2017Han Herred Bogen 2017

Lokalhistoriens puslespil

Mange slægtsforskere oplever det med at søge oplysninger i kirkebøger og folketællinger som at lægge et puslespil, og det er lige spændende, hver gang der dukker en ny brik op til at fuldende familiebilledet.

På samme måde er det med lokalhistorie, som i modsætning til slægtsforskning ikke blot drejer sig om at belyse og få overblik over en enkelt familie, men om at beskrive et helt lokalområde i et bredere perspektiv. At se sammenhænge og skabe en forståelse af, hvorfor vores lokalsamfund ser ud, som det gør i dag.

Og hvis lokalhistorie samtidig bliver til en god historie, er det helt i top – og noget, som kan bidrage til et socialt og kulturelt fællesskab mellem os, der bor her, og dem, der fra distancen føler sig knyttet til vores egn.

At finde historier til Han Herred Bogen er også noget af et puslespil, hvor det gælder om at tegne et billede af alle hjørner i landet mellem hav og fjord, at bevæge sig rundt i årtier og århundreder og få så mange sider af folkeliv og erhverv med som muligt. Det kan naturligvis ikke lade sig gøre i en enkelt årgang, men med 22. udgave i hånden kan vi med en vis vægt sige, at vi efterhånden er kommet temmelig vidt omkring, selv om der stadig – heldigvis! – er masser af spændende emner at tage fat på.

Når man læser artiklerne i denne såvel som tidligere årgange af Han Herred Bogen, er det også yderst interessant at lægge mærke til, hvordan historierne ofte griber ind i hinanden ligesom brikkerne i et puslespil – i de fleste tilfælde uden at det har været tilsigtet fra redaktionens side. I 2017-udgaven vil du således igen opleve mange sammenhænge – at de samme personer, steder eller begivenheder omtales af de forskellige forfattere uafhængigt af hinanden rundt om i bogen.

Her følger en kort introduktion til bogens artikler

Min tid ved jernbanen 1960-69

Af Niels Jørgen Chortsen

Der er i Han Herred Bogen ofte blevet fortalt om, hvordan jernbanens etablering i 1897 skabte de nuværende handelsbyer Brovst og Fjerritslev. I denne artikel tager Niels Jørgen Chortsen os tilbage til jernbanens sidste årti, hvor han selv var ansat ved FFJ-banen og tog vare på så forskellige opgaver som at tilse baneanlæggene, at rangere med togene på stationsområdet, at føre motortogene mellem Fjerritslev og Aalborg – og sommetider tage turen til Thisted med et udflugtstog – foruden at passe forskelligt kontorarbejde. En alvorlig ulykke på Brovst Station i september 1964, hvor Niels Jørgen beviste sin snarrådighed og fik reddet tre mænd ud af en brændende folkevognsbus, satte imidlertid en stopper for kørslerne, hvorefter han fortsatte sin ansættelse hjemme på stationen i Fjerritslev indtil banens endeligt 31. marts 1969.

Dagbog fra lejrskole på Sanden Bjerggaard 1953

Af Dagny Binnerup

Den prægtige sommervilla Sanden Bjerggaard, som Sophus Berendsen-direktør Ludvig Elsass byggede på Lien ved Slettestrand i 1918, blev i 1949 overtaget af lokale kirkelige organisationer og omdannet til et lejrsted, der også blev flittigt benyttet som lejrskole af de omkringliggende skoler. I juni 1953 var Dagny Pedersen fra Bøge Bakker med sin klasse fra Brovst Private Realskole på lejrskole netop her, og gennem hendes dagbogsblade, der bærer præg af en både tænksom og kvik pige, bliver vi taget med ud i naturen og til egnens seværdigheder, ligesom vi selvfølgelig også bliver indviet i både sjov og spas, som nu engang hører en lejrskole til. Det er i øvrigt ganske imponerende, hvad Dagny og hendes kammerater fik ud af deres ekskursioner, hvilket ses af hendes oversigt over registrerede sommerfugle, blomster og »alt godt fra havet«. Dagny er gift med en anden bidragyder til lokalhistoriske bøger, Holger Binnerup fra Torslev.

