Han Herred Bogen 2024

29. årgang af den lokalhistoriske årbog for Øster og Vester Han Herred

- Køb bogen online her -

Introduktion

Mon ikke de fleste læsere af Han Herred Bogen vil sige, at Han Herred er noget for sig? Et storslået og varieret landskab med de vidtstrakte vejler mod Limfjorden både i vest og øst − og med de vældige kystformationer mod Jammerbugten med Bulbjerg og Lien-skrænten som uforlignelige udsigtspunkter. Geografien, der former sig som en strimmel land mellem hav og fjord, gør, at Han Herred fra gammel tid er blevet betragtet som en landsdel for sig − med Hannæs som den vestlige forpost, Øland som den østlige og Aggersund som den sydlige.

I bogen »Landboliv i Han Herred« fra 1891 skriver hjemstavnsforfatteren C.M.C. Kvolsgaard: »Det er en sær egn. Den ligger norden for Aalborg Fjord, norden for lov og ret, som der er blevet sagt, men den hører hverken til Thy eller Vendsyssel. Han Herred er noget for sig.«

I Lokalhistorisk Samvirke holder vi fanen højt og samler hele Han Herred i vores årbog – om end nogle har travlt med at gøre Hannæs til Thy, Aggersund til Vesthimmerland og resten til Jammerbugt. Vi har gennem århundrederne været udsat for skiftende administrative grænser og er i dag fordelt på tre kommuner, som der er udbredt tilfredshed med – men den kulturelle identitet stikker dybere.

Derfor er det med stor glæde − og en god portion stolthed − at vi nu kan præsentere 29. årgang af Han Herred Bogen med stort og småt fra alle hjørner af »den skønneste plet i kongeriget«. Og endda med vikingeborgen Aggersborg på forsiden som nyudnævnt UNESCO Verdensarv.

Den skønneste plet i kongeriget. Frederik VI og Han Herred − 200-året for kongebesøget 21. juni 1824

Af Ejgil Bodilsen

Ved vejen fra Fjerritslev til Grønnestrand står en ensom granitsøjle, kaldet Kongestenen. Hvorfor og hvordan søjlen fik sin plads netop her, handler Ejgil Bodilsens artikel om. Den afholdte og kloge kong Frederik VI var på rejse rundt i sit rige, og efter en storslået modtagelse i Aalborg og en afstikker til Børglum Kloster kom kongen ridende til det vindblæste og øde Han Herred, hvor godsejer Johann Caspar de Mylius på alle måder sørgede godt for kongen, der blev beværtet i kroer, præstegård og i private hjem. Der manglede ingenting, der var æresporte og hyldestsange, og alle folk stod langs ruten. Befolkningen var meget beærede over kongebesøget, og i Klim blev der ringet så ivrigt med kirkeklokken, at den revnede, men det var også 300 år siden, en dansk konge sidst havde gæstet denne del af landet. I nyere tid har kong Frederik IX og dronning Ingrid samt dronning Margrethe og Prins Henrik besøgt Kongestenen, og der er efterhånden skabt et fint kulturmiljø omkring den. Næste sommer kan vi således markere 200-året for kongebesøget i Han Herred, og hvad deraf fulgte.

Emma Kongsbøll − København/Han Herred − en skjult forbindelse mellem min mormor i København og min farmor i Han Herred

