Det nystiftede Fjerritslev Bueskyttelaug mødes hver søndag på Ørebroskolen til bl.a. »Palnatoke-skydning«, »hattrick-skydning« og »clout-shooting«
Hver søndag formiddag mødes otte lokale bueskytter på Ørebroskolen. Her skydes med bue og pil efter årtusindgamle principper, om end den traditionelle træbue i dag er erstattet af en kombination af træ og fiber.
– Vel drejer det sig om konkurrence, men den er ikke så skarp, at der ikke bliver plads til godmodigt drilleri, og vi er faktisk gode til at hjælpe hinanden, fortæller Arne Sørensen og Bent Gammelgaard, som begge er aktive i Fjerritslev Bueskyttelaug.
– Det handler meget om socialt samvær, og der er altid plads til at drikke en kop kaffe sammen, indskyder Arne.
Bueskydning var oprindelig en færdighed, der var nødvendig for krigere og jægere. På et tidspunkt i de foregående århundreder blev bue og pil til en mondæn interesse for rigmænd, men nu er det blevet en sport for alle og enhver, fastslår de to lokale amatørskytter.
Udløber af skytteforening
Fjerritslev Bueskyttelaug så dagens lys i 2013. Forinden havde bueskytterne hjemme i Vester Han Herreds Skytteforening, hvor pistolbanen i Udklit dannede ramme om aktiviteterne.
Da behovet for en større bane, samt muligheden for at skyde indendørs, var stort, indvilgede skytteforeningen i at afhænde buer, pile og andet udstyr til det nystiftede laug, som ifølge Arne og Bent mere har karakter af et interessefællesskab end en egentlig forening.
I afsøgningen af mulighederne for et fast tilholdssted faldt valget på Ørebroskolen, hvor der er mulighed for at udfolde sig såvel udendørs som indendørs.
– Vi har fået formidable vilkår på Ørebroskolen. Eksempelvis låner vi pedellens traktor og trailer til at transportere de tunge skiver på.
For at skyde med bue og pil inden døre har lauget måttet investere i et såkaldt pilefang, som er indkøbt med støtte fra Jammerbugt Kommune, ligesom kommunen dækkede udgifterne til et åbent hus-arrangement 12. oktober.
– Lauget er altid åbent for nye medlemmer. Vi har tre buer, som interesserede kan prøve gratis, før man investerer et sted mellem 1.000 og 2.500 kroner på at få sin egen.
Historiske discipliner
De lokale bueskytter benytter sig af langbuer og såkaldte recurve-buer og sender pilene af sted som »instinktiv skydning«, dvs. uden sigtemidler. Da bueskydning i lighed med golf benytter sig af engelske termer, måles distancerne i 18, 24 og 36 yards.
– En gang imellem foretager vi også historisk skydning, eksempelvis »Palnatoke-skydning«, fortæller den historieinteresserede Bent Gammelgaard med henvisning til sagnhelten, som af Harald Blåtand blev udfordret til at skyde et æble af sin søns hoved.
I den historiske afdeling forsøger man sig også med »hattrick-skydning«, hvis oprindelse går tilbage til middelalderen, hvor man satte tre hatte op på pinde og skød til måls efter dem. Begrebet »hattrick« i fodbold er i øvrigt lånt fra denne disciplin.
Endelig er der »clout-shooting«, en langdistance-skydning på eksempelvis 150 meter, hvor man lægger plastbånd ud på jorden som »skydeskive«.
Fynsk greve genoplivede sporten
– De buer, vi skyder med, kan række 200-300 meter. Man måler styrken i pund, efter hvor meget der skal trækkes tilbage i buestrengen, før pilen sendes af sted. For mænds vedkommende drejer det sig ofte om 35-45 pund, mens det for kvinderne er 25-35 punds buer.
Bent Gammelgaard, der har gravet dybt i bueskydningens historie, fortæller, at man finder spor af denne ældgamle jagtform på spanske hulemalerier fra 25.000 år f.Kr. På Nationalmuseet i København har man en 9.000 år gammel elmetræsbue, der er fundet i Holmegaards Mose på Sjælland, og i øvrigt er der bueskytter afbildet på guldhornene, som stammer fra 400-450 år e.Kr.
Det ældste danske bueskyttelaug blev etableret på Herlufsholm i 1804, men det var den jagtkyndige greve Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille (1905-85), Egeskov Gods, der for alvor lancerede sporten i Danmark i 1930’erne. Sammen med en lokal snedker ved navn Svend Jørgensen fik han fremstillet nogle elmetræsbuer af meget høj kvalitet.
Bent Gammelgaard er faktisk ejer af en original – om end beskadiget – »Svend Jørgensen«, og selv har han fremstillet sig en kopi.
Artikel fra Magasinet NORD november 2014, udgivet af NORDJYSKE Medier