Af Inge Ulrik
iaulrik@mail1.stofanet.dk
– fortalt af Edel og Frits Hvolgaard og Chr. Nielsen
Om anden verdenskrig er der skrevet utrolig meget, så dette beskedne bidrag handler om episoder i Halvrimmen under krigen og tiden lige efter. Kildematerialet er gamle protokoller, samtaler med folk, der har oplevet besættelsen, samt Vort Eget Blad, der kom på gaden første gang i november 1941 og blev udsendt til samtlige husstande under Halvrimmen og Arentsminde stationer.
Netop besættelsestiden kan jo fornemmes lidt uvirkelig for alle os, der er født efter krigens afslutning. Men at disse år satte stort præg på dem, der oplevede den, er der ingen tvivl om. Man kan vel også godt fastslå, at vi i Danmark slap billigt i forhold til de lidelser, der udspandt sig i verden omkring os, men som sagt skal denne artikel ikke handle om det, men om hverdagen.
Det var jo ikke sådan, at alting gik i stå, og livsvilkårene blev ændret væsentligt. Men naturligvis måtte borgerne leve med en del restriktioner. Der var varemangel, og alle skulle bære identitetsbevis på sig. Disse forhold vender vi tilbage til. Men først skal vi høre, hvordan daværende slagtermester Frits Hvolgaard, der dengang var 22 år, oplevede 9. april 1940.
Han fortæller, at han om morgenen af sin far havde fået besked på at hente en sæk kartofler til fasteren, der boede i Aalborg. Faderen, der havde handel i Aalborg, skulle så levere kartoflerne, inden han skulle på kvægtorvet. Da Frits var beskæftiget med kartoflerne, så han de tyske flyvere komme ind over egnen, og det gjorde stort indtryk. Lidt senere skulle faderen så til Aalborg, men han kom kun til Limfjordsbroen, hvor han blev stoppet af tyskerne. Broen var lukket, og han måtte køre hjem igen.
På den tid lå der en købmandsforretning over for flyvepladsen, og dertil skulle »Mie«, der havde været på besøg i Halvrimmen samme dag. Frits skulle køre hende, og han fortæller, at tyskerne på daværende tidspunkt lå i en lang række øst for Halvrimmen, og de havde alle maskinpistoler. Om aftenen kom der en kolonne tyskere på motorcykler med sidevogne vestfra.
Blandt andet Grønbækgaard blev brugt af tyskerne til indkvartering af soldater, og Frits fortæller, at de var gale på soldaterne, men at de alligevel omgikkes dem. »Vi turde ikke lave nogen ballade, men soldaterne gjorde ingen fortræd, selv om byen trods alt var besat.«
»Mørklægningen skulle være i orden, ellers smed tyskerne lysbomber. Varemanglen var egentlig ikke så slem, dog var savnet af hvedemel stort, men vi lærte at bage brød af bygmel, hvilket ikke var så sjovt. På Sønder Økse Enge var der én, som havde en mølle, og dér kunne vi indimellem få malet lidt hvede.«
Frits fortæller videre, at han prøvede at blive standset af tyskerne med maskinpistoler og skulle så vise legitimationsbevis for at få lov til at passere.
Om en anden episode under krigen fortæller Edel Hvolgaard, at hun og Frits en dag var cyklet fra Grindsted til Nørresundby. Da de var på vej hjem, gik luftalarmen, »og så kan det nok være, vi kunne træde i pedalerne, for vi ville jo hjem, selv vi nok burde være gået i beskyttelsesrum. Da var vi godt nok bange,« slutter hun.
Varemangel
Der blev udvist stor opfindsomhed omkring frembringelse af mange ting som eksempelvis kaffeerstatning.
Manglen på tobak huskes sikkert af mange, og med hensyn til tobaksfremstilling overvejede regeringen i 1943 at give tilladelse til at blande humle i tobakken. Det blev brugt på en københavnsk tobaksfabrik under første verdenskrig. Humlen udgjorde 50 pct. af tobakken. Det blev imidlertid forbudt, da der var fremstillet 40.000 kg. I 1943 var importen af tobak faldet fra 70 pct. til 40 pct. af normale tilførsler. I lyset deraf skal overvejelserne om igen at tillade humle nok ses. Der blev også gjort forsøg med at dyrke tobaksplanter rundt om i haverne.
Vareknapheden prægede naturligt nok den daglige husholdning, og der blev udleveret rationeringsmærker på mange dagligvarer.
Det kneb også med brænde om vinteren, og i en annonce i Vort Eget Blad fra Brændselsnævnet meddeleles det, at udlevering af brænde til vinteren 1943-44 finder sted hos slagter Thorsen i Halvrimmen 5. april fra kl. 14.00 til 17.00.
Afhøring på hotellet
Forhenværende vognmand Chr. Nielsen har fortalt om en episode med tyskerne, der førte til afhøring på hotellet. Han fortæller om en dag, hvor han blev standset af tyske vagtposter på vej til Skovsgaard med et læs tørv. Tyskerne beordrede ham til at læsse tørvene af på stedet, hvilket han nægtede. Han tilbød, at de kunne købe tørvene, ellers blev de på bilen. Det medførte, at han blev taget med på hotellet til afhøring.