Af Maria Rehling Refer

Maria Rehling Refer har en fin sans for historien, hvilket hun har vist med artikler i Han Herred Bogen 2022 om breve fra sin farmor og året efter om maleren August Tørsleff. I år skriver hun om opdagelsen af en forbindelse mellem sin mormor, der i 1910 startede en karriere som porcelænsmaler, og farmoderen, der blev født i 1893 på Toftegaarden i Kollerup, og som ved at sidde model for bl.a. August Tørsleff fik interesse for at tegne og male. Det var Emma Kongsbøll, der blev forbindelsen mellem de to kvinder. Hun boede nogle somre på Grønnestrand sammen med sin mand, maleren Kristian Kongsbøll, og efter hans alt for tidlige død i 1913 fortsatte Emma med at komme til Grønnestrand om sommeren, hvor hun malede motiver fra stranden, klitterne og ikke mindst Lyngmøllen – og et sådant maleri har været delvis betaling for opholdet på Grønnestrand. Der var tætte forbindelser mellem Toftegaarden og strandgården Grønnestrand, og her har forfatterens farmor, Minna Nielsen, lært Emma Kongsbøll at kende. Forbindelsen til mormoren, Ella Rehling, skyldtes, at både hun og Emma Kongsbøll var porcelænsmalere, men som sagt malede Emma Kongsbøll også landskabsmalerier, og hun forærede på et tidspunkt et maleri af Lyngmøllen i Grønnestrand til veninden. Artiklens forfatter var som 14-årig på lejrskoleophold i Tranum og fik her mulighed for at besøge farmoderens barndomshjem, Toftegaarden i Kollerup. Og her hang maleriet af Lyngmøllen, malet af Emma Kongsbøll, og dermed var forbindelsen mellem mormoderen og farmoderen dokumenteret …

Minkavlen i Han Herred

Af Poul Erik Andersen − i samarbejde med minkavlerkollegerne Kurt Søndergaard, Niels Arne Christensen, Henning Larsen og Henning Jørgensen samt tidl. minkkonsulent Hans Pedersen

I begyndelsen af 1960’erne voksede de første små minkfarme op, ofte kun med 20-30 avlsdyr, især i nærheden af fiskerihavnene. Her på egnen var det i nærheden af Thorup Strand, Fjerritslev og på Gjøl, hvor avleren − typisk på knallert − hentede affaldsfisk på landingspladsen eller havnen, hvorefter fisken sammen med andre lokale råvarer blev hakket til foder hjemme i baggangen. Blandt disse pionérer var en brugsuddeler, et par bagere, en dyrlæge, en landbetjent og en lægefrue. En af de første større minkbesætninger blev etableret på Tanderupgaard ved Bejstrup, og herfra gik det utrolig stærkt med opbygning af minkfarme i både øst og vest, ofte som supplement til traditionelt landbrug og senere som hovederhverv. Han Herred Pelsdyravlerforening talte i 1980’erne havde næsten 200 medlemmer, som hentede inspiration fra konsulenter og dygtige avlere udefra, deltog i møder om alt fra skindsortering til edb-avl samt flere årlige farmvandringer, hvor den enkelte minkavler altid fik idéer med sig hjem til at gøre arbejdet lettere og bedre. Men som et lyn fra en klar himmel var minkeventyret slut, da statsminister Mette Frederiksen 4. november for tre år siden dukkede op på tv og proklamerede, at alle mink i Danmark skulle aflives for at undgå en eksplosion i coronasmitten. Tilbage står mange lokale avlere stadig med store frustrationer, ikke mindst på grund af manglende afklaring på erstatningen for driftstab og produktionsanlæg. En enkelt ung minkavler i Han Herred har dog valgt at begynde forfra med nye avlsdyr – men uden det store netværk, som fandtes før nedlukningen.

En schweizers møde med Han Herred − med Møllehuset i Kollerup som omdrejningspunkt

Af Romedi Arquint

Denne beretning er et langt livs betragtninger over, hvordan det er at have hjemme i to lande, hvorfor man må sluge nogle kameler for at blive accepteret, og hvad man lærer af det. Romedi Arquint giftede sig i 1968 med en dejlig pige fra Aalborg, og ad den vej fik familien feriebolig i Kollerup. Med en travl karriere i Schweiz som teolog, mindretalspolitiker, borgmester og gymnasielærer m.m. blev ferieopholdene ved Jammerbugten et dejligt pusterum for hele familien, der også kom til at omfatte to døtre og en søn. Romedi er en meget skarp iagttager, og danskerne får både ros og ris − han er nysgerrig på livet og kan med taknemlighed se tilbage på de mange gode venskaber, familien fik i Han Herred, og han har endnu ikke opgivet at spise flæskesteg og citronfromage, når han opholder sig Han Herred. Romedi og Kirstens to døtre har også bidraget til artiklen med egne oplevelser og minder fra Møllehuset i Kollerup.

