Han Herred Bogen 2013

Han Herred Bogen 2013. Omslag: Lyngmøllen ved Grønnestrand. Foto: Mattias BodilsenLokalhistorien har mange ansigter. Vi, der er med, arbejder på mange forskellige måder – nogle af os som lykkelige amatører, nogle som professionelle, og andre gør en indsats på et niveau, der ligger et sted derimellem. Alt sammen gør det lokalhistorie til en broget mangfoldighed. Og sådan skal det være. Det er dét, vi her på den skønneste plet i kongeriget kalder »Liv i Lokalhistorien«.

»Liv i Lokalhistorien« er bredt funderet og kan tage fat på utallige emner og beskrive begivenheder, steder, huse og miljøer fra det Han Herred, der var engang. Men lokalhistorie handler først og fremmest om mennesker, og det bærer 18. udgave af Han Herred Bogen – den lokalhistoriske årbog for Øster og Vester Han Herred – i høj grad også præg af.

Her følger en kort introduktion til bogens artikler:

Den sidste af slagsen – en beretning om doktor Danhøj

Af Else Marie Michelsen
Et af de mennesker, som rigtig mange har kendt og i bogstaveligste forstand været i berøring med, er doktor Danhøj, som var sygehuslæge i Brovst i 30 år fra 1965 til pensioneringen i 1995. »Den sidste af slagsen« kalder sygeplejerske Else Marie Michelsen sin beretning om sin tidligere foresatte, der var kendt for at sige De og ryge King’s, og som mestrede sit håndværk til fulde, hvad enten det gjaldt operationer eller medicinsk behandling. Danhøj betegnes af artiklens forfatter som en enestående ener, der var lidt af en original både som menneske og læge.

Fra Amersfoort til Brovst i 1946

Af Arne Sloth Kristoffersen
Der er sikkert ikke mange, der husker de hollandske børn, der kom til Danmark lige efter afslutningen på anden verdenskrig, fordi en stor del af den hollandske befolkning slet og ret sultede efter krigens store ødelæggelser i landet. Dette ukendte kapitel råder Arne Sloth Kristoffersen bod på med sin dokumentation i artiklen »Fra Amersfoort til Brovst i 1946«, hvor han fortæller om Hans Maater, som fik lov at bo og komme til hægter i familien Kristoffersens hjem i Østergade gennem nogle måneder. Også en række andre hollandske børn fik ophold i Brovst. Et meget rørende øjeblik var det, da Hans Maater i sommeren 2000 satte sig for at opsøge sin plejefamilie og fandt frem til fru Kristoffersen, der nu boede i en beskyttet bolig i Mølleparken.

Halvrimmen Marked

Af Dorthe Vuust Skall
Halvrimmen var geografisk midtpunkt i det gamle Brovst Sogn, og da der var langt til de nærmeste kreatur- og hestemarkeder, sendte Peder Christian Jensen med flere mænd fra Nørre Økse, Sønder Økse og Røgild en ansøgning til Det kongelige danske Cancelli om tilladelse til at oprette et marked på Nørre Økse Bys sydligste gårds mark. Det skete i 1848, og fra 1901 blev Halvrimmen Marked en fast institution med to årlige markeder med alt, hvad dertil hørte af handel, fest og gøgl. Som med alt andet inden for landbruget blev også Halvrimmen Marked overhalet af udviklingen, og i 1968 var det uigenkaldeligt slut. Men heldigvis har Dorthe Vuust Skall med sit bidrag ristet en rune om en mindeværdig epoke for egnens landbrug og folkeliv.

Historien om Tranhøj 6 og Øster Han Herreds Egnssamling i Tranum

Af Sigaard Jensen
Sigaard Jensen tager os med til Øster Han Herreds Egnssamling i Tranum. Her får vi dels historien om husmandsstedet og telefoncentralen på Tranhøj 6, som i generationer tilhørte familien Berntsen, og hvor også Brovsts kendte maskinfabrikant C.O. Jensen boede en kort overgang – og dels følger vi tilblivelsen af egnssamlingen og dens lidt omtumlede historie, før Sigaard og de mange andre ildsjæle omsider kunne holde indvielse i flotte og nyistandsatte rammer til glæde for det lokale foreningsliv i september 2011.

