Han Herred-sange

Sangen om Han Herred

Melodi: Hvor smiler fager …

1. Jeg véd et sted mellem hav og fjord,
hvor lyngen blomstrer imellem skove,
hvor sjældne planter i karrig jord
sig føjer under naturens love.
En strimmel land med en flora rig,
som ingen steder man finder lig.

2. Her er et ferieparadis
med sommerhuse og badestrande,
hvor sproget blandes på festlig vis
med tungemålet fra andre lande.
Hvor solen bruner hver badegæst
imellem byger og nordsøblæst.

3. Og stemningsbilleder finder vi,
hvor kvæget græsser langs fjordens strande.
Sensommerpragten ved Fos og Li.
Et svanepar udi i Vejlens vande.
En fiskekutter, der står mod land
en sommeraften ved Thorup Strand.

4. Men her er andet end fest og sang,
for bag ved klitten et liv sig rører,
hvor travle mennesker dagen lang
en hverdagsgerning så tro udfører.
Og samfundsskygger her findes kan,
som kendes over det ganske land.

5. Her leved’ mænd, som sig satte spor,
som hundred år ej formår at slette,
for hvad de talte med skrift og ord,
man mindestene for dem lod sætte.
Kulturens blomster de her gav rod,
skøn på de skatte, de efterlod.

6. Til jer, som Han Herreds land forlod
og rejste ud i den vide verden:
Glem aldrig, hvor jeres vugge stod,
i jeres daglige liv og færden!
Lad tanken gå til det sted i nord,
som ligger her mellem hav og fjord!

Bent Nygård 1980


En liden sang forfattet til UNDERLIENS PRIS

i anledning af familiefesten 27.-28. juni 1981
(sunget ved Træf Han Herred i Brovst 19.06.2004)

Melodi: Hr. Peder kasted’ runer …

1. Du fagre plet, hvor lærkesang sig blander
med mågeskrig og brus fra havets vande.
Imellem “Slet og Drøwte” vort barndomsdrømmeland
så yndigt mellem grønne Li’ og Jammerbugtens strand.
UNDERLIEN os altid drager,
dybt i sindet en længsel nager
dybt i sind.

2. Hvor kilden vælder frem i dybe dale,
dér lyder blæstens sus i skovens sale.
Fra brinken mjødurt dufter langs grønne bakkedrag,
vemodigt glider åen hen mod havets favnetag:
UNDERLIEN din væld i slugten
krydrer vandet i Jammerbugten
ganske lidt.

3. Fra bakkens top, når endt var dagens donter,
vi længtes ud mod fjerne horisonter.
Og drog vi over fjelde, hvor sæterjenten bor,
end hørtes knøsens hjemvéssang, hvor kokospalmer gror.
UNDERLIEN vi ingenlunde
vil dig bytte med palmelunde,
bytte nej!

4. Med gavmild hånd vor Skaber uden lige
sig gjorde her et jordisk himmerige,
iklædte eng og skrænter et “edensk” blomsterflor,
som tusind harpers symfoni så lød et fuglekor:
UNDERLIEN – tænk, hvilken lykke
her at fostres, at bo og bygge –
tænk engang!

5. Kanské engang i tidens årle morgen,
da alt var skabt, gik Gud fra himmelborgen
på jord en stund at dvæle og så, at alt var godt,
at netop stedet her fandt nåde for “Den Høje Drot”.
UNDERLIEN med glans af Eden –
hjertets, længslernes hjem herneden:
UNDERLIEN!

 

Øland-sangen

Niels Anesen