Sangene fra Vesten Bjerget (Årets Kunstner)

Af Ole Berthelsen

Artiklens forfatter, Ole Berthelsen, kom i 1984 tilfældigt igennem Bjerget og faldt for et hus, som han sammen med sin hustru erhvervede og flyttede ind i – først på helårsbasis og senere som feriebolig. Ole Berthelsen har gennem årene skrevet omkring 250 sange, og han fandt som andre inspiration i lyset, landskabet og folkelivet, ligesom han fandt en følelse af uendelighed og livsmod på vandreture i klitterne og stranden mellem Lild Strand og Bulbjerg. Gennem sit arbejde på Røde Kors-asylcentret i Kollerup mødte han 17-årige Ibrahim fra Beirut, der led af PTSD og var utålmodig efter at få godkendt sin asylansøgning. Ole foreslog ham at skrive til Dronningen. Der kom dog ikke svar, men historien vakte mediernes interesse, og Ole skrev en sang om hændelsen – »Dear Queen«. Den er én af en halv snes prøver på sange fra Vesten Bjerget, som er gengivet i Han Herred Bogen.

Martin Andersen − 40 år som landpost

Af Kirsten Stokholm

I Thisted Amts Tidende 27. april 1959 kunne man læse en noget usædvanlig beretning om Martin Andersen, der gennem 20 år cyklede Frøstrup Postdistrikts længste rute Bulbjerg-Lild Strand-Kæret på hele 36 kilometer i al slags vejr, hvorefter han de følgende 20 år varetog de to daglige ombæringer på byruten i Frøstrup og således kunne fejre 40-års jubilæum 1. maj 1959. De første godt 30 år skulle postturen tilmed klares ved siden af familiens husmandsbrug − den daglige dont var imidlertid altid vævet sammen med et kærligt familieliv og et levende engagement i frimenighed og lokalsamfund. Barnebarnet Kirsten Stokholm, der er aktiv i Lokalhistorisk Arkiv for Frøstrup og Omegn, har fundet jubilæumsartiklen frem fra gemmerne, og i Han Herred Bogen får vi en let redigeret version af historien med enkelte tilføjelser om Martin Andersen som foreningsmand og rent privat. Kirsten Stokholm husker, at hendes bedstefar blev kaldt »den skaldede post«, og forklarer hvorfor: »Han mistede håret omkring 1912-14. Håret kom igen, men under den spanske syge, som hærgede de følgende år, mistede han håret for anden gang, før han blev gift i 1920. Min bedstemor har aldrig kendt ham med hår. Om natten sov han med en nathue i sort silke.«

