Brovst får et sygehus i 1892 og jernbanen kommer i 1897, to store ting der var med til at løfte byen ind i den moderne tidsalder.
Jernbanen satte skub i den sløve vækst der havde præget 1800tallet. Der kom fut i landbrug, handel, og industri. På skulpturen ser man den unge købmand Niels Valdemar Terndrup gengivet i relief sammen med en proprietær fra Lunde.
Han åbnede sin forretning i stationsbyen der vokser frem mellem jernbanestationen og landevejen.
En anden der nød godt af jernbanen var en af Brovsts store originaler; Bette Lambert. Han blev født i 1877.
Han havde sin storhedstid i 1930erne og 40erne hvor han med en model af det virkelige tog, rejste rundt med jernbanerne. Efter endt demonstration af sit modeltog lod han ”hatten gå rundt”. Hatten var en konduktørkasket. Efter krigen var tiderne for Lamberts modeltog slut. Nogle mente at han havde haft et lidt for tæt forretningsmæssigt forhold til tyskerne idet at han flittigt havde haft visninger for tyske soldater. Han måtte aflevere sin konduktørkasket og det var slut med at køre gratis.
På det første sygehus var epidemiafdelingen lige så stor som det øvrige hospital. Tuberkulose, tyfus, difteri og skarlagensfeber optrådte i perioder nærmest epidemisk.
På Brovst lokalhistoriske arkiv findes et fotoalbum som har tilhørt oversygeplejerske Frk. Magdalene Nielsen. Hun blev ansat i 1908 på sygehuset, og var her hele sit liv. Der var ingen fast arbejdstid og arbejdet må have kræver en stor portion idealisme.
Magdalene Nielsens fotoalbum er rørende. Det indeholder mange billeder af personer fra Magdalenes liv; venner, bekendte, voksne og børn, og af Magdalene selv, på sygehuset og i fritiden.
Det er et fantastisk billede af Magdalene Nielsen, med to nyfødte tvillinger på armen, som blev brugt som model for hovedfiguren på denne skulptur.