Torslev Sogns Hjælpekasse

Af Ketty Johansson
På trods af en stærk opblomstring for landdistrikterne – ikke mindst på grund af andels- og højskolebevægelsen – var der stadig stor social ulighed i sidste halvdel af 1800-tallet. Det mærkedes også i Torslev Sogn, hvor mange af de nykonfirmerede tjenestefolk var dårligt udstyret hvad beklædning angår. Det var om muligt endnu mere udtalt i de familier, hvor børnene alt for tidligt blev sendt ud at tjene. Derfor tog en kreds af kvinder initiativ til et møde 3. juledag 1888 med henblik på at starte en Hjælpeforening for Torslev Sogn. Foreningen blev en realitet, og via Ketty Johanssons grundige research får vi et glimrende indblik i, hvilke midler der blev skaffet til veje, og hvor mange børn og unge der blev tilgodeset ved indsatsen.

Bejstrup Kirke

Af Inger Øeby Pedersen og Bjarne Jørgensen
Det er en fast tradition i Han Herred Bogen at sætte fokus på en af vore kirker. I år gælder det Bejstrup Kirke, som på flere måder skiller sig ud, ikke mindst ved sit markante tårn, der udvendigt prydes af en række blændede, høje buer. Det indvendige tårnrum er overdækket af fire hvælvinger og er på samme tid meget smukt og meget anvendeligt, idet menigheden med jævne mellemrum holder tårnsang under hvælvingerne. Præsteparret Inger Øeby Pedersen og Bjarne Jørgensen, der har virket i sognet i 15 år, giver os en fin introduktion til såvel det bygnings- og inventarmæssige som det gudstjenesteliv, der udfolder sig i den omkring 850 år gamle kirkebygning.

Ellen Myrup

Af Eva Kristensen og Ejgil Bodilsen
Et yderst bemærkelsesværdigt menneske var Ellen Myrup, der i sit 80 år lange liv aldrig fik lært hverken at gå eller at tale, men ikke desto mindre blev til stor opmuntring for sine omgivelser. Ellen var født med børnelammelse, og to år gammel fik hun en hjernesygdom, der medførte spastisk lammelse. I beretningen, som kusinen Eva Kristensen og redaktør Ejgil Bodilsen har lavet i fællesskab, følger vi forældrenes hårde kamp for at give Ellen de optimale opvækstbetingelser i hjemmet på Klim Fjordholme og senere i Gøttrup. Ved hjælp af bogstavklodser fik Ellen lært at læse og kommunikere, og senere blev en specialbygget skrivemaskine hendes livline til omverdenen. Ellen var i besiddelse af en ukuelig livsvilje og livsglæde, hvilket kommer til udtryk i de talrige breve, som hun fra plejehjemmet i Fjerritslev skrev til den kendte læge Esther Møller. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen har bidraget til historien.

Grand Hotel – landbrugets højborg i Han Herred

Af Jørgen Sønderhaven
Mange vil huske, at der på Kirkepladsen i Fjerritslev lå et stort hotelkompleks, der gik under navnet Afholdshotellet eller Grand Hotel. Hotellet, der eksisterede fra 1900 til 1982, var i mange år landbrugets højborg i Han Herred, idet utallige møder af både faglig og social karakter fandt sted i disse lokaler. Jørgen Sønderhaven har samlet trådene til en fortælling om det vidtfavnende foreningsliv, og Hans Brøndborer Kristensen, der med sin familie boede i samme omgivelser, har bidraget med en oversigt over hotellets skiftende ejere og værter.

