Tingskoven og Aalegaard
– hvor oldtidens veje og kalendere dukker frem

Oldtidsvej ved Aalegaard. Foto: Mattias Bodilsen

Oldtidsvej ved Aalegaard. Foto: Mattias Bodilsen

Da Jylland i overgangen fra vikingetid til middelalder blev inddelt i herreder og kirkesogne, fandt man det meget passende at placere Han Herreds tingsted lige midt i det langstrakte herred med dets oprindeligt 22 sogne.

Herredstinget lå på Skræm Hede i det nuværende Tingskoven. Ved Søhøje nær hovedvejen i den vestlige del af skoven ses stadig en kreds af store sten, der markerer stedet, hvor der gennem århundreder holdtes ting hver mandag. Afgørelserne blev truffet af herredsfogeden i samråd med otte »stokkemænd«, der ligesom skriveren sad på »tingstokkene«, dvs. fire solide planker, som hvilede på fire store sten og dannede en firkant omkring pladsen, hvor den tiltalte og vidnerne stod.

Afgørelserne blev fra ca. 1600 indført i stadig bevarede tingbøger, men der findes også nedskrevne »tingsvidner«, der dokumenterer begivenheder helt tilbage til det store bondeoprør i 1441.

I 1688 blev tinget flyttet til Brøndum i Kollerup Sogn, derefter ca. 1780 til Fjerritslev og i begyndelsen af 1830’erne til Skerping. Men fra 1909 til nedlæggelsen af retskredsen i 2007 var Fjerritslev igen tingets hjemsted, hvor det smukke, gamle ting- og arresthus i Østergade 53 i dag er fredet.

Tingskoven er i privat eje, men det er tilladt at færdes overalt på veje og stier. Skovens nordøstlige del grænser op til Egebjerg Bakker, hvor der er en afmærket sti til en række fredede oldtidshøje. Herfra er der ikke langt til Janum Kjøt, som er en af Jyllands største vandreblokke, der er bragt hertil fra Norge i seneste istid.

Oldtidens spor dukker frem

I den sydvestlige del af Tingskoven finder du højen Andebjerg, hvor 13 store sten ligger i et velordnet system og meget vel kan være et af oldtidens kalendersystemer, som udforskes af fagfolk og amatører via den såkaldte arkæo-astronomi. I skoven findes også flere stensatte oldtidsbrønde.

Mellem Tingskoven og Fjerritslev ligger Aalegaard Skov, som i generationer har tilhørt familien Laumann Jørgensen. Einar Laumann Jørgensen, der var stærkt optaget af arkæo-astronomi, beskæftigede sig i over 40 år med at fremdrage oldtidens spor i såvel Tingskoven som Aalegaard Skov, og du har mulighed for at se de spændende resultater heraf ved at følge en afmærket rute omkring Aalegaard, som var hovedgård i Skræm Sogn.

Langs ruten kan du se spor efter Han Herreds gamle kongevej, en sol-årskalender, et solur, en årskalender, et vadested og en stensat oldtidsvej, der antagelig blev brugt som processionsvej mod solopgangen ved sommersolhverv. Der er få steder i Danmark, hvor sporene af jernalderens tidsregning og religiøse liv træder så tydeligt frem som her.

»Hvad udad tabtes, skal indad vindes!«

I århundreder lå området omkring Aalegaard og Tingskoven hen som hede, men i 1872 blev der sat gang i skovplantning, inspireret af Enrico Dalgas, der efter tabet af Sønderjylland i 1864 talte varmt for at opdyrke de danske heder. Fra denne pionértid stammer det berømte mundheld: »Hvad udad tabtes, skal indad vindes!«

På Fjerritslev Bryggeri- og Egnsmuseum findes den plov, som pionérerne brugte til opfuring før plantning af træer.