2016Han Herred Bogen 2016

Han Herred har fra gammel tid været en fattig egn, hvilket mange historier i de hidtidige udgaver af Han Herred Bogen bærer talrige vidnesbyrd om. Det fremgår også af 21. årgang, som vi hermed præsenterer indholdet af. Vi skal eksempelvis høre om, hvordan flittige husmandsfolk sled i det år efter år for at forvandle »mørk, grum og stenet« hede til frugtbar landbrugsjord i Lerup Sogn.

Men samtidig er Han Herred Bogen igen i år en fantastisk samling historier om mennesker, der måske ikke var særligt velstående i økonomisk henseende, men som havde et stort menneskeligt overskud og var med til at forme en mangfoldig og levende folkekultur, som vi i dag er en del af.

Historierne fortæller om »et jævnt og muntert, virksomt liv på jord, som det, jeg ville ej med kongers bytte« (Han Herred Sangbogen nr. 36). I stedet for at stræbe efter materiel og økonomisk overflod bar mange af disse kvinder og mænd på en rigdom af humor, initiativ, virkelyst og medmenneskelighed, som slet ikke kan gøres op i penge – med et sind, der var »lysvågent for alt stort og skønt herneden«.

Derfor er Han Herred også et spændende sted at komme til som gæst eller tilflytter, og jo mere man dykker ned i lokalhistorien, jo mere bliver man klar over, hvor rig en kultur der er vokset ud af den stride sandjord.

Her følger en kort introduktion til bogens artikler

Der staar en Blomst paa Livets Vej

Af Bente Kristensen

En vigtig del af den danske folkekultur er poesibogen, der har levet gennem generationer – også her i Han Herred. Der findes stadig bøger, hvori »hjerteveninder« kan skrive om sig selv og hinanden, men den klassiske poesibog er ved at være et næsten glemt fænomen. I stedet er der dukket masser af andre såkaldte sociale medier op – ikke mindst Facebook – hvor man kan dele alt mellem himmel og jord med hele verden. Bente Kristensen fra Øland har taget sig for at få poesibogens særlige univers frem i lyset igen, og det sker på pædagogisk vis ved at vise eksempler på, hvad der er skrevet i poesibøger, der har tilhørt tre generationer af øbokvinder, nemlig Karen Marie Sørensen, Carla Vestergaard og Karen Pedersen. Overskriften »Der staar en Blomst paa Livets Vej« er et citat fra et af poesibøgernes mange vers – og er skrevet af ham, som senere blev gift med Carla, der i øvrigt er fyldt 100 år netop i dette efterår.

Fra markedsplads til idrætshal

Af Inge Ulrik

Halvrimmen Marked var i årtier en folkefest for befolkningen i store dele af Øster Han Herred. Ud over handel med kreaturer og heste bød markedet på forlystelser af enhver art, og Cirkus Mundeling, som vi tidligere har stiftet bekendtskab med i Han Herred Bogen (2014), var det helt store trækplaster for store og små. Markedspladsen var det område, som senere blev til byens sportsplads, indtil der i første halvdel af 1970’erne blev lavet en aftale mellem borgerforeningen og kommunen om at etablere et nyt idrætsanlæg mod nord og i stedet sælge den gamle markedsplads til et boligområde, som fik navnet Valmuemarken. Der blev samtidig opført et klubhus ved det nye stadion, og parallelt hermed voksede tanken om at få bygget en idrætshal. Hallen blev en realitet i 1988 og har nu i mere end 25 år dannet rammen om alt fra sportsbegivenheder til foreningsmøder og kræmmermarkeder. Inge Ulrik, der i mange år har fulgt udviklingen i hjembyen Halvrimmen fra sin bopæl i Aalborg og i dag er formand for foreningen bag Det Gamle Bibliotek, har skrevet historien »Fra markedsplads til idrætshal«.

