Sangaften i Klim Kalkovn

Tirsdag 4. juni om aftenen arrangerer Klim Kalkovn fællessang i samarbejde med Sange ved havet

Hermed indledes sæsonen med de populære sangaftener, som primært finder sted ved Havbådehuset i Slettestrand, men sidste år blev udvidet til også at omfatte de rustikke omgivelser i Klim Kalkovn.

Inger Lund Gregersen fra Klim har sammen med Marianne Klausen fra Aars sammensat et flot sangprogram, der er præget af grundlovsdag og det forestående folketingsvalg med fokus på årstiden, på det danske samt på frihed og livsoplysning. Alle sange er fra Han Herred Sangbogen.

Efter fællessangen, som Inger Lund Gregersen spiller klaver til, er der mulighed for at købe kaffe og kage.

Der fortsættes med Sange ved havet hver tirsdag aften i juli, inden sæsonen slutter med endnu en sangaften i Klim Kalkovn tirsdag 20. august.

Scroll to Top