Han Herred Bogen 2014. Omslag: Bratskov i Brovst. Foto: Mattias BodilsenHan Herred Bogen 2014

Han Herred Bogen, den lokalhistoriske årbog for Øster og Vester Han Herred, er udkommet i sin 19. og hidtil største udgave – 264 sider i alt – og i det velkendte, flotte udstyr, som bogen er blevet kendt for langt ud over herredets grænser.

Noget af det, som kendetegner Han Herred – og som også sætter sit stærke præg på den nye årgang af Han Herred Bogen – er den iværksættertrang og opfindsomhed, som findes overalt i landet mellem hav og fjord.

Fjerritslevs ældste specialforretning
– Om Neve, Frydendahl og Lindstrøm

Af Ejgil Bodilsen
Vi begynder med historien om Fjerritslevs ældste specialforretning, som blev grundlagt i 1895 og i næsten 75 år blev drevet af slægten Neve fra Løgstør. Især Eberhardt Neve og hans tyskfødte hustru, Emilie, som begge blev uddannet i store europæiske modehuse, skabte en manufakturhandel med internationalt tilsnit over både stil og kundebetjening. Forretningen, som stadig ligger på samme adresse i Østergade 7, blev siden overtaget af ægteparret Frydendahl, og i vore dage er det familien Lindstrøm, der fører de stolte traditioner videre. Ejgil Bodilsen har skrevet beretningen med god hjælp fra de nuværende ejere, tidligere ansatte og Milly Neve Kruse, der er barnebarn af Eberhardt Neve og bor på Færøerne.

En lille idé blev til et stort industrieventyr
– Om Svejsemaskinefabrikken Migatronic

Af Ejgil Bodilsen
En sand iværksætter var også Richardt Haastrup, som drev autoværksted i Bonderup og i 1970 satte sig for at fremstille sit eget CO2-svejseapparat frem for at betale de 7.000 kr., et sådant kostede hos forhandlerne. Det førte ham sammen med Jørn Rødbro fra nabobyen Manstrup, og hjemme i Richardts garage på Møllehusvej udviklede de to opfindertyper det første eksemplar af de verdenskendte Migatronic-svejsemaskine. Året efter blev Peter Roed fra Aabybro en del af det trekløver, som fik sat produktionen i system og fik gang i eksporten. Richardt Haastrup trak sig ret hurtigt ud af ledelsen, mens Jørn Rødbro fortsatte endnu en årrække og medvirkede til svejsemaskinefabrikkens etablering på den nuværende adresse i Fjerritslev. Peter Roed blev den, der for alvor fik sat Migatronic på verdenskortet, og efter mere end 40 år som direktør er han i dag bestyrelsesformand i selskabet. Ejgil Bodilsen står for fortællingen om Han Herreds hidtil største industrieventyr.

Slægtens ældste

Af Hans Kirk
En iværksætter på sin helt egen måde var Ane Cathrine Nørgaard på Aggersborggaard. Hun var en meget »jordkær« kvinde, som oldebarnet Hans Kirk beskriver hende i erindringsstykket »Slægtens ældste« fra bogen »Skyggespil«. »Byfolk og akademikere regner oldemor ikke, det er kun jord, der gælder. Og hun har fået sine døtre lirket i ægtesenge, som der hørte tilstrækkeligt hartkorn til,« skriver den kendte forfatter, som debuterede med romanen »Fiskerne« i 1928. I øvrigt blev optagelserne til filmatiseringen af »Fiskerne« foretaget netop her i Han Herred. »Slægtens ældste« er et stykke kulturhistorie om normer og værdier i det gamle bondesamfund.

Øsløs Sogns skolevæsen gennem 200 år

Af Ingvard Jakobsen
Frederik VI – som vi jo her på egnen er rigtig glade for, idet han på en rejse i 1824 udpegede Grønnestrand som den skønneste plet i kongeriget – var også manden bag folkeskoleloven af 1814. Hvordan gik det så med at få implementeret den skelsættende beslutning? Det giver Ingvard Jakobsen os et indblik i gennem beretningen om Øsløs Sogns skolevæsen gennem 200 år, hvor vi både bliver præsenteret for den »sorte skole« og den lyse, frie af slagsen, og samtidig portrætterer han en række store personligheder, som fik stor betydning for sognets udvikling. I 1960’erne og 1970’erne var Øsløs Skole foregangsskole for moderne pædagogiske metoder, og vi bliver endvidere indviet i lokalbefolkningens stædige kamp for at bevare selvstændigheden på skoleområdet. I dag føres traditionerne videre af Vejlernes Naturfriskole.

