Han Herred Bogen 2011. Omslag: Oxholm Mølle på Øland. Foto: Mattias BodilsenHan Herred Bogen 2011

Forord ∙ 7
Styrelsens årsberetning 2009‐10

Oxholm Mølle i 150 år ∙ 11
Af Bente Kristensen

Et hjem med musik ∙ 16
Af Børge Sand Kjeldsen

Da Thisted‐Fjerritslev‐toget blev beskudt af engelske fly ∙ 23
Af Bent Rolighed

En hedens pionér i Han Herred ∙ 27
Af Niels Andreas Ottesen

Koldmose Kirke i 100 år ∙ 31
Af John Kristensen

1864‐krigens spor i Han Herred ∙ 46
Af Torben Jensen

Danmarks første bibliotek på landet – om Brovst Sogns Bibliotek og stifteren Emanuel Nielsen ∙ 53
Af Dorthe Vuust Skall

Peders himmelbrev ∙ 57
Af Bente Kristensen

Bryllupssang fra Brovst anno 1826 ∙ 66
Af Ketty Johansson

Et takkebrev fra Norge til Fredensdal i Brovst ∙ 72
Af Holger Binnerup

Jørgen Nielsen på Sønder Skovsgaard ∙ 79
Af Peder Chr. Pedersen (Søndergaard)

Skrædderens i Haverslev ∙ 86
Af Jens Chr. Bøgh Andersen

Aggersund – udvikling eller afvikling gennem de sidste 50 år ∙ 97
Af Verner Bruhn

Kettrup Søndergaard lagt i Aske ∙ 107
Fjerritslev Avis 29.09.1923

Nell Amtoft – en kapelmester fra Hannæs ∙ 111
Af Ingvard Jakobsen

Kunstnerliv på Hannæs – om væveren Berit Øien og maleren Rud Ingemann ∙ 128
Af Rud Ingemann

Kvolsgaard Teglværk ved Bjerget ∙ 137
Af Vilhelm Odgaard

Da tipoldefar kom til Han Herred ∙ 143
Af Peter Grishauge

Redningsstation Torup Strand 1900‐2000 ∙ 156
Af Finn Løkkegaard

Det Gamle Album ∙ 168
Billeder fra Han Herreds 23 sogne

Årets gang i Han Herred 2009‐10 ∙ 181
Af Ejgil Bodilsen

Liv i Lokalhistorien ∙ 203
Årets gang i Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred

Træf Han Herred 2010 ∙ 205
Af Hans »Brøndborer« Kristensen

Årets gang i de lokalhistoriske foreninger ∙ 209
Af foreningernes formænd/kontaktpersoner

Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred ∙ 220
Adresser, telefonnumre m.v.

 

Introduktion til Han Herred Bogen 2011
Den lokalhistoriske årbog for Øster og Vester Han Herred, som hermed udsendes i sin 16. udgave, er traditionen tro en vifte af spændende historier fra såvel den nære som den fjernere fortid

Hele 19 bidrag, som repræsenterer alle hjørner i det langstrakte herred, er det i år blevet til, hvilket er det højeste antal artikler i Han Herred Bogens historie.

Hertil kommer de faste indslag i form af billedkavalkaderne Det Gamle Album og Årets gang i Han Herred, årsberetninger fra Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred og de tilknyttede foreninger, arkiver og museer samt en fyldig adresseliste over samvirkets kontaktpersoner.

Omslaget på Han Herred Bogen 2011 prydes af den genopførte Oxholm Mølle, som efter branden i 2004 nu igen knejser med sine vinger på Urbakken som et af Han Herreds smukkeste vartegn. Derfor har det været naturligt at lade Bente Kristensen indlede bogens artikelrække med at genfortælle møllens historie gennem 150 år og slutte med at mindes den dejlige folkefest ved genindvielsen 17. maj 2008. Man taler somme tider om, at møllevinger synger, når de drejer. Det gør Øland‐møllens vinger dog ikke længere, men til gengæld er der masser af sang og musik – såvel den lyse som den mørke – gennem hele Han Herred Bogen 2011.

»Et hjem med musik« kalder brødrene Børge og Eyvind Sand Kjeldsen deres indlæg. De er sønner af den kendte musikdirektør Chr. Sand Kjeldsen, der havde sin musikalske virksomhed over hele Han Herred med fast base i Østergade 13 i Fjerritslev. Kærligheden til musikken gik i arv til næste generation, hvor yngste søn endda drev det meget vidt med en plads som koncertmester i Det kongelige Kapel gennem 38 år.

