Bulbjerg Badehotel
Af Kaj Sekkelund (1957-), historiker og medarbejder på Lokalhistorisk Arkiv Fjerritslev
De fleste af os har vel set billeder af Bulbjerg Badehotel, der knejsede på toppen af klinten, og vidst, at hotellet blev jævnet med jorden af tyskerne under krigen. Nu har Kaj Sekkelund samlet historien om hotellet, fra det blev bygget i 1907 og til nedrivningen i 1943. Rejsegildet fandt sted 30. maj 1907, og byggeriet løb efter sigende op i 70.000 kroner – en anselig sum på det tidspunkt. Hotellet stod færdigt til den første sommersæson i 1908, hvor frøken Marie Mejlby forpagtede hotellet. Senere købte hun hotellet og drev det med succes til 1938. Der var prominente mennesker blandt gæsterne. Mest kendt er vel forfatteren Thit Jensen, der gjorde flere sommerophold på hotellet sammen med sin mand, maleren Gustav Fenger, der havde dekoreret hotellets festsal med motiver fra den nærmeste omegn. Også Kong Christian X besøgte hotellet, og kongen, der var en trænet sportsmand, besteg bjergets 47 meter og bestilte kaffe på hotellet. Kaj Sekkelund supplerer artiklen om badehotellet med at fortælle indgående om Thit Jensen, der skrev flere af sine bøger under ophold på Bulbjerg, blandt andet »Den erotiske hamster«, der handlede om skilsmissen fra Gustav Fenger. Hun holdt også adskillige foredrag, og hun engagerede sig dybt i oplysning om prævention og seksualitet. Thit Jensen var initiativtager til, at dansk Forfatterforening købte en ejendom ved Bulbjerg, hvor forfattere kunne få ro og fred til at udpønse en ny bog, og flere benyttede sig af dette tilbud, blandt andet den dramatiske forfatter Soya. De glade dage på Bulbjerg Badehotel fik en brat afslutning i april 1940, hvor hotellet blev beslaglagt til indkvartering og forplejning af tyske soldater, indtil det i 1943 blev fjernet for ikke at virke som landkending fra havet.
Solveigs sidste rejse
Af Josefine Brader (1992-), journalist på TV2 Nord
Solveig Vinther fra Øsløs var en kvinde, der ikke gik af vejen for noget. En tidlig morgen i 2007 blev hun pålagt en opgave, som førte hende til Afrika, og som siden fyldte det meste af hendes liv, til hun døde som 75-årig i 2019. Det var en direkte besked fra Jesus, fortæller Solveig: »Jeg protesterede på det kraftigste, og vi havde en lang diskussion, men han vandt til sidst.« Beskeden fik hende til at rejse til Uganda, hvor hun stiftede den humanitære organisation Agape Child Care, byggede et børnehjem og en skole og hjalp langt over hundrede fattige børn og deres familier. I tre afsnit fulgte TV2 Nord hendes arbejde i Uganda, gennem glæde, modstand og elendighed. I dag drives organisationen videre med datteren Kirsten som bestyrelsesformand. Vi får også en kort beretning om det aktive liv, som Solveig havde på sin hjemegn, hvor hun i mange år var kirkesanger og drev Blomstergården på Øsløs Kirkevej.
200 år med apotek i Han Herred
Af Torben Ebbe (1920-2014), praktiserende læge i Fjerritslev
Han Herreds første apotek lå i Kettrup – dengang egnens vigtigste by! Det blev indrettet i 1824 på Hvidhøjgaard, der stadig i dag omtales som Apotekergaarden. De første mange år blev apoteket solgt og bortforpagtet adskillige gange, som det nu lige passede sig, og forfatteren har været i mange arkiver for at finde navne og årstal. Der afrundes med fornøjelig læsning om, hvilken blandet landhandel apotekeren beflittede sig med: høns, duer, kalkuner, får − ja, selv hestehandel var med til at give apotekeren og hans store folkehold brød på bordet. I 1897 kom jernbanen Aalborg-Fjerritslev, og det gav dødsstødet til både apotek, herredskontor, sagfører og sparekasse i Kettrup. Det hele blev flyttet til stationsbyen Fjerritslev. Vi får også historien om apotekerne i Brovst og Frøstrup gennem de mange årtier helt frem til vore dage.
