Han Herred Bogen 2015. Omslag: Bulbjerg. Foto: Mattias BodilsenHan Herred Bogen 2015

Her følger en kort introduktion til bogens artikler

Sange fra landet mellem hav og fjord
Portræt af Bent Nygård, forfatteren til »Han Herred Sangen«

Af Bente Kristensen og Ingvard Jakobsen

Hvis man har noget på hjerte, er det godt at skrive det ned. Nogle lader deres nedskrevne tanker, iagttagelser og oplevelser ligge i skrivebordsskuffen. Men sådan er det heldigvis ikke med Bent Nygård, der er født på Hannæs og har haft sin livsgerning som husmand i Øster Drøstrup ved Kettrup sammen med Rigmor. Gennem årene har han skrevet et utal af sange, hvoraf en stor del er blevet offentliggjort til glæde for mange. Den mest kendte blev til ved 75-års jubilæet i Han Herreds Husmandskreds i 1980 og har siden fået status som »Han Herreds nationalsang« med sin fine lyrik og sans for egnens specielle natur og kultur. Bent Nygård er velfortjent »årets kunstner« i Han Herred Bogen 2015, og to af bogens redaktører har tegnet et fint portræt af en bonde, som lader sig inspirere af både fortid og nutid.

100-året for kvinders valgret
Kvinder valgt til offentlige hverv – primært sogneråd – i Han Herred 1908-70

Af Ingvard Jakobsen

Kvinder har siden 1908 haft adgang til de kommunale råd, og i 2015 er det nøjagtig 100 år siden, denne ret blev udvidet til også at gælde landets lovgivende forsamling. I anledning af jubilæet har Ingvard Jakobsen gjort status over, hvor mange kvinder der har været opstillet og valgt til Han Herreds sogneråd frem til kommunalreformen i 1970. Og det viser sig kun at være ganske få. Flere af de gamle kommuner fik aldrig en kvinde med ved sognerådets bord, og i fem ud af syv tilfælde, hvor det rent faktisk skete, var vi nået helt frem til 1962. Kollerup-Fjerritslev skilte sig ud ved allerede i 1913 at få sin første folkevalgte kvinde, nemlig Dorthea Gandrup, der var lærerfrue og opstillet for Det Radikale Venstre. Efter 1970 ændrede situationen sig væsentligt, hvilket artiklen også kort gør rede for.

Marie Kaspersen – en mønsterbryder og kulturpersonlighed

Af Gudrun Norre Kaspersen

Heldigvis har kvinder overalt i Han Herred gjort deres indflydelse gældende på mange andre felter end netop i sognerådene. En af disse var Marie Kaspersen, der var født 1890 i Tømmerby. Husligt arbejde lå ikke til hende, hvorimod hun elskede bøger og brød tidens gængse mønster ved at tage en universitetsuddannelse. Sit livs virke fik hun ved Christianshavns Døtreskole, hvor hun var bestyrerinde i 27 år fra 1923 til 1950. Hun bevarede en nær tilknytning til hjemstavnen, og helt til 1974 holdt hun lejrskole i »Gammel Tuenhus«, som havde været forældrenes aftægtsbolig. Den livskloge lærerinde har selv i et interview fortalt om filosofien bag lejrskolen: »Vi går til mejeriet, til plantagen og til havet … Om søndagen går vi i kirke … Men det allervigtigste … er hele indlevelsen i en egns natur og mennesker og den lykke, det er at falde i staver over en blomst eller en fuglerede, den følelse, det giver at falde i snak med en bondemand og hans kone.«

Aggersund under besættelsen 1940-45

Af Ejgil Bodilsen

Lokalhistorisk Samvirkes største satsning i disse år er projekt Besættelsestidens Han Herred, hvor der stiles mod en omfattende herredsudstilling i Tinghuset 9.-13. april 2015 som markering af 75-året for den tyske besættelse. I den anledning indsamler udstillingsgruppen små erindringsglimt, større sammenhængende beretninger, billeder, dokumenter, kortmateriale og effekter, der kan belyse den tyske tilstedeværelse, og hvordan livet formede sig for lokalbefolkningen i 1940-45 og årene umiddelbart efter. Alle kan være med. Som bidrag hertil har Ejgil Bodilsen skrevet om Aggersund, som efter broindvielsen i 1942 udviklede sig til en af de største befæstninger her på egnen. Artiklen baserer sig væsentligst på en »kaffebordssamtale«, der fandt sted hos Ole Olesen, hvis hjem lå lige i begivenhedernes centrum.