Nørtorup

Af Peter Grishauge
Fra Fjerritslev bevæger vi os igen ud mod Jammerbugten for at stifte bekendtskab med historien bag Nørtorupgaard, som er en sammensmeltning af fire oprindelige gårde i landsbyen Torup i Hjortdal Sogn. I slutningen af 1800-tallet påbegyndtes en udstykning, som blev endelig afsluttet i 1935, hvorved mange nye husmandsbrug opstod, og bebyggelser i Nørtorup Kær og på Nørtorup Mark blev grundlagt. Nogle af disse er senere vokset til større gårde. Peter Grishauge, der gennem mange år har forsket i gårde og slægter i Han Herred, fortæller historien om Nørtorup fra adelsslægten Griis i 1500-tallet frem til nyere tid, hvor gården også var ejet af fremtrædende mænd, såsom Niels Simonsen Røgild og sognerådsformand Chr. Thomsen.

Møllebyggeren ved Grønnestrand

Af Rita Rendow
Præcis dér, hvor Frederik VI i 1824 udtalte de fyndige ord: »Dette øde sted er den skønneste plet i mit rige!«, blev der i årene 1873-86 opført en lille mølle til gården Grønnestrand. Møllen, der blev bygget af drivtømmer fra stranden og tækket med lyng, har i vore dage fået status som et vartegn for egnen, idet møllen er den eneste af sin slags i hele landet. Lyngmøllen ved Grønnestrand blev bygget af Johan Casper Sørensen, og oldebarnet Rita Rendow, der er født og opvokset på nabogården, fortæller den spændende historie om baggrunden for møllen og om, hvordan den både blev en turistattraktion og et yndet motiv for tilrejsende kunstmalere.

To malere på Thorup Strand

Af Finn Løkkegaard
Portrættet af årets kunstner – eller rettere årets kunstnerpar – er lagt i hænderne på Finn Løkkegaard, som i snart 40 år har haft feriebolig ved Thorup Strand. Tæt ved sommerhuset ligger et lille husmandssted, som fra 1958 var hjem og atelier for malerægteparret Anders Peter Simonsen og Ingeborg Thygesen frem til deres død i henholdsvis 1970 og 1986. Nogle vil måske huske skiltet til udstillingen i »Kostalden«, som tiltrak mange kunstinteresserede fra nær og fjern. I dag bebos stedet af sønnen Andreas Simonsen og hustru, Lene. De to malere, der havde hver sit kunstneriske udtryk, var særdeles produktive og opnåede stor anerkendelse via udstillinger rundt om i landet og i Ingeborg Thygesens hjemland, Norge.

Læs hele artiklen i PDF-udgave med farvebilleder (skærmversion) (printversion)

Trine Madsen – pensionatsindehaver ved Bulbjerg i 1920’erne og 1930’erne

Af Ellen Amtoft Gregersen
Blandt personlighederne i årets udgave af Han Herred Bogen finder vi også Trine Madsen, som i 1920’erne og 1930’erne drev et lille pensionat tæt ved Bulbjerg. Trine var yderst gæstfri og samtidig af den nøjsomme type, der kunne finde på at slå en feltseng op og lægge sig til at sove mellem kreaturerne i stalden, hvis hendes egen seng var optaget af en pensionær! Historien om Trine Madsen er skrevet af Ellen Amtoft Gregersen, som til fulde også mestrer Bulbjergegnens dialekt i både tale og skrift. Derfor har vi valgt at bringe beretningen i to udgaver, så den kan læses på henholdsvis dialekt og rigsmål på de modstående sider.

Soldaterminder 1942-48

Af Jens Korsbæk
I tråd med det igangværende, lokalhistoriske projekt »Besættelsestidens Han Herred« slutter vi perlerækken af interessante bidrag af med tre bidrag fra krigen og årene, der fulgte umiddelbart efter. Først fortæller Jens Korsbæk minder fra sin soldatertid, der begyndte med optagelsen som rekrut på Sønderborg Kaserne i 1942. Efter hjemsendelsen til Han Herred meldte han sig ind i fagforeningen og fik arbejde i grusindustrien, for det meste med læsning af ral fra tipvogne over i godsvogne på Klim Station. Efter befrielsen tog han imod en opfordring til at melde sig til den engelske hær, da der stadig ikke var sluttet fred med Japan, og England manglede folk til at overvåge situationen ude i de forskellige kolonier, som dengang var under den engelske krone. Det blev til nogle spændende måneder i det fremmede, men desværre indtraf også et uheld, som fik livsvarige følger for den unge faldskærmssoldat.