Med Lindstrøm kom badminton og arbejdskamp til Han Herred
Af Elsebeth Dissing (1944-), tidligere journalist ved Nordjyske Stiftstidende, nu forfatter
»Er du ikke tilfreds med de muligheder, du fik i vuggegave, så må du slås for at gøre dem bedre. Der er ikke nogen god fe, der kommer og løfter dig bort fra skærvebunken til et velbetalt arbejde bag et skrivebord. Der er kun dig selv. Og du får ikke noget forærende.« Sådan indledte Elsebeth Dissing en artikel i Aalborg Stiftstidende i 1986 om Karl Lindstrøm fra Aggersund, og artiklen er nu gengivet i Han Herred Bogen. Karl Lindstrøm var foregangsmand, da Aggersund fik sin første fagforening i begyndelsen af 1930’erne og de store arbejdspladser deres første overenskomst. Ud over det var han i front i borgerforening og idrætsforening, og han bragte badmintonspillet til Han Herred i 1950’erne på baggrund af et par lånte instruktionsbøger om spillets regler. For at supplere den beskedne dagløn som arbejdsmand begyndte han at reparere cykler, og det udviklede sig til en cykelforretning i husets pæne stue. En forretning, der blev udvidet med trikotagehandel og salg af radioer, indtil et voksende bilsalg udkonkurrerede cykelforretningen, og Lindstrøm fik arbejde på kalkværket. Avisartiklen suppleres af et afsnit om Karl Lindstrøms mange interesser og om engagementer i forsamlingshus og med dilettant, samt ikke mindst i idrætsforeningen, hvor han foruden badminton interesserede sig for både fodbold og håndbold. Det er en beretning om en mand, der kæmpede for at forbedre forholdene, ikke bare for sig selv, men også for andre, og dermed blev en kendt og respekteret indbygger i Aggersund.
Spiren til et liv som gartner i Aggersund
Af Edvard Danielsen (1865-1930), gartner og husmands-ildsjæl
Når man kommer over Aggersundbroen og når til det sted, hvor vejen deler sig til henholdsvis Fjerritslev og Brovst, mødes blikket uvilkårligt af teksten BAKKEN, som er sirligt klippet ud i beplantningen på skråningen ved det tidligere Aggersund Mejeri, det nuværende JYSK. Som nærmeste nabo til mejeriet grundlagde Edvard Danielsen i 1895 et gartneri og en planteskole, som helt naturligt fik navnet Bakken, og som i dag fortsat drives af familien Danielsen, nu i fjerde generation. I et fyldigt uddrag af Edvard Danielsens erindringer, som han færdiggjorde som 68-årig i 1933, følger vi hans barndom, der tog sin begyndelse som plejebarn i Nibe. Fra toårsalderen fortsatte opvæksten i Skerping hos bedstemoderen Nikoline Brøndum samt en moster og to onkler, idet hans mor de første år måtte blive i Nibe for at tjene til livets ophold. Vi følger en opvakt og lærenem dreng, som gennem de voksne i familien blev gode venner med gode folk som fuldmægtigene på herredskontoret Skerpinggaard og familien Møller Holm på gården Dronningholm. Efter skolegangen hos den navnkundige lærer og forfatter Emanuel Henningsen i Husby flyttede familien til Aggersund for at drive bageri, og Edvard fik sidste del af sin skolegang hos lærer Gandrup, der siden blev en meget afholdt førstelærer i Fjerritslev. Men også det hårde liv som tjenestedreng måtte Edvard gennemleve, før han fandt sin livsvej som gartner på Bakken.
