Han Herred Bogen 2020

Introduktion

I en forjaget, effektivitetspræget tid kan det være svært at bevare jordforbindelsen. Du skal være omstillingsparat − eller forandringsparat − og hele tiden tilpasse dig tidens krav. Det kan give stress, og hvis det er dit eneste fokus, mister du en nødvendig balance i tilværelsen.

Som en del efterskoler skriver i deres pr-materiale, er det allervigtigste, at man som elev møder op og er forundringsparat. Parat til at opdage de sider af livet, som ikke kan måles og vejes. Parat til at lære af historien som pejlemærke for de valg, man skal træffe i fremtiden. Parat til at stifte bekendtskab med mennesker og livsopfattelser, som kan åbne for nye horisonter og berige ens liv.

Han Herred Bogen har noget af det samme sigte. At få os til at standse op midt i den travle hverdag. At give os en kollektiv hukommelse, så vi ikke glemmer, hvem der har opbygget det samfund, som vi nyder godt af i dag. At gøre os klogere på, hvorfor tingene er, som de er. At give vores opfattelse af mennesker, bygninger og institutioner samt kultur- og erhvervsliv flere dimensioner. Men også slet og ret at underholde os med den gode fortælling.

Derfor er det med stor glæde, at vi nu kan udsende 25. udgave af den lokalhistoriske årbog som endnu et vægtigt bidrag til vores fælles hukommelse. Lad dig inspirere og forundres, mens du læser om de virksomme mennesker, som kommer til syne på bogens sider. Tag ved lære af fortidens fejl, men bliv først og fremmest beriget over at være en del af denne egn, som jo er den skønneste plet i kongeriget!

Rigtig god læselyst!

Indhold

Hvordan det hele begyndte

Af Ejgil Bodilsen

Ja, hvordan gik det egentlig til, at Øster og Vester Han Herred fik sin egen årbog og et lokalhistorisk samvirke? Det begyndte med ildsjælen Gunnar Nielsen, der mente, at vi ikke skulle nøjes med de sporadiske bidrag, der omhandlede Han Herred i de historiske årbøger for de gamle Hjørring og Thisted amter. Vi burde have vores egen! Og efter lidt research fandt han en forbundsfælle i Fjerritslev Avis, som tilmed tilbød at være både producent, forlag og økonomisk sikkerhedsnet under udgivelsen. Redaktør Jens Damsgaard foreslog at etablere et fondslignende forum, som fik navnet Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred og så dagens lys på herregården Bratskov 24. november 1994 – altså for nøjagtig 25 år siden. Året efter var førsteudgaven af Han Herred Bogen klar, og siden har årbogen vokset sig stor og livskraftig, både i omfang og udbredelse. Og samvirket blev hurtigt en samlede faktor for al lokalhistorisk aktivitet i Brovst, Fjerritslev, Aggersund og på Hannæs med en lang række samlende tiltag, hvoraf projekt Kunsten i Han Herred er sidste skud på stammen.

Fjerritslev Gymnasium gennem 40 år

Af Frank Nielsen, Henning Galmar, Per Beck, Bjarne Edelskov Nielsen, Ikuro Aiba, Henrik Agesen, Kathrine Toft Sørensen og Ejgil Bodilsen

13. august 1979 blev en skelsættende dato i Han Herreds historie. Her begyndte Fjerritslev Gymnasium nemlig sin undervisning i midlertidige lokaler på Fjerritslev Skole – og »Fjerritslev blev aldrig den samme«, som det lød i en af talerne ved 40-års jubilæumsreceptionen 5. oktober 2019. Nej, gymnasiets betydning for byen og hele området Fjerritslev, Brovst og Løgstør kan næppe overvurderes. I dag er FG i stigende grad at betragte som hele Jammerbugt Kommunes gymnasium, samtidig med at de gode relationer tværs over fjorden fortsat trives i bedste velgående. Og tilmed er der for alvor gang i udviklingen af FG som »efterskolernes gymnasium«, der tiltrækker elever fra hele Danmark til det nordvestlige hjørne af landet. − Men hvad gik der forud af lange og seje forhandlinger, før gymnasiet blev en realitet, og hvordan forløb de første pionérår med byggeriet på Skovbrynet og at få FG placeret som en positiv nyskabelse i lokalbefolkningens hoveder? Historien fortæller, at »Fjerritslev fik sit gymnasium for en 25 øre« − men hvordan det hænger sammen, må du selv læse i jubilæumsartiklen, hvortil fire rektorer samt en række andre – herunder tidligere skoleinspektør Frank Nielsen – har ydet deres gode bidrag.

