Naturcenter Fosdalen er identisk med naturvejleder Svend Møller Nielsen, der stortrives med sin enmandsvirksomhed som den eneste naturskole af sin art i Thy Statsskovdistrikt
De yngste spørger tillidsfuldt løs, og selv folk i en granvoksen alder bliver som børn og får rusket op i deres naturlige nysgerrighed, når de besøger Svend Møller Nielsen på Naturcenter Fosdalen mellem Tranum og Slettestrand.
Det skyldes ikke mindst, at de her møder et menneske, der er i jordhøjde med sine tilhørere og i usædvanlig grad ét med sit job som naturvejleder. Samtidig er Svend eneste ansatte på gården, der rummer en permanent udstilling om egnens natur og kultur, et topudstyret undervisningslokale, et lejrskolekøkken med spisesal og en køjeafdeling foruden 23 hektar friarealer til udendørs tumleplads, undervisning og bålhygge.
Der er plads til en stor skoleklasse i undervisningslokalet og de 12 soverum, men undertiden slipper Svend af sted med at holde foredrag for grupper på op til 80 deltagere, som ikke skal overnatte.
Naturcentret besøges årligt af 4.000, og fordelingen mellem børn og voksne kursister er nogenlunde ligelig. Men Svend lægger ikke skjul på sin fortid som folkeskolelærer og nyder børnenes umiddelbare ytringer – som for eksempel drengen, der kiggede på en hugorm i sprit i naturskolens store dyresamling:
– Svend, jeg er så vild med syltede dyr!
Her falder børnene til ro
Ellers foregår en væsentlig del af undervisningen og jobbet som naturguide ude i den frie natur, som breder sig til alle sider fra Svends vinduer på Fosdalgaard. Netop her er Svend i sit rette element, og glæden ved at fortælle om naturtyper, vise steder med sjældne planter og lære børn og voksne at lægge mærke til fuglestemmer og dyrespor lyser ud af naturvejlederen, der er lønnet af Jammerbugt Kommune.
De fysiske faciliteter på Naturcenter Fosdalen ejes af Naturstyrelsen Thy og er eneste af sin art i det vidtstrakte statsskovdistrikt, der også omfatter Nationalpark Thy. I øvrigt en af de få naturskoler med bopælspligt, hvilket gør samværet mellem naturvejler og især skoleelever endnu mere intenst, da der er mulighed for at lave aktiviteter i det tempo, der passer børnene bedst.
– Jeg hænger mig ikke i klokkeslæt, men lader børnene falde til ro, som Svend siger.
Enestående i Danmark
Svend er uddannet med biologi og geografi som linjefag på seminariet og var ansat på en stor kommuneskole i Herning, før han søgte og fik jobbet i Han Herred i 1997. En særlig fornøjelse for ham er, at der er udklækket flere naturvejledere fra et lille valghold i biologi, som han havde på skolen.
– Den daværende Brovst Kommune var meget fremsynet, og sammen med det nu nedlagte Hanherred Statsskovdistrikt så man rigtigt i at placere en naturskole netop i disse omgivelser, fastslår Svend.
Han Herred med de utroligt varierende naturtyper er fortsat det naturlige virkefelt, og Svend bruger især Lien-kystskrænten, klitheden og stranden mod Jammerbugten i sin daglige undervisning. Årstidernes skiften og vejrets vekslen tages med som krydderi på en god dag i det fri.
– Området her er noget helt enestående for Danmark, og her er masser af muligheder for at udforske næsten uberørt natur.
Svend nævner som eksempel de 14 sidedale i Lien, hvoraf flere først er blevet synlige på afstand, efter at der på det seneste er iværksat naturpleje med rydning og afgræsning af skrænterne. Nu bliver der lys og luft, og landskabets former og karakter kommer rigtigt for dagen, noterer han sig.
Samtidig med trangen til at udforske de utilgængelige områder glæder naturvejlederen sig over Fosdalen med sine publikumsvenlige gangbroer og trapper, hvortil der er let adgang fra p-pladserne.
– Fosdalen bør besøges af enhver, der kommer til Nordjylland! erklærer han.
Øje for sjældne planter
For at se naturtyper og kulturlandskaber, der adskiller sig væsentligt fra det, der umiddelbart omgiver Naturcenter Fosdalen, tager vi en tur op til Rødland Hede og Drevelsig Hede i Fosdal Plantage. Undervejs passerer vi Lerup Kirke og den gamle, stråtækte bindingsværkspræstegård, som begge føjer sin smukt ind som kulturelementer i landskabet.
Rødland Hede, som ligger i gåafstand fra p-pladsen i skoven på Hjortdalvej, står lige nu i sin skønneste lyngdragt. Der er tale om en stor, fredet lysning, hvor oldtidens markskel i form af lave jordvolde træder tydeligt frem. I Drevelsig lidt længere mod sydvest går vi på udkik efter sjældenheder som klokkeensian, benbræk og varianter af den insektædende soldug, som straks indfanges af det trænede øje mellem lyng og tyttebær.
Svend viser også frem til en forekomst af den bunddækkende linnea og fortæller begejstret om fund af både guldblomme, femradet ulvefod, gøgeurter, orkidéer og sjældne svampe. For nogle år siden guidede han landets førende svampeeksperter rundt i området med opdagelsen af 10 nye svampearter som bonus.
– Vidste du for resten, at der er en særlig stor grævlingebestand i Fosdal Plantage? indskyder Svend.
Højdepunkter fra dagbogen
Naturcenter Fosdalen råder over 40 gode cykler, som tages i brug, når Svend laver ekskursioner herop for de ældste skoleelever eller grupper af voksne.
Til de vilde oplevelser, som selv en garvet naturvejleder kan blive helt høj af, hører en tur med et hold naturfotografer, hvor der ved Korsbakken nær Fosdal Planteskole blev observeret intet mindre end tre sjældenheder på én og samme tur: en rød glente, to kongeørne og en fiskeørn. – Helt uhørt! lyder det ivrigt.
Et andet højdepunkt fra Svends dagbog er en natravnetur i Svinkløv Plantage, hvor der pludselig dukkede en rugende natravn op i skovbunden. De næste 14 dage iagttog Svend alt fra udklækningen til de flyvefærdige unger og tog unikke billeder, som ornitologer misunder ham.
– Gedemalkeren, som natravnen kaldes, er verdensmester i kamuflage og kommer først frem ved 22.30-tiden. Den har sin højborg omkring Vester Thorup, fortæller Svend.
Tid til eftertanke
Efter en lang dag med mange indtryk for en skoleklasse falder børnene til ro omkring bålet, hvor de selv hjælper til med at kløve brændet – under betryggende forhold, naturligvis. De kan også hygge sig med at observere rugende tårnfalke på bålhyttens tag.
Når Svend selv læner sig tilbage og funderer over sit liv, føler han sig privilegeret over at få lov at virke i disse fantastiske omgivelser. Han trives med lokalbefolkningen og oplever ofte, at postbudet eller en landmand ringer med et tip, som da det lød i telefonen, at 30 traner og fem skestorke var observeret i området.
Og efter mere end 15 år som en del af den store natur i Han Herred lyder det ganske selvfølgeligt:
– Hvor skulle jeg ellers bo?
Artikel fra Magasinet NORD september 2013, udgivet af NORDJYSKE Medier