Kongebesøget fortalt af Fjerritslev Avis

Denne artikel bragt i Fjerritslev Avis 4. januar 1964 fortæller om det kongelige besøg i Han Herred i 1824

»Kongen var i gamle dage genstand for mildest talt næsegrus ærbødighed og hyldest, naar han viste sig blandt folket. Det var jo enevældens dage.

I sommeren 1824 foretog kong Frederik den 6. rejse gennem Jylland, og han besøgte ogsaa Thisted Amt. Da rygtet om kongebesøget bredte sig, fik man vældig travlt med forberedelser til en festlig modtagelse. Det var da næsten 300 aar, siden en dansk konge havde gæstet denne del af landet. Saa vidt det kan ses, havde ingen konge ulejliget sig herop, siden kong Kristian den 3. holdt retterdag i Vestervig. Da var der ingen særlig anledning til festivas, thi kongen kom for at fælde dom over de obsternasige thyboer, der havde været med i Skipper Clements oprør.

Frederik 6. drog op langs østkysten til Vendsyssel, hvor han og hans følge boede paa Børglum Kloster. Om morgenen den 21. juni begav selskabet sig paa vej mod Thisted. Ruten gik ad den gamle kystvej over Tranum til Slettestrand, og kl. 12 middag blev kongen ved grænsen mellem Hjørring og Thisted amter modtaget af amtmand Faye, Thisted, og herredsfoged Kier, Kettrup, foruden andre standpersoner, samt et halvt hundrede af egnens beboere til hest. Selskabet drog saa videre vestpaa og passerede ved Grønnestrand et areal, der hørte under herregaarden Aagaard. Denne gaards ejer, kammerjunker Mylius, havde her ladet rejse en æresport med kongens navnetræk, og kammerjunkeren var selv til stede sammen med en del af egnens bønder og en skare unge piger med blomsterkranse. Alle hilste kongen »med trompeters lyd«, som det hedder i de noget højstemte beretninger om tildragelserne.

Da kongen var kørt gennem æresporten, red kammerjunkeren med en dannebrogsmand ved hver side og to trompetere foran kongens vogn til Thorupstrand. Her blev der spist middag i strandfogedgaarden, og der blev sunget en sang, som kammerjunker Mylius havde skrevet – eller faaet fabrikeret. Den laa ogsaa i et lidt højere leje, og den var sagtens mere velment end just vellykket! (Her bringes kun de sidste to vers, red.):

Ej før har her paa Nordhavs strande
en dannekonge set til folket,
saa selv imellem vand og sande
dit høje kongesind har tolket.

Med skjaldenes den faderlige naade
modtag vor mente takkebøn
for alt, du gjorde os til baade.
Din tilfredshed: Vor største løn!

Kongen var saa en lille tur ude i klitterne for at se paa de forsøg, der var gjort paa at dæmpe sandflugten, og derefter kørte selskabet til Bjerget Kro, hvor der blev skiftet heste. Paa vejen hertil hilstes kongen af store menneskeskarer, der blev kimet med kirkeklokkerne,* og fra huse og møller vajede dannebrogsflag. En samtidig skribent beretter: ’Glædesraabene lød mod højen sky fra de allevegne forsamlede menneskehobe, og aldrig glemmer Hanherredboerne denne glædesdag.’

Ogsaa i Bjerget havde man gjort sig store anstrengelser, og kammerjunker Mylius, som ejede flere ejendomme her, havde været sjælen i arrangementet. Her var flere æresporte med kongelige navnetræk og en masse mennesker til fods eller hest.«

*Forfatteren Jens Rolighed fortæller, at man i Klim ringede så heftigt med kirkeklokken, at den gik i stykker! (Fjerritslev Avis 31. juli 1947).

Scroll to Top