Gunnar Nielsen – en naturelsker og lokalhistorisk ildsjæl

Af Bente Kristensen og Karl Erik Møller

Gunnar Nielsen fra Nørre Bratbjerg var om nogen med at sætte liv i lokalhistorien i Han Herred. Han var i 1980’erne involveret i starten på Lokalhistorisk Forening for Øster Han Herred og kom senere på den idé, at Han Herred burde have sin egen lokalhistoriske årbog. Redaktøren på Fjerritslev Avis var med på idéen, og i 1994 så Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred dagens lys, hvorefter der blev sat gang i indsamlingen af stof til samvirkets første »barn«, der udkom året efter med titlen Han Herred Bogen 1996. I de følgende år fulgte det ene initiativ efter det andet, så Lokalhistorisk Samvirke blev til den mangfoldighed, vi kender i dag, med egnsudflugter, sangbog, sognegrupper, Træf Han Herred og store herredsudstillinger. En anden side af Gunnar var hans kærlighed til naturen – og at flest muligt skulle have glæde af den – hvilket bl.a. resulterede i etableringen af naturparken Bratbjerg Søerne som en del af aktieselskabet Tranum Plantages virksomhed. Netop i år – på Aktieplantagens stiftelsesdag 14. juni – blev en mindeplade for naturelskeren og den lokalhistoriske ildsjæl Gunnar Nielsen afsløret side om side med mindestenen for Bratbjergmanden. To vidt forskellige mennesker, som begge satte sig varige spor til glæde og inspiration for eftertiden.

Tranum Kirke

Af John Kristensen

»Jeg er efterhånden en del gange blevet opfordret til at skrive lidt om Tranum Kirke og har tøvet med at gøre det, fordi det er ret begrænset, hvad der findes af kildemateriale. Når jeg nu alligevel gør forsøget, bliver det i nogen grad med baggrund i sagn og antagelser om kirkens frembrud i det nordvestlige Jylland, sikkert allerede i tidlig vikingetid.« Sådan indleder sognepræst John Kristensen sin artikel, hvori han kommer med mange interessante og ofte overraskende iagttagelser om kirkens tilblivelse og udvikling op gennem århundrederne. Blandt andet peger forfatteren på en række temmelig klare indikationer på, at kristendommen er kommet til Han Herred vestfra – fra De Britiske Øer – og ikke sydfra, som det ellers er gængs historielærdom. Det ses blandt andet af, at diget omkring kirkegården er bueformet efter keltisk tradition.

Mønsterbryder fandt hjemsted i det nordjyske kulturliv – om kunstneren Piet Art Pedersen

Af Ejgil Bodilsen

På Tranum Strandgaard – efter mange bump på betonvejen undervejs – møder vi multikunstneren Piet Pedersen. Trods det, at det kun er fire-fem år siden, Piet for alvor lærte den store nordjyske natur og dens folk at kende, har han formået at glide ind i mange forskellige sammenhænge og yde sit væsentlige bidrag til kulturen her i Han Herred, såsom planlægning af og deltagelse i talrige kunstudstillinger og workshops for børn og voksne. »Det første sted, jeg rigtig føler mig hjemme, er her i Nordjylland,« siger Piet, hvem tilværelsen ellers har givet mange bump på vejen. »Jeg synliggør mig med det, jeg er glad for, og jeg håber, at det når ud vidt og bredt. For det, vi er gode til, har vi pligt til at gøre, og det viser blot, at pligt sagtens kan være en god ting,« fastslår han. Piet Pedersen er årets kunstner i Han Herred Bogen 2017.

Historier om naboer å ånt gåtfålk

Af Anders Jørgen Brander

Anders Jørgen Brander fra Halvrimmen er en flittig samler. Gennem flere år har han samlet på anekdoter, og det er efterhånden blevet til en hel bog med titlen »Naboer å ånt gåtfålk«. Heri er der for eksempel den om præsten, der havde sat sig for at lave sig et nyt plankeværk i vestsiden af sin have. En præstegårdshave var jo stor førhen, så det var et omfattende job. Når præsten var i færd med jobbet, bemærkede han, at der ofte stod en dreng og iagttog ham. En dag siger han til drengen: »Hvad venter du på, min lille ven?« »Jow,« siger knægten, »a tent, om a sku fo hæl te å hø, hva præjsten seer, hves haj ramme fengern!« Ud over denne lille muntre historie rummer Anders Jørgen Branders indlæg endnu nogle smagsprøver på god nordjysk lune, skrevet på østerhanherredmål med behørig oversættelse til rigsdansk.

