Han Herred Bogen 2018

Han Herred i hjertet

Bent Nygård skriver i sangen »Jeg véd et sted mellem hav og fjord« − også kendt som Han Herred Sangen:

»Til jer, som Han Herreds land forlod
og rejste ud i den vide verden:
Glem aldrig, hvor jeres vugge stod,
i jeres daglige liv og færden!«

Han Herred Bogen, som nu udkommer i sin 23. udgave, er igen i år en broget vifte af fortællinger om mennesker, der har Han Herred i hjertet. Blandt disse er der enkelte, som netop forlod Han Herreds land for at stifte familie og give sig i kast med hverdagsliv og arbejdsmæssige udfordringer langt fra hjemstavnen.

Udvandringen til Amerika i sidste halvdel af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet er et tema, vi med jævne mellemrum vender tilbage til i årbogen, og det er også er tilfældet i årgang 2018. Men helt så langt som til USA nåede de jo langt fra allesammen. Oftest befinder disse »udvandrere« sig inden for vort eget lands grænser, og heldigvis har de fleste af dem bestemt ikke glemt, hvor deres vugge stod!

Som én af bogens forfattere skriver: »Jeg har på afstand fulgt projektet med at holde liv i Han Herreds historie ved at lade Han Herred Bogen fortælle stort og småt fra en svunden tid i min barndoms naturskønne område.«

Og så er der jo dem, der er flyttet den anden vej og har slået rødder her i landet mellem hav og fjord og gennem årene har fået Han Herred i hjertet, så vi med kong Frederik VI’s ord glad og gerne taler om »den skønneste plet i kongeriget«. Sådanne »indvandrere« er der også plads til blandt bogens meget forskelligartede bidrag.

Nogle kom blot på besøg i nogle dage eller uger ad gangen – men ikke desto mindre kom Han Herred til at betyde noget ganske særligt for dem. Det gælder ikke mindst de kunstnere, som vi kunne kalde »Svinkløvmalerne«, og som ikke blot færdedes med pensler, lærred og staffeli ude i naturen, men også fik et nært og varmt forhold til Han Herreds befolkning. Dem skal vi også møde nogle af i denne årgang!

Endvidere giver Han Herred Bogen 2018 eksempler på dem, der Han Herreds land forlod – og vendte tilbage igen! – og endelig har vi nogle gode fortællinger fra mennesker, som har levet hele deres liv inden for herredets grænser.

Hovedvægten ligger på beretninger fra 1900-tallet, men vi bevæger os også længere bagud i tid, endda med et eksempel på arkæologiske undersøger af vores forhistorie. Traditionen tro er udgivelsen af Han Herred Bogen også en anledning til at markere forskellige jubilæer, såsom Aggersundbroens 75-års jubilæum, hvilket tydeligt fremgår af bogens omslag.

Når du går på opdagelse i bogens 18 artikler, vil du ofte opleve forskellige sammenhænge, der binder historierne og området sammen, og hvis du kigger nærmere på det omfattende billedmateriale, får du måske en ekstra lille »historie i historien«.

Rigtig god læselyst og opdagelsesrejse!

Her følger en kort introduktion til bogens artikler

Tanker og Træk fra min Barndom i 1860’erne

Af Poul Nielsen (Post)

Hvordan var det at vokse op på Sydhannæs i årene omkring 1864, hvor der var krig i landet, og hvor man selv her nordenfjords kunne opleve dragonerne eksercere, selv om slagmarken var i det sønderjyske? Det fortæller Poul Nielsen om i et uddrag af sin erindringsbog, der blev skrevet i 1925 på opfordring af den kendte lærer og lokalhistoriker Niels Sodborg. Det er dog ikke ret meget en historie om krig, men om hverdagens små og store oplevelser og fortrædeligheder, som de udspandt sig i et hjem, hvor faderen døde tidligt, og hvor en fremmed mand pludselig en dag havde overtaget pladsen ved høvlebænken. Historien er et eksempel på en rigtig god fortæller, som flere gange tidligere er blevet citeret i lokalhistorisk litteratur. Beretningen har fundet vej til Han Herred Bogen på foranledning af oldebarnet Kirsten Borregaard.

