En lille oase ved Aggersundvej

Henriette og Claus Bisgaard Hermansen. Foto: Mattias Bodilsen

Henriette og Claus Bisgaard Hermansen. Foto: Mattias Bodilsen

På fire år er der sket en totalforvandling i haven ved den gamle gartnerbolig på Aggersundvej 27 i Fjerritslev

Lige op ad den tæt trafikerede Aggersundvej i Fjerritslev har Henriette og Claus Bisgaard Hermansen i løbet af de sidste fire år skabt sig en dejlig oase, som året rundt byder på både oplevelser og udfordringer.

Lige nu er det efterår, og sommerens mangfoldige farvepalet er afløst af nogle få, men stærke og klare farver, der lyser op mellem de gulnede blade på træerne.

Og så er der alle de flotte græskar, der står rundt om på trapper, kantsten og borde og fortæller om, at nu nærmer sig den mørke tid, hvor man skærer øjne, næse og mund ud og sætter lys i nogle af græskarrene, akkurat som man lavede lygtemænd af kålroer i Henriettes barndom i Vesløs.

Huset på Aggersundvej er fra 1938, og i mange år drev Claus’ bedstefar gartneri på et større areal langs Kirkegårdsvej. En stor rododendron, der omkranser et par krukker med flotte, blå hortensia og nogle markante stenskulpturer ved indgangstrappen, har stået der altid, fortælles der. Så der er en parallel tilbage i tiden, om end der slet ikke er plads til at dyrke grønsager i den utraditionelle have, som tredje generation har bygget op.

Haven er nemlig en lille verden for sig, selv om Henriette afviser, at den skulle være noget særligt.

– Jeg har ikke forstand på have, men jeg gør bare tingene alligevel, siger Henriette, som er arkitekten bag det lille paradis. Claus er håndværkeren, som hjælper til med alt det grove og i øvrigt har sine egne projekter såsom den store træterrasse, der giver opholdsmuligheder på tre sider af huset. En fin detalje i terrassen er en indbygget skuffe til opbevaring af hynder til liggestole.

Parret har netop fejret bryllup, efter at Henriette flyttede ind hos Claus for fire et halvt år siden. Tidligere boede hun i Frøstrup, og arbejdet på Dolle er nu udskiftet med et job på Migatronic.

Haven har i de seneste år med fælles husholdning gennemgået en totalforvandling, samtidig med at huset for et par år siden blev udvidet med en dejlig havestue i sænket niveau, hvor man så at sige oplever at sidde midt i alt det grønne.

– Det hele begyndte med, at vi gerne ville have noget læ i hjørnet af haven og samtidig lidt tiltrængt afskærmning for forbipasserende ude på Aggersundvej, fortæller Henriette, der med et glimt i øjet tilføjer, at hun medbragte flere sten end møbler, da hun flyttede fra Frøstrup til Fjerritslev.

Det blev til en stor, bueformet stensætning omkring flagstangen, hvor Henriette blev ved med at finde smukke sten både her og der og ofte måtte have en vognmand med kran på lastbilen til at løfte dem på plads. Blandt de mange foræringer fra naboer, venner og kolleger er en bænk i form af en aflang, tilhugget sten.

Andet projekt var indretningen af en bålplads i modsatte hjørne. Der blev gravet ud og indrettet siddepladser ved hjælp af store kantsten, som Claus skaffede til veje. Omkring bålpladsen blev opsat et dekorativt jerngitter og en bueportal, som er velegnet til klatreplanter som klematis og kaprifol. En sjov detalje er en nedgravet mælkespand, der fungerer som køler til svalende drikke.

Næste idé, der blev ført ud i livet, var at etablere sti og blomsterbede rundt om stensætningen. Stien blev belagt med stenmel, som hæmmer det værste ukrudt.

I det yderste hjørne mod sydvest finder vi havens allerstørste sten, som stod i vejen hos en kollega. Den vejer flere tons, så det var lidt af en udfordring at få den på plads, husker Henriette.

Henriette hittede også på, at der skulle være fliser hele vejen rundt langs hækken.

– Det gør, at man kan se blomsterbedene fra bagsiden, og så er vi også fri for at skulle luge ind til hækken.

Lige nu står georginer og de kæmpestore hjortetrøst i fuldt flor og tager sig godt ud med stensætningerne og husets havestue som baggrund. Ad flisegangen når vi ned til drivhuset, som ligger i hjørnet bag bålpladsen, hvor Claus tidligere havde kompostdynge. Endnu en bue med slyngplanter danner portal til området.

– Drivhuset bruger vi mest til hygge, men vi har da lidt tomater og blomster derinde. Mens vi lavede nyt køkken og udvidede huset, var drivhuset vores spisestue.

Med til at danne væg i hyggekrogen er også gavlen til et aflangt redskabsskur, og bag skuret har Henriette sin egen lille planteskole for aeonium, som er en art sukkulent, der findes i mindst 30 forskellige udgaver. Henriette fremavler fire-fem af slagsen, der er særdeles dekorative til at stå i krukker rundt om i haven.

Et havebassin, der stod i vejen, da der blev bygget til og lavet terrasse, blev flyttet og danner nu front til den stejle skrænt, der var næste udfordring i parrets haveplaner. Skrænten, der vender ud mod vejen, var vanskelig at holde styr på, men det blev klaret ved at lave en trappe og en gårdhave i øverste niveau med spændende planter, krukker, skulpturer og vandkunst afvekslende med flise- og skærvebelægning, så regnvandet kan ledes væk.

En havelampe i form af en lille, rød brandbil afslører, at manden i huset har job som beredskabsinspektør ved Jammerbugt Kommune.

– Der skal være mindst seks-syv siddepladser i enhver have, og det har vi opfyldt til fulde, siger Henriette med henvisning til de talrige bænke og trapper, der giver mulighed for at sætte sig og betragte herlighederne fra alle vinkler.

Hvad der indtil nu har været en velbevaret hemmelighed, er, at de mange skulpturer rundt om i haven faktisk kommer fra Henriettes egen hånd. En gammel terrasse mod øst er omdannet til stenhuggerplads, hvor der tit er gang i vinkelsliber samt hammer og mejsel. Det bliver til fine mønstre, ofte med kastanjeblade, græskar og andre af Henriettes yndlingsplanter som motiver. Om lørdagen har hun tre elever, der oplæres i stenhuggerkunsten.

– Det er sjovere at lave tingene selv, frem for at købe færdige stenfigurer, som Henriette siger. Men nogle sten er skulpturer i sig selv, og de får lov at stå, akkurat som de er.

Nu varer det ikke længe, før hun og Claus skal i gang med at lukke haven ned for vinteren. De mange krukker med aeonier og afrikanske liljer – foruden georginerne og en omfangsrig mammutplante – skal ind, fordi de ikke kan tåle frost.

– Heldigvis har vi kun én bil, så vi har plads i garagen, hvor der er tørt og frostfrit, smiler Henriette.