerne i det lille kvistværelse, som skulle være mit – og selv følte jeg, som om jeg havde solskin i hele kroppen, fortæller han og afslører senere nogle af de små fadæser og pudsige oplevelser, der også hørte med til at være i lære som kommis. I historien beretter han også om det gode kammeratskab, han oplevede med uddelerens søn og egnens andre unge. Niels Peter Stensvig blev senere lærer i Øsløs og boede de sidste fem år i Løvel ved Viborg.

Ferie- og barndomsminder fra 1950’ernes Aggersund

Af Karin Bach Dahl-Jensen og Birthe Bach Jacobsen

− Inspireret af Inger Søndergaards »Herlige barndomsminder fra Aggersund« i Han Herred Bogen 2016 er vi to søstre, som gerne vil berette om vore vidunderlige barndomsferieminder fra Aggersund. Derfor er Han Herred det sted i landet (verden!), som vi altid vender tilbage til og finder ro i sindet, og derfor vil vi hermed gerne indvi læserne i nogle af vore oplevelser fra dengang. Sådan indleder Karin Bach Dahl-Jensen og Birthe Bach Jacobsen deres fine, lille bidrag til årbogen, hvori deres bedsteforældre, Mariane og Niels Bach fra »Skræmsminde« i Fjerritslev er hovedpersoner. I 1947 flyttede bedsteforældrene sammen med Mariane Bachs to søstre til en bungalow i Aggersund, hvor børnebørnene Karin og Birthe, der ellers voksede op i Aalborg, fandt et herligt fristed: − Ferierne her var lig med paradis for os. Vi blev forkælede ud over alle grænser. Den velpassede have hos vore bedsteforældre var et eldorado for os. Her var oceaner af alle slags frugt, grønsager og bær. For enden af haven var der en hønsegård, som vi også havde stor glæde af. Vi gav hønsene mad, samlede æg og nød lyden af deres kaglen. Ja, tiden stod nærmest stille … Desværre nåede Birthe ikke at se erindringerne komme på tryk, idet hun døde i september i år.

De gamle missionsfolk i Gøttrup

Af Osvald C. Sørensen

Karakteristikken af missionsfolk var hos forfatteren Hans Kirk i romanen »Fiskerne« − med rette eller urette − præget af strenghed, alvor og dømmesyge. I dette uddrag af Osvald Sørensens erindringer, som han indsendte til Nationalmuseet i midten af 1970’erne, oplever vi andre sider af de mennesker, som i samme periode som Harboøre-fiskernes ankomst til Han Herred tilsluttede sig Indre Mission og var med til at bygge missionshuse rundt om i mange sogne, i dette tilfælde Gøttrup. Ganske vist var det folk, der tog deres kristendom særdeles alvorligt, men de færdedes med mildhed, smil og venlighed blandt deres naboer, som måske ikke ligefrem delte deres livsanskuelse, men alligevel kom i missionshuset ved enkelte lejligheder. Osvald Sørensen voksede op i Vestermølle hos sin bedstemor, der var blevet grebet af den stærke vækkelsesforkyndelse, som i 1890’erne kom til egnen med pastor N.P. Madsen i Kollerup. Osvald fik selv sin gang i søndagsskolen, ungdomsarbejdet og friskolen, som havde hjemsted i Gøttrup Missionshus, hvilket kom til at præge hele hans voksenliv. Han blev gift med en ligesindet pige fra Skerpinggaard i nabosognet og drev landbrug her på egnen, indtil familien i 1946 flyttede til Aalborg.

Strejftog gennem 1950’ernes Fjerritslev

Af Kalle Kvist

Måske husker du mesterdetektiven Kalle Blomkvist fra Astrid Lindgrens børnebøger? Her har vi at gøre med journalisten Kalle Kvist, der var en mester i at iagttage personligheder, begivenheder og skrevne − såvel som uskrevne − regler i barndomsbyen Fjerritslev. Fodbold på det gamle stadion ved Østbakken fyldte rigtig meget i 1950’ernes drengeår, så hør her et lille eksempel på Kalle Kvists fortællekunst: − Det var alene en hård tur at træde cyklen op ad Østbakken til den forjættede plet, men i de første par måneder, hvor lygtetændingstiden indtraf under træningen, var det lige så irriterende ikke at kunne cykle ned ad bakken efter en hård aftens træning – vel at mærke, hvis man ikke havde cykellygte med. Og det var der ikke mange, der havde. Midt på bakken boede nemlig Røde Willy. Nåde og trøst til den, der cyklede forbi uden lygte! Det gav nu sig selv for os »gamle« Fjerritslev-drenge, der alle havde været en tur i »fælden«. Men var der en ny dreng kommet til byen, som endnu ikke havde oplevet Røde Willy for fuld udblæsning, så lod vi ham gå forrest. Kammerater? Nå, vi havde jo lært, at erfaring gør mester …