Lidt om Valdemar Træbien og hans historje

Af Egon Vendelbo Pedersen
og Ellen Amtoft Gregersen

I Han Herred Bogen er det blevet tradition at bringe fortællinger på en af egnens dialekter. Her får vi historien om originalen Valdemar Hansen på ægte hannæsmål − og med behørig oversættelse til rigsdansk, hvis man skulle komme i tvivl om udtrykkene. Valdemar var søn af den sidste toldbetjent, der havde embede ved Lild Strand, men allerede i en ung alder mistede han sit højre ben − »å der bløw så laved en træbien te ham« … Da der endnu ikke var noget, der hed invaliderenter, måtte Valdemar Træbien klare sig, så godt han kunne, med at spille på lirekasse til markeder og lignende, og samtidig måtte han ofte døje med ubekvemme tilråb, når han kom humpende hen ad vejen, alt imens han snakkede så højt med sig selv, at mindre børn blev lidt skræmt derved. De større knægte derimod holdt sig ikke altid tilbage, og uvorne unger fik øjeblikkelig svar på tiltale − »høvt å tyd’le«!

En gammel fiskerkone fortæller

Af Fjerritslev Avis

Marie Olsen, der har efterladt sig en stor flok af børn, børnebørn og oldebørn i og omkring Thorup Strand, blev i 1958 interviewet af Fjerritslev Avis i anledning af sin 90-års fødselsdag. Det viste sig imidlertid, at hun kun blev 89! Så Avisen eller den gamle fru Olsen var altså ikke så nøjeregnende med årstallene … Til gengæld fik hun i rette tid sin velfortjente omtale, for hun døde, inden hun nåede den rigtige 90-års dag. Og der var rigtig meget at fortælle om fra et langt, godt, men også slidsomt liv som fiskerkone. Før den store børneflok kom til, var hun med sin mand på havet og roede båden, mens han passede garnene. Sidenhen påtog hun sig at køre med hestevogn til både Fjerritslev og Vust for at få ægtemandens fangst solgt. Hun kunne også fortælle om, hvordan tiderne skiftede, og der kom motordrevet ophalingsspil på landingspladsen, hvilket gjorde fiskernes arbejde betydeligt lettere.

Min barndom i efterkrigstidens Fjerritslev

Af Lene Poldi Christensen

I Han Herred Bogen 2016 fortalte Lene Christensen sammen med kusinen Ellen Beltoft om bedsteforældrene Andrea og Jens Pedersen, som efter mange års landboliv ved Tingskoven købte det gamle missionshus på Borups Allé 28 i Fjerritslev. Det blev også forfatterens barndomshjem, idet hun midt under krigen mistede sin far, østrigeren Josef Smetana, og følgen blev, at hun og hendes mor samt to søstre flyttede til byen sammen med bedsteforældrene. Her på Borups Allé blev det i høj grad bedsteforældrene, der tog sig af de tre småpiger, fordi Katrine Smetana, som moderen hed, måtte være udearbejdende og efterhånden blev en meget benyttet kogekone på hele egnen. Lene tegner et fint billede af efterkrigstiden og naboskabet med de mange børn og voksne, som hun husker fra barndommen. Indadtil i familien var der et stærkt sammenhold trods de vanskelige kår, der fulgte med at have mistet en ægtemand og far i så tidlig en alder.