To måneder som vikar på Klim Fjordholme Skole

Af Asbjørn Hansen

Asbjørn Hansen fortæller: »I Efteraaret 1957 skulle den Klasse, som jeg gik i paa Aarhus Seminarium, ud paa Græs, som det hed. Det var en Ordning, man havde indført for at afhjælpe den Mangel paa Folkeskolelærere, der var dengang. I de næste to eller tre Maaneder – for vor Klasses Vedkommende i to Maaneder, Oktober og November − skulde vi udfylde nogle tomme Pladser paa forskellige Skoler i Kongeriget. Næsten hver Dag var der en eller flere fra Klassen, der fik Besked om, hvor han eller hun skulde hen. Jeg var en af de allersidste, der fik Besked. Men til sidst fik jeg Beskeden: ’Klim Fjordholme Skole!’ blev der sagt. Jeg vidste ikke, hvor i Landet den Skole var at finde.« I sin beretning, der med venlig tilladelse er gengivet efter Betty Sørensens bog om Klim Fjordholme Skole, fortæller Asbjørn muntert med mange gode iagttagelser om både børnene, deres familier og skolehverdagen. Forfatteren, der døde i 2018, fik som sidegevinst et livslangt kendskab til Han Herred gennem ægteskabet med Ruth Brix Kjelgaard fra Overgaard i Kettrup.

Fede dage på Hannæs − Frøstruplejren fylder 50

Af Ingvard Jakobsen

4. juli 1970 åbnede foreningen »Det Ny Samfund« den første store musikfestival i Danmark, og det skulle vise sig at blive begyndelsen på en ny og bevægende tid for hele Han Herred og Thy. Foreningen havde fundet et stykke jord ved »Trægaarden« sydvest for Frøstrup, og målsætningen var den samme som med den verdenskendte Woodstock-festival i USA året forinden. Begivenheden fandt sted et halvt år efter, at John Lennon og Yoko Ono have opholdt sig i Ellidsbøl ved Vust og blandt andet havde besøgt David Nelsons filmskole i Kettrup og Aage Rosendahls »Æ Verdensuniversitet« i Skyum under gigantisk pressebevågenhed. Så der var i forvejen varmet op til de nye tider med en invasion af nye fremmede. Allerede i maj begyndte de lokale dagblade at interessere sig for sagen med overskrifter som »Indianerlejr ved Frøstrup« og »Jamen, så bliver Frøstrup jo Danmarks navle i år«. Ja, Frøstrup blev både denne sommer, hvor en udbrydergruppe fra festivalen besatte Hjardemål Kirke, og i mange år frem det helt store samtaleemne. Og Hanstholm Kommune fik store kvaler med at håndtere lejren, indtil Folketinget i 1995 vedtog en særlov, der gav Frøstruplejren – eller Thylejren som den oftest kaldes – samme status som Fristaden Christiania. Læs om de forløbne 50 år med Frøstruplejren i både op- og nedgangstider i Ingvard Jakobsens historiske rids.

Et Rundskue

Af J.C. Jacobsen

»Følg med mig histop / på hin kæmpehøjs top, / det er Han Herred dér mellem fjorden og havet.« Sådan skrev førstelærer Valdemar Bertelsen fra Aggersund i sin sang til egnens pris, der står som nummer 2 i Han Herred Sangbogen. Ordene kunne lige så vel være udtalt af kollegaen J.C. Jacobsen i Øsløs, for netop sammen toner slår han an i artiklen »Et Rundskue«, hvor han har stillet sig op på Skaarup Høje langs Højbjergvej lidt nord for byen og lader blikket glide horisonten rundt. Lærer Jacobsen var kommet til egnen i 1902 og gør sine iagttagelser i de allerførste lærerår. Dengang var egnen ikke bevokset med træer som i dag, så der var vid udsigt til alle sider fra disse smukke bronzealderhøje. Han kan i det fjerne skimte Svinkløv Plantage, og mod øst anes også Husby Hole og Aggersborg med hver sin dramatiske historie. Og lige ved foden af højene betragter han Øsløs, som »ligger lunt for Vestenvind ved en Bugt af Limfjorden; med sine mange smukke Haver – af hvilke særlig Præstegaardens med dens meget høje Løvtræer tiltrækker sig Opmærksomhed – og sine mange levende Hegn faar den et lunt og hyggeligt Præg«.

