I 1890’erne viste det sig for alvor, at den lille ubetydelige flække Fjerritslev havde vilje til at hævde sig som en rigtig by. Kettrup var dengang egnens absolutte hovedsogn med tingsted, læge, apotek og sparekasse.
Adskillige forhold hjalp udviklingen på vej. Kro og posthus dannede et naturligt knudepunkt i krydset mellem hovedvej A11 fra Thisted til Aalborg og landevejen til Aggersund, og idet gode bønder i Kettrup-Gøttrup sagde nej til at få skinner lagt ud over deres jorder, blev det afgjort, at den nye jernbane fra Nørresundby og senere Thisted fik endestation i Fjerritslev.
Købstædernes næringsprivilegier blev afskaffet, så handel og håndværk fik omsider gode kår herude på landet, hvor det tidligere havde været temmelig besværligt at skulle til Thisted, Løgstør eller Aalborg for at blive serviceret.
Hus efter hus med den ene lille virksomhed efter den anden skød op langs de støvede landeveje, som i dag meget praktisk hedder Østergade, Vestergade og Søndergade – her nordenfjords orienterer vi os jo efter verdenshjørnerne!
Men der var for tiden intet pengeinstitut i byen. Han Herreders Sparekasse, der var første landsparekasse i Jylland, holdt ganske vist til i Fjerritslev fra oprettelsen i 1858 frem til 1877, hvor postekspeditør J.H. Poulsen frasagde sig hvervet som bogholder og kasserer. Herefter flyttede sparekassen til Elmelund i Kettrup. Først i 1901 vendte den tilbage til Fjerritslev, som fire år forinden var blevet stationsby.
En driftig sagfører fra Thy
I 90’erne var der således rige muligheder for fremsynede og initiativrige mænd som den unge sagfører Lars Rønn, der kom fra Hurup i Thy, hvor han havde beskæftiget sig med bankdrift.
Rønn begyndte snart at arbejde for oprettelsen af en lokal bank. Byens erhvervsdrivende havde dog ikke de store penge at skyde i foretagendet, så han måtte hovedsagelig ty til omegnens gårdmænd for at skaffe kapital – akkurat som det var en række velstillede bønder, der 40 år tidligere lagde grunden til oprettelsen af sparekassen.
Stiftelsesdag 4. marts 1898
»Aar 1898 d. 4de Marts, Eftermiddag Kl. 2, afholdt A/S ’Fjerritslev Bank’ konstituerende Generalforsamling paa Gæstgivergaarden i Fjerritslev.«
Sådan indledes bankens forhandlingsprotokol. Skønt sagfører Rønn havde gjort et stort forarbejde, var den nødvendige garantikapital på 50.000 kr. dog ikke helt på plads. Der manglede 12.000 kr., som det imidlertid allerede ved mødets påbegyndelse lykkedes at skaffe til veje – vistnok ved hjælp af gode og formående venner, som Rønn havde i Thy.
Under alle omstændigheder forlyder det, at »2 Mænd i helt andre Egne af Landet troede saa fast på ’Fjerritslev Bank’s Stjerne, at de havde tegnet sig hver for 5,000 Kroner«.
Direktion og bankråd
51 aktionærer, der til sammen repræsenterede en aktiekapital på 47.000 kr., mødte op på kroen og vedtog det fremlagte forslag til love for banken. Administrationen blev lagt i hænderne på en direktion, bestående af sagfører Lars Rønn, Fjerritslev, som direktør og bogholder og købmand Chr. Jensen, Fjerritslev, som direktør og kasserer.
Chr. Jensen drev indtil da forretning med tilhørende tømmerplads ved den nuværende Nygade lige over for banken. Her fik Aggersund-virksomheden Han Herreders Aktietømmerhandel få år senere sin filial.
Som suppleant til direktionen valgtes gårdejer Jens Haugaard, Fjerritslev Østergaard.
Til bankrådet valgtes 12 mænd, som her nævnes i den rækkefølge, de fik stemmer til:
Proprietær N.S. Røgild, Nørtorup.
Gårdejer Tidemand Klitgaard, Udklit.
Købmand Lars Bisgaard Sørensen, Fjerritslev.
Gårdejer Søren A. Sørensen, Fjerritslev (senere Dalsgaard).
Gårdejer L. M. Olesen, Andrup.
Gårdejer Niels Winther, Kettrupgaard.
Postekspeditør Frederik Ivandorf Poulsen (søn af tidligere sparekassebestyrer J.H. Poulsen).
Gårdejer Lars Kronborg, Aarupgaard.
Gårdejer Søren Bjerregaard, Hjortdal.
Bagermester A. Kjær, Fjerritslev.
Gårdejer Jens Madsen Jacobsen, Dromshave, Fjerritslev.
Gårdejer Lars Djernis, Thorup-Ullerup.
Som revisorer valgtes mejeribestyrer K. Holm, Dalhøj, Fjerritslev, og lærer Lyngbo, Kollerup.
På det første bankrådsmøde 8. marts 1898 valgtes købmand L.B. Sørensen som formand.
