Af Arne Sloth Kristoffersen, Aalborg
Mens verdenskrigen rasede rundt omkring Danmark, var der på grund af danskernes samarbejde med den tyske besættelsesmagt roligt i Danmark. Dette emne behandler den 95årige læge og forfatter Tage Voss i en ny bog, hvor han hudfletter danskerne og samarbejdspolitikken, idet han påstår, at den lille modstandsbevægelse ingen opbakning havde i befolkningen. Danskerne strakte sig vidt i forbrødringen med den nazistiske besættelsesmagt. Befolkningen syntes nærmest ligeglad, så længe den ikke selv blev ramt. Tyskerne mærkede man faktisk meget lidt til. ”Mange danskere havde i de første tre år aldrig set en tysk uniform, og adskillige havde kun mødt dem, når de holdt bagerbutikkens dør for ældre damer”.
Men på min hjemegn i Han Herred kendte man de tyske soldater, for der var mange på grund af beliggenheden, eksempelvis var der 350 i Brovst. Man samarbejdede tæt med tyskerne, og forholdene var fredelige som beskrevet af Tage Voss. Mange soldater kom i danske hjem, og der blev født mange børn med tyske soldater som fædre.
De 24 sogne i det vidtstrakte Han Herred er gået sammen i det fælles projekt, ”Besættelsestidens Han Herred” for at samle dokumentation fra besættelsestiden, arrangere rundvisninger og foredrag samt skrive artikler om hverdagslivet og særlige episoder. I Han Herred er besættelsestidens spor særligt tydelige på grund af den centrale beliggenhed mellem Aalborg og Hanstholm.
Ved den tyske besættelse af Danmark og Norge den 9. april 1940 var hovedmålet Norge, men besættelsen af Nordjylland var af vital betydning for tyskerne. Man havde brug for lufthavnene i Aalborg som springbræt til Norge og for Hanstholm, hvorfra man med mægtige kanoner kunne kontrollere halvdelen af Skagerrak.
Det blev da også Nordjylland, der oplevede de største tyske byggeaktiviteter under besættelsen, så der var rigeligt med arbejde at få i Han Herred, først og fremmest ved udbygningen af Aalborg Lufthavn, befæstningsarbejder langs kysten og tørvegravning.
Aalborg Lufthavn blev udbygget til Nordeuropas største militære lufthavn, hvor der gennem de fem besættelsesår arbejdede titusinder af danske arbejdere, heraf mange fra Han Herred. Der kom lastbiler fra hele landet til Han Herred, og fra Klim og Kollerup Strand blev der bygget tre smalspors jernbaner til henholdsvis Klim og Fjerritslev Station samt Aggersund Havn, så man kunne transportere sand og grus til lufthavnsbyggeriet og andre byggerier.
Hanstholm blev udbygget til det største fæstningsanlæg i Nordeuropa, og langs kysten i Han Herred, f.eks. på Bulbjerg og ved Sanden Bjerggård i Slettestrand, blev der bygget talrige bunkers med lytteposter og artilleri for at støtte fæstningen i Hanstholm.
Tørv var helt nødvendige under besættelsen, og produktionen i Danmark steg fra 1940 til 1943 fra 0,5 til 6,1 millioner tons. Så de 30 km2 store moser fra Moseby til Ejstrup Strand gav arbejde til talrige familier, der om sommeren flyttede ud i moserne, hvor de boede i blikskure.
Ind imellem blev man dog mindet om, at der rasede en blodig krig rundt omkring Danmark.
Natten mellem den 21. og 22. april 1940 blev Aalborg Lufthavn angrebet af seks britiske bombefly. Ved en fejl faldt der bomber i Vadum, Lindholm, Aalborg og Hasseris, så tre danskere blev dræbt og syv såret. En af maskinerne blev ramt og måtte nødlande i Limfjorden ved Aggersund. De seks besætningsmedlemmer blev reddet uskadte i land af landinspektør Monrad, der sørgede for, at de fik tørt tøj og noget at spise. Det var første gang, at et allieret fly blev skudt ned over Danmark. Flyets papirer blev brændt, og man ringede til landbetjent Ellekrog Laursen, der sagde, at han vil komme om en time! Han gav derved besætningen tid til at flygte; men da de så det håbløse i dette, overgav de sig til tyskerne og indledte dermed fem års fangenskab..
Den 13. august 1940 blev Nordjylland skueplads for den største allierede katastrofe i det danske luftrum, da 11 Blenheim fly blev skudt ned, da de ville angribe Aalborg Lufthavn. Tre af flyene mødte deres skæbne i Han Herred. To blev skudt ned i mosen i den nuværende Tranum Klitplantage, og de seks besætningsmedlemmer omkom. Et nødlandede i Vust, og besætningen overlevede.
Et af øjenvidnerne til nedskydningen var den nu 91årige Sigaard Jensen, Han har en enestående viden om besættelsestiden, hvor han både arbejdede i mosen, gravede pansergrave ved Ryå og arbejdede i lufthavnen med tysk Ausweis med foto. Sigaard Jensen var en af initiativtagerne, da sognegruppen i Tranum-Lerup den 13. august i år kunne indvi to mindesten i Tranum Klitplantage for de seks britiske flyvere, der gav deres liv i kampen for vor frihed.
Besættelsestidens historie er så vigtig, at enkeltpersoner og grupper som den i Lerup-Tranum bør gøre alt, for at den bliver bevaret og husket.