Signe Bertelsen fortæller om sit liv

Af Erik Nielsen
»1. august 1914 – den dag, da første verdenskrig brød ud og varede til 11. november 1918 – flyttede mine forældre og vi tre piger – Oline, tre år, Hilda, 11 år, og jeg selv, syv år – fra Ullerup Mølle, beliggende i Aggersborg Sogn, til Hannæs, nærmere betegnet Tømmerby-Lild sogne.« Sådan fortæller Signe Bertelsen i sine erindringer, som vi på initiativ af sønnen Erik Nielsen får glæde af i årets udgave. Familiens bopæl blev en mindre og meget gammel gård, »Søndre Skadhauge«, hvor Signe og hendes søskende fik en opvækst, som kaldte mange minder frem, da hun i en alder af 86 år og bosat i Aalborg satte sig for at nedskrive sine erindringer. Den slags er vi glade for i Han Herred Bogens redaktion – og hermed er eksemplet givet videre til efterfølgelse!

Ferieliv ved Bulbjerg 1920

Af Aase Rosenberg Rasmussen
I Han Herred Bogen 2013 fortalte Ellen Amtoft Gregersen – på rigsdansk og hannæsmål – om en beskeden, men yderst virksom kvinde, som drev et lille pensionat ved Bulbjerg. I denne udgave supplerer vi historien om Trine Madsen med en skildring af, hvordan hverdagen i pensionatet formede sig. Historien er skrevet af Aase Rosenberg Rasmussen, som i 1920 holdt ferie hos Trine Madsen sammen med sine forældre. Blandt andet fortæller hun, at gæsterne gerne måtte hjælpe Trine med at tilberede steg til søndagsmiddagen. Men da stegegryden skulle findes frem under køkkenbordet, lød der fra skabets dyb en underlig knurren. »Ingen havde skænket det en tanke, hvor Trines lille grævlingehund, Musse, tilbragte sine nætter; men nu blev vi altså klar over, at Musse betragtede stegegryden som sin ’kurv’, og hun agtede ikke at forlade den uden kamp,« lyder det i Aase Rosenberg Rasmussens livagtige gengivelse af episoden.

Mens min far var indlagt for tuberkulose i 1952

Af Gudrun Kjelstrup Kappel
Tuberkulose har ad flere omgange været en svøbe for egnens befolkning, og fra Gudrun Kappels hånd har vi en fin og meget personlig beretning om, hvordan hendes far, Niels Kjelstrup Madsen, i en alder af 40 måtte lade sig indlægge for den frygtede sygdom på Krabbesholm Sanatorium ved Skive. Det betød stærke afsavn for både ham og hans familie, og hverdagen derhjemme i Skjelsgaard på Thorup Holme bød på store udfordringer, ikke mindst af økonomisk art. Helt fra påskelørdag i april til langt hen i december var faderen væk fra hjemmet, men desto større var glæden, da familien omsider blev genforenet i julen. »Jeg husker ikke nogen jul, hvor jeg har glædet mig så meget til højtiden, og det var ikke bare på grund af gaverne,« husker Gudrun, som senere overtog barndomshjemmet sammen med sin mand.

Tilbageblik på fem års barndom i Han Herred

Af Inge Pedersen
Ved stormødet i »Projekt Besættelsestidens Han Herred« på Sanden Bjerggaard 9. april 2013 holdt Inge Pedersen de godt 100 deltagere fangen med sin bevægende historie om sin far, der var tysk soldat og udstationeret i Silkeborg, og om sin mor, der måtte sige farvel til sit livs kærlighed og klare sig bedst muligt alene med sin nyfødte datter. Inge får en ny far og en lillebror, og familien kommer i 1949 til Han Herred, hvor fem grundlæggende barneår udspiller sig i Kollerup. Historien er en stor kærlighedserklæring til de mange mennesker, som kom til at spille en afgørende rolle for Inges opvækst og for hendes voksenliv, der blev præget af en stærk social bevidsthed.

Kirsten Gitz-Johansen
– en kulturformidler i Han Herred

Af Susanne Falk og Peter Berntsen
Han Herred er for mange blevet et værksted for kunstnerisk udfoldelse og iværksætterlyst. Årets kunstner i Han Herred Bogen 2014 er Kirsten Gitz-Johansen, som sammen med ægtefællen, Uffe Gitz-Johansen, opbyggede et helt specielt univers af træskærerkunst med base i Fosdalen. For Kirsten blev det til masker af træ, og under en workshop i forbindelse med en udstilling i Aalborg i 1989 opstod idéen til at lave masketeater. Via formanden for karnevallet i Aalborg blev Kirsten inviteret med til at instruere en optræden i Italien, og hermed var teatertruppen »Dunkelfolket fra Fosdalen« født. Susanne Falk og Peter Berntsen, som har været lærerkolleger på Klim Friskole, hvor Kirsten også har været involveret i maskefremstilling, har tegnet portrættet af årets kunstner.

