Han Herred Mål

Introduktion til »Ordsamling for egnssprogene i Han Herred«

han-herred-maal-logo

Foreningen Han Herred Mål har siden 2004 arbejdet med en »Ordsamling over egnssprogene i Han Herred«. Idéen til denne kom dels ved inspirerende møder med de to sønderjyske dialektforeninger »Alsingergildet« og »Sønderjysk Forening«, dels ved Arne Espegaards store »Vendsysselsk Ordbog«, som i øvrigt medtager Øster Han Herred, der er regnet med til Vendsyssel.

Se ordsamlingen her (foreligger som pdf – søg i ordsamlingen ved hjælp af ctrl-F, hvorefter der åbnes et søgefelt i øverste højre hjørne)

Han Herred ligger i området mellem Thysyssel og Vendsyssel, nærmere betegnet området fra og med Hannæs i vest til og med Tranum-Arentsminde-Øland i øst.

Syslerne er middelalderlige, mest jyske administrative landopdelinger, hver bestående af en række herreder. De havde både verdslig og kirkelig funktion. Han Herred har af uvisse grunde opretholdt en vis uafhængighed, selv om herredet både har hørt helt til Thysyssel og været delt mellem de to sysler i et Vester og et Øster Han Herred.

Egnssproget i herredet skifter i områderne fra vest til øst. I vest minder det om thymål og i øst tilsvarende om vendelbomål. Men i Thy og i Vendsyssel, som overalt i Danmark, ændres sproget gradvis fra sogn til sogn. Der skal enten geografiske grænser eller landegrænser til for at skabe markante forskelle i sproget. En rejse fra Sjælland til Fyn og fra Fyn til Jylland vil vise det geografiske aspekt. En tur fra Jylland til Sønderjylland viser landegrænseaspektet. Det sidste skyldes, at Sønderjylland var tysk område fra 1864 og indtil 1920, men det spiller nok også en rolle, at Sønderjylland i ældre tid udgjorde en del af de slesvig-holstenske hertugdømmer. Disse sprogforskelle antyder, hvor sejlivede egnssprogene er.

Da der ikke er et helt ensartet sprog inden for større områder i Danmark (Jylland, Fyn, Sjælland), bliver det en beslutningssag, hvor grænserne går mellem egnssprog. Folk i Han Herred har gennem tiden følt, at de var deres egne – altså hverken thyboer eller vendelboer. Det er egentlig derfor, vi taler om et Han Herred Mål.

En gruppe på seks-syv mennesker besluttede i 2004 at ville lave en ordsamling for Han Herred. De medvirkende er skiftet lidt med tiden. Der har været mange tanker om, hvordan ordsamlingen skulle være: dansk-egnsmål alene, evt. også med egnsmål-dansk, at nøjes med de mest særprægede ord eller tage alt med, at nøjes med grundformer af ord eller også at tage bøjninger med, at belyse ordenes anvendelse med sætninger eller blot medtage ordene o.l.

Vi har valgt følgende begrænsninger i vort sprogarbejde:

Udgangspunktet er det danske sprog efter Politikens NUDANSK ORDBOG. Efter skøn har vi udelukket en stor mængde fremmedord. I arbejdsdokumentet er der en del ord, som er lidet anvendt i egnsmålene. De er mærket med # som tegn på, at de i den endelige udgave af Ordsamlingen enten vil blive slettet eller erstattet af andre egnsmålsord. Alle begreber er jo kendt alle steder, men tit kaldes de noget andet.

Med indgang alene fra rigsmål til Han Herred Mål at beskrive ordene i tre udgaver, nemlig:

  • Hannæsmål, syd og nord
  • Vester Han
  • Øster Han

Se i »Forord« angående landopdelingen.

Vi har valgt at tage lidt grammatik med, se nærmere om dette under »Grammatik« i Ordsamlingen.

Vi har, hvor det skønnedes nyttigt, tilføjet beskrivende sætninger. Dette sidste, fordi vi gerne ville fange sprogets sjæl.

Vi har skønnet, at det lettest læsbare udtalemæssigt er at benytte de almindelige latinske bogstaver. Imidlertid giver det for snævre muligheder for de mange finurligheder, som findes i udtalen, så vi har været nødt til at tilføje et mindre antal særegenheder. Disse er efter bedste evne forklaret i indledningen.

Set i bakspejlet har det overrasket os sprogamatører, hvor omfattende sprog er, og hvor lang tid det tager at arbejde sig gennem enkelthederne. Men ret beset skal et sprog jo også kunne beskrive det hele, rub og stub. Det gælder alt, hvad vi kan opfatte med sanserne, og alt, hvad der kan tænkes i alle mulige sammenhænge. Og alt dette skal alle sprog omfatte, og gør det! Næppe mange gør sig dette klart.

Sprog er et forbløffende alsidigt værktøj, som er dybt sammenflettet med det menneskelige tankesæt. Selv om de »store« sprog siden langt tilbage er nedfældet på skrift, så er det egentlige sæde for sproget den menneskelige hjerne. Hjerner sidder i dødelige væsner. Mens disse er levende, er hjernerne dynamiske. Alt dette gør sprog til en foranderlig størrelse. Hvis et sprog mister en tilstrækkelig stor basis, så ender det med kun at sidde i gamle hoveder, som en dag udstøder deres sidste suk. Og så er det levende sprog forsvundet. Det kan man begræde, men der er ikke meget at gøre ved det. Én af tingene er det lidt fattige: at lave en ordsamling, som vi gør.

Vi har valgt nu at lægge vort arbejde på nettet. Der er her i begyndelsen af 2016 stadig langt til, at vort arbejde er færdigt, men ved at vort arbejdsdokument ligger på nettet, vil folk jo kunne bruge det, og det er vigtigt for os. Vi vil med passende mellemrum, f. eks. kvartalsvis, opdatere med den seneste arbejdsstatus.

Med disse ord vil vi fra Ordsamlingsgruppen i Han Herred Mål lægge vort arbejde frem i håbet om, at folk vil se på og benytte denne enestående kulturarv fra Han Herred.

Se ordsamlingen her (foreligger som pdf – søg i ordsamlingen ved hjælp af ctrl-F, hvorefter der åbnes et søgefelt i øverste højre hjørne)

Med hilsen fra de nuværende i arbejdet
Børge Olesen, Christian Møller, Egon Persson, Frode Jensen, Jytte Vad og Søren Vibe

Tidligere medarbejdere er: Anders Jørn Brander, Agnes Buhl og Linda Dyrby Pedersen

I 2010 udgav foreningen Han Herred Mål sin første bog med titlen »Ja, hwans æ dialegt?«. Bogen rummer et væld af historier, digte og kulturhistoriske beskrivelser.

I 2010 udgav foreningen Han Herred Mål sin første bog med titlen »Ja, hwans æ dialegt?«. Bogen rummer et væld af historier, digte og kulturhistoriske beskrivelser.