Vejlerne – Nordeuropas største vildtfuglereservat

Vejlernes Naturcenter. Foto: Mattias Bodilsen

Vejlernes Naturcenter. Foto: Mattias Bodilsen

Vejlerne er et fantastisk naturområde, som hvert år besøges af et stort antal fugleentusiaster, udstyret med avancerede kikkerter, fra både ind- og udland. Her i Nordeuropas største vildtfuglereservat, som omfatter op mod 6.000 hektar, er der nemlig rige muligheder for at udforske ynglende og rastende vandfugle, dels fra grøftesporet langs hovedvej A11, dels fra de mange fugletårne og -skjul, som er etableret siden Aage V. Jensen Naturfonds overtagelse af Vejlerne i 1993.

Ornitologer har i disse storslåede omgivelser registreret over 300 fuglearter, hvoraf 130 arter har ynglet i reservatet. Mere end 10 arter har Vejlerne som deres vigtigste levested her i landet.

I Vejlernes Naturcenter midt på hovedvejsdæmningen er der en plancheudstilling, som giver et fint overblik over området og dets mangfoldige fugleliv, ligesom der er opsat kikkerter til brug for publikum.

Vejlerne består fra naturens side af en række vadesteder i Limfjorden, men før anlæggelsen af Bygholm-dæmningen kunne det ofte være med livet som indsats at tage turen tværs over især den flere kilometer brede Bygholm Vejle. I perioden 1866-1912 gjorde et engelsk konsortium et ambitiøst forsøg på at afvande området, og store mandskabsstyrker – herunder de såkaldte »børster« – blev tilkaldt til at udføre det hårde slid med grøftegravning og dæmningsarbejde. Projektet måtte dog opgives kort før første verdenskrig, og i stedet opstod et helt unikt naturområde.

Den hollandske vindmølle, der står ved vestsiden af Bygholm-dæmningen, blev i 1874 flyttet hertil over isen fra Vust.

Mange kulturhistoriske spor omkring Vejlerne

I gammel tid var der livlig trafik på Limfjorden, dels af fiskere og dels af handelsfolk, der fragtede deres varer rundt i fladbundede både, som kaldes kåge. En del af disse krejlerskippere boede i Øsløs, hvor du i Skippergade også finder husmandsdigteren Johan Skjoldborgs barndomshjem, som er indrettet til museum. På sine gamle dage boede Skjoldborg i æresbolig på bakken i Løgstør, hvorfra han kunne se hjem til sit elskede Hannæsland.

Hannæs var oprindelig en halvø som et »næs« til Han Herred, og det strækker sig fra færgestedet ved Feggesund op over Vesløs og Frøstrup til Bulbjerg. Langs Tømmerbyvej mellem de to tidligere stationsbyer er banestrækningen omdannet til cykelsti, og undervejs kan du også besøge den store vikingegravplads i Højstrup.

I Langvad ved Tømmerby Fjord ligger Kirsten Kjærs Museum, som åbnede i 1981 med henblik på at skabe et varigt hjem for den farverige kunstmalers store samling af især portrætter. Kirsten Kjær var født i Vester Thorup. Museet, der også omfatter arbejdende værksteder og en stor koncertsal, er ganske utraditionelt i hele sin opbygning og virksomhed, og du vil opleve et besøg som at være i en lille oase midt i den store natur.

I Frøstrup finder du Frøstrup Minilandsby, som i skala 1:10 er en tro kopi af stationsbyen, som den så ud fra 1904 til ca. 1920.

Våbennedkastninger og nedskydninger af fly under besættelsen

Mod slutningen af den tyske besættelse 1940-45 var de store, øde områder i Han Herred velegnede modtagepladser for våben, der blev nedkastet fra engelske fly til brug for modstandsbevægelsen rundt om i Jylland. Et af disse ubemærkede steder blev udpeget på Thorup Fjordholme, hvor der langs Alvejen er opsat en mindesten for modtagegruppen »Jarl«. Desværre blev nogle af de engelske fly skudt ned undervejs til nedkastningspladserne, og på Fjerritslev Kirkegård findes et gravsted for to faldne engelske flyvere.

Men allerede tidligt i besættelsesårene – 13. august 1940 – skete der nedskydninger af engelske krigsfly både øst og vest i Han Herred, og til erindring om seks RAF-soldater, der omkom i Tranum Klitplantage, er der i 2013 opsat nye mindesten ude i området.