Undergrundshæren i Fjerritslev

Af Ole Villumsen Krog

Ved årsskiftet 1944-45 blev modstandsbevægelsens Fjerritslev Deling dannet som en af de fire delinger under Han Herred Landeværn, der yderligere var organiseret i distrikt Nord-Vest under Region 1. Fjerritslev Delings stiftere var dyrlæge Vilhelm Munk Vest, læge Bryde Crandal, slagteriarbejder Karl Knudsen, stenhuggermester N.C. Jensen, typograf Aage Christensen, realskolelærer Anker Poulsen og forretningsfører Børge Sørensen – sidstnævnte varetog den militære byledelse. Fjerritslev Deling levede op til tværpolitisk sammensætning ved at repræsentere Frit Danmark, Ringen, Dansk Samling og Kommunisterne. Delingsfører Børge Sørensen havde det overordnede ansvar for hele 12 modstandsgrupper med hver sin gruppeleder, og i sin artikel om undergrundhæren i Fjerritslev er det lykkedes Ole Villumsen Krog at udarbejde en komplet liste over samtlige 98 gruppemedlemmer, der havde bopæl i Fjerritslev, Thorup-Klim, Hjortdal og Lerup. Desuden får vi et indblik i de hektiske dage omkring befrielsen i begyndelsen af maj 1945, hvor modstandsbevægelsen spillede en særdeles aktiv rolle, ligesom vi hører om efterspillet, indtil det absolut sidste tyske mandskab i Danmark overgav sig og forlod bunkerne ved Klim Strand 22. maj.

Kronprins af tiden – Da HKH Kronprins Frederik var på Nørre Miler Skydebane

Af Jens Peter Larsen

2018 var året, hvor landets kronprins fyldte 50 og blev fejret over hele landet – ikke mindst med folkeløbet Royal Run, helt i pagt med fødselarens forkærlighed for fysiske udfordringer. Her skruer vi tiden 20 år tilbage, til 1998, hvor Kronprins Frederik fyldte 30 år og blev kåret som »Årets Dansker«. TV2 havde derfor besluttet at portrættere ham i en tv-udsendelse, hvor han samtidig kunne få lov at vise sine færdigheder. Christina Buch og Morten Stig Christensen var sat på sagen, og de fik i den praktiske del følgeskab af den allestedsnærværende jægersoldat B.S. Christiansen. Kronprinsen og Morten Stig Christensen skulle dyste i forskellige ting − fra Skagen i nord og ned langs Vestkysten − og i alt det var der selvfølgelig også indlagt skydning. Og her kommer så Han Herred ind i billedet! Det skete via en kontakt til Jens Peter Larsen, som på det tidspunkt var skydelærer i det lokale hjemmeværn og derfor havde det daglige ansvar for skydebanen i Nørre Miler nordvest for Fjerritslev. I Jens Peter Larsens fortælling får vi oprullet både baggrunden og hele sceneriet, da dagen omsider oprandt, og optagelserne til den kongelige skydedyst tog sin begyndelse.

Klim Nørgaard – vort barndomshjem

Af Helen og Peter Grishauge

Hvis man som Helen og Peter Grishauge er opvokset på en gammel gård, kan nysgerrigheden efter at grave i gårdens historie pludselig melde sig. Og hvis ens far tilmed er meget lokalhistorisk interesseret, er der en god chance for, at det smitter af på næste generation. Her taler vi om Klim Nørgaard, som i Helens og Peters barndom var et almindeligt husmandsbrug på godt og vel 30 tønder land. Men bag gårdens beskedne ydre gemte der sig en yderst spændende historie, som det er lykkedes familien Grishauge at spore 400 år tilbage. Op gennem tiden var Nørgaard i hænderne på nogle af egnens mest velhavende og indflydelsesrige slægter, hvis virke var skudehandel på Norge, og senere hørte der kalkværk til gården – faktisk egnens sidste kalkværk, som i dag er kendt som kulturmiljøet Klim Kalkovn. Dermed er gårdens historie samtidig en beretning om de forhold, som havde stor betydning for udviklingen i sognet. Til sidst i artiklen beretter Helen og Peter fra deres barndom, da der endnu blev drevet landbrug på Klim Nørgaard.