Kettrup Kirke – herregårdskirke til både søndag og hverdag

Af Bjarne Bjerregaard Jørgensen og Henning Elmholdt Smidt

Syd for Fjerritslev ligger Kettrup Kirke, som menes opført i 1100-årene og indviet til Vor Frue. I 1467 omtales herskabet på Aagaard som gavmilde givere af forskelligt kostbart inventar til kirken, og det fortsætter i de kommende århundreder. Kettrup var et rigt sogn, liggende på de gode jorder. Kettrup lå centralt for øst og vest og var derfor domicil for herredsfogeden og Han Herreds arrest. Da man i 1897 skulle anlægge den nye jernbane fra Aalborg til Thisted, var planen, at den skulle gå over Kettrups jorder. Det ville de rige bønder ikke gå med til, så planerne blev ændret til en nordligere linje – og derved opstod og udvikledes stationsbyen Fjerritslev. De forskellige ejere af Aagaard har skænket meget smukt inventar til kirken, blandt andet altertavle, altersølv, lysestager og prædikestol. Og så er der en enestående pengekiste, der viser, at Kettrup har været et rigt sogn. Det hele er smukt illustreret og beskrevet i artiklen. Besøger I kirken, så kig efter de specielle skaktavlekvadre, noget der også kendes fra murværk i Gøttrup, Kollerup og Bejstrup kirker, men ellers ikke i Han Herred − og så er det jo også her, Alverdens Casper fandt sit sidste hvilested, som menighedsrådet sørger for bliver fint vedligeholdt. Henning Elmholdt Smidt, der har været sognepræst ved Kettrup Kirke siden 1988, runder artiklen af og fortæller levende om kirkelivet i dag, om en række nye måder at skabe et levende fællesskab på, lige fra café og fællesspisning til friluftsgudstjenester og grusgravkoncerter − fornyelser tilpasset tiden og forholdene, men fortsat med kirken i centrum. Det er blevet vældig godt modtaget af sognebørnene, og i Kettrup mangler der ikke kirkegængere, kan sognepræsten konstatere.

Fra Aagaards Mark til Nigeria

Af Arne Jensbye

Arne Jensbye blev født i 1934 og fortæller i første del af artiklen om opvæksten i et husmandshjem på Aagaards Mark, hvor han sammen med tre brødre havde en aktiv drengetid, samtidig med at de måtte tage del i arbejdet ude og inde. Skolegangen foregik i Kollerup Skole, indtil tyskerne rykkede ind, og undervisningen måtte forlægges til privaten hos lærer Frandsen. Arne bestemte tidligt, at han ikke ville have en tilværelse som husmand og tog realeksamen på Fjerritslev Realskole, studentereksamen fra Rungsted Statskostskole og endelig lærereksamen fra Ranum Statsseminarium. Det førte til en gerning som lærer, først på Halvrimmen Skole og senere på Tingstrup Skole ved Thisted. I 1982 besluttede Arne sammen med sin hustru Nora at melde sig som missionærer i Sudanmissionen, og de kom i august 1983 til Nigeria. Her underviste Arne på en kostskole med 1.500 elever, mens Nora fik arbejde på missionens apotek. Senere blev de flyttet til andre skoler, og Arne Jensbye gengiver i artiklen mange gode oplevelser, blandt andet om bygning af en bibelskole med lærerboliger og 15 elevhuse, inden de i december 1992 vendte hjem til Danmark.

Astrid Dieckmann – lærerdatteren fra Skræm, der udfoldede sit livsværk på Kofoeds Skole

Af Rita Rendow

Det fremsynede og initiativrige lærerpar Margrethe og Terkel Peter Dieckmann adopterede omkring deres ankomst til Skræm Skole i 1904 en lille pige, som var niece til lærerfruen. Den lille pige hed Astrid, og gennem sin opvækst blev hun inspireret af forældrenes store interesse for husflid, keramik, havedyrkning og kunstvævning. Den opvakte adoptivdatter kom på Fjerritslev Realskole, hvor skolelederen, pastor Ussing, tilbød hende en lærerstilling efter endt realeksamen. På et husflidskursus i København i 1921 traf hun bornholmeren Hans Chr. Kofoed, som straks fattede kærlighed til hende. Året efter gav Astrid ham sit ja, men der gik yderligere fem år, før parret var klar til at blive gift og kom til at bo i en lejlighed på Christianshavns Torv. Astrid fortæller: »Vi var så lykkelige, så hvis man kunne eksplodere af lykke, ville vi være sprunget i tusind stykker.« Den tanke opstod da: »Hvordan kan vi hjælpe dem, der på en eller anden måde er sorgfulde og ulykkelige?« Den stedlige sognepræst gav dem lov til at benytte menighedshusets kælder, så de kunne åbne »Christians Sogns Arbejdsstuer for Arbejdsledige«. Og det blev begyndelsen på en bemærkelsesværdig social virksomhed, der bredte sig år for år på stadig nye adresser og fra 1946 fik navnet Kofoeds Skole. Ægteparret lagde gennem 25 år en ufattelig energi for dagen for at hjælpe trængte mennesker til et værdigt liv ud fra devisen »hjælp til selvhjælp«, indtil de desværre begge døde i en tidlig alder. Kofoeds Skole har i dag 80 afdelinger fordelt ud over Danmark og flere europæiske lande.

