Svinkløv – med Danmarks smukkeste badehotel

Udsigt over Jammerbugten fra Svinkløv. Foto: Mattias Bodilsen
Udsigt over Jammerbugten fra Svinkløv. Foto: Mattias Bodilsen

»Svinkløv bliver man ikke færdig med saadan i en Hast,« konstaterede forfatteren, skolemanden og præsten Børge Thorlacius Ussing, da han i 1914 skrev om Fjerritslev-egnen i kataloget til en storstilet amts- og herredsudstilling i Fjerritslev.

»Svinkløvs herligheder« var på dette tidspunkt for alvor gået op for det voksende antal sommergæster, der kom fra hovedstaden og de større provinsbyer og indlogerede sig på egnens badepensionater eller hos private. Blandt disse var talrige kunstmalere, som blev tiltrukket af lyset og havet og brugte dage og uger med staffeli, palet og pensel i disse betagende omgivelser.

Også for det lokale borgerskab blev Svinkløv et yndet udflugtsmål, og på sommervarme søndage var der endeløse rækker af cykler og hestevogne parkeret på græsarealerne omkring »Faldet«, den smukke dal på østsiden af vejen ned til stranden. Madkurvene kom frem, dugen blev bredt ud, og vand til kaffen kunne man købe i »Opsynsmandens hus« ved traktørstedet, hvor nu Svinkløv Camping ligger.

At Svinkløv blev egnens foretrukne udflugtssted skyldes, at store klitarealer, som i århundrederne forud havde været hærget af sandflugt, nu var blevet beplantet med skov, idet staten begyndte etableringen af Svinkløv Plantage i 1884. For mange besøgende vil det sikkert være en overraskelse, at der ved Svinkløv vokser bøgetræer næsten helt ned til kysten.

Svinkløv Badehotel

Mens lokalbefolkningen hovedsagelig forlystede sig på bakker og skråninger, gav de udenbys sommergæster sig gerne i kast med Jammerbugtens vilde bølger. På stranden var der allerede før århundredskiftet opstillet »Badehuse og andre Bekvemmeligheder«. Badeturismen var kommet til Han Herred.

Det var derfor naturligt, at der i 1925 blev opført et badehotel ved Svinkløv Strand, om end initiativtageren, Carl Brix Kronborg, havde sit besvær med statens klitvæsen for at få tilladelse til at bygge i forreste klitrække. Måske hjalp det, at han fik kongelig bygningsinspektør Ejnar Packness til at tegne træbygningen, som var inspireret af Kronborgs tidligere ophold som farmer i USA og Canada. I dag ville sådan et nybyggeriet midt i klitlandskabet aldrig kunne lade sig gøre!

Badehotellet havde oprindelig kun plads til 14 pensionærer, hvorfor det blev udvidet flere gange, blandt andet i 1933-34, hvor det fik sin karakter som én af landets længste og smukkeste træbygninger.

I september 2016 nedbrændte badehotellet. Det er siden blevet genopført i en stil, hvor stedets udseende, charme og atmosfære er bevaret. Hotellet besøges hvert år af gæster i stort tal fra nær og fjern.

Svinkløv Badehotel har siden 1925 kun haft fire ejere, der alle har været optaget af at værne om husets helt specielle sjæl. Man kommer ikke til Svinkløv for at få topmoderne hotelkomfort. Til gengæld bliver man fyldt op af roen, lyset og naturen.

Fantastiske udsigter

Fra Svinkløv Badehotel går en afmærket sti – Sømærkestien – helt frem til Svinklovene, som med sine kløfter og svineklovslignende kalkformationer har været med at give området navn. Mange steder på stien har du en fantastisk udsigt over Jammerbugten fra Bulbjerg til Rubjerg Knude. Undervejs passeres Svinkløv Camping og rester af et større bunkeranlæg fra den tyske besættelse 1940-45.

Udsigt mod Grønnestrand og Bulbjerg fra Svinklovene. Foto: Mattias Bodilsen
Udsigt mod Grønnestrand og Bulbjerg fra Svinklovene. Foto: Mattias Bodilsen

Hvis du følger trappen og stien til stranden på vestsiden af Svinklovene, vil du måske opdage en lille signalkanon, som sandsynligvis stammer fra et russisk skib.

Går du efter andre højdepunkter under dit ophold på Fjerritslev-egnen, kan du følge Nordsøstien ind i landet til Hingelbjerge og vandre op til Nordbjerg, som med sine 83 meter over havet er Han Herreds højeste punkt. I øvrigt er der et væld af afmærkede stier i Svinkløv Plantage til både vandring, ridning og mountainbike.

Ved landevejen fra Svinkløv til Fjerritslev står et indhegnet vejkrucifiks, som i 1952 blev opstillet på initiativ af førnævnte pastor Thorlacius Ussing.

Scroll to Top