Den første landsparekasse i Jylland

Det gamle posthus, Østergade 3, Fjerritslev, som i 1925 blev afløst af mejeribygningerne, var Han Herreders Sparekasses første hjemsted.

Det gamle posthus, Østergade 3, Fjerritslev, som i 1925 blev afløst af mejeribygningerne, var Han Herreders Sparekasses første hjemsted.

Af Ejgil Bodilsen

Sørgelig forfatning

Statsbankerotten i 1813 trak dybe spor efter sig, og landets pengevæsen var i en sørgelig forfatning de næste 30 år. Ikke mindst i Han Herred, hvis magre og dårligt udnyttede jorder i høj grad kaldte på effektivisering og organisering af indsatsen.

Samtidig skal man huske på, at loven ikke gav mulighed for frit næringsliv, så handel og håndværk var koncentreret om købstæderne.

I 1828 gav amtsforvalter Brinck-Seidelin, Hjørring, denne karakteristik af Han Herrederne:

»Mangel paa Penge er baade hos den større og mindre Landmand Hindring for Jordbrugets Forbedring, hvad enten han vil forbedre eller forøge sin Besætning, antage flere Folk, undvære en Kornafgrøde for med Brak at rense sin Mark o.s.v. Denne Hindring vilde hæves, naar et Fond blev etableret, hvoraf Landmanden kunde laane den første Drifts- eller Inventarie-Kapital.«

Småkårsfolk var henvist til at låne penge hos proprietærer og godsejere, og fik de endelig sparet lidt sammen, var det med at få skillingerne gemt af vejen i strømpeskafter, under gulvbrædderne eller på kistebunden.

Men desværre nåede ikke nær alle penge så langt, inden de blev omsat i brændevin – så der var al mulig grund til at se sig om efter en måde at afhjælpe armoden på og vænne menigmand til at tænke lidt længere end dagen i dag.

»Hvis Tiden er dig gunstig,
da fremad, tænk og spar!
Skal trange Dage komme,
da ”godt”, Du sparet har!« 

Øster og Vesterhan Herredernes Spare- og Laanekasse

I by og på land rundt om i Danmark var der efterhånden opstået 55 sparekasser, men endnu i 1850’erne var der overhovedet ingen oprettet på landet i Jylland. Og bemærkelsesværdigt er det, at købstæderne Løgstør og Nibe først fik deres sparekasse i 1865 og 1866.

Derfor var det lidt af en pionérindsats, da proprietærerne Roulund på Aagaard, Schrøder på Kokkedal, von Eyben på Sofiedal, Westergaard på Fjerritslev Vestergaard og Sønderstrup på Sønderstrupgaard gik sammen med købmand Christensen i Haverslev om at gøre tilværelsen tåleligere for Han Herreds jævne befolkning.

Det skete pr. 1. januar 1858 med oprettelsen af Øster og Vesterhan Herredernes Spare- og Laanekasse, hvis formål var »ved Hjælp heraf at virke hen til Lettelse og Befordring af Pengeomsætningen i Han Herrederne ved at modtage Penge til Forrentning og frugbargøre dem«.

Nyt knudepunkt

Den senere jægermester Roulund blev formand, og postekspeditør J.H. Poulsen i Fjerritslev blev valgt som kasserer og bogholder, hvorfor sparekassens første adresse selvfølgelig blev det oprindelige posthus, som Poulsen et par år forinden havde opført over for kroen, fornemt tilbagetrukket fra den nuværende Østergade. Poulsen var tidligere ejer af kroen og indtog en betydningsfuld plads i lokalsamfundet.

Konstellationen af kro, posthus og sparekasse udgjorde et nyt knudepunkt på egnen, idet postdiligencen fra Aalborg, Thisted og Aggersund holdt ind her, og i virkeligheden blev sparekassen således medvirkende til, at der 40 år senere kunne blomstre en driftig by op omkring den nyanlagte jernbane.

400 rigsdaler første dag

På åbningsdagen lørdag 2. januar 1858 modtog og udlånte sparekassen de første 400 rigsdaler, og der blev hurtigt rift om at få del i de 10.915 rigsdaler – svarende til 20.840 kr. – som blev indskudt i løbet af det første regnskabsår.