Skovsgaard Hotel – livsnerven i et aktivt lokalsamfund

Af Carl Christensen, Bente Kristensen og Ida Leding Larsen

Artiklen er en beretning om, hvordan man med hårdt arbejde, mange frivillige og nye idéer kan få succes med at udvikle og drive et hotel med kærlighed til mad og mennesker og − bedst af alt − at skabe særlige arbejdspladser for udsatte borgere. Her er skabt et kulturelt mødested med musik, foredrag, landsbyhjørne og fællesspisning, så hotellet fungerer også indadtil som et vigtigt omdrejningspunkt i et lille, men stærkt lokalsamfund. Skovsgaard Hotel kan selv og kan det meste! Men det er ikke kommet af sig selv, og der var også bump på vejen. I 1980’erne tænkte Carl Christensen og andre gode kræfter helt nye tanker om, hvordan unge med udfordringer kunne integreres i et sundt landsbyfællesskab og få et meningsfuldt arbejdsliv, dér hvor de boede. I artiklen læser vi om, hvordan det er lykkedes, og hvor fantastisk det har udviklet sig. Ida Larsen, mangeårigt medlem af hotellets bestyrelse, trækker de store linjer op og beretter om alle de nyeste tiltag, og det er ikke gået stille hen. Et imponerende projekt, der er lykkedes.

»Mettes Skov« på Øland − blev ringen sluttet?

Af Mette Glarborg

Mette Glarborgs forhold til Øland-skovene havde baggrund i JAVA-kaffebrænderierne, som var grundlagt af hendes morfar, der investerede penge i blandt andet Oxholm Gods. Her flyttede familien Glarborg ind i efteråret 1962. Artiklen indledes med gode barndomsoplevelser på Øland og beretningen om, hvorfor Mette i 1977 efter uddannelse i landbruget flyttede ind i den gamle smedje på Oxholm. Hun fik senere jobs som greenkeeper, blandt andet på Sjælland, indtil hun i 2011 igen flyttede til Oxholm. Her havde moderen siden faderens død i 1998 drevet godset, men efterhånden kneb det med kræfterne, og i 2014 blev godset med tilhørende landbrugsarealer solgt. Tilbage var skoven, som blev delt mellem Mette og hendes søster, og Mettes del blev navngivet Øland Skov. Nu fik Mette helt nye udfordringer med at drive den 238 hektar store skov, som er berømt for sin smukke bøgeskov, der går helt tilbage til 1841 for de ældst registrerede træer. I artiklen beskriver hun nogle af udfordringerne med lus og biller, som angriber træerne, og med planlægning af udtynding og genplantning. Skovdriften er måske ikke særligt indbringende økonomisk, men til gengæld har Mette Glarborg øje for områdets store herlighedsværdi. Der er således etableret tre hjertestier med forskellig længde, og der afholdes hvert år Knæk Cancer-løb, Fodslaw og Nytårstrail. Og i 2017 opstod tanken om at sætte sig et minde for Glarborg-familien i Øland-skoven, og sammen med gode Øland-borgere skabte de området Glarborgen, hvor der er madpakkehus og en fitness-sti med redskaber, der alle er lavet af egetræ fældet i området. Senest er der i et stykke af den ældste beplantning etableret et område til begravelsesplads i skoven. Artiklen er en medrivende fortælling fra en aktiv og engageret skovejer – glæd jer til at læse den!

