Hvad er Han Herred?

Blæsevejrsdag ved Jammerbugten. Foto: Mattias Bodilsen
Blæsevejrsdag ved Jammerbugten. Foto: Mattias Bodilsen

Han Herred er en landsdel i Nordjylland, som ofte kaldes »landet mellem hav og fjord« på grund af sin beliggenhed mellem Jammerbugten og Limfjorden. Han Herred grænser mod vest til Thy, mod syd til Himmerland og mod øst til Vendsyssel.

Han Herred er geografisk nøje defineret af 24 kirkesogne, som i historisk perspektiv fordeler sig på henholdsvis Øster og Vester Han Herred.

Sognene i det gamle Øster Han Herred

  • Øland (Hammershøj / Østerby / Vesterby)
  • Langeslund (udskilt fra Brovst Sogn 1993, herunder Arentsminde / Halvrimmen / Nørre Økse / Sønder Økse)
  • Brovst (Gammel Brovst / Fredensdal)
  • Lerup (Telling / Stagsted)
  • Tranum (Bratbjerg / Tranum Klit / Tranum Strand)
  • Koldmose (udskilt fra Tranum Sogn pr. 1. oktober 2010, herunder Tranum Enge)
  • Torslev (inkl. den sydlige halvdel af Skovsgaard samt Kokkedal / Alsbjerg / Attrup)
  • Øster Svenstrup (inkl. den nordlige halvdel af Skovsgaard samt Janum)
  • Haverslev (Holmsø / Kirkedal / Trekroner / Bonderup)
  • Skræm (Aalegaard / Tingskoven / Gundestrup)
  • Bejstrup (Manstrup)
  • Aggersborg (Aggersund / Thorup / Ullerup)

Sognene i det gamle Vester Han Herred

  • Øsløs (Skaarup / Højstrup)
  • Vesløs (Gammel Vesløs / Vesløs Huse)
  • Arup (Amtoft / Feggesund)
  • Tømmerby (Frøstrup / Kærup)
  • Lild (Bjerget / Lund / Lild Strand) med filialkirke i Lild Strand
  • Klim (Klim Fjordholme / Klim Strand)
  • Vester Thorup (Thorup Holme / Ullerup / Thorup Strand)
  • Vust (Vust Holme / Ellidsbøl / Barkær)
  • Kettrup (Øster Drøstrup / Øslev / Korsholm / Skerping /Aagaard /  Husby / Trustrup)
  • Gøttrup (Gøttrup Strand / Bjerre / Gøttrup Have)
  • Kollerup-Fjerritslev (Brøndum / Andrup / Grønnestrand / Aldrup / Hingelbjerg) Fjerritslev var 1907-2010 et kirkedistrikt i Kollerup Sogn, herefter kortvarigt et selvstændigt sogn, indtil der i 2012 blev dannet et nyt Kollerup-Fjerritslev Sogn
  • Hjortdal (Nørtorup / Vester Svenstrup / Slettestrand)

Denne inddeling blev fastlagt i 1793 og dannede grundlag for pastorater (flere sogne med fælles præst) og senere sognekommuner.

Find sogneoplysninger (herunder indbyggertal) på www.sogn.dk

Han Herreds hane

Han Herreds hane er vores fælles symbol, som gennem tiden har indgået i talrige virksomheds- og foreningslogoer såsom Fjerritslev Kommune, Brovst Kommune, Fjerritslev Avis, Egnsbank Han Herred, Fjerritslev Kro, Fjerritslev Gymnasium, Han Herred Efterskole, Jammerbugtens Golfklub og mange flere.

Hanen på den gamle elmølle ved golfbanen i Fjerritslev. Foto: Mattias Bodilsen
Hanen på den gamle elmølle ved golfbanen i Fjerritslev. Foto: Mattias Bodilsen

Måske skulle symbolet egentlig være en and, for historien melder, at et af oldtidens højtliggende helligsteder, Andebjerg i Tingskoven, har lagt navn til Han Herred! Samme historie fortsætter – heldigvis – med en oplysning om, at Andebjerg også kan tydes som Hanbjerg. Og så er vi på sporet!

Og dog. For navnet Han Herred har sandsynligvis slet intet med en hane at gøre, hvor gerne vi end vil bryste os af den. På disse egne ville man nok aldrig bruge udtrykket en hane – som jo hedder en kok på jysk. Men ikke engang herregården Kokkedal ved Brovst giver nogen sammenhæng.

