Åbenhed er nøglen til at aflive fordomme og afhjælpe problemer mellem lokalbefolkning og asylansøgere, fastslår Maria Bartholdy, der er Brovst Asylcenters og dermed kommunens nye gademedarbejder i Brovst og Fjerritslev
– Min vigtigste mission er at skabe forståelse mellem lokalbefolkning og asylansøgere. Lad os dog få snakket sammen og få aflivet fordommene om hinanden!
Det siger Maria Bartholdy, som siden august har været ansat af Brovst Asylcenter i et nyoprettet job som »streetwalker« i Brovst- og Fjerritslev-området. Maria blev valgt til opgaven som gademedarbejder, fordi centerleder Thorkild Poulsen kunne se, at her var den rette person til at løse op for de små og store problemer, der let opstår, når et tyndt befolket område som Han Herred pludselig får mange nye beboere fra fremmede kulturer for en kortere eller længere periode.
Og indsatsen har allerede givet mange positive resultater.
Ansigt til ansigt
Marias tilgang er at mødes ansigt til ansigt med dem, som oplever problemerne, uanset om det gælder byens borgere og forretningsdrivende eller de nyankomne.
– Det handler fra begge sider om mennesker i pressede situationer. For asylansøgerne er alting nyt og fremmed, og de forretningsdrivende kan være lidt oppe på mærkerne, idet nogle af dem har oplevet tyverier i åbningstiden. Derfor er det vigtigt at få tingene pakket ud af de fine formuleringer og bragt dem ned på jorden. Ingen historier er for små til at blive snakket igennem, understreger Maria.
Bor selv i lokalområdet
Maria er uddannet skuespiller, coach og socialpædagog og har blandt andet arbejdet med uledsagede asylansøgende drenge på Børnecenter Vestervig. Gennem hele sin barndom har hun holdt ferie med familien i Slettestrand, og det har medført, at hun for 10 år siden slog sig ned i lokalområdet, først i Slettestrabd og nu i Vester Thorup med mand og fem børn. Så hun kender mange af problematikkerne om forholdet mellem lokalbefolkning og asylansøgere på nærmeste hold.
Selv om hun har en stor portion faglighed og erfaring i bagagen, er Maria gået til opgaven med stor ydmyghed. Den første udfordring var at komme rundt til de forretningsdrivende i Brovst og Fjerritslev for at tage fat på dårlige historier som eksempelvis butikstyverier, adfærdsproblemer og vanskelig kommunikation på grund af sprog og kulturforskelle.
Positiv modtagelse
– Jeg er blevet taget imod med utroligt åbne arme. Vi har i fællesskab fået sat ord på problemerne, og jeg har fået gode meldinger på, hvad handelslivet forventer sig af mig. Og tilbagemeldingerne viser, at streetwalker-funktionen virkelig gør en forskel.
– Ofte drejer det sig om at få tingene skilt ad og sat ind i det rette perspektiv. Lad det være sagt tydeligt, at vi accepterer ikke kriminalitet. Men det er jo ikke sikkert, at et butikstyveri bliver begået af asylansøgere. Det kan også være organiserede bander, der hærger i området, og endelig kan det være ganske almindelige danskere, der lader sig friste.
– Mange problemer handler om at aflæse og forstå hinandens adfærdsmønter. Hvor danskere holder behørig afstand til fremmede, kommer asylansøgerne måske fra kulturer, hvor man er vant til tæt kropslig kontakt. Tilsvarende vil man ofte opleve, at asylansøgerne optræder i flok for at have det hyggeligt sammen og hjælpe hinanden med at læse prisskilte og forstå, hvad der bliver sagt af butikkens personale. Denne adfærd kan let misforstås, som om hensigten er at stjæle og få afledt ekspedientens opmærksomhed.
Synlig i gadebilledet
Maria glæder sig over, at der kommet mere ro på tingene, og det mest er de små problemer, hun bliver konfronteret med.
– Men de store problemer kan hurtigt komme, og derfor er det med at være på forkant, fastslår hun.
Af samme grund finder hun det meget vigtigt at være helt synlig i gadebilledet. Hun går altid i tøj, hvoraf det tydeligt fremgår, at hun kommer fra Jammerbugt Kommune og Brovst Asylcenter.
– Så kan alle tage fat i mig og fortælle mig om deres frustrationer. Det gælder begge veje, både lokalbefolkning og asylansøgere. Frem for alt skal vi undgå, at nogen fristes til at øve selvjustits i gaderne. Altså at folk diskriminerer hinanden på grund af hudfarve og etnicitet.
At få fjernet frygten
Det er ikke svært for Maria at forstå, at tilflytningen af fremmede kan virke overvældende, specielt i Brovst, der huser forholdsvis mange asylansøgere i forhold til indbyggertallet. Det skyldes, at Jammerbugt Kommune aktivt har taget et stort medansvar ved at etablere et kommunalt asylcenter.