Første åbningdag 1. juli
Bankrådet skulle nu sammen med de to direktører i gang med at ordne alle de praktiske gøremål, inden banken kunne slå dørene op for de første kunder nogle få måneder senere, nemlig 1. juli.
Sagfører Rønn tilbyder at lægge lokaler til i sin ejendom, Vestergade 16, og bevilges 100 kr. årligt som vederlag for husleje, lys og brændsel.
Der var ingen udgifter til annoncering i Fjerritslev Avis, for den så først dagens lys trekvart år senere.
Allerede i 1904 – samme år som sparekassen bygger i Søndergade 11 – begynder bankrådet at drøfte udvidelsesmuligheder og køb af fast ejendom. På generalforsamlingen året efter vedtages det at erhverve sagfører Rønns ejendom i Vestergade 16, som dermed blev bankens faste adresse helt frem til fusionen med Han Herreders Sparekasse i 1992.
7½ pct. til aktionærerne
Det første regnskabsår gik fra 1. juli 1898 til 31. december 1899 og udviste en balance på 166.598,16 kr.
I 1905 vedtages det at udbetale 7½ pct. i udbytte til aktionærerne. Den første aktieudvidelse fra 50.000 til 100.000 kr. fandt sted i 1916, hvor aktionærerne nu fik 10 pct. i udbytte af deres indskudskapital.
Stabil ledelse
Sagfører Rønn havde en samvittighedsfuld meddirektør i købmand Chr. Jensen, indtil han pludselig døde i 1914 og blev afløst af den hidtidige revisor, mejeribestyrer K. Holm.
Ved 25-års jubilæet i 1923 var bankens personale forøget med bogholder K. Kristensen, assistent Vilh. Munksgaard og elev Helmer Munksgaard.
Vilh. Munksgaard, der var gift med den kendte idrætsleder Stense Munksgaard, blev senere bankens direktør en meget lang årrække.
Privat udlånsvirksomhed
Omkring århundredskiftet var banker og sparekasser stadig et forholdsvis nyt fænomen, som folk i almindelighed lagde en vis afstand til.
Også Fjerritslev Bank måtte de første år kæmpe imod den gængse praksis, at penge var noget, man lånte hos hinanden. Selv holdne folk havde sjældent ret mange penge at indskyde i banken, idet de ofte havde hjulpet familiemedlemmer, tjenestefolk eller naboer med større eller mindre kapital.
Ved større beløb blev pengene selvfølgelig udlånt mod sikkerhed i fast ejendom, men det var ikke ualmindeligt, at husbond lånte sin karl en hundredkroneseddel uden garanti af nogen art.
Det kunne ofte vare mange år, inden gælden blev afviklet, men det var en stor skam ikke at kunne klare renter og afdrag til den aftalte tid.
Det siger sig selv, at der skulle noget af en holdningsændring til hos folk, før de tog så drastisk et skridt som at indskyde aktiekapital i banken.
En dør på klem
Men der kom efterhånden gang i tingene – og lidt smidighed fra en bankdirektørs side kunne af og til hjælpe tingene på vej.
Det fortælles om en gammel håndværker, der vist nok selvforskyldt var kommet i økonomisk uføre og som regel havde adskillige veksler løbende. Det kneb med at klare minimumsafdraget – og for hans vedkommende også maksimumsafdraget – på 5 kroner. Var alle muligheder for lån udtømt, hændte det, at han ved sagfører Rønns bagdør lånte femmeren, hvorefter han ved bankens skranke henvendte sig til bankdirektør Rønn for at betale sit afdrag på vekslen!
Gratis grund til kirken
I begyndelsen af århundredet fik Fjerritslev sin kirkesag, idet den hastige befolkningsudvikling affødte ønsket om egen kirke i stationsbyen, som var og stadig er en del af Kollerup Sogn.
I 1906 vedtog generalforsamlingen at skænke et jordstykke bag bankens have til formålet, og derefter gik byggeriet hurtigt i gang, så kirken kunne stå færdig til indvielse op mod julen 1907.
»Ved den nu tilbudte Gave til Kirkebygningsfondet kom Fjerritslev By i en stor Taknemmelighedsgæld til Bankinstitutionen, thi en mere central og smuk Beliggenhed end den, Fjerritslev Kirke derved fik, kunde man vanskeligt tænke sig,« skriver pastor Ussing, der også var realskolebestyrer, i bankens jubilæumsskrift fra 1923.
Og det må tilføjes, at det stadig er bemærkelsesværdigt for en by af Fjerritslevs størrelse at have sin kirke liggende lige i centrum, så der er lige så mange gående og cyklende som kørende kirkegængere ved de oftest velbesøgte gudstjenester.
Denne artikel blev skrevet til Egnsbank Han Herreds aktionærblad i 2003.
Kilder: B. Thorlacius-Ussing: Fjerritslev Bank 1898-1923
Johan Lindstrøm: Blade af Fjerritslevs historie
Efterskrift
Fjerritslev Bank blev i 1992 fusioneret med Han Herreders Sparekasse til Egnsbank Han Herred, som i sommeren 2005 skiftede navn til ebh bank. Banken fik dog kun en kort levetid under det seneste navn og logo, idet banken krakkede i efteråret 2008 og siden blev afviklet af Finansiel Stabilitet.