Smed Svendsen på Øland

Af Bente Kristensen

Lige over for Oxholm Gods, der hvor vejen drejer op til møllen, ligger den gamle smedje og vidner om et menneske med en usædvanlig historie. Her virkede himmerlændingen Christen Svendsen fra begyndelsen af 1880’erne som grovsmed og betjente såvel godset som de øvrige landbrug på Øland. Men smed Svendsens karriere strakte sig til langt mere end det. Han blev en altmuligmand, der kunne klare mangen en krisesituation både hos folk og fæ. Således var han selvlært dyrlægeassistent, skaffer, ceremonimester, slagter og handelsmand … foruden mejerist og bødker. Og engang agerede han jordemoder for selveste godsejerinden – naturligvis 100 procent diskret og loyalt – for det skulle jo nødig hedde sig, at den fine frue benyttede sig af den lokale smed som fødselshjælper!

Chr. Guldhammer i Brovst

Af Børge Møller

Børge Møller, mangeårig isenkræmmer i Pandrup, lærte i 1973 Brovsts navnkundige vognmand og entreprenør Christian Guldhammer at kende. Det skete i forbindelse med udbygningen af Sandmosens Nye Vandværk, og undervejs havde isenkræmmeren og den øvrige vandværksbestyrelse en række møder med Guldhammer. »Han var ingen skønhed, men i ham lærte vi en utroligt charmerende og ualmindelig venlig mand at kende. På sin brede blanding af østerhanherredmål og vendelbomål kunne redegøre for sine følelser så fint og betagende, at han næsten tålte sammenligning med digteren Jens Thise,« fortæller Børge Møller. Det lykkedes at få en aftale, hvor Christian Guldhammer og hans elskede Sinne tog imod hjemme i Dyrlægegaarden i Brovst, og her fortalte den garvede forretningsmand om sin opvækst og senere tilværelse til en båndoptager. Nu er båndoptagelsen renskrevet og kan læses i sin fulde udstrækning, suppleret med billeder fra Guldhammer-familiens gemmer.

En dramatisk konfirmationsdag i Torslev – om provst Kinch og Indre Missions første årtier i Han Herred

 Af Ketty Johansson

Konfirmationsdagen 4. oktober 1914 gik over i historien som en yderst dramatisk dag for mange familier i Torslev Sogn. I generationerne efter blev der igen og igen talt om hin søndag, hvor præsten ikke mødte op for at konfirmere sognets unge. Sognepræsten, den 45-årige provst Georg Kinch, var samme morgen blevet ramt af hjerneblødning og var afgået ved døden, og fru Christiane stod pludselig alene med ni børn i alderen 5-17 år. Provst Kinch var en trofast støtte for Indre Mission, og Ketty Johansson benytter historien om ham og hans tidlige død som udgangspunkt for en beretning om den folkekirkelige bevægelses første årtier i Han Herred, hvor vi også stifter bekendtskab med præstekollegerne N.P. Madsen i Kollerup og Frantzen i Lerup foruden de stoute gårdmandsfamilier Peder Hedegaard fra Sønder Økse og Lars Peter Jensen fra Bonderup. Og i samme forbindelse får vi en oversigt over samtlige missionshuse i Brovst- og Fjerritslev-området.

Glashytten på Aalegaard

Af Einar Laumann Jørgensen

I sommeren 2001 lykkedes det Aalegaards ejer, skovrider og amatørarkæolog Einar Laumann Jørgensen, at lokalisere og afdække en glashytte, som dokumenterer fremstilling af glas på den gamle hovedgård i Skræm Sogn. Formentlig i årene 1600-1650, da slægten Kaas var lensmænd på gården og i øvrigt holdt til på Støvringgaard. Forud for dem – fra 1563 – var slægten Ulfstand til Gammel Estrup hjemmehørende på Aalegaard. Det definitive bevis på fremstilling af glas i de år, da det endnu var tilladt at brænde glas i Danmark, op til 1650, fandt Laumann Jørgensen i form af mere end 40 brudstykker af formklodser af pibeler til seks- eller ottekantede glas, runde, store og små flasker og især i et ganske stort stykke fejlbrændt, blåt glas. Laumann Jørgensen, der med egne hænder også afdækkede en række oldtidsspor i Aalegaard Skov, døde i 2006.

