Om min bedstefar, skomager Lars Peter Larsen i Brovst

Om min bedstefar, skomager Lars Peter Larsen i Brovst

Af Karen Danhøj

Hvert sogn har sine personligheder, og Brovst er absolut ingen undtagelse, hvilket Han Herred Bogen ofte har lagt sider til.

Denne gang stifter vi bekendtskab med skomager Larsen, som nærmest blev en institution i stationsbyen, efter at han var begyndt under beskedne kår i Gammel Brovst før jernbanens tid i 1897. Skomageren var en alsidig mand, der også lærte sig barberfaget, og det var ham, der i 1932 byggede Damhuset, som med sit bindingsværk og sin idylliske beliggenhed i Faldborggade blev et yndet motiv for fotografer. L.P. Larsen var også aktiv afholdsmand, men først og sidst var han et friluftsmenneske, som cyklede langt efter oldboys-gymnastikopvisninger og nød at tage turen til Tranum Strand, hvor han både badede og sejlede i kajak. Omkring 80-års dagen i 1949 blev han inviteret over til en optagelse i Radiohuset med den kendte Kaptajn Jespersen, som dengang stod for herregymnastikken hver morgen kl. 7.30.

Det er barnebarnet Karen Danhøj, født Olesen, der tager os med ind i skomagerens spændende univers.

Karen Danhøjs mor, Johanne Olesen, udarbejdede en flot og omfattende scrapbog om skomagerfamilien, hvorfra billederne til artiklen i Han Herred Bogen 2015 er hentet. Her er flere af de fine billeder, som ikke fandt plads i bogen.

Scroll to Top