Skovspillene
Af Ida Leding Larsen (1937-), tidligere lærer/viceskoleinspektør, mangeårig korleder
Skovspillene i Skovsgaard er blevet en institution i Han Herred, og en af hovedkræfterne bag, Ida Larsen, har nu samlet historien til en artikel i Han Herred Bogen. Et par medlemmer af Skovsgaard Borgerforening og Idrætsforening havde i 1983 hørt, at der i årene efter krigen havde været spillet teater i Sønder Skovsgaard Skov, og de mente, at det var på tide at genoptage den gode aktivitet. Det blev Ida, der fik opfordringen til at lave skovteater, og første år var det »En søndag på Amager«, der kom på plakaten. Der var stor opbakning fra såvel publikum som pressen, og dermed var traditionen skabt, og der er hvert år siden blevet spillet teater – dog med aflysning enkelte år, blandt andet på grund af corona og sygdom blandt skuespillerne – blandt andet i 1991, hvor Emil fra Lønneberg lige før premieren brækkede benet ved at spille fodbold! Som nævnt startede skovspillene i skoven ved Skovsgaard, men der skulle tages hensyn til jagt i området, hvilket ikke var hensigtsmæssigt, og i 2009 blev forestillingerne flyttet til Jægerum Sø til alles tilfredshed – selv om der nu var smukkere i skoven, som nogen mente. Artiklen giver et godt indtryk af alle de mange medvirkende igennem årene, både skuespillere, instruktører, musikere, sufflør og teknikere, og den slutter med en oversigt over alle de stykker, der er blevet opført gennem mere end 40 år.
Øster Svenstrup Kirke (Årets Kirke)
Af Gurli Mose Pedersen (1959-), tidligere sparekasseassistent, nu kirkesanger og præstesekretær
Traditionen tro har vi en artikel om Årets Kirke, og i år handler det om Øster Svenstrup Kirke, som er bygget i slutningen af 1300-tallet. En række fund tyder dog på, at der før har ligget ikke mindre end tre kirker på cirka samme sted, og kirkens døbefont stammer da også fra 1100-tallet, så måske har den stået i en oprindelig trækirke? I 1692 bestemte godsejer Chr. Braes til Kokkedal og Bratskov, at kirkens blytag skulle tages ned og anvendes til reparation af Torslev Kirkes tag – sådan kunne en rigmand også bestemme over en sognekirke! Ejerne af to af sognets største gårde, Nørre og Sønder Skovsgaard, har − som skik og brug var − skænket flere dele af kirkens inventar. Gurli Mose Pedersen har gravet i arkiverne og fundet flere spøjse kendsgerninger om tidligere ejere af kirken, der først i 1913 overgik til selveje. Gurli tegner også et billede af kirkelivet, som det udfoldes i dag i et nært samarbejde med Torslev, Lerup, Tranum og Koldmose sogne.
En grundlovsdag i Bøge Bakker ca. 1904 − »fra dengang det var før«
Af Gudrun Ebbensgaard (1901-94), købmand i Brovst
Bøge Bakker er navnet på en lille skov vest for herregården Bratskov. I gamle dage et yndet udflugtsmål for byens borgere, hvor man også siden 1921 har kunnet opleve den største genforeningssten i Jylland. Det er dog ikke den historie, vi skal læse om, men derimod den markante købmandsdatter Gudrun Ebbensgaards erindringer om en grundlovsfejring i 1904, hvor byens borgerskab selvfølgelig mødte talstærkt op i Bøge Bakker. Hun beskriver festen meget humoristisk − måske med et stænk af ironi − så man som læser sidder tilbage med et smil på læben og sjove billeder på nethinden, når hun skriver om en herre med engelsk stråhat, at han havde fået nyt tag på fæhuset, eller om bager Jensen, hvis dampfløjte lød, når rundstykkerne var færdige klokken 6.30. Han ville nemlig ikke have et rend af folk før den tid! Gudrun Ebbensgaard døde i 1994.