Fjerritslev Tryk i 100 år

Af Peter Eigenbroth

Det grafiske håndværk og trykningen af Han Herred Bogen ligger i gode hænder hos Fjerritslev Tryk, og sådan har det været lige siden bogens førsteudgave årgang 1996. Virksomheden har snart været i familien Damsgaard/Eigenbroths hænder i 100 år, idet lærer Jens Damsgaard fra Klim købte Fjerritslev Avis sammen med en kompagnon i 1918. Jubilæet markeres med et historisk rids, hvor vi følger den spændende udvikling fra blysats og bogtryk over offset til vore dages digitale trykteknik. Fremstillingen af tryksager ud af huset var et væsentligt supplement til avisdriften – ikke mindst efter den revolutionerende indførelse af offsetrotation i 1963 − indtil trykkerivirksomheden i 1998 blev udskilt i et selvstændigt firma med Eigenbroth-familien som indehavere. Det skete i forbindelse med Fjerritslev Avis’ og Løgstør Avis’ fusion med Aalborg Stiftstidende. I dag har fjerde generation taget over, og de solide familietraditioner går stadig hånd i hånd med et vågent blik for fremtidens teknologiske udvikling på kommunikationsområdet.

Kollerup Kirke

Af Ejgil Bodilsen

Kollerup Kirke hører til de største af Han Herreds middelalderkirker, og den er stadig hovedkirken i Kollerup-Fjerritslev Sogn. Filialkirken i Fjerritslev, der blev bygget i årene efter jernbanens fremkomst, kan i øvrigt fejre 110-års fødselsdag kort før jul. Modsat mange andre landsbykirker ligger Kollerup Kirke ikke højt i landskabet, men på en helt jævn plads midt i den gamle landsby. Indtil engang i 1830’erne havde kirken selskab af en landevejskro, som derefter flyttede til Fjerritslev, hvor den stadig ligger her mere end 175 år senere. Selv om der er mange fællestræk mellem 1100-tals kirkerne, har Kollerup Kirke sit eget særpræg. Hvælvingerne giver en flot akustik til fællessang og koncerter, og ved siden af altret står et sjældent, udskåret monstransskab, der blev brugt til at gemme nadverbrødet i. Der er også fint udskårne herskabsstole for Gyldenstjerne-slægten på Aagaard.

Vennebrev fra sommeren 1898

Af Amalia Munch med noter og kommentarer ved Teresa Nielsen og Jesper Kinch Andersen

Det barske klima i det vestlige og nordvestlige Jylland står i skarp kontrast til det blide Lolland. Den erfaring gjorde digterpræsten Kaj Munk, der skrev om omplantningen af den blå anemone, og samme erkendelse blev også digterenken Amalia Munch til del. Sammen med døtrene Helga og Anna samt stuepigen Valborg tog hun omkring sankthans i 1898 ophold på Bjerregaarden på Gammel Hvarrevej i Svinkløv, hvorefter de otte dage senere skiftede pensionatsvært til købmand Niels Thybo på Højgaarden i Hjortdal. Trods den store kulturforskel mellem godset Christiansholm ved Nysted og det mere nøjsomme Han Herred nærede Amalia Munch stor beundring for sine værtsfolk, ikke mindst på Bjerregaarden, som hun kaldte et lykkeligt, sjældent bondehjem med et vidt udsyn mod den store verden. Datteren Anna var kunstmaler og er her i Han Herred mest kendt for sin altertavle fra 1942 i Hjortdal Kirke. I vennebrevet, som er en slags dagbog over familiens ophold, får vi et glimrende indtryk af, hvordan de tidlige kunstnere i Han Herred arbejdede og kom i nærkontakt med lokalbefolkningen, som var særdeles kunstinteresserede, når det gjaldt gengivelsen af personer og huse, men slet ikke kunne se noget særligt ved landskabsmalerier! Tag dig god tid til at læse Amalia Munchs iagttagelser, som i deres detaljerigdom og nøjagtighed i første række har imponeret Jesper Kinch Andersen, der har formidlet historien til Han Herred Bogen.

