Minder omkring 9. april 1940

Erland Simonsen var soldat i de bevægede dage omkring 1940.

Erland Simonsen var soldat i de bevægede dage omkring 1940.

Af Erland Simonsen
Fjerritslev Avis 9. april 1990

Birthe Simonsen, Østergade, Fjerritslev, fandt i sine gemmer et brev, som hendes afdøde mand, Ford-forhandler Erland Simonsen, sendte hjem til sine forældre i Fjerritslev 10. april 1940.

Erland Simonsen var indkaldt som soldat i Fredericia og oplevede her de bevægede dage omkring 9. april 1940.

Kære fader, moder og Rita!

Mange tusind tak for jeres brev. Det glæder mig meget, at I alle har det godt, og at alt går ved det gode gamle. Jeg vil med det samme sige, at jeg er sund og rask, men dødtræt og udkørt.

Som det fremgår af aviserne, og så har jeg endda læst de sidste presseudsendelser, hvoraf det siges, at England har erklæret os krig, er vi nu desværre med i krigen, og det må jo nærmest være på tysk side.

Tyske tropper har besat store dele af landet, blandt andet hele Fredericia Kaserne, som vi har måttet rømme i går tirsdag aften kl. 20 med en times varsel. Der blev dog 36 mand tilbage, deriblandt jeg for at have en vagt.

Vi var på vagt fra i går kl. 17 til nu kl. 15.30 og er stadigvæk på vagt. Aner intet om, hvornår vi bliver afløst, eller om tyskerne selv overtager vagten. Sådan er situationen. I parentes bemærket håber jeg, I har modtaget mit sidste brev.

Det begyndte med, at vi mandag middag kom hjem efter vor sædvanlige formiddagsøvelse ude på fælleden.

Som jeg skrev, skulle vi holde fri mandag eftermiddag og var også aftrådt. Men allerede 13.15 kom der meddelelse om, at ingen måtte forlade kasernen. De, der var gået, blev hentet af vagthold rundt om i byen, og så kom hele styrken i gang med at lade magasiner til maskingeværerne.

Halvdelen af os var i biografen om aftenen fra 22-24 og se en film, hvor vi havde fået billetterne udleveret gratis på kasernen. Det var forresten en olympiadefilm. Vi blev kørt derned og kørt hjem igen. Ellers måtte vi overhovedet ikke forlade kasernen mandag eftermiddag og aften. I forvejen var jeg kommet sent lørdag og søndag, da vi havde fast nattegn.

Tirsdag blev vi purret kl. 5 og stillede omgående fuldt feltmæssig i gården. Vi drog straks af sted efter at have fået 40 skarpe patroner hver til vores geværer og ladt geværerne. Da vi var et stykke udenfor, meddelte kaptajnen os, at tyskerne havde besat Kolding, Nyborg m.m., og at vi skulle gå i stilling nordpå efter Vejle. Vi fortsatte, klar til skydning mod eventuelle tyske flyvemaskiner, som vi så flere af i det fjerne.

Pludselig kom der bud fra en motorcykelordonnans, at vi ikke måtte skyde, og at Danmark var besat fuldstændig og forhandlede. Vi fik morgenkaffe rundt om på gårdene, og noget senere fik vi endelig besked om, at regeringen havde overgivet sig uden kamp, føj for pokker, og at tyskerne nærmest var at betragte som vore venner. Vi marcherede så tilbage til kasernen og var tilbage kl. 13. Afleverede al ammunitionen og så tiden an. Ingen måtte forlade kasernen.

Som jeg skrev, blev jeg udtaget til vagt fra kl. 17, og resten måtte rømme kasernen kl. 20 med en times varsel. Jeg har haft vagt lige siden og så, da tyskerne rykkede ind om natten med vogne, biler, heste osv. og tog hele kasernen i besiddelse.