I løbet af 1858 blev der oprettet 60 konti til 4 pct. i indlånsrente. Pengene blev derefter udlånt til 8 pct., men da der dengang ikke var de helt store udgifter til lønninger og administration, blev udlånsrenten allerede efter de første par år nedsat til 5 ½ pct. De første tre år udlåntes udelukkende mod kaution, hvorefter det blev almindeligt at sikre sig med prioritet i låntagerens ejendom.

I løbet af 10 år nåede sparekassen de første 125.000 rigsdaler i indskudskapital, og derefter gik det hastigt frem – efterhånden med kroner og øre som møntenhed.

Befolkningsudviklingen i Han Herred var meget stærk i slutningen af 1800-tallet, selvfølgelig i de nye stationsbyer som Fjerritslev og Brovst, men også i landsogne som Klim og Tranum, hvor mange nybyggere slog sig ned på de vidtstrakte kær- og englodder. Mange af disse små landbrug overlevede kun de første år ved sparekassens hjælp.

Trange år på Elmelund

I begyndelsen af 1877 fratrådte flere bestyrelsesmedlemmer af forskellige grunde, og samtidig opsagde postmester Poulsen stillingen som bogholder og kasserer. Så 11. maj 1877 måtte sparekassen flytte over gaden og fik en kort overgang adresse på Fjerritslev Kro. Proprietær B.M. Hasselbalch på Aalegaard blev konstitueret forretningsfører, indtil herredsfuldmægtig L.P. Svendsen, Skerping, blev ansat i stillingen 11. november samme år.

Svendsen turde dog ikke løbe nogen risiko ved at give afkald på sit embede ved herredskontoret på Skerpinggaard, hvorfor sparekassen flyttede til hans privatbolig i Elmelund. Kettrup havde jo dengang stadig status som herredssogn med herredsfoged, læge og apotek, så flytningen nogle få kilometer syd for Fjerritslev burde ikke være nogen større hindring for sparekassens drift.

Imidlertid indtrådte der sidst i 1870’erne nogle kritiske år med misvækst i landbruget. Mange sparere trak deres indskud ud, og der florerede en del långivning mand og mand imellem. Det betød en drastisk nedgang i indskudskapitalen fra 406.574 kr. til 129.325 kr. i årene 1878-79, og det varede 10 år, før tingene var helt på fode igen.

Tilbage til Fjerritslev

Bogholder Svendsen, der i mellemtiden var blevet sagfører, flyttede i 1901 til København, og hans kompagnon Rud. Lassen overtog hvervet som kasserer og bogholder fra 1. april samme år.

På grund af jernbanens fremkomst i 1897 var Kettrup nu under afvikling, og Fjerritslev var det eneste rigtige sted at placere sparekassen, som efterhånden havde fået konkurrenter til både øst og vest. De første tre år lejedes lokaler i apotekets bygning, hvor Fjerritslev Adresseavis også havde sin redaktion, indtil en flot, ny bygning stod færdig i Søndergade til indvielse 1. oktober 1904. Pris 29.042 kr. og 76 øre inklusive byggegrund og have.

Bygningen i Søndergade 11 går stadig under navnet »Sparekassen«, selv om det nu er mere end 30 år siden, huset fungerede som sådan. Pladsen blev nemlig for trang, og en udbygning kunne ikke realiseres, så i 1967 erhvervede Han Herreders Sparekasse to ejendomme i Østergade foruden grunden på hjørnet af Dalgasgade med henblik på at bygge nyt hovedkontor.

12. juni 1971 indviedes så den gule bygning, som fra efteråret 1992, da fusionen med Fjerritslev Bank var vel gennemført, blev hovedsæde for Egnsbank Han Herred.

 

Denne artikel er skrevet til Egnsbank Han Herreds aktionærblad 2002 i anledning af 10-året for fusionen mellem Han Herreders Sparekasse og Fjerritslev Bank.

Efterskrift

Egnsbank Han Herred skiftede i 2005 navn til ebh bank, men fik kun en kort levetid under det nye navn og logo, idet banken krakkede i efteråret 2008 og siden blev afviklet af Finansiel Stabilitet.

Se de vigtigste årstal i historien om Han Herreders Sparekasse og Fjerritslev Bank (senere Egnsbank Han Herred og ebh bank)