Da underholdningsindustrien kom til Øster Han Herred
– Om Cirkus Mundeling og Cirkus Reinsch

Af Ketty Johansson
På et lille beskedent hus, der ligger ud mod hovedvej A11 på Krobakken i Øster Svenstrup, er der et skilt med den lidt ejendommelige påskrift »Vinterhvile«. Hvilken historie der gemmer sig bag skiltet, afslører Ketty Johansson i sin artikel »Da underholdningsindustrien kom til Øster Han Herred«. Vi skal tilbage til begyndelsen af 1900-tallet, hvor »Vinterhvile« var vinterkvarter for et af datidens omrejsende forlystelsesetablissementer, Cirkus Mundeling, der altid indledte den nye sæson på Markedspladsen i Skovsgaard. Som i mange andre cirkusfamilier var der bogstavelig talt både op- og nedture, og en tragisk ulykke under en optræden i Norge i 1918 gjorde en ende på navnet Mundelings storhedstid. Men forinden havde cirkusfamilien sat sig spor i form af biografteatre i både Skovsgaard og Brovst.

Brovst Baptistkirke

Af Asger Hylleberg og Inge Andersen Christensen
Ligesom årets kunstner har vi også tradition for årets kirke i Han Herred Bogen. Valget er i år faldet på Brovst Baptistkirke, som i 2012 kunne fejre sit 100-års jubilæum som afslutning på en gennemgribende renovering af den smukke rødstensbygning i Kirkegade 17. To af menighedens meget aktive medlemmer, Asger Hylleberg og Inge Andersen Christensen, har påtaget sig at dokumentere bygningens og baptistmenighedens historie. På trods af den grundlovssikrede forsamlings- og religionsfrihed fra 1849 mødte de første baptister i Han Herred stor modstand i form af forfølgelser, fængslinger og tvangsdåb. Men menigheden vandt fodfæste og blev en anerkendt del af det mangfoldige kirkeliv i Brovst. Blandt medlemmerne huskes store personligheder som fabrikant C.O. Jensen og fagforeningsformand Thorvald Holm, som i 1930’erne stod på hver sin side af en indædt arbejderkamp i byen.

Jomfru Philipine
– en sælsom kvindeskikkelse i Brovst

Af Inger Tronborg
Et gammelt glansbilledalbum blev for Inger Tronborg anledningen til at fortælle om en yderst sælsom kvindeskæbne fra barndommens Brovst, kaldet Jomfru Philipine. Inger fortæller: »I gadebilledet sås Philipine som en lidt rund, mørk skikkelse i ankellang, falmet frakke og en hue trukket godt ned over ørerne, med gammeldags runde sygekassebriller og en lidt ludende gang. En skikkelse, som gennem årene var uden egentlig alder … Mange træk fra hendes specielle personlighed gav ofte anledning til et smil folk og folk imellem. Men i byen var der en fælles underforståelse og en overbærenhed over for personen Philipine. Det ikke sagte – måske mest. De mange smil blandt byens borgere var aldrig ondskabsfulde.«

Et nøjsomt liv i klitten

Af Iris Mose Pedersen
Hvis vi oplever økonomisk nedtur i dag, kan vi næppe sammenligne den med 1930’ernes krise, hvor det for mange slet og ret gjaldt om overlevelse. Iris Mose Pedersens forældre gik fallit med en ejendom på Nørre Skovsgaard 1932 og flyttede til Tranum Klit, hvor måtte forsøge at skabe sig en ny tilværelse med de 11 børn, som voksede op i familien. Iris’ far måtte bruge al sin opfindsomhed for at skaffe penge til veje. Bl.a. plantede han marehalm i klitten for halvanden til to kroner om dagen, han kørte tørv og rejste rundt med et tærskeværk, og under krigen måtte han meget mod sin vilje tage arbejde for tyskerne ved byggeriet af flyvepladsen ved Vadum. Iris’ meget tålmodige mor sled i det for at holde tøjet i orden, men hun var kreativ og forstod sig også på madlavning til fester rundt om på egnen. Børnene hjalp til på mange måder og tjente bl.a. en god skilling ved at samle grankogler til generatorbrænde. Trods de mange besværligheder mindes Iris en barndom, som med hendes egne ord slet ikke var så dårlig endda.