Barndommens og ungdommens dage på Mølgaard

Af Søren Danielsen Sørensen

Alle i Fjerritslev i den modne alder kendte »Søren i Dalsgaard«. Han voksede op i Mølgaard i Kettrup Sogn, men han og hans søster fik på grund af den korte afstand lov til at gå på Fjerritslev Skole. I sine erindringer, som blev nedskrevet i perioden 1992-96, hvor Søren havde rundet de 70 år, fortæller han varmt og muntert om barndomshjemmet, om hverdagslivet, skolegangen og den store betydning, som kirken og ungdomsarbejdet gennem KFUM & KFUK fik for hans voksne liv, hvor han selv blev en af de ledende skikkelser i egnens kirkelige arbejde. Bedstefaderen – Søren Andreasen Sørensen – drev i sin tid Dalsgaard i Fjerritslev og blev efterfulgt af Sørens farbror Lars. Men da farbroderen og tanten døde med kort mellemrum i slutningen af 1930’erne, valgte Sørens forældre at overtage gården, og 19-årige Søren flyttede med. Det betød et svært farvel til Mølgaard i Kettrup, men Søren faldt til i de nye omgivelser og overtog selv Dalsgaard − til en begyndelse i forpagtning − ved giftermålet med Ella Riisager i 1949. Dalsgaard blev lidt efter lidt udstykket, og i Fjerritslev plejer man at sige, at halvdelen af byen er bygget på Dalsgaards jord, den anden halvdel på Vestergaards.

Fra hyrdedreng på Aggersborggaard til SAS-navigatør

Af Egon Kr. Back Sørensen

Egon Back Sørensen voksede op i Aggersborg med en ugift mor, der måtte kæmpe hårdt for tilværelsen for sig selv og sine to sønner. Forfatteren beskæftiger sig her med perioden 1926-36, hvor han oplevede en hård skolegang og derudover måtte ud at tjene som hyrdedreng på egnens gårde, herunder den historiske Aggersborggaard, hvor den gamle Nørgaard stadig gjorde sin gældende som »Herremanden«. Barndomstilværelsen sluttede brat og hovedkulds, da Egon i en alder af 14 år stak af fra skolen og sine tjenestepladser for at skifte til en hård og ubarmhjertig, ukendt tilværelse til søs. »Hjemvé, længsel og søvnløse nætter − ofte i gråd − forfulgte mig i kølvandet flere år efter,« fortæller han og tilføjer, at han på grund af trusler om straf og opdragelsesanstalt ikke turde vende tilbage til sin hjemegn. Han drømte om at blive navigatør til søs, hvilket dog aldrig blev realiseret. I stedet søgte han i 1951 jobbet som flyvenavigatør i SAS og fik derved 25 oplevelsesrige år i dansk luftfart og deltog i de første spændende flyvninger over Nordatlanten til USA og senere over polarområder til Tokyo i Japan via Alaska.