Hvordan en hyggelig frisøndag i efteråret 1944 pludselig kunne forvandles til noget af et mareridt bliver draget frem i Bent Roligheds personlige erindringer fra besættelsestiden. Han var dengang elev på mejeriet i Hillerslev og skulle en tur hjem til Klim med Thisted‐Fjerritslev‐jernbanen, da engelske flyvere pludselig lader maskinkanoner og -geværer synge ned mod de intetanende passagerer i toget. Den spændende og dramatiske beretning er velunderbygget af rapporter fra såvel den engelske som den tyske side af krigsbegivenhederne.

Vi bevæger os nu ud på Nørthorup Kær ved Hjortdal, hvor Niels Andreas Ottesen i mange år var foregangsmand for egnens åndsliv og samtidig en flittig meddeler til Thisted Amts Tidende. Han tog sig i 1928 for at fastholde erindringen om hedens pionérer – de gamle, bøjede slidere, som Johan Skjoldborg kaldte dem i en af sine mange sange. Vi får en bevægende skildring af et slidsomt og nøjsomt liv for ægteparret Maren Katrine og Anders Kr. Andersen, som dog aldrig gav op, men også havde overskud til at gøre det hyggeligt og muntert for den store børneflok.

Koldmose Kirke – der er kendt for sit gigantiske marmorrelief af Aksel Hansen – står ved en milepæl, idet kirken blev indviet 4. søndag i advent for netop 100 år siden under megen sang og til stor glæde for befolkningen i den østlige del af Tranum Sogn. Koldmosen var ved århundredskiftet befolket af utallige småkårsfamilier, der havde slået sig ned på små husmandslodder fyldt af pionérånd og forventningens glæde. Behovet for en kirke var åbenlyst. Dog trak det så længe ud med kirkebyggeriet, at mange ved indvielsen i 1910 havde forladt egnen igen som følge af klitplantagernes beslaglæggelse af store jordarealer netop i disse år. I dag er befolkningsgrundlaget svundet yderligere ind, og sognepræst John Kristensen minder i sin jubilæumsartikel om, at »Kirke er der kun, hvor mennesker samles for at lade sig tjene af Gud i det kristne fællesskab«. Ellers er det blot en bygning, som staten må tage sig af.

Vi rykker igen lidt tilbage i tiden og bliver involveret i en flig af danmarkshistorien, idet Torben Jensen har bidraget med renskrivning af og kommentarer til en soldaterdagbog fra den dansk‐tyske krig i 1864. Han Herred kommer ind i billedet efter det sviende nederlag til preusserne og østrigerne ved Dybbøl 18. april 1864, idet Jylland herefter besættes helt op til Limfjorden. Under tilbagetrækningen kommer de danske soldater ind i Han Herred i dagene omkring våbenhvilen 12. maj og logerer forskellige steder her på egnen en uges tid. Det bemærkelsesværdige er, at dagbogen ikke beskæftiger sig med kuglers og granaters sang om ørerne på de indkaldte, men stort set holder sig til en beskrivelse af dagligdagens forløb.

Danmarks første biblioteksbygning på landet ligger i Halvrimmen og er i dag kendt som Det Gamle Bibliotek og lokalarkiv under Lokalhistorisk Forening for Halvrimmen og Omegn. Arkivleder Dorthe Vuust Skall har taget sig for at tegne et portræt af bibliotekets stifter og mangeårige ildsjæl, lærer Emanuel Nielsen, som selv skænkede grunden til bygningen, der blev taget i brug i maj 1924. Andre foregangsmænd havde ganske vist oprettet en sognebogsamling så tidligt som i 1840, hvorfor der kunne holdes 100‐års jubilæum for bibliotekssagen i Brovst Sogn på selvsamme dag, som der blev sunget sølvbryllupssang for Emanuel Nielsen og hustru 29. oktober 1940.

Vi er nu igen nået til Øland, hvor Bente Kristensen med »Peders himmelbrev« fra 1875 sætter fokus på et fænomen, som vil være ukendt for de fleste i vore dage, nemlig ligvers, sørgevers eller gravvers, som i svundne slægter kaldtes et »himmelbrev«. Familien – som i dette tilfælde har været forældrene til et spædbarn – har givetvis bestilt degnen eller skolelæreren til at prente versene med sirlige bogstaver på smukt papir. Vi får også et senere eksempel på sørgevers, skrevet – og måske sunget – over 25‐årige Peter Viese i 1918.

