Kirkeklokken, der om søndagen ringer til gudstjeneste i Lild Strand Kirke, er fra en tid, hvor næppe nogen forestillede sig, at den skulle komme til at ringe netop her.
Klokken er fra 1764 – og kirkebygningen er oprindelig et redningshus fra 1886 – men den blev hentet hertil fra Lild sognekirke, hvor den en tid lang var sat til side, fordi den havde slået en revne. Og palmesøndag 2. april 1950 brød dens spinkle klang for første gang lyden af havets rullen mod land. Lild Strand havde fået sin egen kirke, 67 år efter at Poul Græsbøll som første fisker havde slået sig ned, ladet Strandgaarden opføre og dermed grundlagt et nyt havbosamfund.
Historien om kirken ved havet er på mange måder interessant. Og speciel, fordi så mange stadig husker omstændighederne ganske tydeligt. Fiskerlejets indbyggere med deres 12 både havde en lille mils vej til sognekirken oppe på Bjerget, og bebyggelsen havde nu mere end et halvt århundrede på bagen med støt voksende indbyggertal, så hvorfor ikke få sin egen kirke?
Sognepræst J.P. Christensen havde allerede i nogen tid holdt gudstjenester i skolen et par gange hver måned, men lokalerne kunne knap rumme de mange gudstjenestesøgende i årene under besættelsen. I 1944 nedsattes et udvalg til at arbejde med tanken om at ombygge det gamle redningshus, der blev til overs ved motorbådens ankomst i 1928 – med nyt bådhus tættere havstokken til følge. En tid var den nedlagte redningsstation oplagringssted, senere overtog lærer Lynge, Lild Skole, bygningen til privat ejendom. Han afstod huset i 1946 for den sum af 3.000 kr. efter biskoppens og den kongelige bygningsinspektørs besigtigelse.
Lild Strands egen enelærer, Johs. Tinge, gik i spidsen for udvalget, som i øvrigt bestod af sognepræsten, fisker Søren Sørensen, fiskemodtager Jens Thomsen og klitplantør Sand. I 1947 blev der afsat 18.200 kr. på statens finanslov til formålet, hvorefter der lokalt arbejdedes med ildhu for at bringe omkring et lige så stort beløb til veje ved husstandsindsamlinger, basarer og lignende. Til sidst manglede der blot 5.000 kr. Disse penge blev så godt og vel skaffet søndagene før indvielsen ved kollekter i samtlige kirker i det daværende Thisted Amt. Slutbeløbet blev helt nøjagtig 40.079,49 kr. – eller 10.000 kr. mere, end arkitekt Jens Foged fra Thisted nogle år forinden havde beregnet.
Arkitekten havde god fornemmelse for kirkens helt særegne placering og baggrund og holdt byggeriet så enkelt som muligt – såvel i det ydre som det indre. Et østvendt kor og et våbenhus mod syd blev føjet til. Et spir, som beboerne egentlig havde tænkt sig, blev pure afvist af Foged – et lille kors på tagryggen var alt, der behøvedes for at markere stedets formål, og spiret ville jo blot fordyre hele projektet!
Kirkeklokken, arven inde fra landet, blev ophængt i en stabel af solidt tømmer, der samtidig skulle fungere som sømærke. Begravelser skulle dog stadig forrettes på Lild Kirkegård.
Fisker Johannes Damsgaard (Godiksen) fra Kæret (nærmeste nabo til nuværende Bulbjerg Camping) skar et kirkeskib til ophængning i kirkerummet allerede ved indvielsen. Det blev til to-masteren »Dag«, som understreger den symbolik, der i forvejen er omkring den lille beskedne kirke i klitten: Gudshuset, der er den trygge båd for menighedens sejlads gennem livet frem mod den himmelske strand.
De første halve år efter, at biskop Smith fra Aalborg havde indviet kirken i den treenige Guds navn, var kirkegangsprocenten henved 30. Hertil kom 2.000 besøgende fra ind- og udland, fremgår det af gæstebogen.
Denne artikel blev skrevet til NORDJYSKE i anledning af kirkens 50-års jubilæum søndag 2. april 2000.
Kilde: »Hannæs – Folk og Egn« af Ellen Amtoft Gregersen og Ingvard Jakobsen.
Efterskrift
I 2008, som var 125-året for den første bebyggelse i Lild Strand (1883), blev der opsat et nyt alterkrucifiks af kunstneren Niels Helledie. I 2011 fik kirken ny døbefont, formet som en skibsstævn i et eksemplar af stenarten øjegnejs, som er fundet i en grusgrav ved Bjerget. Værket er skabt af kunstneren Jørgen Glud, der også står bag skulpturen »Stenbider« ved kirkens gavl (fra 2001), og døbefonten blev forsynet med en fod, lavet af egeplanker fra en gammel skibskøl. Derved er døbefonten flytbar ved for eksempel vielser i den lille kirke.