– For nogle handler det om angst og usikkerhed. For eksempel at skulle passere en flok unge, mørkhudede mænd, der sidder på en bænk i parken og måske hujer og slår ud med armene. Her er det min opgave at tage en snak med asylansøgerne om, hvordan deres optræden kan virke skræmmende på især ældre mennesker. Samtidig har de samme rettigheder til at være en del af bybilledet som danskerne.
– Enkelte gange må jeg »mandsopdække« bestemte personer i en periode for at få dem til at ændre adfærd, men også her viser de positive resultater sig ganske hurtigt.
Indsatsen bærer frugt
At indsatsen bærer frugt, er der allerede mange konkrete beretninger om. Eksempelvis er en ung mand fra Mellemøsten nu blevet en del af Natteravnene, som i weekenden er til stede i Brovsts gader for at give unge kontaktmulighed og en hjælpende hånd.
En anden ung mand, der tidligere skabte uro i byens supermarkeder ved sin højrøstede fremfærd, er nu blevet en ildsjæl, der hjælper Maria med at indrette et aktivitetshus i en af de gamle sygehusbygninger.
Ligeledes har Maria været med til at fjerne gensidige fordomme mellem somaliske kvinder med tildækkede ansigter og en noget irriteret buschauffør på en af de lokale ruter. På grund af religiøse traditioner kiggede kvinderne altid ned og turde ikke hilse på chaufføren, fordi han var en mand. Men efter en snak er kvinderne blevet klar over, at det kan man sagtens gøre i Danmark, og alle smiler nu til hinanden.
Maria glæder sig også over, at der blandt de asylfamilier, der bor i Klim, er opstået venskaber mellem børnene på vejen tværs over kulturer.
I det hele taget er mange asylansøgere glade for at bo her og forsøger at etablere så normalt et liv som muligt bag den usikkerhed, der altid følger med, mens man venter på en afgørelse om ens fremtid.
Mange frivillige bag nyt aktivitetshus
Maria forventer sig meget af det kommende aktivitetshus i sygehusets gamle arkivbygning. Hun har allerede via mund til mund fået tilsagn fra mange fastboede, der gerne vil være frivillige hjælpere. Også tidligere asylansøgere, der nu har fået opholdstilladelse, melder sig, ikke mindst for at hjælpe med de sproglige udfordringer.
Indretningen klares for meget små penge, blandt andet med aflagte, brugte møbler og aktivitetsredskaber fra kommunens institutioner.
– Det er vigtigt at tilbyde asylansøgerne et fristed, så de ikke er overladt til sig selv på små værelser eller rundt om i gaderne. Et par gange om ugen vil der blive et særligt tilbud til kvinderne.
– Det er mit ønske, at aktivitetshuset skal rumme både lokale og asylansøgere, så vi kan udveksle og lære noget af hinanden. Al integration starter i et ligeværdigt møde, og uden berøringsflader med hinanden sker der ingen udvikling for nogen af os.
– Tænk, hvis vi her i Han Herred kan få det til at lykkes at leve i fredelig sameksistens og med respekt for hinanden uanset kulturel og social baggrund. Så vil resten af Danmark nok blive nødt til at revidere deres fordomme om folkefærdet i netop dette område af Danmark!
I nærkontakt med skolerne
En særlig indsats gælder skolerne, hvor Maria gerne kommer på besøg i de enkelte klasser for at fortælle om sit job som streetwalker, så børnene bliver aktive medspillere i bestræbelserne på at skabe en positiv og fredelig sameksistens i forhold til de nyankomne.
Ligeledes har hun et naturligt samspil med asylcentrets voksenskole i de tidligere VUC-bygninger ved Brovst Skole.
Desuden samarbejder Maria med nærpolitiet og Jammerbugt Kommunes forskellige instanser for at gøre en præventiv indsats i forhold til uro og kriminalitet.
Endelig er der en vigtig opgave i at følge op på ændringer i asylcentrets fysiske tilstedeværelse i lokalsamfundet, eksempelvis ved at tage kontakt til naboerne, når der oprettes nye, små boenheder forskelige steder.
– Det er ikke gjort med at indkalde til et borgermøde. Tingene skal følges op med en tæt dialog med dem, der bliver berørt af nye beslutninger og tiltag.
Bedre boligforhold
De nuværende asylansøgere fordeler sig på syrere, kurdere, afrikanere, afghanere og folk fra de tidligere sovjetrepublikker. Som følge af ny lovgivning har de mest velfungerende nu mulighed for at bo uden for det store asylcenter i Tranum.
Således er omkring 30 familier for tiden bosat i Fjerritslev og Klim, ligesom de tidligere elevboliger til Brovst Sygehus gennem længere tid har fungeret som en enhed i den såkaldte præ-integration.
Der har hidtil boet en del unge mænd i boligblokken – fire på hvert værelse og 16 personer om ét køkken! – men nu bygges fløjen om til familieboliger, hvilket harmonerer bedre med asylcentrets indsats for at skabe størst mulig tryghed for alle parter.
Artikel fra Magasinet NORD oktober 2013, udgivet af NORDJYSKE Medier