Den lille kirke på Bjerget (Lild Kirke)

Af Ejgil Bodilsen

I Han Herred Bogen har vi en lang og god tradition for at udvælge årets kirke, og denne »udnævnelse« går på skift mellem øst, midt og vest i herredet. I år fortæller vi om en af Hannæs-kirkerne, nemlig den enkle, lille kirke på Bjerget. Lild Kirke er den ene af hele to kirker i Lild Sogn, idet Lild Strand har haft sin egen kirke i et tidligere redningshus siden 1950. Lild danner pastorat med Tømmerby, hvis store, imponerende kirkebygning sædvanligvis stjæler billedet fra den mindre nabokirke på Bjerget. Lild Kirke er da også først kommet til et par hundrede år efter den store kirkebygningsperiode i 11-1200-tallet, hvor de dygtige stenmestre brillerede med udhugning af flotte granitkvadre og fine stenrelieffer. Da turen kom til Lild, var denne glansperiode forbi, og som byggematerialer blev der i stedet brugt brændte munkesten samt mark- og limsten fra Bulbjergegnen. Til gengæld er Lild Kirke smuk i al sin enkelhed, som den ligger med sine kridhvide mure og sit røde tegltag i kanten af landsbyen – endda med den skønneste udsigt over det bakkede landskab. Og som ved alle andre kirker, vi beskæftiger os med i årbogen, rummer Lild Kirke også masser af interessante detaljer og spændende historie. Blandt klenodierne er fisker Johannes Damsgaards tremastede kirkeskib, der er fra 1907 og betegnes som det måske bedste af i alt fem kirkeskibe fra bygmesterens hånd. Else Svanborg, der er datter af mangeårig graver Thorvald Frost, har ydet værdifuld hjælp til historien om Lild Kirke.

Trye i Frøstrup gennem 100 år − fra fattiggård til områdecenter

Af Ellen Amtoft Gregersen, Inger Larsen, Anna Lena Balle og Else Dam

Indholdet af Han Herred Bogen 2019 rammes ind af to 100-års jubilæer. Ud over Øland-Gjøl Dæmningen kan plejecenter Trye i Frøstrup nemlig også runde et skarpt hjørne til næste år. Derfor har Else Dam fra Lokalhistorisk Arkiv i Frøstrup samlet en buket af billeder og beretninger om husets udvikling fra De Gamles Hjem i Tømmerby-Lild Kommune anno 1919 til et moderne områdecenter i Thisted Kommune anno 2019. Vi indleder med Ellen Amtoft Gregersens baggrundshistorie, der oplyser, at De Gamles Hjem blev bygget som afløser for en nedbrændt fattiggård i Lund ved Bjerget. I modsætning til fattiggården, der husede familier i alle generationer, blev det nye hjem kun indrettet til de ældste medborgere. I begyndelsen boede de gamle to og to sammen på så små stuer, at der ikke var plads til skab, men tøjet måtte hænges op på loftet. Forholdene blev betydeligt forbedret, da man i 1958 byggede en ny fløj og ændrede navnet fra De Gamles Hjem til Trye efter en gammel gård, der lagde jord til en stor del af stationsbyen efter jernbanens etablering i 1904. Gennem personlige beretninger fra Agnes Krogsgaard, Inger Larsen og Anna-Lena Balle får vi et glimrende indblik i hverdag og fest på Trye op gennem årtierne.

Bette Wolle – et levende brev

Af Jens Rolighed

Jens Rolighed, der var leder af Klim Friskole fra 1922 til 1958 og en højt værdsat lokalhistoriker, bidrager til årbogen med beretningen om en personlighed, Ole Kristensen Overgaard, kaldet Bette Wolle. Trods et svært fysisk handikap vandrede han hundredvis af mil og satte sig stærke spor på Mors og Himmerland samt i Thy og Han Herred. Jens Rolighed giver følgende karakteristik af denne usædvanlige mand: − En kendt vandringsmand og budbringer var Bette Wolle blandt grundtvigske folk i Danmark. Han var født i Flade på Mors 13. september 1839. Det var meget vanskeligt for den lille, stærkt værkbrudne dreng, der havde et meget svagt syn, så han næsten var helt blind. Det blev Bette Wolles lykke, at han i de unge år kom ind i det grundtvigske menigheds- og folkeliv, der vågnede så mange steder i vort land i forrige århundrede. Han blev en elsket og kær budbringer mellem de grundtvigske kredse landet rundt. Som en kone i Tømmerby sagde: »Han war som en løwen brøw (et levende brev) imell’ wos.« Blandt Bette Wolles personlige venner var både Grundtvig og Kristen Kold. Jens Rolighed fortsætter: − Hos landmand P. Godiksen og hans hustru, Andrea, Bakgaarden i Gøttrup, havde Bette Wolle især et godt tilholdssted; det var som et hjem for ham i de sidste år af hans levetid. Her døde han 15. marts 1907. Erling Jensen fra Lokalhistorisk Arkiv i Fjerritslev har formidlet, at vi fik denne fine, lille beretning med i Han Herred Bogen.