En sommer på Svinkløv Badehotel

Af Lillian Carstensen

Mens vi ser frem til den nye udgave af Svinkløv Badehotel, der ventes indviet i foråret 2019, kan vi glæde os over Lillian Carstensens beretning om sit første job, der netop fandt sted på det legendariske hotel i sommeren 1963. Hotellets stifter, dansk-amerikaneren Carl Brix Kronborg, var død fire år forinden, men fru Ebba Kronborg var stadig ved roret som en både myndig og venlig dame, der behandlede både gæster og personale godt. Under dette ophold blandt mange spændende mennesker fra ind- og udland fik Lillian Carstensen grundlagt en interesse for turisme og glæden ved at give gæsterne den bedst mulige oplevelse. Dette – sammen med hendes gode kundskaber i tysk og engelsk − kom hende stærkt til gode, da hun i 1987 blev ansat på Brovst Turist- og Erhvervskontor, hvor hun de kommende 22 år satte en stor ære i at behandle de besøgende som sine egne gæster. Og det var en særlig fornøjelse at anbefale dem en tur på netop Svinkløv Badehotel!

Farvel til en ildsjæl – Sigaard Jensen

Af Arne Sloth Kristoffersen

Sigaard Jensen, der døde 17. juli 2017 i en alder af 94 år, var et usædvanligt menneske. Hans død kom pludseligt og uventet for hans familie og utallige venner, for han var i fuldt vigør lige til det sidste. Han var om nogen ildsjælen bag Øster Han Herreds Egnssamling i Tranum, og som øjenvidne til flere flystyrt under den tyske besættelse 1940-45 fik han 2. juli i år æren af at åbne en udstilling på gården Solbakken ved Birkelse med resterne af et opgravet tysk Messerschmitt-fly. Fire dage før sin død agerede han som så ofte før skolelærer ved levendegørelsen af herregården Bratskov i Brovst. Ved denne lejlighed spurgte han sin gode ven Arne Sloth Kristoffersen, om han ville skrive om den forestående 95-års fødselsdag 31. august, som han var i fuld gang med at planlægge. Så langt nåede Sigaard ikke, men han fik et langt og virksomt liv og satte sig varige spor i mangt og meget, som denne artikel giver talrige gode eksempler på.

Fredensdal Skoles endeligt

Af Karen Schou Pedersen

Det danske skolesystem gennemgik store ændringer i 1950’erne, hvor de gamle landsbyskoler blev nedlagt og erstattet med nye centralskoler. Hele denne udvikling foregik samtidig med, at vandringen fra land til by tog fart. Men ikke alle steder foregik nedlæggelsen af landsbyskolerne uden sværdslag, fortæller Karen Schou Pedersen, hvis forældre var flyttet til Fredensdal i 1944. Seks år gammel skulle hun opleve sit livs første politiske krise, da Fredensdal Skole blev lukket i starten af 1956. Hendes mor var nemlig medlem af skolekommissionen, som fandt, at børnene fra området var bedre stillet ved at flytte til den nybyggede Brovst Skole. Men især forældrene fra Mou Kær var stærkt utilfredse og forsøgte til det sidste at kæmpe imod, blandt andet ved at møde op i Karens hjem for at få hendes mor til at ændre holdning. Derfor har de bevægede måneder forud for nedlæggelsen indprentet sig dybt i Karens erindring.

Brudstykker af Nørre Økses historie

Af Inge Ulrik

Sagnet fortæller, at der i den 580 hektar store Nørre Økse Sø engang har stået en borg. Det er dog aldrig bevist, omend der i 1700-tallet skulle være observeret rester af murværk og pikkede broer på søens bund. Hvorom alting er, blev søen afvandet på initiativ af Bratskovs ejer, justitsråd og generalkrigskommissær Ole Tønder Lange. Projektet kuldsejlede dog i første omgang, og først i 1864, 50 år efter Ole Tønder Langes død, lykkedes det at tørlægge den lavvandede sø. Men yderligere 100 år skulle der gå, før nutidens bølgende kornmarker var en realitet. I mellemtiden var der græsenge på den gamle søbund. I dag er Nørre Økse Sø hjemsted for en stor vindmøllepark, hvis fremtid netop nu er genstand for en større politisk diskussion. Inge Ulrik fortæller i sin artikel endvidere om landsbyen Nørre Økse, dens skole, håndværkere og gårdejere, ligesom der er personlige erindringsglimt fra dyrlæge Erik Nørmølle.