Herfra min verden går – 2. I skole og ud at tjene

Af Verner Bruhn

I Han Herred Bogen 2003 berettede Verner Bruhn om sit barndomshjem på Øslev Holme syd for Gøttrup. Her følger fortsættelsen af barndomserindringerne, og vi er nu nået til april 1935, hvor første skoledag melder sig. Vi får et levende indblik i undervisningen og hverdagen i Gøttrup Skole, og ikke mindst bliver vi gjort bekendt med skolens to personligheder, førstelærer Lorentzen og andenlærer Mortensen. Men småknægte som Verner skulle dengang ikke blot gå i skole og passe deres lektier. Allerede i 1938 måtte han som 10-årig ud at tjene og tilmed skifte til Ullerup Skole, idet tjenestepladsen var i Aggersborg Thorup. 1. november kunne han vende hjem med sommerlønnen – 40 kroner – på lommen, som med tilskud af faderens dagløn på seks kroner lige akkurat rakte til Verners allerførste habit.

Hjemmeværnskompagni 1202 Fjerritslev

Af Jens Peter Larsen

Umiddelbart efter den tyske besættelse opstod tanken om et hjemmeværn som supplement til det primære danske forsvar. Hjemmeværnet var et barn af modstandsbevægelsen, som også havde gjort sig gældende i Han Herred, især med våbenmodtagelser i krigens sidste år. Hjemmeværnskompagni 1202 Fjerritslev blev en realitet i begyndelsen af 1950’erne og fik efterhånden stor tilslutning. I 1977 meldte 17-årige Jens Peter Larsen fra Husby sig – både spændt og lidt beklemt – til tjeneste på Fjerritslevgården, som stadig er det lokale hovedkvarter. Han faldt dog hurtigt ind i både rutinerne og jargonen og fik efterhånden betroede poster som næstkommanderende og skydelærer i kompagniet. Ud over eksempler på Hjemmeværnets aktiviteter får vi også tegnet livagtige portrætter af en række personligheder, som gennem årene har sat deres markante præg på HJVK 1202.

Ud over beretningen i Han Herred Bogen 2015 har Jens Peter Larsen samlet en række sjove historier om nogle af de markante personligheder, som kendetegnede Hjemmeværnskompagni 1202 i hans tid.

Skræm Kirke

Af Inger Øeby Pedersen og Bjarne Jørgensen

Trods sin beskedenhed er Skræm Kirke i mange henseender et sigtepunkt. Kirken ligger højt i landskabet og ses viden om, og ikke mindst det gule murværk i den 8-900 år gamle kvaderstensbygning påkalder sig opmærksomhed. De gule sten er også anvendt i det lille tårn, der er tegnet af den kendte Aalborg-arkitekt Ejnar Packness, og arkitektens linjer kan man blandt andet genfinde i Hasseris Kirke, som er et af Packness’ hovedværker. Mest af alt har Skræm Kirke gennem århundreder været centrum for et aktivt sogne- og kirkeliv i nært samspil med godset Aalegaard, og selv om gudstjenestesøgningen ikke længere står mål med tidligere, lever en række gode traditioner såsom helligtrekongersfejring og det årlige luciaoptog i bedste velgående. Sognets præstepar har i fællesskab skrevet årets kirkeartikel.

