Her lærer børn og voksne selvforsvar på japansk

Fjerritslev Selvforsvars- og Ju Jitsu Klub. Foto: Mattias Bodilsen
Fjerritslev Selvforsvars- og Ju Jitsu Klub. Foto: Mattias Bodilsen
Selv om Fjerritslev Selvforsvars- og Ju Jitsu Klub har 35 år på bagen, lever klubben et stille og roligt liv med base i Han Herred Fritidscenter

Han Herred har et utrolig vidtforgrenet og alsidigt foreningsliv. En af de aktiviteter, som måske ikke har den store bevågenhed til hverdag, er Fjerritslev Selvforsvars- og Ju Jitsu Klub, der tæller 30 medlemmer i alderen 10 til 46 år fra et stort område omkring Fjerritslev, Brovst og Løgstør. Fordelingen mellem de to køn er nogenlunde ligelig.

Der er træning i gymnastiksalen bag svømmehallen i Han Herred Fritidscenter hver tirsdag og onsdag kl. 19-21.

Tirsdag er der fuld trænerbesætning anført af Jørn Pindborg Christensen og assisteret af Søren Pedersen, Thomas Pedersen, Mikkel Emil Thomsen og Rune Engberg Christensen. Onsdag står de to ungdomstrænere Mikkel og Rune alene for træningen, og deltagerne er rigtig glade for denne afveksling, lyder det fra klubbens formand Henrik Thomsen.

– Alle kan træne begge aftener uanset alder, fastslår Henrik, der bor i Løgstør og har stået i spidsen for bestyrelsen de sidste fire år.

Hvad er ju jitsu?

Ju jitsu er selvforsvar efter japansk tradition, og sporten er forbundet med mange faste udtryk og ritualer. Alle optræder i hvide, løstsiddende dragter, bundet sammen af et kulørt stofbælte, og efterhånden som man tilegner sig de fastlagte teknikker og aflægger prøver, stiger man i graderne og får et bælte med en ny farve.

– I modsætning til andre japanske sportsgrene som for eksempel karate handler det i ju jitsu kun om at forsvare sig selv og ikke at forvolde skade på andre, selv om det kan se lidt voldsomt ud, fortæller Henrik Thomsen, hvis søn Rasmus på 17 år er blandt aftenens deltagere med grønt bælte om livet.

Deltagerne lærer at udnytte modpartens kraft og at afværge angreb ved at kaste hinanden rundt, uden at man tager skade. Derfor er der lagt måtter ud over hele gulvet under træningen. Men selv om det er sjovt, og det hele foregår i en yderst positiv og venskabelig atmosfære, kan det godt give nogle gule og blå mærker på kroppen, indtil man bliver rigtig god til ju jitsu, tilføjer Henrik.

Båret af ritualer

Ju jitsu forudsætter, at deltagerne indordner sig under en fast disciplin, som betyder, at man har respekt for trænerne, møder til tiden og bukker, når man én efter én træder fra omklædningsrummet ind i gymnastiksalen.

Træner Jørn Pindborg deler derefter aftenens 19 fremmødte ind i tre rækker, hvorefter alle sætter sig på måtterne i knælende stilling.

– Har nogen noget at spørge om? indleder Jørn. Og da det ikke er tilfældet, går man i gang med aftenens opvarmning, som består i at løbe rundt og ramme hinanden med nogle store, lyserøde bolde. Jørns filosofi er, at det gerne må gøre lidt ondt at blive ramt. Det hjælper ikke mindst børnene til at forholde sig til smerte.

Derefter går det løs med indlæringen af teknikkerne, der passer til det niveau – på japansk kyu – som de enkelte deltagere befinder sig på. Derfor bliver der hele tiden henvist til deltagernes bæltefarve, og når Jørn kan se, at teknikkerne er ved at være på plads, bliver de pågældende udpeget til at gå op til prøve.

Alle begynder med et hvidt bælte, som ikke kræver nogen færdigheder på forhånd. Ret hurtigt rykker man op til gul, men fra tredje kyu, orange, begynder det at gå langsomt, fordi kravene stiger tilsvarende. For nogle kan der gå et par år, før man kan fortsætte til fjerde kyu, grøn, hvorefter man kan stræbe efter det blå, lilla, brune og til sidst det sorte bælte.

Mange teknikker

Blandt de teknikker, der indlæres til selvforsvar, er tøjgreb, omklamring, afværgelse af knivstik, befrielse og håndtering af trussel mod tredje person.

Teknikkerne hedder på japansk waza, og eksempelvis består pensummet til tredje kyu af ukemi-waza (faldteknik), nuki-waza (frigørelsesteknik), shisei (basisteknik) og uki-waza (parader).

– Børnene er gode ved hinanden, hvis nogen kommer til skade, og trænerne husker også at rose dem for det, indskyder Henrik.

Når aftenens program er slut, forlader alle stille og roligt gymnastiksalen med et buk, akkurat som da man kom ind.

Instruktørerne får løbende udviklet deres kompetencer via kurser i DGI-regi. Hvert år i oktober har de mulighed for at deltage i et seminar med trænere fra hele verden.

Sociale aktiviteter

Mens deltagerne selv betaler de 185 kroner, som den hvide dragt koster, betaler klubben for bælterne samt et logo til at sy på jakken, når man har bevist sin interesse for sporten efter et stykke tid. Erfaringsvis er klubben et godt tilbud til børn og unge, der gerne vil have et alternativ til traditionel sport som fodbold og håndbold.

Halvårskontingentet ligger på 300 kroner under 14 år og derefter 400 kroner.

– De fleste er utroligt stabile, fortæller formanden, som tilføjer, at det dog kan være en udfordring at få de unge tilbage i klubben efter et ophold på efterskole, hvor de måske har fået andre kammerater og interesser.

Klubben har et godt samarbejde med Aalborg Selvforsvars- og Ju Jitsu Klub, hvor man med jævne mellemrum mødes til aktivitetsdage.

Faste traditioner er klubbens sommerfest, som er en familieudflugt med reaktionstræning i det fri samt hygge med grill, pølser og bøffer, foruden juleafslutningen, hvor den står på bowling, sodavand og æbleskiver.

Artikel fra Magasinet NORD april 2013, udgivet af NORDJYSKE Medier

Scroll to Top