Mine oplevelser omkring besættelsen af Hjardemål Kirke i 1970

Af Folmer Klitgaard Møller

I manges bevidsthed var det Det Ny Samfund – eller Frøstruplejren/Thylejren – der stod bag besættelsen af Hjardemål Kirke natten til 31. august 1970. Lejren var åbnet 4. juli samme år, og hippierne i Det Ny Samfund vakte selvsagt både nysgerrighed og mistro hos lokalbefolkningen. Det viste sig imidlertid, at det ikke var beboerne lejren som sådan, men blot en mindre gruppe aktivister, der havde sat sig for at gøre oprør mod det borgerlige Danmark ved at indtage et af det etablerede samfunds stærkeste symboler: en landsbykirke. Da nyheden om kirkebesættelsen spredte sig, mødte lokalbefolkningen talstærkt op, og nogle af de mest ophidsede kom i direkte konfrontation med besætterne, der havde forskanset sig i kirketårnet.  Folmer Møller, mangeårig kasserer i Lokalhistorisk Samvirke, nedskrev i månederne før sin død i december 2015 sine oplevelser som en af de mange tilskuere, der overværede dramaet på nærmeste hold, før politiet omsider fik standset aktionen og kørt aktivisterne væk i bus.

Med Dansk Stjerne-Transport fra Han Herred gennem det sønderbombede Tyskland 1947

Af Arne Sloth Kristoffersen

Under den tyske besættelse 1940-45 var der en betydelig eksport af landbrugsvarer fra Danmark til Tyskland, og da det danske produktionsapparat fortsat var intakt, kunne vi efter krigen komme det stærkt hærgede Europa til hjælp med vores overskud af fødevarer. 1. januar 1947 blev lastbiltrafikken givet fri gennem Tyskland, og det åbnede en forretningsmulighed for en række driftige borgere fra Han Herred, heriblandt fiskeeksportør Emil Nielsen, Hjortdal, og foderstofhandler Chr. Olesen, Aggersund. Sammen med tre andre stiftede de Dansk Stjerne-Transport A/S med en vognpark på fem kølevognssæt, der fik navne efter stjernetegn som Løven og Nordstjernen og førte forsyninger frem ad elendige veje og gennem sønderbombede byer i Tyskland. I Arne Sloth Kristoffersens artikel følger vi chaufførerne Kesse Svendsen og Johannes Mehl, begge fra Øland, på en tur, hvor også journalist Ole Lynnerup var med og lavede en billedreportage til Billed-Bladet.

Herfra min verden går – 3. Krig og besættelse

Af Verner Bruhn

Da de tyske militærmaskiner fløj over Danmark 9. april 1940, tjente 12-årige Verner Bruhn hos ægteparret Rigmor og Jens Peter Pedersen i Gøttrup Strand. Begivenhederne i de bevægede aprildage har fæstnet sig tydeligt hos Verner Bruhn, som i denne tredje og sidste del af sine barndomserindringer blandt andet fortæller: »En dag jeg var i marken for at harve, dukkede der pludselig to af de store, sorte fly op over træerne ved Sønderstrand. De fløj i meget lav højde, ja, jeg tror ligefrem de rørte trætoppene. Den ene passerede lige over mig med sit øredøvende spektakel. I det samme stejlede hestene, og straks efter faldt den ene om. Der blev sendt bud efter dyrlægen, som indfandt sig betydeligt hurtigere, end vagtlægen indfinder sig nu til dags. Men han kunne kun konstatere, at den var død. Død af forskrækkelsen. Musse, som var en gammel hest på 20 år, blev således Gøttrups første og eneste krigsoffer.«