Minder fra Torslev Kær

Af Jytte Vuust Nielsen

Jytte Vuust Nielsen har i en tidligere udgave af Han Herred Bogen skrevet om sin opvækst på Mølgaards Mark, ligesom hun i Torslev-bogen 2 beretter om det første hjem på Kokkedals Mark efter giftermålet med Erik fra Skræm. Denne fortsættelse af erindringsrækken tager sin begyndelse i 1966, hvor familien flyttede til et noget større landbrug på Torslev Kær. Det blev til 12 gode og travle år med masser af arbejde, men også tid til at deltage i et rigt foreningsliv og et nært fællesskab blandt naboer. Et helt specielt kapitel i tiden på Torslev Kær var optagelserne til tv-serien »Fiskerne«, som fandt sted forskellige steder i Han Herred i 1975-76. Jytte, Erik og datteren Joan fik aktive roller som statister og kom på den måde i nærkontakt med skuespillerne. Nu har parret stillet sig til rådighed med indsamling af minder fra denne epoke, som har indskrevet sig i lokalhistorien, idet mange ud over familien Nielsen blev involveret i tv-optagelserne.

Om min bedstefar, skomager Lars Peter Larsen i Brovst

Af Karen Danhøj

Hvert sogn har sine personligheder, og Brovst er absolut ingen undtagelse, hvilket Han Herred Bogen ofte har lagt sider til. Denne gang stifter vi bekendtskab med skomager Larsen, som nærmest blev en institution i stationsbyen, efter at han var begyndt under beskedne kår i Gammel Brovst før jernbanens tid i 1897. Skomageren var en alsidig mand, der også lærte sig barberfaget, og det var ham, der i 1932 byggede Damhuset, som med sit bindingsværk og sin idylliske beliggenhed i Faldborggade blev et yndet motiv for fotografer. L.P. Larsen var også aktiv afholdsmand, men først og sidst var han et friluftsmenneske, som cyklede langt efter oldboys-gymnastikopvisninger og nød at tage turen til Tranum Strand, hvor han både badede og sejlede i kajak. Omkring 80-års dagen i 1949 blev han inviteret over til en optagelse i Radiohuset med den kendte Kaptajn Jespersen, som dengang stod for herregymnastikken hver morgen kl. 7.30. Det er barnebarnet Karen Danhøj, født Olesen, der tager os med ind i skomagerens spændende univers.

Karen Danhøjs mor, Johanne Olesen, udarbejdede en flot og omfattende scrapbog om skomagerfamilien, hvorfra billederne til artiklen er hentet.

Hyrdedrenge på Øland 1908

Af Jens Møller Gregersen

En af Øster Han Herreds markante skikkelser i midten af forrige århundrede var Jens Møller Gregersen. Landmand, skotøjshandler, sparekassemand, vurderingsmand samt sogne- og amtsrådsmedlem er nogle af de kasketter, man kunne sætte på dette vidtfavnende menneske, hvis barndomsår blev levet i Boden på Øland. Omkring en halv snes år gammel måtte han som alle andre jævnaldrende drenge ud at gøre nytte som hyrdedreng. Turen fra hjemmet til Østerby Enge, hvor den lille Jens skulle flytte kreaturer og får og sørge for vanding af dyrene to-tre gange dagligt i Røndammen, var på op mod seks kilometer, som oftest blev tilbagelagt to gange om dagen, da der også var ærinder at passe derhjemme i middagsstunden. Historien her er et fint eksempel på det omfattende forfatterskab, som Jens Møller Gregersen fik oparbejdet, før han døde i 1973. Inden da han skrevet og planlagt tre lokalhistoriske bøger om henholdsvis Øland, Oxholm og Brovst, som udkom i perioden 1973-78.

Agners ishytte i Halvrimmen

Af Inge Ulrik

Agner Engelbrechtsens iskiosk på Aalborgvej var i en menneskealder mødestedet for Halvrimmens ungdom. Det var nærmest obligatorisk, at havde man været på sportspladsen, som dengang lå tæt derved – ja, så sluttede aftenen i Agners ishytte, hvor begivenhederne på stadion blev drøftet og analyseret. Agner, der var fra Skræm, havde i sine unge dage været tjener på Hotel D’Angleterre i København, hvilket gav ham tilnavnet »direktøren«. Samtidig var han kendt for at være temmelig påpasselig i pengesager. Blandt andet var der kun en 15-watts pære i lampen i ishytten, og den blev bestemt ikke tændt, før der var rigtig mørkt. Det udnyttede byens knægte til at lave lidt narrestreger med ismanden. De fandt på at lægge en kobber-toøre på jernbaneskinnerne, og når toget kørte over, blev toøren lige så stor som en femogtyveøre. Den købte de så is for i tusmørket hos Agner! Inge Ulrik, der er formand for Det Gamle Bibliotek i Halvrimmen, står for det muntre portræt.