Herefter kommer vi i det muntre hjørne, idet Ketty Johansson med Lillian Larsens bistand fortæller historien om en bryllupsfest på Kærgaarden – nu Knudegaard – i Brovst 4. juledag 1826. En ven af brudgommen – seminarist Christoffer Michael Bech – havde til begivenheden forfattet en sang på melodien til »Manden med Glas i Haand« (måske bedre kendt til »God Save The King«). Og som Ketty Johansson skriver, skal vi nok forestille os, at seminarist Bech, der var en vidtløftig herre med mange fingerfærdige talenter som en Bellmann, måske lettere overrislet har sunget eller eventuelt deklameret sangen.

Norgeshjælpen er også et de begreber, som i dag vil være ukendt for de fleste. Men takket være Holger Binnerup, som i sine svigerforældres gemmer har fundet et takkebrev fra Norge, dateret 16. juli 1945, får vi et indblik i, hvordan talrige danske enkeltpersoner og familier sendte pakker med fødevarer af sted for at hjælpe det nødstedte broderfolk under besættelsen. Norgeshjælpen gav grobund for en øget samhørighed mellem de to nordiske folk, hvilket både takkebrevet til familien i Fredensdal ved Brovst og en sang til Danmarks pris fra den norske dagspresse taler sit tydelige sprog om.

Jørgen Nielsen på Sønder Skovsgaard – den smukke bindingsværksgård ved indkørslen til stationsbyen – hører til en af datidens mest omtalte personligheder, også langt uden for Han Herred. I Chr. Søndergaards efterladte papirer har vi fundet en karakteristik af Jørgen Nielsen som både en dygtig bonde, en vidtløftig handelsmand og en forkæmper for den personlige frihed, herunder retten til at tro og samles uafhængig af autoriteterne. Således var Sønder Skovsgaard i mange år et kært samlingssted for de frie kirkelige bevægelser, og der er ingen tvivl om, at sangen i stuerne ofte har fået stråtaget til at bevæge sig.

Et andet hjem fyldt med sang finder vi hos skrædderparret Marie og Jens Andersen i Haverslev. Barnebarnet Bøgh Andersen har med den øvrige familie i baghånden samlet en række tråde, der til sammen danner mønsteret til et portræt af den aktive og afholdte skrædderfamilie. Skrædderen tog symaskinen bag på cyklen, når han tog ud for at lave beklædning til egnens folk, og der blev også tid til et engagement i både kirke og husmandsforening ud over at passe det tilhørende landbrug. Og ikke mindst forstod Jens Andersen at holde sine egne sønner ordentlig i tøjet!

Vi er nu nået til Aggersund – porten til Han Herred – hvor Verner Bruhn gør status over byens udvikling gennem de seneste 50 år. På mange områder har der også været tale om afvikling, idet der i 1960 kunne tælles mindst 50 forretninger og institutioner i området, mens der i dag kun er ganske få virksomheder tilbage. Men man skal ikke tage fejl, for Aggersund er stadig en særdeles aktiv by, der ikke vil nøjes med at være et sted, man barer suser forbi. Samtidig er Aggersborg hjemsted for Danmarks største vikingeborg og barndomsby for digteren Jakob Knudsen, hvis jublende morgensalme »Se, nu stiger solen« hører til de mest elskede.

Der var derimod god grund til klagesang, da Kettrup Søndergaard brændte 27. september 1923, hvorefter Nicolaj Christiansen og hans familie stod tilbage med en tilværelse i ruiner. Erling Jensen har fundet Fjerritslev Avis? detaljerede referat af den tragiske begivenhed, hvor det afslutningsvis hedder: »Christiansen vil nu sikkert blive nødt til at sælge det allermeste af sin Besætning, idet hans Korn, Halm og Hø er brændt.« Det skete på en auktion på gården en halv snes dage senere.

Ud over de allerede nævnte eksempler på ukendte sider af Han Herreds kultur og historie, vil det utvivlsomt også være en overraskelse for mange, at det sydlige Hannæs har opfostret en af landets dygtigste violinister og populæreste kapelmestre i 1930?erne og 1940?erne. Historien, som Ingvard Jakobsen har sammensat ud fra et omfattende arkivmateriale, handler om Niels Amtoft, der som ganske ung rejste til København og hurtigt fik sin entré i kirker, koncertsale og forlystelsesetablissementer under kunstnernavnet Nell Amtoft. Ved hjælp af en række anmeldelser fra aviser over hele landet dokumenteres kapelmesterens store popularitet, ligesom vi bliver bekendt med hans livslange tilhørsforhold til hjemegnen, til han døde 89 år gammel i 1990.

