Med Folmer Møller på tur i Danmarks længste landsby

Gårde på Bejstrupvej. Foto: Mattias Bodilsen

Gårde på Bejstrupvej. Foto: Mattias Bodilsen

Af Ejgil Bodilsen

Før omfartsvejen blev bygget i 1980, slyngede landevejen fra Aggersund til Brovst sig op gennem Bejstrup. Og hvis man skyndte sig langsomt, kunne man nyde synet af de smukke træer ved huse og gårde og få sin pakke tobak ved brugs eller købmand. Træer, gårde og huse er der endnu, og landsbyen gemmer på meget af sin oprindelige karakter. Men meget er forandret, siden der endnu i halvfjerdserne var landbrugsbedrift eller forretning på mere end hver anden matrikel langs bygaden.

Vi kører om ad Blegebrønde, Folmer Møller og jeg, for vi skal have begyndelsen til Bejstrup med. Her dukker de første statshuse op, udstykninger fra Sønderstrupgaard, der førhen var en af sognets betydeligste gårde. Mod vest skimtes Manstrup, som også hører til Bejstrup Sogn.

Snart bliver bebyggelsen tættere, og vi holder ind ved en af de velholdte firlængede kampestensgårde, Folmer Møllers fødehjem på Blegebrøndevej 10. Årstallet 1927 står bøjet i rødmalet jern i den karakteristiske runde gavlventil højt oppe under taget.

Wæjsterside og østerside

– Det her er det, vi i Bejstrup kalder »wæjsterside«, bemærker Folmer og giver en nærmere forklaring:

– Byen er opstået omkring en sø, som for længst er tørlagt. Og her i Han Herred orienterer vi os jo efter verdenshjørnerne, så selvfølgelig skelner vi mellem, om vi bor på wæjster eller øster side af søen.

Folmer Møller sammenligner landsbyens form med j’et i Bejstrup. Nu runder vi den nederste krølle og fortsætter på østerside op langs den to kilometer lange bygade, der først fik lygter i 1971.

Monumental landsbykirke

1100-talskirken med sit røde, monumentale tårn er byens vartegn. Gravstenene fortæller historier om kendte slægter, hvis rødder går tilbage til de ældste gårde, Kirkensgaard, Tværgaard og Nørgaard, der blev opført 1631-62, og over kirkediget nyder vi udsigten mod Mårbjerg på den anden side af fjorden. Her boede en trold, der havde forfærdelig ondt af kirkebyggeriet og kastede en kæmpesten af sted, som dog nåede Haverslev Vang, hvor den i dag ligger som Ravstenen.

I et beskedent hjørne af kirketårnets overdådige udsmykning har middelalderens stenmester indridset livstræet i granitten. En flok af egnens kvinder har taget symbolikken op i den lysende messehagel, som sognepræst Inger Øeby Pedersen bærer på kirkeårets festdage.

Vi smutter lige en tur indenfor og lader os betage af tårnrummets smukke buer og søjler.

Manstrups gamle kirkestald

Ved den nordlige kirkelåge står døren åben til en lang og noget usædvanlig bygning, hvor graver Ena Fuglsang har god plads sine redskaber.

– Det er Manstrup Bylaugs gamle kirkestald, forklarer Folmer. Her kunne opstaldes 10-12 heste, men da bilerne igen holdt deres indtog efter krigen, blev bygningen overdraget til menighedsrådet.

– Hvert forår i min drengetid mødte sognets bønder op foran kirkestalden med deres hingsteplage, og så stod dyrlægen ellers klar til at kastrere hestene på samlebånd.

På marken over for kirken lå ler- og kalkgraven, som efterhånden blev offentlig affaldsplads og kælkebakke for byens ungdom om vinteren.

Aktivitet i byens centrum

Vi slår et slag omkring Kirkensgaard – hvis navn selvfølgelig kommer af beliggenheden – og tager svinget ved forsamlingshuset og den gamle skole, som var i gang, til der blev bygget centralskole i Trekroner i 1957.

Her ligger også byens frysehus, som for blot få årtier siden var med til at lette tilværelsen for mangen en landhusholdning i stedet for at måtte henkoge og nedsalte efter hjemmeslagtningen.

Bag forsamlingshuset lå byens sportsplads, hvor Folmer i de unge dage boltrede sig som håndboldspiller.

Bejstrups naturlige centrum domineres i dag af Peugeot-forhandleren Midtvejs Auto, der har udstilling på begge sider af bygaden. Sammen med Per Kold Kristiansens Bejstrup Maskinstation og Vognmandsforretning i den nordligste ende af byen tegner autoforhandler Arne Andersen sig for langt det største antal arbejdspladser på landet inden for Fjerritslev Kommune.