N.P. Thorhauge og afholdsbevægelsen

Af Niels Peter Thorhauge Stensvig

I Han Herred Bogen 2004 fortæller Niels Peter Stensvig om sin bedstefar, Niels Pedersen Thorhauge, som var gårdejer og desuden drev friskole i Manstrup. Bedstefaderen beskæftigede sig også helhjertet med afholdsbevægelsen, ungdomsforeningen, husmandsforeningen, højskolen og frimenigheden. I denne lille artikel, som er et uddrag af skriftet »Strør vi frøkorn« fra 1994, fortæller Stensvig om bedstefaderens store engagement i afholdsbevægelsen, hvor forfatterne Johan Skjoldborg og Jeppe Aakjær var i forreste række som agitatorer – og ikke mindst afholdsbevægelsens organisator Larsen-Ledet, der som barn havde oplevet, at hans egen far drak sig ihjel. Niels Pedersen Thorhauge deltog selv i møder rundt om i landet og var formodentlig med til at stifte den lokale afholdsforening i Manstrup-Bejstrup. Her skal også nævnes, at afholdsbevægelsen spillede en særdeles fremtrædende rolle i den lokale fejring af genforeningen i 1920, hvor Thorhauge forfattede en sang til festlighederne (trykt i Han Herred Bogen 2020).

Dut-Ejnar

Af Dorte Elkjær-Gregersen

»Ejnar Andersen – kaldet »Dut-Ejnar« eller »Ut-Ejnar« − var en bemærkelsesværdig og særegen eksistens i det lille samfund, hvor han levede hele sit liv. Han var et menneske, man af flere grunde ville have vanskeligt ved at glemme, hvis man havde mødt ham. Ikke blot havde han et iøjnefaldende ydre. Han var dårligt gående, og af denne grund kom han frem ved hjælp af sine mangehjulede cykler. Dem havde han flere af. Og så var Ejnar en ganske særlig natur med et usædvanligt sindelag.« Sådan indleder Dorte Elkjær-Gregersen sin fortælling, der med stor respekt – men også sans for den gode historie – tegner et billede af en mand, som var kendt af alle i Skovsgaard, Torslev og omegn, fordi han agerede cykelbud med pakker fra både lægen og stationen, og samtidig var han på pletten og agerede ordensmagtens forlængede arm, hvis der var noget mystisk på færde i de mørke aften- og nattetimer. Navnet »Dut-Ejnar« fik han på grund af en talefejl, som i andres øren let kunne give sig komiske udslag, og desværre var han ofte genstand for grove drillerier fra landsbyens ungdom.

Boden på Øland

Af Bente Kristensen

Justitsråd Ole Tønder Lange til Bratskov, som også ejede godset Oxholm fra 1797 til sin død i 1814, havde store planer om at bygge en dæmning ved Boden og derved indvinde 300 tønder land fjordbund til god agerjord til sine i forvejen omfattende jordtilliggender og samtidig anlægge en havn til fiskerne. Et havneanlæg skulle også benyttes til afskibning for de store mængder brænde, Ole Tønder Lange solgte fra Oxholm Skov. Men havneplanerne blev ikke realiseret i hans tid. I 1827 blev Oxholm solgt til Niels Christian Rasch, som var kongelig norsk og svensk konsul og efter sigende Aalborgs rigeste købmand og sildesalter. Han begyndte straks at anlægge en lille havn ved Boden ved at grave en kanal ud i fjorden, og samtidig genopbyggede han et oprindeligt sildesalteri. Havnens og kanalens mål skulle passe til de store, fladbundede kåge, som var den foretrukne bådtype på Øland, ikke bare til fiskeri, men også til almindelig fragtsejlads til for eksempel Nibe, der var nærmeste handelsby. Så der har altså også været en havn på Øland!

Brovst Kirke

Af Knud Holt og Jesper Boel Nielsen

Knud Holt, der var sognepræst i Brovst fra 1973 til 1993 − og fra 1986 tillige provst for Hanherred Provsti – gennemgår i denne artikel historien om Brovst Sognekirke århundrede for århundrede, fra den første udgave af kirken muligvis blev opført allerede i 11. århundrede, altså før Danmarks store romanske kirkebygningsperiode fra 1100 til 1250. Gennem mange århundreder hørte Brovst Kirke til herresædet Bratskov, som dermed havde retten til kirketienden fra egnens bønder, således at kirken løbende kunne holdes ved lige. I 1570’erne var kirken imidlertid i så dårlig forfatning, at Bratskovs daværende ejer, Erik Lykke, måtte søge om tilladelse til at anvende sten fra den nedrivningsdømte Kettrup Kirke i Hvetbo Herred. Af inventar vil man under et besøg i kirken særligt lægge mærke til orgelpulpiturets forside, der stammer fra en restaurering i 1729 og er prydet med en billedfrise med 18 motiver fra den pietistiske storhedstid i Danmark. Nuværende sognepræst Jesper Boel Nielsen supplerer beretningen om Årets Kirke ved at tegne et billede af vore dages kirkeliv, som siden 2012 har fået endnu bedre trivselsbetingelser med opførelsen af en ny sognegård umiddelbart syd for kirken.