Livet på Søgaard i Nørre Økse

Af Mogens Kronborg Brix

En række fine billeder fra Søgaard i Nørre Økse på Facebookgruppen Det Gamle Brovst resulterede i en opfordring fra Han Herred Bogens redaktion til Mogens Kronborg Brix om at berette om sin opvækst på den kendte gård. Mogens fortæller: »En bedre barndom vil være svær at finde andre steder end under de betingelser, vi havde, med skov, søer og masser af plads og muligheder for leg og udfoldelse. Som eksempel kunne jeg svømme, da jeg skulle i skole. Efter skoletid var der altid mange af mine skolekammerater, der om sommeren tog på Søgaard for at bade eller fiske eller for at skøjte om vinteren, når Far havde været ude på søerne for at se, om de var sikre.« Mogens fortsætter: »Nørre Økse var i min barndom et samfund af gårde, hvor alle kendte hinanden særdeles godt og jævnligt samledes til kaffeslabberas. Når naboerne var hos os, spillede mændene whist, og damerne strikkede på livet løs − og knævren gik! Jeg sad altid sammen med kortspillerne og stablede Fars penge og passede dem som en anden kassemester.« De sidste år, mens Mogens’ far levede, var jorden lejet ud til Niels Bønløkke, som havde købt Boelsgaarden i Brovst. Senere blev Søgaard solgt til Bønløkke, mod at Mogens’ forældre, Mette Marie og Niels Brix, kunne blive boende, så længe de ønskede.

Karetmager og sognefoged M.P. Knøsgaard i Brovst

Af Anne Studsgaard

Marius Knøsgaard blev født i 1877 i Aaby Sogn. Han lærte karetmagerfaget på Sjælland, men kom til Brovst i 1901 og blev ansat på C.O. Jensens Maskinfabrik til at lave trillebøre. Han var ung, energisk og fuld af planer for sin fremtid, og det med trillebøre kom ikke til at vare så længe. I sine helt unge dage var han vild med cykelløb, og han deltog med held i løb i Aalborg, hvor han vandt en karbidlygte til cyklen. Han var en af de første, der havde bil i Brovst − det var i 1923, han fik kørekort, dog uden at have fået køretimer! Det at køre bil blev en livslang fornøjelse for ham, han nåede den høje alder af 99 år og kørte bil næsten til sin død. Han var en meget dygtig håndværker og drev et karetmagerværksted i Vestergade, og han kom til at præge udviklingen af byen Brovst på mange måder. Under Første Verdenskrig blev han af Hjørring Amt − og temmelig paradoksalt − pålagt at være kontrolbestyrer for arbejdsmændene. Fra først i 1930’erne og til 1966 var han en respekteret sognefoged i Brovst, og senere fulgte en hel række andre tillidsposter. Hans barnebarn, Anne Studsgaard, har skrevet en levende beretning om sin morfar ud fra det kildemateriale og mundtlige overleveringer, som heldigvis er blevet bevaret i familien.

Frendsen Danielsen – 43 år på Rødland og otium i Fjerritslev

Af Dorte Elkjær-Gregersen

Til slut skal vi høre om Frendsen Danielsen – en stout jysk bonde med stærke kræfter i sin store og knoklede krop. Beretningen er skrevet af Dorte Elkjær-Gregersen, der har udgivet flere bøger med lokalhistorisk indhold og tidligere har skrevet flere artikler i Han Herred Bogen. Frendsen blev født i 1854 i Ullerupgaard, og han tjente i sine unge år både i hjemmet og ude hos fremmede. Han blev gift i 1880 med Kirstine Andrea Larsen fra Kettrup, og de erhvervede en mindre ejendom på Rødland i Lerup. Her fødte Kirstine efterfølgende 12 børn, hvoraf de syv voksede op, og også deres livsbane er beskrevet i artiklen. I 1923 afhændede Frendsen ejendommen, og han og Kirstine flyttede ind hos en datter og svigersøn på ejendommen Bakkebo på Rolighedsvej i Fjerritslev. Her blev der lavet en tilbygning til de to gamle, og for et beløb på 100 kroner om måneden fik de kost, logi og vask. Da benene satte grænser for, hvor langt Frendsen kunne komme omkring til fods, lærte han, efter at have rundet de 86 år, at cykle på en trehjulet cykel. Den bidrog til, at han hver dag kom ned i byen og fik et slag kort eller en snak – allerhelst om gamle dage. I 1944 kunne Frendsen fejre sin 90-års fødselsdag, før han et par måneder efter sov stille ind med et barnebarn i hånden.