Historien om gamle dage

Godt det samme, for nu passerer vi den ene nedlagte forretning og virksomhed efter den anden:
– Her lå brugsen, her var centralen og her købmand Steffensen, peger Folmer Møller, mens vi lader bilen gå i tomgang. Han minder om, at byen omkring 1950 også havde både smed, cykelforretning, broderiforretning og brødudsalg. Bejstrup har fortsat en aktiv tømrer- og snedkervirksomhed, der drives af Per Pedersen.

Et lille beskedent hus omkranset af et fint, hvidmalet stakit viser sig også at være en af Bejstrups gamle forretninger. Hvem skulle tro det, men her samlede Otto Sønderstrup til sin død i 1967 en trofast kundekreds om sin lille cykelforretning og landhandel i husets »nør’ejj’«. Ligeledes gik der ry af hans velpassede have og drivhus.

Vi ser efter, om nevøen Alfred Sønderstrup er hjemme. Den lille herlighed gik i arv til ham, og alt bliver stadig holdt i fineste orden. Folmer véd, at her bor den mand, der véd mest om Bejstrup Sogn i gamle dage, så Alfred Sønderstrup bliver ikke sjældent konsulteret af ham og andre lokalhistoriske ildsjæle. Efter en hyggelig snak i bagdøren og et kig i udklipsbogen med billeder fra farbroderens forretning lister vi af igen.

De smukke gårdspladser

Selv om forandringens vinde naturligvis også har blæst gennem Bejstrup, opleves meget tydeligt den oprindelige struktur med gårdene liggende side om side helt op til bygaden. En udflytning af gårdene til de omliggende marker slog aldrig igennem her. Af samme grund erklærede Nordjyllands Amt Bejstrup for bevaringsværdigt landsbymiljø i 2000.

I dag er mange af Bejstrup-gårdene trelængede, og på vores tur nyder vi de åbne gårdspladser med stuehusene vinkelret på gaden og deres fine, parkagtige haver bagved. Frem til 1950 havde hver gård sin egen vindmølle, og som kronen på værket stod byens store mølle på sin åbne plads midt i byen.

Folmer Møller husker, at der i hans drengetid gik hele fem mælkeruter fra Bejstrup til Aggersund Mejeri – det nuværende Jysk Sengetøjslager – og der var altid konkurrence om at udstille de højestydende køer på dyrskuet i Fjerritslev. I dag har ingen af gårdene malkekvæg, og tilbage er kun fem-seks heltidsbrug med svin, fjerkræ eller planteavl.

Da Folmer som ung arbejdede ved landbruget, var der ca. 35 mandlige og ca. 20 kvindelige tjenestefolk på gårdene i Bejstrup. I dag kan disse nemt tælles på én hånd.

Turen slutter – og enhver forstår, at det slet ikke er ringe at tage på tur med én, der er barnefødt i Danmarks længste landsby.

Bejstrup

Nogle historikere taler om, at byen i gamle dage hed Bistorp, Beestorp eller Biskopstorp. Andre udlægninger er Bysdrop (1371) og Beesdrop (1435).

Blegebrønde

I 1552 nævnes lokaliteten som Blegebrynndt, der ifølge stednavneforskere betyder “de lyse vandsamlinger”.

Indbyggertal i Bejstrup Sogn

1801: 451
1850: 688
1901: 732
1921: 718
1955: 637
2002: 427*
*jf. www.sogn.dk

Erhverv og institutioner i Bejstrup omkring 1910

Gartner, hestehandler, krovært, landmand, murer, møllebygger, møller, rebslager, sadelmager, skomager, skrædder, slagter, smed, snedker, stenhugger, tømrer og urmager.

Sognefoged, lærer, distriktsjordemoder, forligsmægler i tyendesager, brandfoged, ligsynsmand, vurderingsmand, fattigudvalg, de fattiges kasse, skolekommission, vejudvalg, værgeråd, stævningmand, lægdsmand, hegnssynsmand.

Blå Bog

Folmer Møller er født 1934.
Gift med Birthe Nielsen (død 2009) og bosat på Spurvevej i Fjerritslev.
Kontoruddannet, forretningsfører hos Autocentralen i Fjerritslev.
Leder af Bejstrup Lokalhistoriske Sognegruppe og aktiv i Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred
Guide på årets »Kend din egn«-udflugt i samarbejde mellem Lokalhistorisk Samvirke og Egnsbank Han Herred.

 

Efterskrift

Artiklen er fra Egnsbank Han Herreds aktionærblade efterår 2002.

Folmer Møller har i 2013 skrevet og udgivet bogen »Bejstrup – Danmarks længste landsby«
Læs mere om bogen her