Min føst cykeltuer til Ølaj

Af Anders Jørgen Brander
Anders Jørgen Brander, som helt fra starten har været en af drivkræfterne i foreningen Han Herred Mål, bidrager til årbogen med en lille fortælling om »min føst cykeltuer te Ølaj«. Anders Jørgen indleder således: »A valt å øwesæt æ kapitl o min erindringer: ’Hva a ka håew.’ Vi hae i met hjæm mjæst fie hæejst, tow arbejdshæejst å så æ pa plag. Dæ jæen bløw vænt som tow-os. Så ku dæj go i tøew, næe dæ jæn o de gaml ha fåt føl, hælle dæ nain sku po mejerie, få vi hae æn bette mjælktuer. Så te dæ aktuel opløwels. Dæ it-oes plag sku sejjes po græs fo somren, å no va annoncen i Brovst Avis: ’»Hæejst å plag modtages po græs fo somren, Statens Gaard, Hvolgaard, dæj å dæj daw, kl. 10.00-12.00.« De ga ledt snak dæhjæm. Plagen sku go dæøwwer, cirka 10 kilometer … Så Fae å mæ vi tow å ste. A fek æn gren te å tjat te plagen mæ, næer dæj bløw tvær. A trowwe, at dæj va mjæst imåd, dej vist jo hælle ek, hva eldorado dæ vint dæej. A trowwe de løkkedes å fo dæj te å traw nøej o væjn, å vi ku så cykl, mæn mjæst gik vi å trak cyklen, i hvæet fal åp o dæj låeng skowbak.«

Øland Fajance i 200 år

Af Bente Kristensen
Det gennemgående træk med iværksættertrang, opfindsomhed og udnyttelse af egnens ressourcer finder vi også i årbogens sidste artikel, nemlig Bente Kristensens dokumentation af den berømte Øland Fajance i 200 år. Initiativtager til denne produktion var den meget foretagsomme ejer af herregården Bratskov, Ole Tønder Lange, som også drev godset Oxholm på Øland. Endvidere havde han besiddelser i hovedstadsområdet, herunder Kastrupgaard med tilhørende stengodsværk. Indtil 1852 var fremstilling af lervarer ikke fri næring, og selv om Kastrup Værk ikke længere var i drift, havde Ole Tønder Lange stadigvæk sit privilegium, og det agtede han at udnytte. Han fik hentet en dygtig bornholmsk pottemager, Eskild Hansen Bech, til Øland, hvor han stillede to gadehuse på matrikelnummer 47 syd for branddammen i Østerby til rådighed, og opgaven til Eskild Bech lød på at starte et keramisk værksted, der ud over almindelig lertøj også kunne lave fajancer. Og i oktober 1813 sagde Bech ja tak til Langes tilbud om at starte et nyt liv med kone og børn på Øland.

De faste indlæg

Han Herred Bogen 2014 indeholder desuden alle de kendte elementer som »Det Gamle Album«, hvor hver af Han Herreds 24 sogne har bidraget med et interessant arkivbillede, samt kavalkaden »Årets gang i Han Herred« med klip fra de lokale aviser og netmedier. Endvidere fortælles om årets aktiviteter i Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred – herunder Hans Brøndborer Kristensens festsang til Træf Han Herred i Aggersund – og endelig bringer vi årsberetninger fra de foreninger, arkiver og museer, der er tilsluttet samvirket.

Han Herred Bogen 2014

19. udgave af Lokalhistorisk årbog for Øster og Vester Han Herred
Udgivet af Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred
i samarbejde med Sparekassen Vendsyssels Fond, Brovst, og Fjerritslev Tryk A/S
264 sider / smukt indbundet / kr. 300,‐ / abonnementspris kr. 245,‐ + evt. porto

Omslag: Herregården Bratskov i Brovst med nuværende bygninger fra 1550. Foto: Mattias Bodilsen
Redaktion: Bente Kristensen, Ingvard Jakobsen og Ejgil Bodilsen / redaktion@sognegrupper.dk
Tekstredigering: Bodilsen tekst & foto I/S • Billedhistorier.dk
Grafisk produktion og forlagsekspedition: Fjerritslev Tryk, Østergade 35, 9690 Fjerritslev
telefon 98 21 22 00 / info@fjerritslev‐tryk.dk

ISSN 1396-8270 • ISBN 978-87-88438-38-4