Ferier i Telling 1939-48

Af Hans Christian Thomsen

For 75 år siden var det langt fra almindeligt at tage på rejser med sine forældre. Derimod var det for mange børn en velkommen afveksling i hverdagen at komme på ferie hos bedsteforældre eller andre slægtninge. For Hans Christian Thomsen blev feriedagene hos moster Laura og onkel Jens i Telling noget helt specielt, som han stadig værdsatte langt op i årene. Ikke mindst turene ud i naturen sammen med onklen, der var skovarbejder og hjemmeslagter, blev til uforglemmelige barndomsoplevelser. Laura og Jens Øland, som de blev kaldt på egnen, boede i huset på Hjortdalvej, hvor Jens Hostrup senere indrettede sig med
Rakugalleriet. Her oplevede Hans Christian også mødet med de tyske soldater under besættelsen, og følgen af de mange ferier i Telling blev, at han kom i købmandslære i den nærliggende købmandshandel på Janumvej. I en stor del af sin barndom havde Hans Christian Thomsen sit hjem hos bedsteforældrene, som drev et lille husmandssted i Kollerup Klit.

Fra heden – om Marie og Bertel i Andrup Bjerge

Af Karen Bjarnov

Når man står ved Grønnestrand – som Frederik VI jo har udpeget som den skønneste plet i kongeriget – vil man oppe i bakkerne kunne skimte nogle spredte sommerhuse, som er fra turismens barndom i Han Herred. En af disse fantastisk beliggende perler var oprindelig et husmandssted, som blev opført i 1880’erne af ægteparret Marie og Bertel Sørensen. Om disse pionérer, der begyndte deres fælles liv i en jordhule, før de fik samlet materialer at bygge hus med, fortæller Karen Bjarnov, der ofte kom på ferie i Svinkløv sammen med sin mor, hvis slægt var fra Bjerregaarden i Gammel Hvarre. Senere blev hun gift med forfatteren og kunstkritikeren Broby Johansen. Beretningen blev skrevet som en skolestil i årene omkring 1918, hvor Marie og Bertel havde måttet afhænde deres livsværk til kunsthandler Hans Hvenegaard, hvis slægt stadig ejer stedet. Ud over Karen Bjarnovs fine iagttagelser om husmandsparret får vi også udredt nogle tråde til Marie og Bertels efterkommere og til familierne Hvenegaard og Bjarnov. Karen Bjarnov døde allerede som 27-årig, og Broby Johansen lod hendes urne nedsætte i en klittop nær Marie og Bertels hjem.

Barndomsminder fra arresten i Fjerritslev

Af Rita Rendow

Tinghuset i Fjerritslev – som jo er fælles arvegods for Øster og Vester Han Herred og samtidig en fredet, historisk bygning – har i løbet af det seneste år været genstand for en gennemgribende renovering med stor respekt for det oprindelige udseende fra 1909. Men der er én stor forskel fra dengang og nu, og det er de højre mure, der omgav arrestfløjen. De blev pillet ned i løbet af 1950’erne, da arresten ikke længere var i funktion. I dette års udgave af Han Herred Bogen får vi et indblik i livet bag fængselsmurene, idet en søn og en datter af den sidste arrestforvarer, C.M. Madsen, har indviet Rita Rendow i en række erindringer fra deres barndom og ungdom. Under den tyske besættelse var Tinghuset en overgang overbefolket, idet personer dømt for bl.a. sortbørshandel blev overflyttet hertil fra Aalborg. Den nytilkomne landbetjent, »Røde Willy«, var en flittig leverandør af lokale arrestanter, ikke mindst i dagene efter befrielsen, hvor man følte trang til at gøre op med alle og enhver, som havde haft samarbejde med tyskerne.