Anders Norre – Hanherredmaleren, der fandt vej til Løkken

Af Gunnar Olsen

Mange af Han Herred Bogens læsere har sikkert stiftet bekendtskab med Fjerritslev-maleren Anders Norre på udstillingen »Kunsten i Han Herred« i juni 2018, hvor en lang række af hans betydelige malerier var udstillet i Fjerritslev Kirkecenter sammen med værker af bysbarnet Poul Eje. Her får vi lejlighed til at komme tættere på hovedpersonen, idet vi har fået mulighed for at gengive en del af hæftet »Anders Norre – mennesket og kunstneren«, der udkom i 1999. Anders Norre måtte om ad en uddannelse som bygningsmaler, før han vovede springet og gjorde kunsten til sit liv. Han levede nemlig med sine billeder og stillede sig aldrig tilfreds med det halvgjorte. Herom siger Anders Norre i et interview: − Selv da jeg var kommet nogenlunde i gang, kunne mine forældre ikke rigtig forstå, hvad sagen drejede sig om. De troede, jeg ville leve af maleriet. De forstod ikke, at jeg kun ville leve for det … Anders Norre fik efter de første udstillinger i Fjerritslev tilnavnet »Hanherredmaleren«, men fra 1947 og frem til sin tidlige død i 1960 var Løkken udgangspunktet for de mange ture på scooteren med malergrejet bagpå for at indfange stemninger og motiver. Gunnar Olsen, der har skrevet biografien om Anders Norre, bosatte sig i Løkken sidst i 1980’erne og var kok på flere restauranter i Løkken-området. Samtidig var han aktiv i det lokale foreningsliv, bl.a. Løkken Billedsamling, indtil sin død i 2007.

De faste rubrikker

  • Forord
    Styrelsens årsberetning 2017-18 ved formand Otto Kjær Larsen
  • Det Gamle Album
    Billeder fra Han Herreds 24 sogne ved de lokalhistoriske sognegrupper/arkiver Der er mange spændende historier gemt i disse fotografier, og det er en oplagt opgave for de lokalhistoriske sognegrupper – gerne i små arbejdsgrupper − at give sig i kast med netop at lave beskrivelser til de mange billeder, der findes på lokalarkiverne
  • Årets gang i Han Herred 2017-18
    Klip fra de lokale aviser ved Ejgil Bodilsen
  • Liv i Lokalhistorien
    Årets gang i Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred, herunder omtale af projekt Kunsten i Han Herred, Sange ved havet, Årets Hane og Træf Han Herred 2018
  • Årets gang i de lokalhistoriske foreninger
    Af foreningernes formænd/kontaktpersoner
  • Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred
    Adresser, telefonnumre m.v.

Han Herred Bogen 2019

  • 24. årgang af den lokalhistoriske årbog for Øster og Vester Han Herred
  • Udgivet af Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred 16. november 2018 i samarbejde med Sparekassen Vendsyssels Fond, Brovst
  • Redaktion: Bente Kristensen, Ingvard Jakobsen og Ejgil Bodilsen
  • Grafisk produktion: Fjerritslev Tryk A/S
  • 264 sider smukt indbundet med masser af illustrationer
  • Omslagsmotiv: Lild Kirke – foto: Mattias Bodilsen
  • Pris kr. 300
  • Abonnement kr. 245 (spar ca. 20 % på denne og fremtidige årgange ved bestilling af fast abonnement hos Fjerritslev Tryk)
  • Bogen kan købes hos Sparekassen Vendsyssels afdelinger i Brovst og Fjerritslev, Pen & Papir i Brovst, Renés Vin & Grønttorv i Fjerritslev, EDB Center i Fjerritslev, Fjerritslev Bryggeri- og Egnsmuseum, de lokalhistoriske foreninger i Han Herred, Balles Boghandel i Løgstør samt Fjerritslev Tryk, Østergade 35, telefon 98 21 22 00, info@fjerritslev-tryk.dk
  • Som garant i Sparekassen Vendsyssel får du bogen til kr. 245

 

Han Herred Bogen udgives i samarbejde med Sparekassen Vendsyssels Fond, Brovst