En liden sang forfattet til UNDERLIENS PRIS i anledning af familiefesten 27.-28. juni 1981

Af Søren Gunnar Nielsen

Vi prøver hvert år at finde en af de mange sange, som forskellige gode mennesker har skrevet af kærlighed til hjemstavnen i Han Herred. Første vers af årets sang om Han Herred lyder:

Du fagre plet, hvor lærkesang sig blander
med mågeskrig og brus fra havets vande.
Imellem »Slet« og »Drøwte« vort barndomsdrømmeland
så yndigt mellem grønne Li’ og Jammerbugtens strand.
UNDERLIEN os altid drager,
dybt i sindet en længsel nager −
dybt i sind.

Søren Nielsens hyldest til hjemstavnen blev sunget ved Træf Han Herred 2004 på Bratskov i Brovst. Han var født 1932 på Vestkystvejen 55 som søn af Dusine Margrete og Peter Andreas Nielsen. Der var 10 børn i hjemmet, fem piger og fem drenge. Søren blev gift med Inge, og parret blev forældre til sønnerne Ole og Per. Familien var bosat i Fredericia, hvor Søren Nielsen døde i maj 2012.
.

Samvirkestyrelsens årsberetning 2022-2023 (bogens forord)
ved formand Otto Kjær Larsen

Det Gamle Album – billeder fra Han Herreds 24 sogne
Udvalgt af de lokalhistoriske sognegrupper, foreninger og arkiver

Årets gang i Han Herred 1. juli 2022 – 30. juni 2023
Af Ejgil Bodilsen

Liv i Lokalhistorien − Årets gang i Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred
Af udvalgene

Årets gang i de lokalhistoriske foreninger
Af foreningernes formænd/kontaktpersoner

Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred
Adresser, telefonnumre og epost-adresser

Han Herred Bogen 2024

• ISBN 978-87-88438-50-5 | ISSN 1396-8270
• Udgivet af Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred 16. november 2023 i samarbejde med Sparekassen Danmark Fonden Brovst
• Redaktion: Bente Kristensen, Peter Eigenbroth og Ejgil Bodilsen
• Grafisk produktion: Fjerritslev Tryk A/S
• 256 sider med masser af illustrationer − smukt indbundet
• Omslagsmotiv: Aggersborg − Danmarks største ringborg fra vikingetiden − som 17. september 2023 blev optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste
• Pris kr. 330
• Abonnement kr. 265 (spar ca. 20 % på denne og fremtidige årgange ved bestilling af fast abonnement hos Fjerritslev Tryk / Forlag1.dk)
• Bogen kan købes hos Sparekassen Danmarks afdelinger i Brovst og Fjerritslev, Klim Sparekasse, Pen & Papir i Brovst, Renés Vin & Grønttorv i Fjerritslev, EDB Center i Fjerritslev, SuperBrugsen Fjerritslev, Fjerritslev Bryggeri- og Egnsmuseum, de lokalhistoriske foreninger/arkiver i Han Herred, KON-TUR i Løgstør samt Fjerritslev Tryk, Østergade 35, telefon 98 21 22 00, info@fjerritslev-tryk.dk
• Læs mere på www.hanherred.dk/hanherredbogen og bestil bogen (herunder abonnement) på www.Forlag1.dk