1. maj med Anker Jørgensen 1980

Af Ingvard Jakobsen

I marts 2016 døde tidligere statsminister Anker Jørgensen, 93 år gammel, efter et langt og virksomt liv. I den anledning har Ingvard Jakobsen fundet det på sin plads at fortælle lidt om et 1. maj-møde, der fandt sted i Øsløs Forsamlingshus 1980, da Anker Jørgensen som partiformand og statsminister kom på besøg og holdt hovedtalen for den socialdemokratiske vælgerforening. Anker var ledsaget af sin hustru, Ingrid, en chauffør og to vagter fra PET. Efter fællessangen »Når jeg ser et rødt flag smælde« skulle en ung historiestuderende fra lokalområdet som den første bestige talerstolen. Han var rystende nervøs, da han tog fat på at berette om slaget på Fælleden 1873, som blev forløber for de senere 1. maj-møder. Men til hans store lettelse blev der klappet behørigt af det, der blev sagt. Den entusiastiske unge socialdemokrat var ingen ringere end Ingvard Jakobsen selv, og i artiklen fortæller han om, hvordan han ved en senere lejlighed kom på tomandshånd med den folkekære statsminister.

Min fars slægt på Hannæs

Af Kirsten Pors Madsen

»Er det mon en naturlov, at man skal have gået et langt stykke af sin livsvej, før man vender sig om for at se, hvem der var der før?« spørger Kirsten Pors Madsen, som i en moden alder har sat sig for at fortælle om sin fars, Peder Teglberg Madsens slægt på det sydlige Hannæs. Selv er hun opvokset på Kolding-egnen, men når bedstefaderen, Karl Pedersen Madsen fra Hannæs, kom på besøg i hjemmet, gik aftenerne med at snakke om gamle naboer og familien nordenfjords, og det foregik på ægte hannæsmål. Peder Teglberg Madsen fik efter sin fars død lyst til at arbejde sig tilbage for at finde ud af, hvem hans bedsteforældre og oldeforældre var, og fik blandt andet stor hjælp på Landsarkivet i Viborg. Navnet Teglberg var hans ledetråd. Nu har datteren samlet oplysningerne til en slægtshistorie, der også fortæller om forholdene i det vestlige Han Herred i et bredere perspektiv. En længere version end den, der er trykt i Han Herred Bogen 2017, findes på www.hanherred.dk/hanherredbogen/supplerendeartikler

En feriedreng derude på landet

Af Erik Nielsen

I forlængelse af Erik Nielsens historie om sin mors liv, som blev bragt i Han Herred Bogen 2014, følger her beretningen om hans egne oplevelser som feriedreng hos moderens familie omkring Frøstrup. Bedsteforældrene flyttede på et tidspunkt fra Søndre Skadhauge til Tømmerby Mark ved Vegelhøj i nærheden af Tømmerby Kirke, og det blev barndommens paradis for Aalborg-drengen Erik. »Her på denne høj lå min far og jeg i sommerferien tit og skuede op i den blå himmel, hvor lærken stod og slog sine højtlydende triller. Der var en duft af natur og varme her i en skov af blomstrende okseøje, der svajede i sommervinden med deres hvide kronblade, alt imens køerne stod og gumlede i vores nærhed,« beretter Erik Nielsen. Andre feriedage blev tilbragt på Overgaard i Tømmerby, hvor fætrene Ejvind, Carl og Ove Nørgaard boede. Her var der lejlighed til at deltage i alt fra kartoffel- og roeoptagning til bærplukning, og indimellem var der masser af tid til leg, læse Knold og Tot eller tage på fiskeri og udforske naturens hemmeligheder.