25 år med Tranum Asylcenter

Af Mogens Christen Gade og Thorkild Lind Poulsen

Som led i Jugoslaviens opløsning i begyndelsen 1990’erne blev Danmark genstand for en massiv flygtningestrøm, og det daværende Udlændingedirektorat lejede alt, hvad der med rimelighed kunne bruges til asylcentre. I midten af oktober 1993 blev fem medarbejdere og en leder udstationeret fra et Røde Kors-center i Ranum til at drive et midlertidigt asylcenter på Hotel Tranum Klitgård. Året efter var der skabt en varig løsning med etableringen af Center Brovst, som var placeret langs Vestkystvejen nord for Tranum og bygget op af huse med hver fire små, velindrettede lejligheder. Derved undgik man de store, ofte konfliktskabende områder med fælleskøkkener, bade og toiletter. Filosofien var, at centret skulle være en del af lokalsamfundet – og ikke et samfund i samfundet. Bygningerne blev i 1999 overtaget af Brovst Kommune, og fra 2002 overtog kommunen selv driften. Denne status blev videreført i Jammerbugt Kommune, som fra 2012 blev såkaldt udeoperatør med asylcentre i en række andre jyske kommuner. Det hele toppede i 2015 med 4.200 indkvarterede asylansøgere – men historien endte brat i foråret 2019, efter at indrejsetallet igen var faldet, og Udlændingestyrelsen havde besluttet at lukke Jammerbugt Asylafdeling.

Asylansøgerne og Kirken

Af John Kristensen

Som sognepræst i Tranum, hvor Brovst Kommunes – senere Jammerbugt Kommunes – asylafdeling havde hjemsted i 25 år fra 1994 til 2019, blev kontakten med asylansøgerne en del af John Kristensens arbejdsområde. Da han tiltrådte embedet i 1996, havde Folkekirken officielt ikke nogen erkendelse af, at flygtninge og indvandrere var kirkens opgave, men det ændrede sig gradvist, og i 2016 blev indsatsen formaliseret og John Kristensen udnævnt til asylpræst i Aalborg Stift.  Lokalt havde han forinden været involveret i »Middage på tværs« og gudstjenester på engelsk, ligesom han oplevede at blive opsøgt at et yngre iransk par, som ønskede at blive døbt. Det gentog sig med andre iranere, og John Kristensen blev efterhånden opmærksom på, at den kristne tro tilsyneladende var så grundfæstet i den iranske folkesjæl, at den havde overvintret islam gennem mange slægtled.  »Nu er centrene lukket, og de kristne er spredt til de resterende åbne centre rundt omkring i landet, hvor der også er kristne grupperinger, men det hele synes at være en del af en meget større fortælling, hvor det sidste punktum langt fra er sat endnu,« påpeger John Kristensen i sin artikel.

Barndomserindringer fra Sandmosen

Af Poul Erik Eriksen

Selv om det kan synes temmelig uvirkeligt for mange i dag, skal vi ikke mere end 65-70 år tilbage for at stifte bekendtskab med et vigtigt kapitel i Han Herreds historie – nemlig fortællingen om det slidsomme liv som tørvearbejdere i de store moser mellem Tranum og Rødhus. Her boede hele familier fra nær og fjern i små, primitive hytter sommer efter sommer, og der opstod selvsagt en helt særlig arbejderkultur ude i disse øde områder, hvor mælk til morgenmaden blev købt på de spredte gårde, og hvor bageren fra Halvrimmen bragte det daglige brød ud på sin cykel. Om alt dette fortæller Poul Erik Eriksen, der ellers havde hjemme i Ny Skovsgaard og om vinteren gik i skole hos den noget strenge lærer Mølgaard i Skovsgaard, mens han om sommeren kunne fornøje sig med det noget lysere skoleliv hos lærer Agerbæk i Koldmose. Poul Erik er god fortæller og bringer mange muntre og mere alvorlige episoder med ind – som da klapvognen med lillesøster Lene trillede i tørvegraven, eller som da han sammen med et par andre drenge gjorde et yderst uheldigt forsøg med at køre med trolleyvogn ad de skinner, der var lagt ud til transport af de opgravede tørv.