Lys over Øland – Øland Elforsyning 1923-2008
Af Bente Kristensen (1944-), tidligere korrespondent, mangeårig redaktør af Han Herred Bogen
Ved et møde i Øland Forsamlingshus 8. februar 1923 stiftedes »Elektricitetsselskabet for Øland og Vesterby i Øland Sogn«. Godsejer Sigurd Andersen på Oxholm havde etableret et jævnstrømsværk, og der blev indledt forhandlinger med ham om levering af strøm – og ikke mindst prisen på det. Aftalen blev 1 krone pr. kW til lys og 50 øre pr. kW til kraft til de 57 øboer, der meldte sig som interesserede. Foreningen skulle selv finansiere luftledningsnettet samt målere. Øland Mejeris 25-års jubilæum i juni 1923 blev fejret i Øland Forsamlingshus, og det blev samtidig indvielsen af det elektriske lys. En vaks installatør fra Brovst havde fået lov til at ophænge en masse lysekroner i loftet, og det blev en strålende forretning for ham! Som tiden gik, blev strømmen billigere. Flere og flere kom med i selskabet, og i 1938 var prisen faldet til 60 øre for lys og 35 øre for kraft. Kort tid efter at Anden Verdenskrig var brudt ud, tog bestyrelsen imod et tilbud om levering af vekselstrøm fra Nørresundby Elektricitetsværk. Det betød, at værkets maskiner skulle ombygges, og der skulle opsættes stålmaster i stedet for de murede transformatortårne. I 1955 vedtog generalforsamlingen at flytte til Han Herreds Elektricitetsforsyning. Der kom fortsat nye forbrugere til, blandt andet på grund af et sandt byggeboom på Hammershøj. Op gennem 1980’erne begyndte man at erstatte luftledningerne med jordlagte kabler, og det krævede store investeringer. Et plaster på såret var det, at de udtjente master kunne sælges for 30 kroner stykket … I 2000 ændrede Øland Transformatorforening vedtægter, efter at en ny elforsyningslov var trådt i kraft, og i 2006 kom der forslag om at fusionere Han Herreds Elforsyning og Brønderslev og Oplands Elforsyning. Det betød nedlæggelse af alle transformatorforeninger. Den sidste generalforsamling i Øland Transformatorforening var i december 2008, hvor man kunne konstatere, at foreningen gennem sine 85 år altid havde levet op til sit formål, at sikre Ølands beboere en god og stabil energiforsyning til den billigst mulige pris.
Da Halvrimmen Skole blev forsidestof
Af Jørgen Jørgensen (1944-), cand.mag. i nordisk filologi og fransk, tidligere gymnasielærer
Da Halvrimmen ny Skole blev bygget i 1954, fulgte forfatteren med på første række, idet hans far var førstelærer. Et moderne byggeri til 700.000 kroner − og med eget luftbeskyttelsesrum −var interessant nyt; men en besynderlig sag om en forsvunden septiktank i forbindelse med byggeriet stjal overskrifterne i avisen. Den verserede i flere år og endte i retssag − og ikke uden menneskelige omkostninger. Jørgen Jørgensens skarpe hukommelse tager os derefter med på en herlig rundtur og fortæller om skolegang, fodboldkampe og fisketure, gode venskaber og muntre ungdomsår med pigtrådsmusik – og ikke mindst hans ambivalente (og humoristiske) tilgang til Bjarne Nielsen Brovst og hans forfatterskab!
Bratbjergmanden – Den Kloge Mand – Christen Jensen Mann 1876-1956
Af Ketty Johansson (1942-), cand.mag. i historie og engelsk, tidligere museumsleder
Slægten af kloge mænd og koner i Tranum begyndte deres virke for 300 år siden med smeden i Bækken og siges at være den længste række af naturlæger i Europa. Den mest kendte er Chr. Jensen Mann, der levede fra 1876 til 1956. Han blev landskendt og højt respekteret for sine evner, en folkehelt, men også dømt for kvaksalveri – med rette eller urette? Nye tider og ny lovgivning skulle harmonere med slægtens nedarvede evner og opskrifter. Folk kom langvejs fra for at få behandling, så også her kom jernbanen til at spille en rolle, fordi det blev nemmere at komme til Bratbjerg. Der er skrevet meget og lavet to film om Bratbjergmandens liv og hans efterkommere. I dag driver et oldebarn en webshop med homøopatiske midler, fremstillet efter slægtens nedarvede opskrifter. Hun er 9. generation. I 2024 blev der afsløret en granitstele over ham i mindelunden ved Bratbjerg Søerne. Det skete på initiativ af de lokalhistoriske sognegrupper i Lerup-Tranum-Koldmose og Øster Han Herreds Egnssamling.