Rebslager-Mine og hendes børn

Af Kirsten Søndergaard Heising

De slægter, som gennem århundreder har haft deres rødder i Han Herred, bliver fra tid til anden tilført nyt blod fra andre egne af landet – og somme tider ude fra den store verden – og blandt disse »indvandrere« var Wilhelmine Frederikke Marie Krogh, som kom til det forblæste Øster Han Herred fra det blide Lolland i 1892. Akkurat som Kaj Munks blå anemone blev plantet om fra Lollands fede ler til Vedersøs magre klitjord. Mine, som hun blev kaldt, var i besiddelse af en ukuelig vilje og et usædvanligt humør, og efter en kort tid som amme på godset Oxholm blev hun husbestyrerinde for rebslageren i Gammel Brovst. Ret hurtigt blev de to gift og fik først datteren Lise med kælenavnet Lisseri. Lærer og forfatter Johan Skjoldborg kom en del i hjemmet, bl.a. fordi han og rebslageren begge var aktive i afholdssagen, og det siges, at den søn, som Mine fødte som lillebror til Lisseri, havde en del træk til fælles med forfatteren! Helligkilde, som drengen blev kaldt efter rebslagerens hjemstavn i Thy, blev som voksen en kendt musiker med eget band, der spillede til fester og baller overalt på egnen. Rebslager-Mine havde en særlig evne til at tage livet, som det kom, og se det smukke i de simple ting. Det er Kirsten Søndergaard Heising, der har tegnet dette fine portræt af en usædvanlig kvinde, som satte sig mange spor på sin nye hjemegn.

Lærer ved Øster Svenstrup Friskole 1942-49

Af Peder Andreas Sandal

På Møllebakken i Øster Svenstrup ligger et aflangt hus, som i mange år var hjemsted for såvel en friskole som en lille frimenighedskirke. I 1942 blev den unge og ugifte Peder Andreas Sandal, der havde rødder i Thy og på Mors, ansat som leder af friskolen og dens 18 elever. Selv om lønnen var lille, var det nødvendigt at udrede penge til at have en husbestyrerinde, som også skulle undervise pigerne i håndarbejde. Efter et par år med gode husbestyrerinder fra Klim ansatte han i 1944 den unge enke Helene Thomsen fra Himmerland som hjælp i huset, og det endte med, at de to blev gift og fik to børn sammen ud over den datter, som Helene havde med fra sit første ægteskab. Som lærerpar gik Helene og Peder Andreas Sandal på mange måder i spidsen for det lokale foreningsliv, og de fik en række gode og intense år i Øster Svenstrup, indtil nye udfordringer kaldte på Fyn i 1949. Peder Andreas Sandal var også involveret i modstandsbevægelsen og modtagelse af våben fra England på nedkastningspladsen »Helmer« i Tingskoven. Beretningen er et uddrag af erindringerne »40 år i friskolens tjeneste«, som Peder Andreas Sandal skrev omkring sin pensionering i 1983, efter han for længst havde flyttet sit virke fra Fyn til Bonnet ved Lemvig.

Slidsomme år med opdyrkning af heden

Af Niels Johansen

I 1897 lavede 17-årige Niels Johansen sig en bog med blanke sider som husflidsarbejde. I over 50 år lå bogen i bunden af et skab, indtil han på sin farfars fødselsdag, 11. februar 1949, finder den frem og begynder at skrive: »Nu benytter jeg den til nogle Slægtsnoteringer, som jeg agter at nedskrive delvis efter Hukommelsen. Hvor langt jeg kommer, kan ikke vides. Væsentligt og uvæsentligt bliver fortalt uden Korrektur.« Vi har i bogen valgt at beholde Niels Johansens originale form og retskrivning i beretningen, der primært handler om faderen Niels Kristian Johansen, som efter brylluppet med Kirstine fra Bonderup tog fat på at opdyrke den stridbare, mørke hedejord på Mølgaards Hede i Lerup Sogn. Ud over det hårde slid, som efterhånden bar frugt, blev der også tid til at påtage sig tillidshverv i sogneråd, menighedsråd og fattigkasse, og mange småfolk kom til ham for at søge råd og hjælp. Forfatterens forældre blev senere hædret på en mindesten i Kongenshus Mindepark over hedens opdyrkere i Øster Han Herred. Selv blev Niels Johansen mangeårig lærer i Gravlev i Østhimmerland. Renskriften af erindringerne er foretaget af slægtningen Tove Lund Larsen, som ligeledes står for ordforklaringerne nederst i artiklen.

