Hjem Fora Besættelsestidens Han Herred Æg til nazisterne i Tyskland

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #6228

    Millioner af æg til nazismens Tyskland
    Danmark solgte flere æg til Tyskland under besættelsen end vi gør i dag. Nyt materiale sætter flere tal på den omfattende æg- og fjerkræeksport under krigen.
    Af Jacob Halvas Bjerre, Rigsarkivet, København
    Rekordstor ægeksport til det tredje rige
    Ægeksporten til Tyskland var i 1940 af et nærmest ubegribeligt omfang. 968 millioner æg blev eksporteret til Tyskland. Ægproduktionen det år var på imponerende 1,350 milliarder æg eller 115 millioner kilo. Det er næsten det dobbelte af produktionsantallet i 2011, som var på 65,1 millioner kg.
    Eksportværdien i 1940 var på 91,85 millioner kroner, men de efterfølgende år blev eksporten langt mindre, og tallene skulle ikke længere opregnes i millioner. I 1942 blev der blot eksporteret 11.400 kg. æg, og eksporten i 1943 og 1944 var på blot ca. 4.000 kg. æg. Det var en modsat tendens i forhold til fx eksporten af svinekød, som først faldt, men steg markant i besættelsens sidste år.
    Tallene viser, at der hurtigt skete en markant nedgang i eksporten af æg. Det var en følge af fodermangel til hønsene, som derfor måtte slås ned. Og det betød naturligvis færre æg. Foder blev blandt andet en mangelvare, fordi høsten i 1941 ikke var god.
    Æg til Værnemagten
    De tyske tropper i Danmark nød også godt af ægproduktionen. I løbet af 1940-1944 blev der i alt leveret 987.000 kilo æg til kantinerne på de tyske kaserner. De blev leveret af godkendte ægproducenter, og betalingen foregik med check via eksportudvalget. Det var et forsøg på at kontrollere ægsalget og undgå eventuel sortbørshandel.
    Det var tilladt for både godkendte ægproducenter og private at sælge æg til tyske soldater. Handelsministeriet bekendtgjorde den 11. december 1940 reglerne for privat salg:
    “Salg til enkelte medlemmer af den tyske værnemagt er ikke forbeholdt de autoriserede eksportører; det kan finde sted mod kontant betaling, hvis det efter loyalt skøn kun drejer sig om små partier til den enkeltes rimelige personlige brug”.
    Stalddørssalg var derfor tilladt i et begrænset omfang, men det har i praksis været umuligt at håndhæve eventuelle overskridelser, der måtte forekomme. Det forbliver derfor umuligt præcist at dokumentere det faktiske ægsalg.
    Tonsvis af fjerkræ til Tyskland
    I starten af besættelsen blev der afsendt masser af fjerkræ til det nazistiske Tyskland. 152 togvogne med 322.055 levende høns blev afsendt til Tyskland i perioden fra 5. november 1940 til 5. april 1941.
    1940 var det største eksportår for fjerkræ, som i øvrigt var en kategori, der også inkluderede kaniner. Der blev afsendt 1.992 tons fjerkræ, som havde en salgsværdi på 5,3 millioner Reichsmark. Allerede året efter var eksporten halveret, og i 1942 stoppede den helt.
    Tallene viser, at besættelsen betød et kæmpe eksportopsving for fjerkræproducenterne. På forholdsvis kort tid stod fjerkræproducenterne dog med det problem, at antallet af kyllinger var faldet drastisk. Den overdrevne slagtning var nødvendiggjort af fodermanglen. Hønsene var derfor i stor stil blevet slagtet og dernæst eksporteret eller dybfrosset i besættelsens første tid.
    Kaniner erstatter hønseeksport
    I august 1942 meddelte medierne, at hønsebestanden var faldet med 25 millioner. Erstatningen for hønsekødet blev kaninkød. 1942 og 1943 var de store år for kanineksporten. 595.435 kg blev eksporteret til Tyskland i 1943, men i 1944 aftog hjemmemarkedet langt det meste kaninkød.
    Fjerkræeksporten var alt i alt lav i forhold til de andre varegrupper, som blev eksporteret i perioden. Alligevel må den betegnes som værdifuld sammenlignet med afløseren for fjerkræet, som var kaninkødet, der havde en langt lavere værdi.
    Konsekvenserne af eksporten
    Konsekvenserne af landbrugseksporten til Tyskland var både positive og negative. Eksporten var så vigtig, at besættelsesmagten på intet tidspunkt stillede ødelæggende krav. Tyskland krævede på intet tidspunkt, at alle dyr blev ført til Tyskland eller tvangsslagtet. Det står i kontrast til mange øvrige besatte lande, hvor landbruget var i ruiner efter krigen.
    I Danmark var der en stabil produktion til hjemmemarkedet under hele besættelsen, som sikrede at befolkningen ikke led voldsomt af fødevaremangel. Eksporten skabte en øget indtjening til landbruget, og en række nyinvesteringer kunne derfor foretages efter krigen. Produktionsmulighederne forblev intakte og landbrugets eksport blev efter krigen omdirigeret til andre markeder.
    Eksporten sikrede stabile leverancer af fødevarer til det nazistiske Tyskland, og ydede dermed et bidrag til krigens aggressor. På den anden side var de samme leverancer garanten for, at Danmark ikke blev udsultet. Samtidig forblev landbruget intakt, hvorfor briterne allerede i de sidste besættelsesår forhandlede med Danmark om fødevareleverancer til efter krigsafslutningen. De allierede signalerede dermed, at de havde interesse i, at fødevareproduktionsapparatet overlevede krigen.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.