»Blæsten går frisk over Limfjordens vande«, og fjorden strækker sig »fra Hals og til Harboør«, som Erik Bertelsen skrev i en elsket sang fra 1939. Han er også kendt som forfatter til trilogien »Harboør-Folk« om det vestjyske fiskermiljø, der også danner baggrund for Hans Kirks debutroman »Fiskerne« fra 1928.
Mange fiskere fra det fattige Harboøre var flyttet til bedre fiskepladser langs Limfjorden – blandt andet ved Amtoft, Attrup og Gjøl – og en del af disse medbragte strenge normer på det moralske og religiøse område, hvilket førte til mange brydninger og kultursammenstød med de nye naboer.
»Fiskerne« blev i 1977 genstand for en tv-serie i seks dele, som blev optaget på en række lokaliteter i Han Herred – herunder Attrup, Holmsø, Vust Kirke og Tranum Enge Missionshus. Desuden fik mange blandt egnens befolkning en tjans som statister. Der er stadig spor af Harboørefiskerne i Han Herred gennem slægtsnavne som Flyvholm, Hav, Kyndi og Røn, og på Vust Kirkegård ses Laust Sands »grav«.
Brovst som havneby
Før de store inddæmninger, der kulminerede med opførelsen af pumpestationen ved Attrup i 1954, strakte Limfjorden sig langt ind mod Brovst. Og indtil Øland-Attrup-dæmningen blev bygget i 1920, kunne man sejle med fragtskibe ad Torslev Dyb til et brohoved, der lå for enden af Pakhusvej tæt ved Gammel Brovst. Så også Brovst har engang været en havneby!
Flere steder langs Limfjorden blev der anlagt anløbsbroer for fiskefartøjer og fragtbåde, bl.a. ved Haverslev, hvor der omkring 1920 blev udskibet store partier kartofler til Hamborg fra områdets gode dyrkningsjord. Haverslev Havn er i dag kommunal lystbådehavn i lighed med Attrup Havn og Gjøl Havn.
Nybyggerne i Canada
Godset Kokkedal har op gennem historien været omdrejningspunkt for Torslev og Attrup. De omkringboende bønder var fæstere under herregården og skulle som betaling for fæstet udføre pligtarbejde på godsets jorder, foruden at betale »landgilde« (afgift i korn og penge) til herremanden, skat til kongen og tiende til præsten.
Fra midten af 1800-tallet blev fæstegårdene under Kokkedal – som det også var tilfældet ved alle andre herregårde på egnen – solgt til selveje, men mange husmandsfamilier fortsatte som daglejere og tjenestefolk på herregården.
I 1909 stiftedes Han Herredernes Udstykningsforening, som imidlertid satte gang i opkøb af større gårde, herunder Kokkedal, med henblik på udstykning af en lang række nye, små landbrug, så familierne kunne klare sig selv og opbygge en helt ny husmandskultur. Et af disse udstykningsområder var Kokkedals Kær, hvor husmandspionérerne følte sig som »nybyggerne i Canada« – og Canada er siden fulgt med som navn på både vej og bebyggelse.
Alsbjerg Bakker og Hvissehøj
Ved vejen mellem Attrup og Kokkedal kan du dreje af til Alsbjerg Bakker. En sti fører langs markskellet frem til en trappe op til Blushøj – vikingernes gamle »fyrtårn« – hvor man i gammel tid tændte bavnebål for at rundsende budskaber, og hvorfra der er en fantastisk udsigt over Limfjorden fra Aalborg i øst til Aggersund i vest.
Forsætter du ad Alsbjergvej mod nord, kommer du forbi jættestuen Hvissehøj (Hvisselhøj), der med sine tre stensatte kamre er en helt unik gravplads fra yngre stenalder, set i både nationalt og internationalt perspektiv.