Kan der være musik i malerier, billedtæpper og messehageler? Ja, det kan der, hvis man blot vil se og »lytte« efter! Årets kunstnere, der netop beskæftiger sig med maleri og vævning, Berit Øien og Rud Ingemann, fortæller om deres samspil gennem 45 år og ikke mindst omplantningen fra studiemiljøet på kunstakademiet i Mejlgade i Aarhus til et husmandssted på Overmark i Øsløs. Skønt de som udefrakommende stadig opfatter sig som fugle på træk, har de aldrig fortrudt, at det netop blev her på Hannæs, de fik mulighed for at udfolde deres familieliv og kunstneriske virksomhed. Samtidig har der gennem årene været rig mulighed for at eksperimentere med vindenergi og grønsagsdyrkning.

Et af egnens små teglværker lå under bakken Vesten Bjerget i Lild Sogn. Her havde Vilhelm Odgaard sin opvækst og tog selv aktiv del i det slidsomme arbejde med at fremstille gule mursten af blåler og brænde kalk af limstensflager fra Bulbjerg og Thorup Kløv. På Kvolsgaard Teglværk blev der også fremstillet håndstrøgne sten, og som det musikalske islæt i beretningen skal vi forestille os lyden og rytmen, når der blev klasket ler i formene med de bare næver. Ud over Vilhelm Odgaards personlige beretning i den fortællestil, der var karakteristisk for ham, bliver vi også præsenteret for et hjem, hvor der var plads til at betænke andre, ikke mindst ind under jul.

Peter Grishauges bidrag »Da tipoldefar kom til Han Herred« tager sin begyndelse i sidste halvdel af 1700‐tallet på en fæstegård under herregården Overgaard, som ligger ved Mariager Fjord og i nyere tid blev drevet af modstandsmanden Flemming Juncker. Men englandskrigene 1801‐14 ændrer tilværelsen for tipoldefaderen Jørgen Klattrup, som sammen med en bror bliver sendt til Jammerbugten for at deltage i kystbevogtningen, idet der blandt flere angreb havde været rettet en engelsk kanonild mod Thorup Strand i 1809. Begge brødre finder imidlertid en helt anden melodi i forbindelse med udstationeringen, idet de med et par års mellemrum gifter sig med to søstre fra Vester Thorup. Jørgen Klattrup oplever både op‐ og nedture, men klarer dog tilværelsen i Han Herred, som bliver hans nye hjemegn og altså udgangspunktet for den slægt, som forfatteren er rundet af.

Vi slutter også årets artikelrække i Thorup Strand, idet vi får anden og sidste del af Finn Løkkegaards gennemgang af den lokale redningsstations historie. Efter 1900 kommer især kystfiskeriet i fokus i modsætning til 1800‐tallets store sejlskibsstrandinger. Vi får et detaljeret indblik i en række dramatiske aktioner, når uvejret trak op, og bådene sendte nødsignaler mod land – alt sammen velunderbygget med rapporter, avisreferater, bådtyper og navnelister på redningsmandskabet. Linjerne trækkes helt op til nutiden, hvor vi følger kampen for kystredningsstationens overlevelse i 2000. I dag fremstår Redningsstation Thorup Strand som en flot, rød træbygning med fuldt moderne udstyr.

Som det fremgår, er Han Herred Bogen 2011 præget af megen sang og musik. Den sidste strofe får Hans »Brøndborer« Kristensen, som gennem mange år har været kendt som gøgler, julemand og poet i Fjerritslev og omegn, idet han igen i år leverede festsangen til Træf Han Herred – træffet for alle, der holder af Han Herred.

Redaktionen retter hermed en stor tak til alle årets bidragydere, til redaktionsudvalg, udgiver, trykkeri/forlagsekspedition, sponsorer samt sognegrupper og foreninger for et fortrinligt samarbejde om Han Herred Bogen 2011. Nye artikelforslag til kommende udgaver er særdeles velkomne!

Bente Kristensen, Ingvard Jakobsen og Ejgil Bodilsen