En udvandrerhistorie

Af Peter Gottfredson med indledning, efterskrift og noter ved Bente Kristensen

Udvandringen til Amerika er et stort kapitel at tage fat på for lokalhistorikere. Mange rejste af sted for at udskifte fattigdom og afhængighed af samfundets magthavere med en fri tilværelse og mulighed for at tjene gode penge. Andre forlod hjemstavnen af religiøse årsager, især mormoner, som var ildeset i 1800-tallets Danmark og nu søgte mod det jordiske paradis i staten Utah. Her får vi en historie ud fra mormonernes egen synsvinkel. Peter Gottfredson – alias Jens Peter Jensen − og hans familie forlod Øland i slutningen af 1855 og satte efter 65 dages strabadserende rejse over Atlanten foden på amerikansk jord i New York. Men der skulle gå næste tre år – og moderens død undervejs − inden de nåede det forjættede land i Utah. Peter Gottfredson blev som voksen biskop i Mormonkirken og endvidere journalist og forfatter, der tog parti for indianernes sag, selv om hans trosfæller var med til at fordrive dem fra deres oprindelige territorier. En sidehistorie til denne beretning handler om Peter Gottfredsons stedmor, som kom fra Mejlhede i Gøttrup. Den kan findes som supplerende læsning under Han Herred Bogen på Hanherred.dk

Livets store højtider – fra vugge til grav

Af Bente Kristensen

I juni 2017 dannede Torslev Kirke rammen om en udstilling af historiske tekstiler med titlen »Livets store højtider – fra vugge til grav«. Det var først og fremmest »de hvide kjoler«, der fik opmærksomheden, og forud lå både en samlers drøm og mange måneders planlægning. Samleren er Inger Thunbo fra »Historisk Mode« i Brovst. Inger havde i mange år haft en drøm om at få lov at udstille nogle særligt udvalgte kjoler i en kirke, hvor de så at sige hører hjemme. Idéen blev grundigt drøftet med Sigrid Guldberg Madsen fra kirkesamarbejdet »De fire pastorater i 9460«, og hun støttede straks op om planerne. Desuden allierede Inger Thunbo sig med Bente Kristensen og Ketty Johansson om alt det praktiske i forbindelse med udstillingen. Provst Folmer Toftdahl-Olesen gav grønt lys til at bruge Torslev Kirke, og provsten forestod selv den officielle åbning, som var både højtidelig og festlig med fælles salmesang, drengekor, et historisk indslag og ikke mindst – næsten 100 fremmødte!

Gammel Knudsen – skipperen fra Torslev

Af Dorte Elkjær-Gregersen

I denne artikel skal vi høre en fortælling om en stout søulk, hvis fulde navn var Knud Christian Andersen, men bedre var kendt som »Knudsen« og senere »Gammel Knudsen«. Dorte Elkjær-Gregersen, der bor i Skørbæk ved Nibe og har tilknytning til Han Herred gennem bedsteforældre i Fjerritslev, tegner her et portræt af en ihærdig, arbejdsom og viljestærk alvorsmand. En mand, der overlevede en strabadserende sejlads i Sverige, men mistede sin skude »Marie«, som den dag i dag ligger på Vänerns dyb. Og så var han far til den navnkundige »Dut-Ejnar«, der var cykelbud i Torslev. Efter en årrække som skipper mellem Aalborg og Brovst Havn skiftede Gammel Knudsen levevej og blev limfjordsfisker og solgte sin fangst fra en trækasse monteret på en damecykel. Dorte Elkjær-Gregersen er i øvrigt aktuel med bogen »Halkærkonen og andre originaler på Halkæregnen«.