Chr. Nielsen var under mistanke for at skjule våben under tørvene, idet der aftenen forinden havde været en større våbennedkastning ude på Tøtterne. Han husker ikke, hvor lang tid afhøringen stod på, men det endte med, at han fik lov at køre til bestemmelsesstedet og læsse tørvene af under opsyn af tyskerne.
Han fortæller også, at han indimellem havde store problemer med lastbilen, så når tyskerne ville have ham til at køre for sig, ja, så kunne han slet ikke få den til at køre!
Modstandsbevægelsen
Modstandsbevægelsen havde også fodfæste i Halvrimmen, og en del borgere deltog aktivt i arbejdet mod besættelsesmagten. Det fortælles blandt andet, at nogle af skolens elever fik meddelelser med hjem. Læreren puttede breve eller lignende i tasken, noget som der ikke blev snakket om.
Da det danske politi gik under jorden i september 1944, blev der i borgerforeningens regi oprettet et vagtværn, som skulle sørge for ro og orden. Historien om dette er fortalt i et tidligere jubilæumsskrift, og vi nøjes her med at gengive et vers fra deres protokol 11. februar 1945:
Vi her i nattens mulm og mørke et vers vil digte,
det er dog ikke for, at vi vil og vigte,
men vi har passet på byens børn så mange,
selv om nattens timer faldt os lange.
Bagersvenden nu vor by siger farvel for altid,
vi her i hold 15 vil savne hans muntre færd og vid.
Vagthold nr. 15 for alle fortæller:
Intet at bemærke, vi hermed melder!
Da de første englændere kom
»En afdeling motoriserede engelske tropper passerede fredag formiddag gennem Han Herred på vej fra Thisted til Aalborg. Afdelingen bestod af person- og panservogne af forskellige typer, der var bemandet med unge, tiltalende soldater.
Som en løbeild havde rygtet bredt sig, at englænderne var på vej, og overalt i Han Herreds byer stod der mange mennesker ved vejen og gav englænderne en begejstret hilsen. En mindre afdeling bestående af en kaptajn og syv soldater standsede ved sportspladsen i Halvrimmen for at opstille radioanlæg og afsende telegrammer. De blev alle inviteret på frokost hos gårdejer Jens Møller Gregersen, hvor samtidig en stor skare af byens borgere benyttede lejligheden til at stifte bekendtskab med de populære Tommy’er.«
(Vort Eget Blad)
Seddelombytningen august 1945
»I forrige uge foregik ombytningen af de gamle seddelpenge. Han Herreders Sparekasses kontor i Halvrimmen havde fire meget travle dage, og der ombyttedes her forholdsvis de fleste penge i Han Herreds pengeinstitutter. Fjerritslev Avis oplyser, at beboerne i Han Herred var på den rigtige side i al almindelighed, i hvert fald hører man ikke, som fra de øvrige land, mærkværdige historier om folk, som under indtryk af de nye pengelove enten kaster formuer i grams på gaderne eller brænder sedlerne.«
(Vort Eget Blad)
4. maj-dagen 1946
Ca. 2.000 kr. til Frihedsfonden fra Halvrimmen.
4. maj-dagen blev fejret på en smuk måde her på egnen, skriver Vort Eget Blad. Fra tidlig morgen vajede flagene ved alle huse og gårde, og mange mennesker var på benene for at se de mange smukke vinduesudstillinger i Halvrimmen. Fra Halvrimmen kørte om eftermiddagen flagsmykkede biler ud i oplandet med spejdere, som forhandlede cigaretter, mærkater m.m., der var stillet til rådighed af Frihedsfonden (stiftet 1945).
I Halvrimmen var der musik gennem gaderne, og vognmand Birkemose havde stillet sin skolevogn til rådighed, således at alle, der havde lyst, kunne prøve en tur bag rattet.
Om aftenen samledes ca. 135 mennesker på hotellet. Handelsgartner Alf Nielsen bød på de arrangerende foreningers vegne velkommen. Der var oplæsning, og man hørte radioudsendelsen med fredsbudskabet. Derefter holdtes auktion over en række eftertragtede varer. I forbindelse med festen havde man arrangeret en vinduesudstilling. Snedkermester Henry Nielsens vinduer fik flest stemmer.
Den smukke fest sluttede med solosang af lærer Andreasen. Kl. 23.00 var der fakkeltog gennem byen, og mange af byens borgere havde rullet gardinerne op og sat levende lys i vinduerne.
Dagen sluttede med bål i anlægget og afsløring af en smuk 5. maj-mindesten.
5. maj-stenen har siden da været flyttet to gange. Første gang i forbindelse med udstykningen af parcelhusgrundene på den gamle sportsplads og anlægget omkring 1975. Stenen blev da flyttet over til det nybyggede fritidshus, hvor den stod, indtil ØAH Hallen blev bygget (1987-88). Vest for hallen står stenen i dag, og ved 50-året for krigens afslutning (1995) blev der nedlagt en mindekrans af daværende borgmester Henning Mysager.
Kilde: 100-års jubilæumsskrift for Halvrimmen Borgerforening 2003