Af Arne Sloth Kristoffersen
www.arnesk.dk
Under den tyske besættelse af Danmark 1940-45 var min hjemstavn Han Herred spækket med tyske soldater, og alene i Brovst var der ca. 350. Det skyldtes beliggenheden mellem Aalborg Lufthavn, den enorme fæstning i Hanstholm med forsvarsværkerne langs kysten og Aggersundbroen. Da det i år er 75 år siden, Danmark blev besat, vil dette blive markeret med en stor herredsudstilling i Tinghuset i Fjerritslev i dagene 9.-13. april med titlen »Han Herred under den tyske besættelse«. Et af de talrige emner bliver de russiske soldater i tysk krigstjeneste i Thy og Han Herred.
Forholdet mellem de tyske soldater og befolkningen i Han Herred var gennemgående godt, som det var de fleste steder på landet, for Danmark var jo ikke i krig med Tyskland. Der er talrige eksempler på, at der opstod venskabelige forbindelser, og på mange gårde hjalp de tyske soldater til med arbejdet i marken. En af mine venner fortalte mig, at de i hendes hjem regelmæssigt fik besøg om aftenen af to tyske soldater, som spillede kort med børnene. Naboens voksne datter kom ofte på besøg disse aftener, for hun var som så mange andre unge piger interesseret i de pæne soldater.
Men uden om det fredelige Danmark gik det hårdt til. På Østfronten tog tyskerne op mod 5,7 millioner russiske soldater til fange, og halvdelen omkom i fangelejrene. Flere end 650.000 af fangerne valgte at trække i tysk uniform. De fleste gjorde det for at undgå fangenskabet og redde livet, mens andre, som mange ukrainere, gjorde det af nationalistiske grunde eller af had til kommunismen og Stalin. Til de sidste hørte den sovjetiske general Andrej Vlasov, der blev leder af Den russiske Befrielsesarmé, ROA.
Efterhånden som det gik tilbage for tyskerne på de forskellige fronter, blev der trukket soldater væk fra Danmark. De blev afløst af gamle og helt unge soldater og efter store betænkeligheder også af russiske soldater i tysk uniform. Udenrigsminister Ribbentrop frygtede reaktionen fra »de racemæssigt stolte og selvbevidste danskere«. Derfor blev russerne især placeret i de tyndt befolkede områder. Nord for Limfjorden kom der op mod 15.000 russere og flest i Thy og Han Herred, blandt dem 800 kosakker, der medbragte 400 heste. Tyskerne havde stort besvær med at holde disciplin blandt de russiske soldater. De drak ofte alt det, de med trusler kunne få fat i, og de virkede meget frygtindgydende på danskerne.
Da det stod klart, at tyskerne ville tabe krigen, steg nervøsiteten hos de russiske soldater. De var klar over, at de ville blive skudt som landsforrædere, når de blev sendt tilbage til Sovjetunionen. Men tyskerne var også nervøse for, at de russiske soldater ville gøre oprør og erobre Nordjylland for at stå sig bedre over for Stalin, eller de ville slå sig sammen med modstandsbevægelsen i et opgør med tyskerne. Den tyske kommandant i Hanstholm var klar over faren. Han var derfor parat til ved et oprør at vende de fire store 35 cm kanoner ind mod land og skyde mod oprørerne. Det kunne have fået katastrofale følger for en række byer som Thisted og Fjerritslev.
En af de russiske soldater i Han Herred hed Sergej. Han var som 19-årig blevet taget til fange af tyskerne i 1942 ved Leningrad. Han valgte den tyske uniform i stedet for fangenskab, og i 1943 kom han til Danmark, hvor han var beskæftiget på Vestkysten med at bygge bunkers og grave skyttegrave for til sidst at havne i Han Herred.
I marts 1945 deserterede Sergej, og det var med livet som indsats, for desertører blev straks skudt, hvis de blev fanget. Han skjulte sig i området omkring Svinkløv, men han var så heldig at træffe venligtsindede landmænd, der gav ham mad. En familie gav ham lov til at skjule sig på høloftet, og en anden tog ham senere til sig som en del af familien.
Sergej holdt sig skjult længe efter, at hans landsmænd havde forladt Danmark og var kommet til Tyskland og i allieret fangenskab. Alle russerne blev derefter udleveret til Sovjetunionen. Mange kom udleveringen i forkøbet ved at begå selvmord, for de kendte deres skæbne. De fleste med general Vlasov i spidsen blev henrettet og resten sendt til fangelejre i Sibirien.
Da Sergej med stor frygt kom frem fra sit skjul og meldte sig til myndighederne, forestod der en lang kamp for at undgå udlevering til Sovjetunionen. Det lykkedes for ham at få lov til at blive i Danmark, og han blev efter nogle år dansk statsborger. Han blev gift og fik en gård på 80 tønder land og med 24 køer i Andrup nær Kollerup.
Den nu 92-årige Sergej har haft et godt liv i Danmark. Han har passet sin gård og sin familie og holdt sig langt væk fra politik. Fortiden vil han ikke tale om, heller ikke med de fire børn, der som små undrede sig over, at deres far var russer, mens deres mor var dansker. Sergejs oplevelser har været så grusomme, at han ikke kan klare at få dem gravet frem igen. Oplevelser, som vi i smørhullet Danmark har været forskånet for.