Baggrund
Danmark var plaget af stor indre uro. Det hele kulminerede i 1441, hvor de nordjyske bønder gjorde oprør.
Det gik ud over både adelen og kirken. Bønderne blev ledet af adelsmanden Henrik Tagesen Reventlow, som var tilhænger af den nyligt afsatte Kong Erik af Pommeren.
Bønderne tog på plyndringstogter både syd og nord for Limfjorden. De forskansede sig herefter bag en tredobbelt vognborg ved Husby Hole og Sankt Jørgens Bjerg.
3. maj 1441 gjorde bondehæren et kraftigt udfald mod adelens højborg, Aagaard. Bønderne satte ild til gården, og herremand Niels Pedersen Gyldenstjerne måtte i al hast flygte – »kun med en stav i hånden«.
Anført af herremanden og bondeplageren Eske Brok forsøgte en hær af adelsmænd at slå oprøret ned. Men bondehæren anede uråd og dækkede holen (hulvejen) ved Husby med grene og mos. Herremandens ryttere red i fælden og blev hugget ned. Selv blev Eske Brok hugget i småstykker. Til spot og spe blev dele af hans krop sendt rundt til alle de nordjyske herreder.
Den nyudnævnte Kong Kristoffer af Bayern gik nu personligt ind i kampen for at gøre en ende på bondeoprøret. Tredje pinsedag, 6. juni 1441, satte kongen og hans hær over Limfjorden og tog opstilling på markerne omkring bøndernes vognborg ved Sankt Jørgens Bjerg.
Kongen tilbød først bønderne frit lejde til at drage hjem. De fleste benyttede sig af tilbuddet, men vendelboerne og hanboerne blev tilbage.
8. juni 1441 satte det afgørende angreb ind, og led et sviende nederlag. Flere tusinde bønder måtte lade livet, herunder anfører Henrik Tagesen Reventlow.
Som tydeligt bevis for de historiske kendsgerninger fandt man i årtierne omkring 1900 store mængder skeletrester under pløjning og udgravning i omegnen. Således kan gården Gravensgaard meget vel have navn efter en af datidens massegrave.
De nordjyske bondeoprør var endelig slået ned. I hvert fald i denne omgang! Knap hundrede år senere, i 1534, gik det igen løs, denne gang anført af Skipper Clement fra Birkelse.
Mindesten og festplads
Granitsten er til minde om bondeoprøret i 1441, hvor slaget mellem bondehæren og Kristoffer af Bayern stod.
Stenen blev 500 år efter rejst på det højeste punkt lige over hulvejen og indviet ved en folkefest efter afslutningen på den tyske besættelse i 1945.
Pladsen omkring mindestenen blev siden hjemsted for adskillige folkelige møder. En talerstol, ligeledes af sten, vækker minder om dette.
I dag holder Kettrup-Gøttrup sogne friluftsgudstjeneste i Husby Hole hvert år.
Der er gode vandrestier afmærket med pile rundt i området.
På Jammerbugt Turistbureau / Fjerritslev fås en brochure over Husby Hole-området.
Billedbog om bondeoprøret
Læs også bogen »Slaget ved Sankt Jørgens Bjerg« med tegninger af Poul Eje og tekst af Ejgil Bodilsen.
Pris kr. 150,- smukt indbundet i lærredsbind.
Fås hos boghandleren eller Fjerritslev Tryk, telefon 98 21 22 00.
Folkevisen om slaget ved Husby Hole
De bønder, de samled dennom i skare
både over mark og hede;
de kejsede dem en høvedsmand,
Henrik Tagesen mon han hedde.
De red frem for Olborg Sund,
frem ad de hule veje;
for da red deres høvedmænd tre,
de måtte vel klæde en stejle.
De red frem ad Agersbro,
frem ad Agersborg-by:
de satte ild på kongens gård,
det stod så højt i sky.
Det var Henrik Tagesen,
så sig op til sky:
“Nu da rømmer de morsing’
og så de forrædere af Thy”.
Først da rømmer de morsing’
og så de forrædere af Thy;
efter da stod de vendelboer,
de ville ikke fly.
Efter stod de vendelboer,
de ville ikke fly;
så bygged de dem en vognborg,
derfor lod de deres liv.