Derfor blev det Han Herred

Af Ingeborg Mikkelsen

I 2017 fyldte Trekronerskolen 60 år, og i sin beretning tegner Ingeborg Mikkelsen et portræt af en levende skole, som gennem alle årene har været centrum for et yderst aktivt lokalmiljø, og som også kom til at fylde en stor del af hendes eget liv. Hun var opvokset i Østerbølle og tog lærereksamen i Hjørring, hvorefter hun en sen forårsdag i 1961 steg på toget med kurs mod Bonderup for at søge stilling på den nybyggede centralskole i Trekroner. Hun blev i øvrigt antaget sammen med studiekammeraten Niels Erik Hornstrup, der blev en rigtig god kollega gennem mange år. Var det her, jeg skulle være? spurgte Ingeborg sig selv med jævne mellemrum. En del af svaret fik hun i planteskolemanden Ejnar Mikkelsen, som hun blev gift med. Og efter en spændende fortælling om 35 års engageret virke ved skolen – samt offentlige hverv i kommunalbestyrelse og menighedsråd foruden deltagelse i adskilligt foreningsarbejde − kommer konklusionen til allersidst: Ja – det var her, jeg skulle være!

For her er også
de lange, lyse dage og nætter,
de lange, brede strande,
det stille, vilde hav,
den rolige, uudgrundelige fjord,
den høje, klare himmel,
det dybe mørke.

Smukkere kan det næppe siges!

»Et vigtigt lille fund, du dér gjorde« – en amatørarkæolog fortæller

Af Holger Binnerup

»Hver spån,
du finder i Danmarks jord,
er sjæl af dem,
der har bygget riget,«
skriver forfatteren Johs. V. Jensen i sangen »Hvor smiler fager den danske kyst«
fra 1925.

Arkæologi er et område, som vi med jævne mellemrum vender tilbage til i Han Herred Bogen. Vi har i tidligere årgange stiftet bekendtskab med udgravningen ved Bøge Bakke i Brovst, hvor resultaterne kan nærstuderes i stenaldersamlingen på herregården Bratskov. Her skal vi møde Holger Binnerup, der fortæller om, hvordan det er at arbejde som amatørarkæolog. Holgers arkæologiske interesse blev vakt allerede som 10-årig i krigsårene 1943-44 og fik yderligere næring ved netop Bøge Bakke-udgravningen i begyndelsen af 1970’erne, hvor han fik sig en snak med museets professionelle folk eller bare studerede udgravningsfelternes profiler nærmere. Holger er født og opvokset i Torslev og bosatte sig siden i Løgstør, hvorfra der også var anledning til arkæologiske studier, måske under en jagttur. En af disse gik til en mark på Bundgaard nordøst for Aggersund, og med ejerens tilladelse og kontakt til såvel Aalborg Historiske Museum som Forhistorisk Museum på Moesgård ved Aarhus fik han lov til at foretage sine egne udgravninger, og artiklen her giver et glimrende indtryk af såvel processen som de mange fund. Hele fundjournalen og rapporten til museumsmyndighederne kan studeres under supplerende læsning til Han Herred Bogen på Hanherred.dk

Om hundrede år er alting glemt − men ikke helt

Om Christopher Jensen fra Gøttrup, den senere landskendte grosserer Chr. Kjærgaard

Af Ketty Johansson

I 2017 var det 100 år siden, at det kendte og velrenommerede kolonial engros-aktieselskab Chr. Kjærgaard A/S – senere DAGROFA − blev stiftet i Nørresundby med kontor og lagerbygninger umiddelbart øst for den daværende pontonbro. Selskabets aktionærer var de større landkøbmænd i Nordjylland med Chr. Kjærgaard som direktør. Firmaets stifter hed egentlig Christopher Jensen, men han syntes i sin ungdom, at det lød lidt for tamt, hvorfor han tog navnet Kjærgaard, selv om det ikke havde nogen familiemæssig tilknytning til slægten. Christopher Jensen blev født i Gøttrup i 1861 som næstældste søn af skolelærer og kirkesanger Christen Jensen i Gøttrup Drengeskole. I Ketty Johanssons beretning følger vi sønnens trange vej gennem læretiden hos Nørresundby-købmand Chr. Christensen Thuen, som var en benhård principal, der ikke gav ved dørene, før han via et ophold og giftermål i Aggersund får fodfæste i købstaden og skaber en yderst succesfuld engrosvirksomhed med nære relationer til en anden ambitiøs købmand, Peder P. Hedegaard.