Amts- og herredsudstillingen i Fjerritslev 4.-12. juli 1914

Af Aalborg Amtstidende

I årene op til første verdenskrig var optimismen i landbruget og handelslivet i top, og da Fjerritslev siden jernbanens fremkomst havde opnået en købstadslignende status, var det nærliggende at stable en større amts- og herredsudstilling på benene for at vise omverdenen, hvad Han Herred efterhånden kunne præstere. Det er værd at notere sig, at udstillingen fandt sted i juli 1914, kun tre uger før verdenskrigen brød ud og satte en vis bremse på udviklingen. Dyrskuepladsen dannede ramme om begivenheden, som betød tusindvis af tilrejsende pr. tog, hestevogn eller cykel. Endnu var det kun ganske få beskåret at eje et automobil! Amts- og herredsudstillingen påkaldte sig også provinspressens bevågenhed, og vi gengiver i Han Herred Bogen en større reportage, som Aalborg Amtstidende bragte i forbindelse med åbningsdagen 4. juli. I øvrigt er 100-året for den skelsættende begivenhed markeret med en lokalhistorisk fotoudstilling i sommeren 2014 med deltagelse af hovedparten af byens butikker.

Maren Kirstine fra Græsbøll valgte kærligheden i Amerika

Af Johan Græsbøll Svaneborg

Der er al mulig grund til at fortælle historierne om Han Herreds pionérer, også dem, der forlod hjemstavnen for at søge lykken i det fremmede. To af disse var Maren Kirstine og Peder Odgaard Nielsen, som var født og opvokset i det vestlige Han Herred. Peder købte billet til Amerika-damperen i 1878 og rejste over til broderen, som havde taget midlertidigt ophold i Chicago, før han fortsatte mod vest og blev nybygger i South Dakota. Inden afrejsen holdt Peder og tre kammerater afskedsfest på kroen i Vester Thorup, og her blev det til kærlighed ved første dans med tjenestepigen Maren Kirstine fra Græsbøll i Lild Sogn. De to bevarede kontakten gennem mange og lange breve i de følgende fire år, før Peder havde fået så meget styr på sin nyerhvervede nybyggerlod – og tilmed bygget sig et hus af græstørv – at han kunne forsvare at invitere den udkårne over for at blive hans hustru. Parret vendte aldrig tilbage til Danmark, hvorimod et barnebarn, Milton Frede Nielsen, som var i forreste linje ved de allieredes landgang i Normandiet 6. juli 1944, fik lejlighed til at opsøge sine rødder i det nordvestjyske. I slægtningen Johan Græsbøll Svaneborgs artikel får vi såvel bedsteforældrenes udvandrerhistorie som et indtryk barnebarnets heltemodige indsats for friheden i sidste del af anden verdenskrig.

De faste rubrikker
  • Forord
    Styrelsens årsberetning 2013-14 ved formand Otto Kjær Larsen
  • Det Gamle Album
    Billeder fra Han Herreds 24 sogne ved de lokalhistoriske sognegrupper/arkiver
  • Årets gang i Han Herred 2013-14
    Klip fra de lokale aviser ved Ejgil Bodilsen
  • Liv i Lokalhistorien
    Årets gang i Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred
  • Hans »Brøndborer« Kristensens sang til Træf Han Herred 2014
  • Årets gang i de lokalhistoriske foreninger
    Af foreningernes formænd/kontaktpersoner
  • Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred
    Adresser, telefonnumre m.v.
Fakta om Han Herred Bogen 2015
  • 20. årgang af den lokalhistoriske årbog for Øster og Vester Han Herred
  • Udgivet af Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred 19. november 2014 i samarbejde med Sparekassen Vendsyssels Fond, Brovst
  • Redaktion: Bente Kristensen, Ingvard Jakobsen og Ejgil Bodilsen
  • Grafisk produktion: Fjerritslev Tryk A/S
  • 240 sider, smukt indbundet med masser af illustrationer
  • Omslagsmotiv: Solnedgang over Bulbjerg – Danmarks eneste fuglefjeld
  • Pris kr. 300
  • Abonnement kr. 245 (spar ca. 20 % på denne og fremtidige årgange ved bestilling af fast abonnement)
  • Bogen kan købes hos Sparekassen Vendsyssel samt bibliotekerne i Brovst og Fjerritslev, de lokalhistoriske foreninger i Han Herred eller direkte fra Fjerritslev Tryk, telefon 98 21 22 00, info@fjerritslev-tryk.dk