Min morfars historier
Af Nina Albrektsen Jensen (1999-), civilingeniør i sundhedsteknologi
Nina Albrektsen Jensen har haft gode samtaler med sin morfar, Kai Albrektsen, og det blev til en samling historier, som Nina følte kunne stamme helt fra stenalderen … Ninas morfar var yngst i en søskendeflok på seks. De boede i Kettrup Gamle Skole på Kragholmvej, men flyttede i 1944 til Bjerregaarden i Svinkløv. Det var små kår, man lavede den mad, som var billigst, nemmest at komme til og havde længst holdbarhed. Således nægtede morfar i 25 år at spise tyttebærsyltetøj og spegepølse – det havde han fået nok af i sin barndom! Blandt gaverne til Kais konfirmation var en kuglepen, som på det tidspunkt kostede 30 kroner. Den blev værdsat som den fineste gave, han modtog i sin tid. Det var Kais job at ride hestene til. Det handlede om at svinge sig op via manken og holde sig fast, hvorefter det oftest gik med fuld fart rundt i indhegningen eller i piruetter på stedet. Kai blev i 1962 gift med Sonja Johansen fra »Skovly« i Hjortdal, og de byggede huset på Slettestrandvej 150, hvor Sonja kunne passe iskiosken, mens morfar arbejdede på slagteriet. Kai var i 1973 involveret i en dramatisk redningsaktion, som blev omtalt i avisen. En jolle var kæntret, og de to mænd i den lå i vandet og holdt febrilsk fat i jollen. Kai sprang i en anden jolle sammen med en mand fra Skovsgaard, og de fik under dramatiske omstændigheder reddet de to skibbrudne, inden en tilkaldt helikopter var ankommet. Efterfølgende fik alle fire varmen hjemme hos Sonja med kaffe og et par snapse, selv om de egentlig skulle have været med en ambulance til hospitalet … Den fine beretning slutter med gode oplevelser fra Svinkløv Camping, som Sonja og Kai bestyrede fra 1981. Her havde de deres sidste arbejdsår, som de begge huskede som fantastiske. De knoklede hele sommeren fra den lyse morgen til sen aften, men til gengæld nød de vinterdagene hjemme i Slettestrand, hvor der var tid til børn, børnebørn, jagt og syning m.m.
Barndommen i Kollerup og Fjerritslev − lagde spiren til mit liv som lærer og præst
Af Agnethe Zimino (1945-), tidligere lærer og sognepræst
Agnethe voksede op i Kollerup Skole som yngste datter af førstelærer P.S. Frandsen og organist Else Frandsen. Hun blev født blot en uge efter befrielsen fra den tyske besættelse i maj 1945: »Jeg var et fredsbarn, sådan sagde min mor altid. Min mor har fortalt, at hun under graviditeten gik og sang: ’Kom, maj, du søde milde!’« Agnethe husker, at hun ved folketingsvalg gennem væggen fra familiens lejlighed kunne høre, når stemmerne blev talt op inde i skolestuen: »Jeg er nysgerrig af natur, så jeg elskede at lytte. Det var ikke mindst dialekten, jeg syntes lød sjovt − i min familie talte vi ikke rigtig jysk.« Og videre beretter hun: »Det var specielt at have sin egen far som lærer, men også meget trygt! Nogle gange fornemmede jeg dog, at min far var lidt ekstra streng over for mig, men jeg var nok også lidt hurtig til at komme med min mening over for ham!« Mange læsere vil kunne nikke genkendende til Agnethes levende beretning om barndommen i Kollerup og ungdomsårene i Fjerritslev, og ikke mindst for dem vil det være spændende at følge hendes vej til lærergerningen – herunder otte år som udsendt af Sudanmissionen til Nigeria – og dernæst til 27 års præstetjeneste på Amager.