Landskabsmaleren Henrik Jespersen − og hans tilknytning til Grønnestrand

Af Rita Rendow

Årets kunstner i Han Herred Bogen 2018 er maleren Henrik Jespersen, der var født på Holbæk-egnen i 1853 og blev uddannet på Kunstakademiets Skoler i København. Allerede i 1881 udstillede han på Charlottenborg – en højborg for dansk kunst – og senere tog han på mange udlandsrejser for at hente sine motiver. Men han færdedes også rundt i hele Danmark og var således repræsenteret på maleriudstillingen ved Amts- og Herredsudstillingen i Fjerritslev i 1914. Han var tiltrukket af Han Herred og fandt et tilbagevendende fristed hos familien Søndergaard på badepensionatet i Grønnestrand. Der blev knyttet gode venskabsforbindelser, og således kom adskillige af Henrik Jespersens værker i Søndergaard-familiens eje. Blandt disse er landskabsbilleder fra Gammel Hvarre og Grønnestrand og portrætter af Aksel Søndergaard, der var far til denne artikels forfatter. Rita Rendow giver hermed et fint bidrag til det igangværende projekt »Kunsten i Han Herred«, som arbejder med at samle materiale til en udstilling om kunsten i turismens barndom i forbindelse med genåbningen af Svinkløv Badehotel i 2019.

De faste rubrikker

Forord
Styrelsens årsberetning 2016-17 ved formand Otto Kjær Larsen
Det Gamle Album
Billeder fra Han Herreds 24 sogne ved de lokalhistoriske sognegrupper/arkiver
Der er mange spændende historier gemt i disse fotografier, og det er en oplagt opgave for de lokalhistoriske sognegrupper – gerne i små arbejdsgrupper − at give sig i kast med netop at lave beskrivelser til de mange billeder, der findes på lokalarkiverne
Årets gang i Han Herred 2016-17
Klip fra de lokale aviser ved Ejgil Bodilsen
Liv i Lokalhistorien
Årets gang i Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred, herunder omtale af projekt Kunsten i Han Herred og Træf Han Herred 2017
Årets gang i de lokalhistoriske foreninger
Af foreningernes formænd/kontaktpersoner
Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred
Adresser, telefonnumre m.v.

23 årgang af den lokalhistoriske årbog for Øster og Vester Han Herred
Udgivet af Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred 16. november 2017 i samarbejde med Sparekassen Vendsyssels Fond, Brovst
Redaktion: Bente Kristensen, Ingvard Jakobsen og Ejgil Bodilsen
Grafisk produktion: Fjerritslev Tryk A/S
280 sider smukt indbundet med masser af illustrationer
Omslagsmotiv: Aggersundbroen 75 år – foto: Ejgil Bodilsen
Pris kr. 300
Abonnement kr. 245 (spar ca. 20 % på denne og fremtidige årgange ved bestilling af fast abonnement hos Fjerritslev Tryk)
Bogen kan købes hos Sparekassen Vendsyssels afdelinger i Brovst og Fjerritslev, Pen & Papir i Brovst, Renés Vin & Grønttorv i Fjerritslev, EDB Center i Fjerritslev, Fjerritslev Bryggeri- og Egnsmuseum, de lokalhistoriske foreninger i Han Herred, Balles Boghandel i Løgstør samt Fjerritslev Tryk, Østergade 35, telefon 98 21 22 00, info@fjerritslev-tryk.dk