Jens Pedersen – et rigt liv trods en fattig opvækst

Af Ellen Beltoft og Lene Poldi Christensen

I 1959 bragte Fjerritslev Avis et interview, hvori 85-årige Jens Pedersen fortæller om sin opvækst i Haverslev. Som skik og brug var, blev han allerede før sin niårs fødselsdag sendt ud at tjene. Op klokken tre om morgenen og arbejde uafbrudt dagen igennem lige til klokken 11 om aftenen. Som Jens Pedersen konstaterer: Børn blev dengang misbrugt i større eller mindre grad. Og det gik i mange tilfælde ud over skolegangen. Ikke desto mindre klarede Jens Pedersen sig så godt i skolen, at han blev sat til at være assistent for læreren og undervise de mindre dygtige elever, alt imens læreren selv sad bag katederet med en avis og pulsede på sin langpibe. Jens Pedersen blev gift med Andrea Larsen fra Stagsted og fik et langt og godt landmandsvirke på Mølgaards Mark i Lerup. Han beklædte en lang række tillidsposter i sognet og var allerede som nygift medstifter af Kollerup Husflidsforening. På de gamle dage flytter parret til Fjerritslev, hvor de i 1944 indretter sig i det gamle missionshus på Borups Allé og får et indholdsrigt otium. Avisinterviewet danner grundlag for en uddybende familiebeskrivelse, som barnebarnet Lene Poldi Christensen står for, ligesom barnebarnet Ellen Beltoft har medvirket til tilblivelsen af den samlede artikel, ikke mindst med billeder.

Herlige barndomsminder fra Aggersund

Af Inger Søndergaard

I Han Herred Bogen 2015 blev der fortalt om husmandsparret Marie og Bertel i Andrup Bjerge. I år følger vi op med en beretning af barnebarnet Inger Søndergaard, som tager os med til barndommens land i Aggersund, hvor forældrene drev vognmandsfirmaet S.C. Sørensen med både lastbiler, taxi og køreskole. Inger Søndergaard fortæller muntert og med fin iagttagelsesevne om det levende bysamfund, som hun voksede op i med fjorden som nærmeste nabo. Vi kommer omkring skolegang, foreningsliv og forældrenes omgangskreds og får indblik i den travle hverdag i vognmandshjemmet. Ikke mindst var juleaften en udfordring, når folk skulle køres til og fra kirke, og der måske også skulle rykkes ud med sneploven. Ud over forældrenes mange gøremål stifter vi ligeledes bekendtskab med en række af byens andre virksomheder – og ikke mindst personligheder som centraldamen Alvilda, Sy-Johanne, Mine Frau og fiskeren Salomon fra Løgstør.

9. april 1940 – og hvad »9. april« betyder i dag

Af Asger Hylleberg

75-året for den tyske besættelse i 1940 blev på forskellig vis markeret i Han Herred – bl.a. med en stor og velbesøgt herredsudstilling i Tinghuset. Ligeledes viste Fjerritslev Kino den nye film med titlen »9. april«, og i den anledning havde Asger Hylleberg en aftale med formand Kirsten Korsbæk om at holde et oplæg til filmen med udgangspunkt i hendes svigerfars, Jens Korsbæks, soldateroplevelser 9. april 1940. Gøttrup-drengen Jens Korsbæk var dengang 24 år og lå som indkaldt på Tønder Kaserne nær den dansk-tyske grænse. Her oplevede han besættelsen på nærmeste hold. 8. april om eftermiddagen kom der melding om, at tyske styrker stod opmarcheret helt op til grænsen, og de indkaldte fik ordre på at gå i seng, men sove med tøjet på og våbnene ved siden. Næste morgen kom det til skudvekslinger med de fremrykkende besættelsestropper, og de danske soldater måtte trække sig tilbage til Bredebro og Løgumkloster, indtil det ved middagstid stod klart, at Danmark havde overgivet sig. Asger Hyllebergs beretning i Fjerritslev Kino indeholdt også nogle betragtninger om begrebet »9. april« i et større perspektiv, og artiklen i Han Herred Bogen 2016 er en redigeret udgave af det mundtlige oplæg til filmen.

