Af Maria Rehling Refer
Per Toft Nors Nielsen døde 1. april 2026, 92 år gammel. 10. april blev han begravet fra Kollerup Kirke og stedt til hvile i familiegravstedet på Kollerup Kirkegård.
Per Nors blev født 3. januar 1934 som femte generation på slægtsgården Toftegaarden i Kollerup. Gården var opført af Per Nors’ tipoldefar i 1797 og gik i arv til hans oldefar, som nyopførte den i 1863. Den gik igen i arv til Pers farfar i 1887, til hans far i 1919 og til ham selv som sidste led i 1965. Da Per ikke fik børn, er gården nu afhændet.
Mit bekendtskab med Per Nors kom til at betyde meget for mig, til trods for at han var en relativ fjern slægtning for mig. Han var min fars, Vagn Frederiksens, fætter, idet Pers far, Jens Nors Nielsen, var bror til min farmor, Minna.
Min interesse for min fars slægt, altid omtalt som »Kollerup-familien«, blev genvakt, da jeg arvede min farmors »Minnas barnebreve«. De gav et levende indtryk af livet på Toftegaarden omkring år 1900, og jeg skrev en artikel om dem i Han Herred Bogen 2022.
Da jeg deltog i bogreceptionen i Brovst, besøgte jeg selvfølgelig Per Nors på slægtsgården, og det blev et bevægende gensyn. Toftegaarden stod jo fuldstændig, som jeg huskede den, da jeg var på besøg som barn i 1950’erne og 60’erne. Allerede dengang stod gården for mig som et museum, og siden blev intet fjernet! Rokken og vuggen stod, hvor de altid havde stået, og vidnede om fortidens liv på gården.
Per var et utroligt varmt, imødekommende og levende menneske, og han fortalte gerne om slægten og om gårdens historie. Vi så sammen på gamle fotografier, og han viste mig de mange fine malerier malet af de kunstnere, som gennem tiden gæstede egnen.
Under besøget fik jeg kontakt til projekt »Kunsten i Han Herred«, og det førte til, at jeg skrev en artikel til Han Herred Bogen 2023 om kunstneren August Tørsleff, som under et besøg på egnen i 1902 faldt for min farmor, den da niårige Minna, som han tegnede et yndigt portræt af – dvs. han tegnede to, hvoraf det ene nu er i min varetægt, mens det andet befinder sig på Skagens Museum. Jeg besøgte igen Per Nors i forbindelse med bogreceptionen, og vi havde et dejligt gensyn, hvor han beredvilligt berettede familiehistorier med et glimt i øjet, og vi fik set Kollerup Kirke og kirkegården med familiegravstedet.
I 2024 skrev jeg endnu en artikel til Han Herred Bogen, nu om min farmor, Minna, og min mormor, Ella, som blev bundet sammen af kunstneren Emma Kongsbøll. Hun kom gennem mange år på Kollerup-egnen og malede – ikke mindst ved Grønnestrand – og flere af hendes malerier hang på gården.
Dette år havde jeg ikke mulighed for at komme til bogreceptionen, men jeg beholdt kontakten til Per Nors. Jeg ringede til ham af og til – og altid til hans fødselsdag, som han gik meget op i. Han mente jo, at hver generation fra hans oldefar, farfar, far blev forøget med 10 år, så han ville blive tæt på 100! Sådan gik det ikke helt. Det sidste år boede han i trygge rammer på plejehjemmet Solgården og var frisk til det sidste. Men måske var livet ikke helt det samme, efter han flyttede fra gården, som var en del af hans dna. Han holdt sin 92-års fødselsdag 3. januar i år med pomp og pragt, men da han blev ramt af lungebetændelse, gav kroppen op.
Jeg har forstået, at gården og jorden er kommet i gode hænder, hvilket Per Nors var tilfreds med. Og jeg véd, at den nærmeste familie tager hånd om det af indboet, som havde affektions- og historisk værdi. Inden sin død donerede Per selv tre af malerierne, som hang på gården, til »Kunsten i Han Herred«, så de kan komme lokalbefolkningen til gavn. De var en del af årets påskeudstilling på Bonderup Station.
Jeg vil selv savne at høre Pers Nors’ stemme i telefonen, men jeg trøster mig med, at han nu ligger på Kollerup Kirkegård med de hedengangne familiemedlemmer, som han var så tæt forbundet med.
De bedste hilsner til alle fra Maria
Maria Rehling Refer
Hauchsvej 20, Frederiksberg C
10. april 2026
I Han Herred Bogen 2027, som udkommer i november i år, kan du glæde dig at læse mere om Toftegaardens spændende historie.