Kloge folk mener, at ordet hane kan stamme fra det oldnordiske »hyrni«, som betyder hjørne – og Han Herred ligger jo just i et (dejligt) hjørne af landet tæt ved Jyllands skulder, Hanstholm.

En anden tydning er »det høje herred« – jævnfør en hanebjælke i en tagkonstruktion – som en betegnelse for landstrimlen mellem hav og fjord højt oppe i Jylland.

Han Herred gennem århundrederne

Et herred er en mindre retskreds, som består af et antal kirkesogne. Herredsinddelingen kendes fra den tidlige middelalder, hvor Han Herred benævnes som »Hanæhereth« i kong Valdemars jordebog 1231. Han Herreds segl (og herredsvåben) kendes i fire variationer fra henholdsvis 1545, 1584, 1648 og 1655.

Han Herreds segl fra 1584
Han Herreds segl fra 1584

Frem til reformationen i 1536 hørte herredet til Thysyssel (et syssel bestod af et antal herreder og varetog både verdslige og kirkelige sager). Senere hørte det til Aalborghus Len (lenene bestyrede kongens gods i området og var i lokalforvaltningen forløber for amterne). I 1662 blev Han Herred lagt sammen med herrederne i Vendsyssel til Aastrup, Sejlstrup, Børglum Amt.

I 1793 blev herredet delt. Den vestlige del blev til Vester Han Herred under Thisted Amt, mens den østlige del blev til Øster Han Herred under Hjørring Amt. De to opdelte herreder blev ofte betegnet som Hanherrederne.

Fra tidlig middelalder havde Han Herred fælles tingsted ved Søhøje østligst i Skræm Sogn (nuværende Tingskoven). Der var i perioder lokale tingsteder (birk) på Hannæs i vest og Øland i øst samt i Aggersborg.

Han Herreds Ting flyttede senere til landsbyerne Brøndum og Fjerritslev og fik fra 1830 hjemsted i tilknytning til Skerpinggaard i Kettrup Sogn, som blev Han Herreds administrative centrum i mere end 75 år. Her residerede de skiftende herredsfogeder indtil 1909, hvor retsvæsenet vendte tilbage til den nyetablerede stationsby Fjerritslev.

Indtil 1. januar 2007 dannede Fjerritslev sin egen retskreds, bestående af de daværende Brovst, Fjerritslev og Løgstør kommuner. Det nedlagte tinghus (Østergade 53) er nu et foreningsdrevet kulturcenter, mens dommerkontoret (Sandagervej 49) er i privat eje.

Kommunalreformer 1970 og 2007

Indtil 1. april 1970 bestod Han Herred af en række selvstændige sognekommuner, hvorefter der blev dannet nye storkommuner omkring hovedbyerne Brovst og Fjerritslev. Den nye Brovst Kommune var dog allerede en realitet i 1968.

Den nordlige del af Hannæs (Frøstrupområdet) blev en del af Hanstholm Kommune, Sydhannæs (Vesløsområdet) gik til Thisted Kommune, mens Aggersundområdet blev indlemmet i Løgstør Kommune.

Pr. 1. januar 2007 indgik Brovst og Fjerritslev kommuner i den nye Jammerbugt Kommune sammen med Aabybro og Pandrup. Hannæsområdet blev samlet i Thisted Kommune, mens Aggersundområdet nu blev en del af Vesthimmerlands Kommune.

Sproget i Han Herred

I Han Herred tales hanherredmål eller hanbomål, men der er dog ikke tale om et ensartet sprog i vest og øst.

Dialekten i de fem sogne på Hannæs hælder til det vestjyske (fx en hus, en bord), mens resten af Han Herred er rettet mod det østjyske (fx et hus, et bord). På Sydhannæs (Øsløs-Vesløs-Arup) bruges endog kendeordet æ (fx »æ haw« om havet), mens man på Nordhannæs (Tømmerby-Lild) blot siger »haw« uden kendeord foran navneordet. I resten af Han Herred sættes kendeordet bagefter.

I 2005 blev der stiftet en forening, Han Herred Mål, som på mange forskellige måder gennem interviews/lydoptagelser, erindringsbeskrivelser, sange, foredrag, bogudgivelser m.v. beskæftiger sig med at holde egnssproget levende.

Læs mere om dialekten i Han Herred i bøgerne »Ja, hwans æ dialegt?« fra 2010 og »Ordsamling for egnssprogene i Han Herred« fra 2022. Begge bøger er udgivet af Han Herred Mål.

Scroll to Top