Aagaard Hovedgaard (også kaldet Gammel Aagaard), som ligger nærmest hovedvejskrydset, blev bygget af Hviid-familien ca. 1750 og erstattede de tidligere udgaver af den gamle middelalderborg.
I 1848 blev Aagaard overtaget af jægermester C.E. Roulund, som solgte de sidste fæstegårde fra, hvorved Aagaard ophørte med at være herregård.
Roulund var en initiativrig og fremsynet mand, der også tog aktiv del i udviklingen af lokalsamfundet. Således var han i 1857 medstifter af Han Herreds Landboforening og i 1858 af Han Herreders Sparekasse, som var landets første sparekasse uden for de større byer for at hjælpe de små i samfundet til økonomisk tryghed.
Det var også Roulund, der plantede lystskoven, som i dag er tilgængelig for publikum ad en afmærket sti. Ruten passerer forbi en mindesten, der fortæller, at Roulund plantede skoven i 1859.
I årene omkring 1890 var Aagaard hjemsted for en deling af »De Blå Gendarmer«, som var datidens skatteopkrævere og statspoliti. »Gendarmhuset« lå ud for indkørslen til Gammel Aagaard.
Aagaard var langt ind i 1900-tallet et selvforsynende samfund med både mejeri og smedje og et stort folkehold.
I 1916 blev Aagaard delt, så avlsgården mod øst blev en selvstændig gård – ofte kaldet Ny Aagaard – med stuehus fra 1918.