Fra gadekæret i Husby mellem Skerping og Skræm kan du dreje af mod nord, hvorefter du kommer til en bakke og en hulvej, der til sammen danner Husby Hole. Og med ét står du midt i danmarkshistorien – sat helt tilbage til 1441 – for netop da, og præcis i disse omgivelser, kastede hundredvis af nordjyske bønder sig ud i et drabeligt opgør med tidens undertrykkere: adelen og kongemagten.
Husby Hole er en del af et langstrakt bakkedrag, der tager sit udgangspunkt på Sankt Jørgens Bjerg lidt syd for landsbyen. Derfor kaldes den blodige borgerkrig, der sluttede 8. juni 1441 med kong Kristoffer af Bayerns nedslagtning af bondehæren, ofte for »Slaget ved Sankt Jørgens Bjerg«. Men forinden havde bønderne haft held til at lokke modparten i en fælde ved at tildække hulvejen med grene og andet fyld, så de angribende ryttere faldt i og sad uhjælpeligt fast.
Ligeledes var den nærliggende Aagaard – Gyldenstjernernes højborg – og flere andre af egnens herregårde sat i brand ud fra devisen: »Slå ulvene ihjel, så bliver der ingen unger!« I et tingsvidne fra Han Herreds Ting 17 år senere – 3. april 1458 – fortælles det om den fordrevne adelsmand Niels Pedersen Gyldenstjerne, at han »kom af sin gård, ikke uden en stav i sin hånd«.
På bakketoppen ved Husby Hole blev der som en markering af 500-året for bondeoprøret rejst en stor mindesten med relief af billedhuggeren Axel Poulsen, der har indfanget dramaet med de forsvarende bønder, som havde forskanset sig i en vognborg – det vil sige ved at skubbe deres arbejdsvogne sammen til en fæstning.
Slaget ved Sankt Jørgens Bjerg har også givet anledning til en middelalderlig folkevise, som fremhæver vendelboernes standhaftighed over for angriberne, mens morsingboer og thyboer får det mindre ærefulde skudsmål, at de luskede af, da der blev givet frit lejde før kongens endelige udfald mod vognborgen:
Først da rømmer de morsing’
og så de forrædere af Thy;
efter da stod de vendelboer,
de ville ikke fly.
Efter stod de vendelboer,
de ville ikke fly;
da bygged de dem en vognborg,
derfor lod de deres liv.
Kettrup – engang Han Herreds administrative centrum
I årtierne før jernbanen Fjerritslev-Frederikshavn i 1897 og Thisted-Fjerritslev-banen i 1904 var Skerping og Korsholm i Kettrup Sogn det administrative centrum for både Øster og Vester Han Herred. Her lå herredskontoret med ting- og arresthus, her boede sagfører og distriktslæge, her havde Han Herreders Sparekasse sit domicil, og her var egnens eneste apotek. Derefter flyttede disse funktioner én efter én ind til egnens nye »hovedstad«, men den smukke herredsfogedbolig fra begyndelsen af 1830’erne er heldigvis bevaret.
På Kettrup Kirkegård findes en lille gravsten for Casper Christensen (1864-1943), der var en af Han Herreds kendteste originaler og gik under navnet »Alverdens Casper«. Han tjente til føden som daglejer rundt om på egnens større gårde, og utallige er de historier, der går om den lille, barfodede spøgefugl, der aldrig lod sig narre af »de fine«.
Danmarks længste landsby
Mod sydøst ligger Bejstrup, som med sine næsten tre kilometers sammenhængende bebyggelse på hver sin side af en tørlagt sø kaldes Danmarks længste landsby.
Her ligger gårdene fortsat side om side og kan fortælle historier om en svunden tid, hvor der i landsbyen var masser af ungdom, som kunne mødes efter endt arbejdsdag i de lange sommeraftener.
Bejstrup hed oprindelig Bistorp eller Biskopstorp, idet biskoppen i Vendsyssel Stift havde en gård i landsbyen. Det fortælles, at Knud den Hellige under vendelboernes oprør i 1086 flygtede fra kongsgården i Børglum til bisp Henriks gård i Bejstrup, hvorefter han fortsatte til Odense og blev dræbt dér.