Barndom på Klim Fjordholme 1912-30

Af Johanne Pretzmann

Et godt eksempel på, at en opfordring fra et familiemedlem, en nabo eller en bekendt, kan føre en spændende historie med sig, har vi i Johanne Pretzmanns barndomserindringer fra Klim Fjordholme. Opfordringen kom fra nevøen Olav Pretzmann, som har videreformidlet historien til årbogen. Johanne Pretzmann voksede op i en stor søskendeflok i årene omkring Første Verdenskrig, og hendes beretning rummer et væld af deltaljer om, hvordan livet formede sig i både hverdag og fest. Johanne Pretzmanns fortælling handler også om skolegangen hos den navnkundige lærer Julius Nielsen, der ud over at være en dygtig pædagog var både landmand, fisker og jæger. På vejen til Klim Fjordholme Skole måtte Johanne have mælken til mejeriet med på en herrecykel – en spand på hver side af stangen – og når der skulle sættes kartofler, skulle hun lægge en klat kolort i plovfuren med de bare næver, hvorefter søster Magda puttede kartoflen ned oveni. I dag er hjemmet fjernet, og på stedet er der i 2015 opført en servicebygning til Vattenfalls nyopførte vindmøllepark. Johanne Pretzmann skrev sine erindringer omkring 75-års dagen i 1985, og hun døde i 1994.

Arkitekt Ejnar Packness’ spor i Han Herred

Af Ejgil Bodilsen

Forfatter og tv-journalist Peter Olesen har om nogen lært os at se på arkitektur i hverdagen: »Kik op! – og oplev masser af smukke bygningsdetaljer, når du bevæger dig rundt i byens gader!« Det gælder også i handelsbyerne ved Jammerbugten, hvor der heldigvis stadig er arkitektoniske godbidder indimellem. I denne artikel, hvor vi skal stifte bekendtskab med Aalborg-arkitekten, kongelig bygningsinspektør Ejnar Packness, handler det dog mere om at se sig for – se sig omkring – end at kikke op. For Ejgil Bodilsen har nemlig sat sig for at undersøge, hvilke spor den kendte og højt respekterede bygningskunstner har sat sig i Han Herred, og her viser det sig, at hans fingeraftryk på kulturarven ofte skal findes i lige midt i det store landskab. Et af Packness’ spor findes på tomten af det nu nedbrændte Svinkløv Badehotel, som Packness tegnede for dansk-amerikaneren Carl Brix Kronborg i 1925. I artiklen får vi som et kuriosum oplysningen om, hvordan den nu 100-årige Agnes Borregaard deltog i indvielsesfestlighederne for 91 år siden, og at hun også har været tæt på andre skelsættende begivenheder i turismens barndom. I øvrigt er Svinkløv Badehotel – næsten selvsagt – valgt som forsidemotiv på Han Herred Bogen 2017, hvor det skal være med til at holde lidt af »Svinkløv-ånden« i live, indtil en ny udgave af hotellet forventes klar i foråret 2018.

De faste rubrikker

  • Forord
    Styrelsens årsberetning 2015-16 ved formand Otto Kjær Larsen
  • Det Gamle Album
    Billeder fra Han Herreds 24 sogne ved de lokalhistoriske sognegrupper/arkiver
  • Årets gang i Han Herred 2015-16
    Klip fra de lokale aviser ved Ejgil Bodilsen
  • Liv i Lokalhistorien
    Årets gang i Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred, herunder omtale af Festen på Aagaard 2016 og Træf Han Herred 2016
  • Årets gang i de lokalhistoriske foreninger
    Af foreningernes formænd/kontaktpersoner
  • Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred
    Adresser, telefonnumre m.v.

Han Herred Bogen 2017

  • 22. årgang af den lokalhistoriske årbog for Øster og Vester Han Herred
  • Udgivet af Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred 16. november 2016
    i samarbejde med Sparekassen Vendsyssels Fond, Brovst
  • Redaktion: Bente Kristensen, Ingvard Jakobsen og Ejgil Bodilsen
  • Grafisk produktion: Fjerritslev Tryk A/S
  • 264 sider smukt indbundet med masser af illustrationer
  • Omslagsmotiv: Svinkløv Badehotel – foto: Mattias Bodilsen
  • Pris kr. 300
  • Abonnement kr. 245
    (spar ca. 20 % på denne og fremtidige årgange ved bestilling af fast abonnement)
  • Bogen kan købes hos Sparekassen Vendsyssel samt bibliotekerne i Brovst og Fjerritslev, de lokalhistoriske foreninger i Han Herred, boghandlerne i bl.a. Brovst og Løgstør, EDB Center i Fjerritslev eller direkte fra Fjerritslev Tryk, telefon 98 21 22 00, info@fjerritslev-tryk.dk