Møbelarkitekt med dybe rødder i Fjerritslev (Årets Kunstner – Jørgen Aakjær Jørgensen)
Af Nanna Aakjær Svendsen (1989-), cand.mag. i designledelse, stifter af virksomheden Intarsia Furniture, og Ejgil Bodilsen (1958-), tidligere journalist, mangeårig redaktør af Han Herred Bogen
Årets Kunstner i Han Herred Bogen 2025 er møbelarkitekt Jørgen Aakjær Jørgensen (1920-2008). Den ældre generation af bogens læsere vil nok kunne nikke genkendende til firmanavnet Aakjær Jørgensen, som havde til huse i Søndergade 9, Fjerritslev, og senere blev overtaget af Holger Larsen og hans søn, Arne Larsen. Men for mange vil Årets Kunstner sikkert være helt ukendt – og dog! For i begyndelsen af 2024 kom Jørgen Aakjær Jørgensens navn atter frem i lyset, da barnebarnet Nanna Aakjær Svendsen optrådte i DR-programmet »Løvens Hule«, hvor hun præsenterede »investeringsløverne« for et meget spændende virksomhedsprojekt – Intarsia Furniture – som bygger videre på morfaderens helt specielle design og møbelkunst. Intarsia er en ældgammel håndværksteknik, som Jørgen Aakjær Jørgensen i sine unge dage fordybede sig i. Med etableringen af Intarsia Furniture i Jammerbugt Kommune er en ring sluttet. Morfaderen begyndte her − og barnebarnet fortsætter her! Nanna viderefører dermed en lang og stolt familietradition. Men i virkeligheden er der to ringe, der fletter sig sammen i historien om Aakjær-familien. For det hele begyndte på Nannas tipoldefars snedkerværksted i Bramming, og efter de unge år i Fjerritslev vendte Jørgen Aakjær Jørgensen tilbage til rødderne og slog for alvor sit navn fast gennem virksomheden Møbelintarsia i Bramming.
60 år med mælk
Af Kaj Ostenfeld Seerup (1947-), tidligere mejerist og kontrolassistent
Kaj Ostenfeld blev født og voksede op i Brøndum vest for Hobro. Han begyndte sin 60 år lange karriere i mælkebranchen som 15-årig i 1963, hvor han kom i lære på Klejtrup Mejeri og fortsatte sin elevtid på Ørum Mejeri ved Viborg. I 1968 gik turen til Han Herred, idet han blev ansat i smørfremstillingen på Mejeriet Dalhøj i Fjerritslev og sluttelig virkede med at lave konsummælk på Toftholm i Vester Thorup indtil 1979. Hermed var grundlaget lagt for de næste 43 års tjeneste som kontrolassistent. Det begyndte med kreds 3 under Han Herreds Kontrolforening, hvor Kaj fik ansvar for kontrollen af mælkeproduktionen i 76 besætninger med i alt 2.700 køer eller 35,5 køer i gennemsnit. Fra 2003 overgik arbejdet til den landsdækkende organisation »RYK – registrering og ydelseskontrol af malkekøer«, og senere er mælkekontrollen lagt sammen med kvæginsemineringen til organisationen Viking Danmark. Blandt de mere kuriøse oplevelser fik Kaj en anmodning om at sætte metalmærker i ørerne på fem køer, og landmanden havde på en seddel skrevet følgende anvisning: »Ko nr. 1 står i bos nr. 3, det er hinder den rødbroget. Ko nr. 2 står i bos nr. 1, det er hinder med de store horn, pas på hun vil stange. Ko nr. 3 står i bos nr. 2, det er den sortbroget. Ko nr. 4 står i bos nr. 4, det er hinde, der er hvid bagpå. Ko nr. 5 er dø, så hun skal ikke mærkes.«
Amtoft før og nu (Årets Sang)
Af Bent Nygård (1927-2016), gårdejer, forfatter til »Han Herred-sangen«
Bent Nygård var født i Arup, og sangen, som blev skrevet i 2007, er en hyldest til det lille fiskerleje ved fjorden på Hannæs, som han husker det som barn og ung. Nok blev Bent Nygård landmand, men hans poetiske åre fik altid lov at komme til udtryk, mens han passede sin jord. Deri lå hans frirum, det at lege med ord og stemninger. Utallige er de sange, han har skrevet, og de kan alle findes på hjemmesiden HanHerred.dk. Bent Nygaard har også skrevet vores »nationalsang« − »Jeg ved et sted mellem hav og fjord«. Han var Årets Kunstner i 2015 og døde i 2016.
Det Gamle Album – billeder fra Han Herreds 24 sogne
Udvalgt af de lokalhistoriske sognegrupper, foreninger og arkiver
Traditionen tro indeholder Han Herred Bogen en billedserie med fotografier fra samtlige Han Herreds 24 sogne. Det er meget blandede motiver med billeder af huse og gårde og af mennesker i hverdag og fest. Billederne er udvalgt af de lokalhistoriske arkiver og sognegrupper – alle billeder fortæller en historie og giver gode tidsbilleder, og de er bestemt værd at studere nærmere.