Et besøg i Bryggerimuseet er ren Matador

Foto: Mattias Bodilsen

Foto: Mattias Bodilsen

Fjerritslev Bryggeri- og Egnsmuseum klar til at tage imod sommergæster, bl.a. med en ny museums-app, der fortæller om bryggerfamilien Kjeldgaard og deres virksomhed

Lige i hjertet af handelsbyen Fjerritslev finder du den gamle bryggergård, som byder på en oplevelse lidt ud over det sædvanlige.

Der er nemlig tale om Nordeuropas bedst bevarede landbryggeri, hvor interiøret med de gamle kedler, kar, øltønder, aftapningsanlæg samt forskellige andre apparater og redskaber står, som om bryggerkarlene lige havde forladt stedet.

Tilmed er en stor del af bryggerfamiliens private bolig stadig intakt, så du også kan opleve, hvordan en af byens bedrestillede familier boede med udsigt til det pulserende liv på gaden og i nærkontakt med det selskabs- og kulturliv, der ikke mindst udfoldede sig på kroen lige over for bryggeriet. Det er ren Matador!

Det gamle bryggeri er en spændende dokumentation over en vigtig epoke, der sluttede i 1968. Tanken om et museum var på dette tidspunkt allerede godt på vej til at blive realiseret, men det var Fjerritslev Museumsforening, der blev dannet i 1982, som for alvor førte planerne ud i livet.

Sammen med bryggerimuseet er der et righoldigt egnsmuseum, som fortæller om dagligliv, foreningsliv, håndværk, fiskeri, sundhedsvæsen og meget andet i hele Fjerritslev-området mellem hav og fjord.

Historien om Bryggergaarden går tilbage til 1897, samme år som den tidligere landsby omkring hovedvejskrydset Thisted-Aalborg-Aggersund blev stationsby og i løbet af ganske få år fik en nærmest købstadslignende status med et væld af nye butiksejendomme, retsvæsen, sygehus, håndværk og service af enhver slags foruden et omfattende forenings- og selskabsliv.

Det var bondesønnen Peder Kjeldgaard Andersen – kaldet Per Kjeldgaard – der stod bag det opsigtsvækkende byggeri, som omfattede et smukt udstyret forhus i to etager, hvilket aldrig før var set på hele strækningen mellem Thisted og Aalborg, foruden en stor, solid udbygning til selve bryggeriet. P. Kjeldgaard havde lært sig at fremstille malt på Aggersborggaard, og en halv snes år før opførelsen af Bryggergaarden havde han lejet sig ind i en ejendom på modsatte side af gaden, hvor polskfødte Peter Bauer havde drevet et lille bryggeri og nu oplærte Kjeldgaard i den ædle kunst at fremstille hvidtøl.

Lejemålet blev efter nogle år opsagt, og P. Kjeldgaard måtte se sig om efter andre muligheder. Han fandt en byggegrund, som dog var temmelig dyr, og sælgeren – byens postmester ­– krævede tilmed tre gårdmænd som kautionister, for at handlen kunne gå i orden. Hele ejendommen stod P. Kjeldgaard i 50.000 kr., og med så dristigt et projekt var der mange, der spåede hans snarlige fallit.

Det gik imidlertid rigtig godt for den driftige P. Kjeldgaard og hans hustru, Kathrine. En vigtig del af virksomheden var fremstilling af malt, som ikke blot blev brugt i egen ølfremstilling, men også blev solgt til andre bryggerier og til hjemmebrygning.

Sønnen Anders var udset til at skulle oplæres i bryggerfaget via uddannelse derhjemme og på et apotek, mens datteren Kirsten hellere ville ud at udforske verden og drog til København for at lære maskinskrivning og stenografi. Desuden havde hun en drøm om at blive skuespiller.

Desværre blev Anders ramt af den frygtede tuberkulose og døde i 1912 efter to års kamp mod sygdommen i en alder af kun 20 år. Søster Kirsten vendte hjem fra København for at passe ham de sidste svære måneder.

P. Kjeldgaard døjede selv med skrantende helbred, og i 1919 døde også han, 60 år gammel. Kathrine Kjeldgaard og datteren stod nu alene tilbage med driften.

Produktionen af hvidtøl, som var fordelt på fire kvaliteter, var på sit højeste i 1914, hvor byen også var vært for en storstilet amts- og herredsudstilling. Efter P. Kjeldgaard død overtog svogeren Lars Olsen ansvaret som brygmester, og ved fælles slid og ihærdighed lykkedes det familien at holde fanen højt og levere øl af god kvalitet til byens borgere og den store kundekreds, der blev betjent på vareturen rundt på hele egnen uge for uge.

Ud over egen produktion var bryggeriet også aftapningssted for bajersk øl fra især Ny Carlsberg.

Dog dalede mængden af øl fra Kjeldgaards Bryggeri i takt med, at forskellige konkurrerende mærker vandt indpas. Trods det fortsatte Kirsten Kjeldgaard ufortrødent efter moderens død i 1950, og hos hende spirede efterhånden tanken om at sætte et varigt minde om forældrene og den gammeldags bryggerivirksomhed ved at passe godt på bygningen og alt interiøret og lade andre få lov at kigge indenfor.

Opfindsom og selskabelig anlagt, som hun var, tog hun i 1955 initiativ til at invitere byens og egnens befolkning på julestue i den gamle maltkælder, og efter nogle års pause udviklede det sig til den elskede tradition med kål og flæsk med koldt og varmt hvidtøl, som byens handelsstandsforening har stået for i mere end 50 år. I dag videreføres traditionen af en flok frivillige i tilknytning til museet og de handlende.

Siden 1984 har Ellen Helvind stået i spidsen for såvel Brygger P. Kjeldgaards Familiefond, der via testamente arvede bygningerne efter Kirsten Kjeldgaard, som Fjerritslev Bryggeri- og Egnsmuseum, der er ansvarlig for formidling og museumsdrift. Et stort antal frivillige – for tiden 15 faste medarbejdere – bidrager til registrering og vedligeholdelse af museumsgenstande samt de mange andre opgaver, der knytter sig til museet.

Bryggeriet har også sit eget håndbryggerlaug, som hvert år producerer øl efter gamle recepter og byder på smagsprøver ved forskellige lejligheder såsom den årlige ølfestival på Bryggertorvet midt i juli.

Lige nu er museet i gang med at etablere en særlig app til mobiltelefon, hvor alle interesserede kan få et spændende indblik i historien om den aktive bryggerfamilie og en detaljeret beskrivelse af, hvordan man fremstillede malt og øl. App’en ventes klar til sommersæsonen, som begynder lørdag 17. juni.

Hen over sommeren vises en særudstilling med kirkeligt islæt i anledning af 500-året for den lutherske reformations begyndelse. Museet er åben daglig undtagen søndag frem til midten af august og herefter hver mandag, som er de frivilliges faste arbejdsdag året rundt.