Hvorfor blev det Han Herred – fra en landsbysparekassedirektørs dagbog

Af John Olsson

Gennem de 25 år med Han Herred Bogen har vi flere gange bedt en tilflytter om at give sin personlige beretning om, hvorfor det netop blev Han Herred, der lokkede én til og blev det sted, hvor han eller hun slog dybe rødder. Denne gang er stafetten givet videre til John Olsson, der i første omgang indvier os i livet på barndommens Østerbro i København og senere fortæller om mødet med Birthe Hav fra Skovsgaard. John Olsson blev uddannet i Privatbanken og gjorde karriere dér, herunder fire år i Aalborg, indtil han i 1983 søgte og fik en stilling på souschef i Brovst Sparekasse. Det glædede ikke mindst svigerforældrene, Marie og Josef, som boede i Skovsgaard Missionshus og nu fik datter, svigersøn og børnebørn på nærmeste hold. For at lave spas med John Olsson opfandt en god kollega fra Dronninglund begrebet »Fra en landsbysparekassedirektørs dagbog« til de årligt tilbagevendende sammenkomster for de nordjyske sparekassedirektører – og her i Han Herred Bogen har John Olsson taget tråden op og indvier os i mangt og meget fra dagbogen, såsom besværlige besøg af Finanstilsynet og de seriøse overvejelser, der gik forud for fusionen med Sparekassen Vendsyssel i 2006.

Maleren Johannes Wilhjelm

Af Ingrid Christensen, Eline Kjølsen og Ejgil Bodilsen

Årets Kunstner i Han Herred Bogen 2020 er maleren Johannes Wilhjelm, der var et af hovednavnene på kunstudstillingen »Svinkløvmalerne«, som i juni 2019 blev vist i Fjerritslev Kirkecenter i regi af det lokalhistoriske projekt »Kunsten i Han Herred«. Her kunne man blandt andet beundre Wilhjelms storværk »Efter gudstjenesten« foruden en række andre eksempler på denne dygtige kunstners arbejder, herunder en skitse, som viser den djærve Slettestrand-bonde Niels Alsted og var udlånt til udstillingen af oldebarnet Tine Kjølsen. »Svinkløv er min ungdoms kærlighed!« udtalte Johannes Wilhjelm til Vendsyssel Tidende i 1923 efter næsten 25 år som trofast gæst på disse kanter. Artiklen i Han Herred Bogen består af flere dele, hvoraf datteren Eline står for en varm skildring af barndommens glæder, når familien Wilhjelm sommer efter sommer rejste fra København for at slå sig ned på Højgaarden i Hjortdal. En anden del er en gengivelse af Ingrid Christensens artikel fra 1928, hvor hun fortæller om den lille kunstnerkoloni, som Johannes Wilhjelm var en del af sammen med blandt andre malerkollegerne Knud Larsen og Henrik Jespersen. Endelig får vi en dokumentation af arbejdet med altertavlen til Fjerritslev Kirke, som Wilhjelm leverede i 1909, to år efter kirkens indvielse.

Genforeningen 1920, som den blev oplevet i Han Herred

Af Ejgil Bodilsen

I 2020 fejrer hele Danmark 100-året for genforeningen med Sønderjylland. Genforeningen var jo en stor national begivenhed, som dengang i 1920 fremkaldte mange stærke følelser, også her i Han Herred, hvor en række foreninger og fremtrædende enkeltpersoner satte sig i spidsen for store folkefester som en markering af samhørigheden med sønderjyderne. Samtidig blev der taget initiativ til rejsning af mindesten i forskellige sogne, og man gjorde sig stor umage med at udvælge den helt rette sten og indskrift til formålet. Den største af disse, som senere viste sig at være Jyllands største genforeningssten, blev fundet på slagter Jepsens mark vest for Brovst og med stort møje og besvær transporteret til Bøge Bakker, hvor der var indrettet en festplads. Tilsvarende blev der rejst genforeningssten i Telling, Manstrup, Fjerritslev og Vester Thorup foruden at sætte inskription på en stor sten, som i forvejen stod på Brovst Kirkegård. Søndag 21. juni 2020 markeres 100-året for genforeningen med en ny folkefest ved stenen i Bøge Bakker.