Lindetræerne ved Fjerritslev Vestergaard

Af Bodil Hansen

Lindetræer og gamle huse har altid hørt sammen. For det første har lindetræer et elegant løv og velduftende blomster, og for det andet troede man i meget gamle dage, at lindetræer kunne skærme et hus mod lynnedslag. Sådan lyder karakteristikken fra Bodil Hansen, der bidrager til årbogen med en lille fortælling om lindetræerne og de øvrige gamle træer ved barndomshjemmet Fjerritslev Vestergaard. De fire lindetræer, som står der endnu, skønt der kun er en rest af den gamle gård tilbage, blev oprindeligt indkøbt af proprietær Niels Simonsen Røgild på Nørthorupgaard. Han havde bestemt sig for at plante fire sådanne træer ved sin gård, men for en sikkerheds skyld købte han otte, hvis nogle af dem skulle gå ud. Ved en markedsdag mødte han Peder Brix Kjelgaard fra Fjerritslev Vestergaard, hvor de to kom i snak om disse lindetræer, og enden på en længere historie blev, at de fire overskydende træer kom til at stå foran gården i Fjerritslev. Tilmed blev aftalen beseglet med en kaffepunch – eller rettere to – på Fjerritslev Kro. Bodil Hansen er i øvrigt i gang med at forberede udgivelsen af en erindringsbog med Fjerritslev Vestergaard som udgangspunkt for et spændende liv, der senere førte hende til Ørslevkloster i Fjends Herred.

Jens – søn af Avisen

Af Ejgil Bodilsen

I september 2015 døde Lokalhistorisk Samvirkes mangeårige formand Jens Damsgaard, som var tredje generation af familien bag Fjerritslev Avis. Jens var livet igennem en uhøjtidelig og drenget person, som helst ville kaldes ved fornavn og havde en særlig evne til at gå ind i folk med træsko på – endda helt bogstaveligt, idet han yndede at gå i et par røde af slagsen! Jens havde et hjerte, der i særlig grad bankede for Han Herred, og ud over at skrive om store begivenheder som John Lennons ophold i Ellidsbøl og en lidt for dygtig husopkøber i Fjerritslev – eller de helt små og nære ting som et får, der havde fået fire lam – engagerede han sig stærkt i Han Herred Turistforening, Fjerritslev Rotary Klub og Lokalhistorisk Samvirke. Ved et rotarymøde blev Jens engang præsenteret som »søn af Avisen«, og denne karakteristik er meget dækkende for det ansvar, han påtog sig, og det spændende liv, der blev ham til del. Der er ved jubilæerne gennem tiden skrevet meget om Fjerritslev Avis’ udvikling til et af landets mest læste dagblade, men det er første gang, vi får Jens’ personlige udgave af historien, hvori familielivet med Hanne – og senere Bente – samt sønnerne Lasse og Jeppe spiller en meget væsentlig rolle. Beretningen er blevet til på basis af håndskrevne notater og samtaler med Ejgil Bodilsen gennem et par år, og Jens var selv med i arbejdsprocessen helt frem til sin død.

At skrive er en gave og et bærende element i mit liv

Af Eva Chortsen (Årets kunstner 2016)

Helt fra starten i årgang 1996 har vi i Han Herred Bogen haft tradition for at udnævne en nulevende eller afdød person til årets kunstner. I år har vi en spællevende én af slagsen, nemlig forfatteren Eva Chortsen, der har en omfattende produktion af sange, salmer, digte, teaterstykker, noveller og børnebøger bag sig – og konstant er i gang med nye projekter. Eva Chortsen er fra Vester Svenstrup og gik i Hjortdal Skole, hvor hendes lyst til at læse, skrive og optræde blev næret af det nytilkomne skolelederpar Frida og Keld Gaardboe. Senere gik turen via realeksamen i Fjerritslev og HF i Nykøbing til Den frie Lærerskole i Ollerup på Fyn, og her mødte hun sin mand, musikeren og komponisten Bjarne Korsgaard. Det blev til et inspirerende samarbejde om kunst i næsten alle dens afskygninger, og i Han Herred Sangbogen har vi et par eksempler på parrets fællesproduktion i form af tekst og melodi til »Børn er stærke frø« og »Der er altid et sted på jorden«. I artiklen fortæller Eva Chortsen om hele sit liv fra barndomsmiljøet til de mange års samliv, som imidlertid fik en brat afslutning ved Bjarnes død for fem år siden.

