Træf Han Herred 2016

Velkommen til Træf Han Herred lørdag 18. juni 2016

Huset ved Bratbjerg Søerne
Huset ved Bratbjerg Søerne

Træf Han Herred-udvalget under Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred byder for 16. gang velkommen til en hyggelig dag for alle, der holder af Han Herred. Formålet med Træf Han Herred er som altid at være en hjemstavnsdag, hvor lokalbefolkningen kan mødes med de mange, »der Han Herreds land forlod«, og dem, der er flyttet hertil eller gæster egnen som turister.

Træf Han Herred har siden starten i 2001 gået på skift mellem vest og øst.

Denne gang finder træffet sted i det østlige Han Herred, hvor vi først skal besøge den smukke og ensomt beliggende Koldmose Kirke, der blev indviet kort før jul i 1910. Dengang var der mange flere beboelser rundt om i klitten, men mange af disse forsvandt, efterhånden som de store plantager skød op. Til dette område knytter sig også historien om husmandsdigteren Johan Skjoldborg, der var lærer i Koldmose Skole 1889-1902.

Næste stop er naturparken Bratbjerg Søerne, der blev indviet 14. juni 2002 på 100-års dagen for stiftelsen af Tranum Plantage A/S. Her er der opført et dejligt madpakkehus med udsigt over søerne samt opsat en mindesten for den landskendte naturlæge Bratbjergmanden.

Herfra går turen til Skovsgaard Multihus, som netop har genindviet idrætshallen efter en brand i sensommeren 2015. Her bliver der rig lejlighed til at hygge sig omkring frokostbordene, inden vi skal lytte til en spændende beretning ved sognepræst og provst for Jammerbugt Provsti Folmer Toftdahl-Olesen.

Benyt muligheden for at kigge nærmere på Tranum- og Skovsgaard-området, og tag evt. en overnatning eller to på et af vore skønne hoteller og pensionater i Han Herred.

Træf Han Herred 2017 er fastsat til lørdag 17. juni med et spændende program, der vil foregå i det vestlige Han Herred

Pris

Hele dagen kr. 250,00
Morgensang, formiddagsskaffe, fortælling/rundvisning, frokost ekskl. drikkevarer, foredrag og kaffe med brød

Formiddagsarrangement kr. 75,00
Morgensang, formiddagskaffe, fortælling/rundvisning

Eftermiddagsarrangement kr. 175,00
Frokost ekskl. drikkevarer, foredrag og kaffe med brød

Forudbetaling sker til Sparekassen Vendsyssel reg.nr. (9070) kontonr. 1624925846

Skovsgaard Multihus sælger øl (à kr. 20,00), vand (à kr. 10,00) og vin (à kr. 50,00)
Drikkevarer kan ikke forudbetales

Tilmelding senest onsdag 1. juni 2016

Tilmeld dig Træf Han Herred her

Scroll to Top