September 2013

Jammerbugt Kommune opsætter nu ajourførte informationstavler ved Janum Kjøt, som er en af Danmarks største vandreblokke, der blev bragt hertil med isen fra Norge for 22.000 år siden og har været fredet siden 1932. Samtidig indrettes et shelter med bålplads til primitiv overnatning, og endelig åbnes en ny sti mellem Lundhøje ved Janum Kjøt og de fredede Egebjerg Bakker lidt nærmere Tingskoven. Indvielsen finder sted 13. september, hvor der på bagsiden af informationstavlen ved p-pladsen også afsløres et kunstværk af Mette Rehné. Foto: Ejgil Bodilsen

Jammerbugt Kommune opsætter nu ajourførte informationstavler ved Janum Kjøt, som er en af Danmarks største vandreblokke, der blev bragt hertil med isen fra Norge for 22.000 år siden og har været fredet siden 1932. Samtidig indrettes et shelter med bålplads til primitiv overnatning, og endelig åbnes en ny sti mellem Lundhøje ved Janum Kjøt og de fredede Egebjerg Bakker lidt nærmere Tingskoven. Indvielsen finder sted 13. september, hvor der på bagsiden af informationstavlen ved p-pladsen også afsløres et kunstværk af Mette Rehné. Foto: Ejgil Bodilsen

3. Kræmmermarked, udstilling af veterankøretøjer, kagekonkurrence, modeshow med »Genbrugsbanken«, sportsaktiviteter og klovneunderholdning er blandt ingredienserne i fejringen af Halvrimmen Borgerforenings 110-års jubilæum.

6. I bestræbelserne på en bredere kontakt mellem asylsøgere og lokalbefolkning – herunder at dæmme op for butikstyverier og hærværk – har Brovst Asylcenter ansat Marie Bartholdy som såkaldt streetwalker, der bl.a. skal færdes i handelsmiljøerne i Brovst og Fjerritslev.

7. Mange lokale brudepar vælger dagen i dag – 7-9-13 – som deres store dag.

Tirsdag 10. september stævner mere end 60 store sejlskibe ud fra Løgstør Havn til starten på Nordeuropas største træskibssejlads, Limfjorden Rundt, som hermed afvikles for 26. gang.

Efter halvandet år uden arbejde har Anja Toft Kronborg valgt at sige farvel til dagpengene og har i stedet etableret sig som selvstændig med webshoppen Balajka.dk, hvor hun fra hjemmet på Dalhøjen 48 i Fjerritslev vil sælge børnetøj til de yngste årgange.

10. Bygningerne efter den nedlagte Vester Thorup Efterskole på Thorup Strandvej 14 udbydes nu til salg som konkursbo.

Flere uger med flot sensommervejr har betydet, at høsten nu er kommet i hus de fleste steder, og kornet har stort set ikke krævet tørring i modsætning til sidste år.

12. Jammerbugt Kommune opsætter nu ajourførte informationstavler ved Janum Kjøt, som er en af Danmarks største vandreblokke, der blev bragt hertil med isen fra Norge for 22.000 år siden og har været fredet siden 1932. Samtidig indrettes et shelter med bålplads til primitiv overnatning, og endelig åbnes en ny sti mellem Lundhøje ved Janum Kjøt og de fredede Egebjerg Bakker lidt nærmere Tingskoven. Indvielsen finder sted 13. september, hvor der på bagsiden af informationstavlen ved p-pladsen også afsløres et kunstværk af Mette Rehné.

14. Sport og Kulturcenter Brovst danner rammen om den første messe for kommunens dagtilbud 0-6 år, hvor hver enkelt stand er et eksempel på, hvordan der arbejdes med alt fra motorik til it i børnehøjde.

17. Sparekassen Vendsyssel lukker pr. 7. oktober sine afdelinger i Halvrimmen og Skovsgaard. Det sker samtidig med fire andre nordjyske afdelinger som følge af stigende krav til rådgivningen og skærpede regler for uddannelse og certificering af medarbejderne. Derefter vil sparekassen være repræsenteret i Han Herred gennem afdelingerne i Brovst og Fjerritslev.

I et samarbejde mellem Brovst Handelsforening og foreningen Ny Musik fra Frederikshavn har Brovst haft besøg af noget så sjældent som et ægte klokkespil, hvor organist Erik Kure, Vejle, fremførte seks klassiske værker fra ladet af en autotransporter på p-pladsen ved Fakta.

18. Andelsprojektet Thorupstrand Kystfiskerlaug er blandt de ni vindere i DR P4’s og Dagbladet Informations kampagne »Hvad gør vi nu? – vores omstilling til et bæredygtigt samfund«, hvor der sættes fokus på den store udfordring Danmark står over for, når vi skal sikre et bæredygtigt samfund for fremtidens generationer.