Barndomserindringer fra Ny Aldrup og Kollerup

Af Lars Tinggaard Sørensen

En væsentlig årsag til Han Herred Bogens folkelige gennembrud gennem de sidste 20 år er de personlige erindringer, som udgør en betydelig del af indholdet i hver årgang. Endnu et godt eksempel herpå er Lars Tinggaard Sørensens beretning fra barndommen på gården Ny Aldrup i Kollerup Sogn. Lars Sørensen husker utroligt mange detaljer, som mange vil nikke genkendende til med tanke på deres egen opvækst på landet – om leg og boldspil, skolegang og juletraditioner og ikke mindst om, hvordan børnene blev involveret i det daglige arbejde med forskellige pligter. For Lars’ vedkommende blev der også mulighed for at tjene en skilling, så han kunne spare op til et armbåndsur, længe før det var almindeligt blandt de jævnaldrende. Det skete bl.a. ved at hjælpe naboen Theodor Pallesen med arbejdet i stald og mark. Som barn var der også penge i at strikke strømper og vanter til naboen Holm Hansen, som ved siden af landbruget havde en lille butik med cykler, piber, tobak og øl. Vi hører også om vaskekonen Jacobine Sigaard, der ankom til morgenmåltidet og blev hele dagen, lige til der var spist til aften.

Fra Vust til Rocky Mountains 1864

Af Peter Grishauge

Interessen for historien om de danske udvandrere har fået ny næring med den bogserie, som Ole Sønnichsen har iværksat om »Rejsen til Amerika«. Peter Grishauge giver i dette års udgave af Han Herred Bogen sit eget bidrag til forståelsen af, hvorfor der også rejste mange fra Han Herred tværs over Atlanten for at begynde et nyt liv i det fremmede. I dette tilfælde var årsagen, at mormonerne fra staten Utah havde fået tag i en ret betydelig del af nordjyderne, efter at der var indført religionsfrihed med grundloven af 1849. Vi stifter i Peter Grishauges beretning bekendtskab med Christen Pedersen fra gården Holme i Vust Sogn. Han gik over til mormonerne i 1864, og da det kom faderen, Peder Bjerre, for øre, måtte sønnen straks forlade hjemmet, og kort efter købte han billet til New York via Liverpool. Først efter fem måneders stabadserende rejse til søs og tværs over prærien nåede Christen Pedersen frem til den forjættede by Salt Lake City. Her giftede han sig ni år senere med en pige fra Bornholm og fik sammen med hende en stor børneflok. I dag er der stadig mange efterkommere af slægten fra Vust Holme i Utah, og Peter Grishauge har i sin research haft personlig kontakt med en oldesøn.

Anna Vullum aa Frøstrop Frysshuss

Af Ellen Amtoft Gregersen

At skrive på dialekt er lidt af en kunst, og den mestrer Ellen Amtoft Gregersen fra Frøstrup til fulde. Vi har i en tidligere årgang (2013) hørt hende fortælle på hannæsmålet om Trine Madsen, der drev pensionat ved Bulbjerg i 1920’erne og 1930’erne, og denne gang skal vi møde Anna Vullum og hendes frysehus skråt over for mejeriet Kaphøj i Søndergade. Ellen Gregersen formår som altid at tegne et skarpt portræt med mange fine iagttagelser og humoristiske replikker, der sætter tingene på rette plads. Anna Vullum bestyrede frysehuset som sin egen butik og fulgte nøje med i, hvad de enkelte bokse indeholdt. Hvis hun vidste, at nogen skulle slagte til jul, kunne hun godt finde på at gå til en telefon i byen og ringe til indehaverne af en boks for at gøre dem opmærksom på, at de skulle se at få brugt det, der lå der i forvejen, for ellers var der ikke plads. »Aa tenk engaang, så føller de djer boks mæ soppvesker!« Anna var bramfri og til tider ret udiplomatisk i sin omgang med andelshaverne og byens øvrige befolkning. Men på ét punkt havde hun en svaghed: Hvis der en nat var optræk til tordenvejr, vækkede hun Karl Holst, som boede til leje ovenpå i hendes hus. Så måtte han gerne komme ned til tordenkaffe, skønt hun i det daglige ikke ofrede ham ret mange ord.