Besættelsestiden på Hannæs

Af Ingvard Jakobsen
Redaktør Ingvard Jakobsen giver os et glimrende indblik i besættelsestiden på Hannæs, og ikke mindst tegner han et portræt af de personer, som satte livet på spil ved at deltage i våbenmodtagelser flere steder på egnen foruden hemmelige møder i Kraphuset på Vejlerne. Modstandsgruppen blev dannet kort efter politiets arrestation i september 1944 og omfattede foruden lokale erhvervsdrivende og arbejdere også enkelte politifolk, som havde haft held med at gå under jorden. Ligeledes fortælles om modtandsbevægelsens pejlestation, som i yderste hemmelighed fik til huse i Tømmerby Kirkes tårn, men senere måtte flyttes for ikke at vække opmærksomhed.

Tyske efterladenskaber i Øster og Vester Han Herred efter besættelsestiden

Af Ole Villumsen Krog
Sluttelig bliver vi i en artikel af Ole Villumsen Krog inddraget i den omfattende oprydning, der fandt sted i årene efter tyskernes tilbagetrækning fra fæstningsværkerne langs den jyske vestkyst og de mange besatte bygninger inde i landet. De tyske efterladenskaber var enorme, og for de danske myndigheder – såvel nationalt som i amtsligt og kommunalt regi – forestod et kæmpe arbejde med at få styr på, hvem der havde råderet over effekterne, og hvordan man skulle få afhændet de store lagre, der omfattede alt fra byggematerialer, værktøj og våben til brændsel, køjesenge og køkkenudstyr. Et parallelsamfund, tilsyneladende uden mangler, uden begrænsninger, som artiklens forfatter konstaterer. Først 22. september 1948 kunne Kommissionen for særlige handelssager i Thisted Politikreds indføre den sidste post i kassebogen: »Gammelt jern fra Bulbjerg, solgt for 450,- kr. til N.C. Jensen i Vust.«

Det faste indhold

Han Herred Bogen 2013 indeholder desuden alle de kendte elementer som »Det Gamle Album«, hvor hver af Han Herreds 25 sogne har bidraget med et interessant arkivbillede, samt kavalkaden »Årets gang i Han Herred« med klip fra de lokale aviser og netmedier. Endvidere fortælles om årets aktiviteter i Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred – herunder Hans Brøndborer Kristensens festsang til Træf Han Herred i Skovsgaard – og endelig bringer vi årsberetninger fra de foreninger, arkiver og museer, der er tilsluttet samvirket.

Han Herred Bogen 2013

18. udgave af Lokalhistorisk årbog for Øster og Vester Han Herred
Udgivet af Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred
i samarbejde med Sparekassen Vendsyssels Fond, Brovst, og Fjerritslev Tryk A/S
240 sider / smukt indbundet / kr. 290,‐ / abonnementspris kr. 235,‐ + evt. porto

Omslag: Lyngmøllen ved Grønnestrand / foto: Mattias Bodilsen
Redaktion: Bente Kristensen, Ingvard Jakobsen og Ejgil Bodilsen / redaktion@sognegrupper.dk
Tekstredigering: Bodilsen tekst & foto I/S • Billedhistorier.dk
Grafisk produktion og forlagsekspedition: Fjerritslev Tryk, Østergade 35, 9690 Fjerritslev
telefon 98 21 22 00 / info@fjerritslev‐tryk.dk

ISSN 1396‐8270 • ISBN 978-87‐88438‐36‐8

Scroll to Top