Han Herred Hymnen

Af Gurli Mose Pedersen

Siden 1999 har Han Herred haft sin egen sangbog, hvor et udvalg af egnssange har fundet deres naturlige plads. Ud over disse er der gennem tiderne skrevet mange andre tekster, som stadig benyttes ved festlige lejligheder rundt omkring i herredet – og der kommer med jævne mellemrum nye til. Redaktionsudvalget bag Han Herred Bogen har besluttet at indsamle alt, hvad der findes af egnssange, og hvert år udvælge en af disse til at indgå i årbogen. Som den første er valget faldet på Han Herred Hymnen, som Gurli Mose Pedersen skrev på Skovsgaard-dialekt i 2005 på opfordring af Søren Vibe fra foreningen Han Herred Mål. Organist Christian Vestergaard satte melodi til, så den nu har vakt glæde hos mange igennem 14 år. Det er redaktionens håb, at Han Herred Hymnen med placeringen i den lokalhistoriske årbog vil vinde endnu større udbredelse – for det fortjener den! Første vers lyder: Tilpasse hwær æn æjn, hær snakke fålk så skøn æ moel, / æ sprog dæ æ så fijn å så stærk som hærde’ stoel, / de æ wå laj, de lewer hær i’mæl wå haw å fjowr, / dæ æ wel engen twiwl, de’ dæj skønnest plæt på jowr!

De faste rubrikker

  • Forord
    Styrelsens årsberetning 2018-19 ved formand Otto Kjær Larsen
    Jubilæumshilsen ved borgmester Mogens Christen Gade
  • Det Gamle Album
    Billeder fra Han Herreds 24 sogne ved de lokalhistoriske sognegrupper/arkiver
    Der er mange spændende historier gemt i disse fotografier, og det er en oplagt opgave for de lokalhistoriske sognegrupper – gerne i små arbejdsgrupper − at give sig i kast med netop at lave beskrivelser til de mange billeder, der findes på lokalarkiverne
  • Årets gang i Han Herred 2018-19
    Klip fra de lokale aviser ved Ejgil Bodilsen
  • Liv i Lokalhistorien
    Årets gang i Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred, herunder omtale af projekt Kunsten i Han Herred, Sange ved havet, Årets Hane og Træf Han Herred 2019
  • Årets gang i de lokalhistoriske foreninger
    Af foreningernes formænd/kontaktpersoner
  • Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred
    Adresser, telefonnumre m.v.

Han Herred Bogen 2020

  • årgang af den lokalhistoriske årbog
    for Øster og Vester Han Herred
  • Udgivet af Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred 16. november 2019 i samarbejde med Sparekassen Vendsyssels Fond, Brovst
  • Redaktion: Bente Kristensen, Ingvard Jakobsen og Ejgil Bodilsen
  • Grafisk produktion: Fjerritslev Tryk A/S
  • 288 sider smukt indbundet med masser af illustrationer
  • Omslagsmotiv: Oxholm Gods og Kirke – foto: Mattias Bodilsen
  • Pris kr. 300
  • Abonnement kr. 245 (spar ca. 20 % på denne og fremtidige årgange ved bestilling af
    fast abonnement hos Fjerritslev Tryk)
  • Bogen kan købes hos Sparekassen Vendsyssels afdelinger i Brovst og Fjerritslev, Pen & Papir i Brovst, Renés Vin & Grønttorv i Fjerritslev, EDB Center i Fjerritslev, Klim Sparekasse, Fjerritslev Bryggeri- og Egnsmuseum, de lokalhistoriske foreninger i Han Herred, KON-TUR i Løgstør samt Fjerritslev Tryk, Østergade 35, telefon 98 21 22 00, info@fjerritslev-tryk.dk
  • Bogen kan også købes online på www.Forlag1.dk
Scroll to Top