Fra landsbysmedje til maskinfabrik

Af Ingvard Jakobsen

Gennem århundreder var smeden en central person i landsbyens liv. Dels var det ham, som fremstillede og reparerede redskaberne, der blev brugt i det daglige arbejde, ligesom han lavede de sko, han skoede hestene med. Dels trak han også tænder ud på folk. Smedjen var det naturlige mødested for landsbyens mænd, hvor tidens og landsbyens problemer og nyheder blev drøftet. Sådan indleder Ingvard Jakobsen sin artikel, hvori han har sat sig for at se nærmere på de smede og smedjer, der har været i Øsløs Sogn, så langt tilbage han har kunnet komme. Den første smed, man kender navnet på, er Christen Nielsen Smed, der blev ansat som sognesmed i Øsløs på et grandestævne før 1675. Han boede sandsynligvis i den smedje på Vejlevejen 19, der flere hundrede år senere kom til at danne grundlag for Øsløs Maskinfabrik, som i dag er en omfattende virksomhed med 13 ansatte på Højstrupvej 124. Undervejs gennem historien stifter vi bekendtskab med omkring 20 forskellige smedemestre, som på hver sin måde har præget sognets næringsliv. Et par af disse var i 1915 med til at stifte smedemesterforeningen for Øster og Vester Han Herred, som fra starten havde 40 medlemmer fra Øland i øst til Vesløs i vest.

Vesløs Valgmenighedskirke

Af Signe M. Ingvardsen

Vesløs Valgmenighedskreds, der er en del af fællesskabet i Klim Valgmenighed (indtil 1968 Klim Frimenighed), fik i 1911 sin egen kirke efter at have måttet klare sig med forsamlingshuse og skoler til gudstjenester og møder. Ikke færre end 300 deltog i den festlige indvielse af kirken, som stod frimenighedens medlemmer og støtter i omkring 6.000 kr. Blandt stifterne af frimenighedskredsen var en del fiskerfamilier, som i perioden 1860-1900 var flyttet fra Harboøre til det sydlige Hannæs, hvilket man kan læse om i Ingvard Jakobsens artikel »Fiskerne« i Han Herred Bogen 2009. Og netop fra Harboøre kom også menighedens første præst, Søren Anker-Møller, der om nogen blev en samlende skikkelse i det grundtvigske kirke- og folkeliv på hele egnen. Signe Marie Ingvardsen, et barn af valgmenigheden på Hannæs, redigerede til kirkens 100-års dag i 2011 et fint jubilæumsskrift, hvoraf vi har fået lov at bringe et uddrag, således at Vesløs Valgmenighedskirke bliver årets kirke i Han Herred Bogen 2016.

De faste rubrikker

  • Forord
    Styrelsens årsberetning 2014-15 ved formand Otto Kjær Larsen efterfulgt af mindeord om initiativtager og mangeårig formand for Lokalhistorisk Samvirke, redaktør Jens Damsgaard
  • Det Gamle Album
    Billeder fra Han Herreds 24 sogne ved de lokalhistoriske sognegrupper/arkiver
  • Årets gang i Han Herred 2014-15
    Klip fra de lokale aviser ved Ejgil Bodilsen
  • Liv i Lokalhistorien
    Årets gang i Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred, herunder omtale af herredsudstillingen »Besættelsestidens Han Herred« og Træf Han Herred 2015
  • Hans »Brøndborer« Kristensens sang til Træf Han Herred 2015
  • Årets gang i de lokalhistoriske foreninger
    Af foreningernes formænd/kontaktpersoner
  • Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred Adresser, telefonnumre m.v.

Fakta om Han Herred Bogen 2016

  • 21. årgang af den lokalhistoriske årbog for Øster og Vester Han
    Herred
  • Udgivet af Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred 19. november
    2015 i samarbejde med Sparekassen Vendsyssels Fond, Brovst
  • Redaktion: Bente Kristensen, Ingvard Jakobsen og Ejgil Bodilsen
  • Grafisk produktion: Fjerritslev Tryk A/S
  • Hidtil største udgave – hele 280 sider mod normalt 240 – smukt indbundet med masser af illustrationer
  • Omslagsmotiv: Den gamle bryggergård i Fjerritslevs hjerte – foto: Mattias Bodilsen
  • Pris kr. 300
  • Abonnement kr. 245 (spar ca. 20 % på denne og fremtidige årgange ved bestilling af fast abonnement)
  • Bogen kan købes hos Sparekassen Vendsyssel samt bibliotekerne i Brovst og Fjerritslev, de lokalhistoriske foreninger i Han Herred eller direkte fra Fjerritslev Tryk, telefon 98 21 22 00, info@fjerritslev-tryk.dk