Han Herred – et enestående ørige i Stenalderhavet

Udsigt fra Nordbjerg – Han Herreds højeste punkt. Foto: Mattias Bodilsen

Udsigt fra Nordbjerg – Han Herreds højeste punkt. Foto: Mattias Bodilsen

Af Sigurd Christensen

Vandet stod højt, og landet lå seks meter lavere end nu i stenalderen for 6.000 år siden. Faktisk bestod Han Herred kun af en række mindre øer i havet, der strakte sig mod nord fra den nuværende Limfjord. Den store Fjerritslev-bakkeø, der dækkede området Fjerritslev-Svinkløv-Tranum-Brovst-Aggersund, stod med kridhvide skrivekridtklinter mod vest og nord.

Mod vest lå bakkeøerne Klim Bjerg, Thorup Kløv og Bulbjerg – øen med lysende klinter af limsten mod nord og vest. Det må have været et fantastisk smukt syn, der mødte vore forfædre, når de i aftensol sejlede ind mod øerne i deres små fartøjer.

Danmarks længste indlandskystskrænt

Fra Slettestrand til Tranum markeres havets forløb i stenalderen af Lien-skrænten, som med sit ca. syv kilometer lange forløb og højder op til 66 meter er Jammerbugtens mest markante landskabselement. Indtil omkring år 0 åd havet sig ind i skrænten, men herefter har landhævningen og sandflugten skabt den brede slette ud mod Jammerbugten, hvor kysten også i dag er under forandring.

Lien gennemskæres af de dybe dale Fosdalen og Langdalen samt af en række mindre kløfter og dale. Dalene er dannet af smeltevandet fra isen, som dækkede området indtil for 10-12.000 år siden. Senere har regnvandet uddybet erosionskløfterne i den høje kystskrænt. Naturcenter Fosdalen har en permanent udstilling som introduktion til dette unikke naturområde.

Den gamle kystskrænt fra Fjerritslev-bakkeøen fortsætter fra Slettestrand mod vest til Svinklovene og herfra videre langs Grønnestrand mod Fjerritslev.

Danmarks ældste menukort

Ved Bøge Bakke nær Brovst har man fundet og undersøgt en af landets ældste køkkenmøddinger, som er dateret til 6.400-5.400 f.Kr. I en sidefløj til herregården Bratskov blev der i 2001 indrettet en fin udstilling om stenalderen og det opsigtsvækkende fund, der fandt sted i årene omkring 1970.

Indholdet i køkkenmøddingen viser, at stenaldermenuen stod på alt godt fra havet med masser af østers, blåmuslinger og snegle, men næsten ingen hjertemuslinger. Yngre køkkenmøddinger indeholder altid store mængder af hjertemuslinger. Det gælder eksempelvis den berømte køkkenmødding ved Ertebølle (5.400-3.900 f.Kr.).

Danmarks eneste jættestue med tre kamre

Ved Alsbjerg nær Torslev og Attrup finder du jættestuen Hvissehøj (eller Hvisselhøj), som med sine tre kamre er enestående i både dansk og international sammenhæng, idet arkæologerne ikke kender andre trekamrede jættestuer i vores del af verden.

Hvissehøj består af et hovedkammer, hvorfra der er adgang til et mindre bikammer. Bagest i dette fører en smal gang ind til et tredje og endnu mindre kammer.

Jættestuerne blev bygget i perioden 3.250-3.100 f.Kr. Af landets ca. 500 kendte jættestuer er det kun Hvissehøj, der er forsynet med to bikamre.

Geologisk guide for Han Herred

Dybt under Han Herreds overflade ligger tykke lag af salt, som blev aflejret for 220 mio. år siden.

For 140-65 mio. år siden var området dækket af et dybt, varmt hav, hvori der levede store mængder af alger med kalkskaller. Når algerne døde, sank kalkskallerne til bunds som fint slam, der senere blev sammenkittet til skrivekridt. I løbet af mange millioner år voksede skrivekridtlaget nogle steder til mere end hundrede meter.

For 65-60 mio. år siden var havet blevet mindre dybt. Store kolonier af kalkrige bryozoer (mosdyr) dannede banker og rev langs kysterne. Disse banker og rev udviklede sig efterhånden til tykke lag af bryozokalk, som også kaldes limsten.

Før sidste istid

Salt under stort tryk er plastisk og skyder nogle steder op som salthorste, der presser de overliggende lag i vejret. Da isen kom til Danmark for 90.000 år siden, lå Svinkløv som en opragende kalkklippe, hvor salt havde vippet skrivekridtet helt til tops. Bulbjerg, Thorup Kløv og Klim Bjerg stod ligeledes som oppressede kalkklipper, men her var det limstenen (bryozokalken), der var presset op.

Sidste istid for 90.000-10.000 år siden

Isen, der dækkede hele området, medbragte store mængder af ler, sand, grus og sten. I forbindelse med afsmeltningen aflejredes materialerne som såkaldte moræner. På de fleste af de opragende kalkklipper afleverede isen kun tynde morænelag, men andre steder kom moræneaflejringerne til at fremstå som meget markante landskabselementer. Fra Fjerritslev-bakkeøen kan blandt andet nævnes Lien, bakkelandskabet ved Lerup og Hingelbjerge. Mod Limfjorden opstod Alsbjerg, Øland, Gjøl Bjerg og Gjøl som tydelige moræneøer i det flade fjordlandskab.

Efter istiden for 12.000-6.000 år siden

Da isens tryk forsvandt fra jordoverfladen, begyndte landet at hæve sig, men de store mængder af smeltet is fik havet til at stige endnu mere. Han Herred blev til et ørige omgivet af et hav, der kaldes Litorinahavet efter en lille snegl, som findes i aflejringer fra perioden for 6.000 år siden. Litorinahavet kan også kaldes Stenalderhavet, fordi det dækkede store dele af Han Herred i stenalderen.

Fra 6.000 år siden til nu

Landhævningen fortsatte. I løbet af de sidste 6.000 år har landområderne i Han Herred hævet sig ca. seks meter i forhold til havoverfladen. Stenalderhavets kalk- og moræneøer påvirkede det lave landskabs dannelse. Mellem øerne aflejredes sand, grus og sten som revler og stenvolde (rimmer), der efterhånden forbandt de spredte øer og lukkede sunde og vige. Han Herred steg langsomt op af havet.

Det sidste åbne sund gik fra Limfjorden ved Aggersborg, vest om Fjerritslev og ud til Skagerrak ved Kollerup Strand. Sundet, som kaldes »Sløjen«, blev sandsynligvis lukket i begyndelsen af 1100-tallet. Til sidst har sundet måske kun fungeret som en kanal, hvorigennem skibene kunne trækkes.

Den voldsomme sandflugt, der prægede vores landsdel fra slutningen af 1500-tallet og helt ind i 1800-tallet, dækkede store arealer af frugtbar jord med fygesand og skabte mange vandreklitter, hvoraf parabelklitten vest for Klim Bjerg samt Nørre og Sønder Miler hører til Danmarks største og mest markante af slagsen.