21. Brovst Skole er vinder af den landsdækkende konkurrence »Årets festivalaktivitet«, og som præmie får skolen et show med DR’s »Store Nørderne«. Dansk Naturvidenskabsfestival lægger i sin bedømmelse vægt på, at Brovst Skole arbejder sammen med erhvervslivet og kommunens tekniske forvaltning under festivalen, hvor elever fra 0.-9. klasse i hele uge 39 skal arbejde med temaet »Energi til livet«.

Fjerritslev: Nøjagtig et år efter etableringen af modebutikken Styrbæk – Women’s Clothing har indehaver Tove Styrbæk valgt at flytte sin forretning fra Kirkecentret i Vestergade 16 til lokalerne, der er blevet ledige efter frisør Karina K i Vestergade 3.

24. Lerup Kirke og Vust Kirke med henholdsvis 131 og 93 folkekirkemedlemmer i sognet er på den radikale kirkeminister Manu Sareens liste over de 204 danske sognekirker, der betjener under 200 personer. Ministeren vil i lyset af den nyligt indgåede aftale om at lukke seks københavnske kirker indkalde folketingspartiernes kirkeordførere for at nå frem til gennemsigtige og klare regler for, hvordan en kirke kan lukkes, for at imødegå »det skæve forhold mellem befolkningssammensætning og antallet af kirker«.

Trappefabrikken Dolle A/S i Frøstrup holder åbent hus for at fremvise »dansk industriproduktion i verdensklasse«. I år har Dolle investeret 40 mio. kr. i et nyt automatiseret produktionsanlæg, der skal sikre virksomhedens position som verdens største producent af loftstrapper og samtidig fastholde den lokale forankring i Frøstrup. Endvidere holder Dolles nyetablerede kunstklub sin første udstilling med flere lokale kunstnere.

Den tidligere realskolebygning ved Brovst Skole, hvor der gennem en årrække har været VUC, bliver nu voksenskole for Brovst Asylcenter med Marielle Verriere som leder.

Brovst Speedway Club vinder på hjemmebane guld i slutspillet i 500 ccm over Holsted og Silkeborg i danmarksserien – og ville næste år kunne køre i superligaen, hvis blot man havde 600.000 kr. på kontoen til dette formål.

Aktivitetsleder Esben Hauerbach Kronborg fra Feriecenter Slettestrand har udviklet mountainbikeløbet »Slettestrand Ultra«, som afvikles 28. september. På den 120-130 km lange rute, der strækker sig fra Slettestrand til plantagerne vest for Bulbjerg, udfordres den 40 deltagere af store op- og nedstigninger og enkelte stræk, hvor der slet ikke kan cykles. I stedet for markeringer i terrænet følges et gps-spor via en app på deltagernes egen smartphone.

Øster Han Herreds Egnssamling i Tranum søger effekter til en lokalhistorisk udstilling om besættelsestiden i skolernes efterårsferie.

»Aalegaard Dagpleje« er navnet på en nystiftet traktorklub, hvor velvoksne mænd mødes på Aalegaard Maskinstation i deres fritid for at skrue på gamle traktorer – og også gerne tager ud og pløjer en mark for andre, hvis blot der følger en god frokost med!

26. Efter at det gennem flere år har været en »offentlig hemmelighed«, er det nu officielt, at byggemarkedskæden Jem & Fix ønsker at etablere sig i Fjerritslev. Via dagbladsannoncer søger man en egnet grund på min. 4.000 kvm og evt. eksisterende lokaler på 800-1.000 kvm.

I et læserbrev forsikrer socialdemokraternes gruppeformand, Ole Stavad, at kommunalpolitikerne har lyttet til de protester, der på et borgermøde i Haverslev Forsamlingshus 12. september fremkom mod et påtænkt vindmølleområde ved Kærhuse mellem Holmsø og Attrup, og stiller alternative placeringsforslag med færre problemer i udsigt.

29. Gammelt porcelæn og en filmfremviser fra tidligere tiders biograf på Frøstrup Kro er blandt de 103 numre, da foreningen Hannik holder auktion over tiloversblevne effekter efter den gennemgribende ombygning af kroen.

KFL-udvalgsformand Helle Bak Andreasen (V) svinger den store forhammer som startskud til nedbrydning af ejendommen Bratbjerg 56, som er hus nr. 100 i Jammerbugt Kommunes strategi for forskønnelse af byer og landområder. Der er i det netop indgåede budgetforlig, hvor kun SF af andre årsager står udenfor, afsat penge til at fortsætte kondemneringsordningen i 2014, idet yderligere 79 ejendomme står på listen.

30. Helle Bak Andreasen holder også indvielsestalen, da Sport & Kulturcenter Brovst holder officiel indvielse af aktivitetsområdet Multiparken på Damengen 27. september. Multiparken består bl.a. af et miniparkouranlæg, bakker med bornholmertrapper, en paraballbane, bålsteder, borde og bænke samt sandkasse – og stilles til publikums brug og beskyttelse året rundt.