Dyrskuet har gennem mere end 125 år været en festdag for land og by på den smukke plads ved landbocentret og idrætscentret på Brøndumvej
Der har været holdt dyrskuer i Han Herred siden midten af 1800‐tallet, og i 1857 holdt Thy Landøkonomiske Selskab sit sidste dyrskue i Vester Thorup. Netop dette år blev der stiftet en selvstændig landboforening for Han Herred under navnet Øster og Vester Han Herredernes Landboforening, senere kendt som Han Herreds Landboforening, der nu er en del af LandboNord.
Allerede året efter stiftelsen holdt foreningen sit første dyrskue i eget regi. Det fandt sted 23. juli 1858, og der blev ved denne lejlighed uddelt 200 rigsdaler i præmie.
Vi véd ikke, hvor det første dyrskue fandt sted, idet vi er helt fremme ved 1872, før den ældst bevarede foreningsprotokol kan fortælle flere detaljer. I 1872 blev dyrskuet holdt på en plads ved Fjerritslev Kro, hvor der blev udstillet seks heste, fire tyre, syv køer, en vædder og en orne. Dengang var der bar mark både nord, syd og øst for kroen. Det var jo, før jernbanen kom til i 1897 og forvandlede den lille landsby ved hovedvejskrydset til en købstadslignende stationsby, der siden blev kaldt Han Herreds hovedstad.
I en årrække blev der holdt dyrskuer i hver af landboforeningens tre kredse. Foruden Fjerritslev i midt var Øster Svenstrup, Skovsgaard og Halvrimmen i øst samt Bjerget og Vesløs i vest også hjemsted for de årlige skuer. I 1913 blev det sidste skue holdt i øst, da Aalborg Amts Landboforening »trængte sig på« og stillede et dyrskue i Brovst i udsigt, og fra 1947 blev dyrskuerne i midt og vest samlet til ét i Fjerritslev.
Fra sin barndom kunne karetmager Jens Sørensen fortælle om dyrskuet ved kroen i 1890, hvor han netop var blevet konfirmeret:
»Ret tidligt på formiddagen kom de første vogne, og der blev ved at komme vogne til hen på eftermiddagen. Da var der flere hundrede. Vi stoppede heste ind i rejsestalden, den private stald, kostalden og overalt, hvor der kunne indrettes en bås – der var jo penge i det. Men alligevel kunne vi kun rumme en brøkdel, resten blev bundet til vognene ude på pladsen. Jeg skulle hjælpe staldkarlen med alle de fremmede køretøjer, og det blev en lang dag. Godt træt var jeg, da den sidste vogn rullede af sted hen ad midnat, men da havde jeg også fået 13 kroner i drikkepenge – det var mere, end jeg ellers tjente i en hel måned.«
P. Nielsen, Bakgaarden i Fjerritslev, huskede, at han som niårig i 1896 fulgtes med sin far til dyrskuet ved kroen og fik en 10‐øre på lommen til at solde for. Den skulle slå til, indtil faderen ved firetiden om eftermiddagen kom tilbage fra sin tur som postbud. Og 10‐øren slog til – endda så rigeligt!
Samme år – altså 1896 − købte landboforeningen »det gamle anlæg« af kroen for at indrette forsøgsmark og dyrskueplads, og her på denne smukke plads nord for hovedgaden har Fjerritslev Dyrskue så holdt til lige siden.
Dyrskuet har altid været en god anledning til at bringe folk fra land og by sammen. Ved landboforeningens 100‐års jubilæum i 1957 skrev Fjerritslev Avis således:
»… hvert år den første lørdag i juli måned stævner 3‐4.000 mennesker til skue i Fjerritslev, og år efter år besegles som oftest på en rigtig skøn sommerdag den nære forbindelse mellem land og by her i Han Herred på dyrskuet i Fjerritslev, en begivenhed, som man nødig vil gå glip af.«
Fjerritslev Avis’ referater af dyrskuet var altid fyldige, og 26. juni 1965 kunne man i indledningen læse:
»Dyrskuet i dag tjener landmændene til stor ære. Der er fremgang at spore over hele linjen, og et målbevidst arbejde har hævet dyrskuet i Fjerritslev til et af de bedste i Jylland.«
Læs også
Richardt Gandrup: En dyrskuedag i Fjerritslev i de glade halvfemsere
–
