Af Hans Brøndborer Kristensen
gashans25@gmail.com
9. april 1940 rullede den tyske krigsmaskine gennem Fjerritslev. På det tidspunkt sad jeg på slagter Frandsens budcykel i Tværgade og skulle ud i Vestergade. Dette var ikke muligt på grund af de tyske køretøjer. Da der endelig var fri bane, kom jeg over gaden og ud til dyrlæge Vest (Vestergade 42) med for 50 øre leverpostej.
Da jeg vendte tilbage til forretningen, blev det bemærket, at jeg havde brugt meget tid på denne tur. Senere på dagen kom endnu en division tyske tropper til byen. De gjorde holdt her og besatte straks Fjerritslev Nordre Skole, Missionshuset, Teknisk Skole og Fjerritslev Hotel.
I 1939 havde hotellet lavet en lille tilbygning mod nord med et lokale til landboauktion samt en lejlighed til staldforpagteren. Der blev ligeledes lavet en lejlighed på første sal, og hertil flyttede min familie. Det tilbyggede auktionsrum overtog tyskerne straks, og her indrettede de deres feltkøkken. Således blev jeg altså nabo med besættelsesmagten i fem år.
I hotellets staldbygning, egentlig til rejsende gæsters heste, havde tyskerne opstaldet 15 store, flotte og kraftige heste samt kaptajnens ridehest, der alle blev passet af tre til fire hestepassere. Jeg mødte dem, når jeg skulle hente tørv på staldbygningens loft, men først skulle jeg passere vagten ved indgangen til stalden. Hestene blev blandt andet brugt til at trække feltkøkkenet ud til soldaterne, når de var på øvelse ude i klitterne. Desuden også til at trække kanoner, hvoraf der stod et par stykker i hotellets gård.
Tiden mindes jeg ikke som en faretruende tid: De tyske soldater var unge, velopdragne mennesker, og det var vores opfattelse, at de 99 pct. af dem ikke var besat af samme lidenskab som deres fører. En enkelt af de menige lærte vi at kende. Han kom op til os for at høre engelske nyhedsudsendelser på tysk. Og vi fik et par pakker cigaretter af ham. Vi bemærkede en trist stemning, da de efter en tid blev udskiftet med en anden division, og det var selvfølgelig, fordi de skulle til fronten. Det nye naboskab var ligeså fredeligt som det første. Kun en enkelt episode var ladet med dramatik, da en soldat gik amok og fyrede sit gevær af. Kuglen gik lige op i vort soveværelse, dog uden at nogen blev ramt.
Hvordan mærkede man så krigen og besættelsen i Fjerritslev? Det gjorde man ved de mange rationeringer af daglige forbrugsvarer såsom sukker, brød, smør med mere, og af importerede varer var det kaffe, benzin og sydlandske frugter. Der blev derfor fremstillet mange surrogater. Folk avlede tobak, og især den fynske tobak var eftertragtet. Kaffen blev fremstillet af brændt korn og teen af kirsebærblade.
4. maj 1945 om aftenen var jeg i biografen, hvor man spillede »De otte akkorder« med blandt andre Peter Malberg, Bodil Kjer, Poul Reumert og Ib Schønberg. Midt i filmen kom Brix Kjelgaard (1898-1966) ind og forkyndte, at Danmark var frit, og så stormede vi alle ud på gaden og jublede.
Vi blev senere budt ned til købmand CC og fik en kop rigtig kaffe, som min tante Marie, der havde været gift med CC, havde gemt, og det var selvfølgelig det rigtige tidspunkt at nyde den!
Tante Marie (1889-1971) var enke efter købmand C.C. Christensen (1880-1935). Forretningen blev senere overtaget af sønnen, købmand Robert C.C. Christensen (1915-2000), der blev den sidste »Købmand CC« i Fjerritslev.
Hans Brøndborer Kristensen (hvis borgerlige navn er Hans Werner Kristensen) er født 1925 i Fjerritslev som søn af brøndborer Marthinus Kristensen.
Ovenstående artikel er bragt i Park-Tidende, Fjerritslev, juli-august 2014, og gengives her med forfatterens tilladelse. Ligeledes bringes Maren Kristine Madsens billeder med tilladelse fra sønnen Mads Godiksen.