Det er stadig en god idé at tage en gymnasial uddannelse

Per Beck. Foto: Mattias Bodilsen

Per Beck. Foto: Mattias Bodilsen

Det mener rektor Per Beck, som peger på, at Fjerritslev Gymnasium har tre fleksible muligheder at byde på

I den seneste tid har der været en del landsdækkende debat om, hvorvidt for mange unge vælger gymnasiet frem for en erhvervsuddannelse. Der tales om høje frafaldsprocenter, at man overuddanner de unge, og at man i værste fald spilder de unges tid og det offentliges ressourcer.

Det er dog en bekymring, som ikke får opbakning fra Per Beck, der er rektor på Fjerritslev Gymnasium:

– De tal, der viser en markant nedgang søgningen til erhvervsuddannelserne, er gennemsnitstal, der dækker over store variationer, når man kigger på danmarkskortet. Hvad angår gymnasiefrekvensen, ligger vi i vores område lavere end landsgennemsnittet.

– Vores erfaring er, at nogle af de unge, der er begyndt på en erhvervsuddannelse, finder ud af, at de har behov for det fundament, som en gymnasial uddannelse giver. Det vil typisk være HF, der vil være relevant i disse tilfælde. En dygtig murer eller landmand vil her få en god ballast, idet mange andre faktorer end det rent håndværksmæssige spiller ind, når det gælder udrustningen til erhvervslivet. Desuden vil det med studentereksamenspapiret i hånden være lettere at foretage karriereskift senere.

Gymnasiet udruster til samfundsengagement

Ikke mindst peger Per Beck på gymnasiets almendannende rolle i det danske samfund. Ligesom højskolebevægelsen i slutningen af 1800-tallet betød en vældig opkvalificering af unge til at blive aktive og ansvarsbevidste samfundsborgere, sådan er gymnasiet i høj grad en samfundsmæssig investering i dag.

– Gymnasiet har jo et dobbelt formål. Dels skal vi være studieforberedende, så 60 procent bliver i stand til at klare en videregående uddannelse, heraf skal 25 procent gerne motiveres til lange uddannelser, ifølge de nationale målsætninger. Dels skal vi styrke elevernes almene dannelse.

– Der er jo ikke noget forgjort i at stifte bekendtskab med ting, som ikke isoleret set »har brug for«. Gymnasiets bredde i fagudbud, uddannelsesform og medinddragelse er med til at ruste eleverne til borgerskab i et demokratisk samfund. Det handler om at kunne danne sine egne meninger, at kunne diskutere på et kvalificeret grundlag og ikke mindst at kunne forholde sig kritisk til mange forskellige påstande.

Lav frafaldsprocent

Hvad angår frafaldsprocent ligger Fjerritslev Gymnasium temmelig lavt på skalaen, nemlig kun ca. halvdelen af de 10-12 procent, der er opgjort som landsgennemsnit.

– Stort set alle vore elever kommer videre i uddannelsessystemet, oplyser Per Beck og gør samtidig opmærksom på, at inden for Studievalg Nords område, som Fjerritslev Gymnasium er en del af, fortsætter mere end 95 procent af eleverne på en videregående uddannelse inden for de normerede to år, hvor man stadig får forhøjet sit eksamensresultat med faktor 1,06.

Stor fleksibilitet mellem uddannelser

Med de nye uddannelser, HF og HHX, har flere unge i lokalområdet fået et relevant tilbud end tidligere, hvor Fjerritslev Gymnasium udelukkende var et alment gymnasium (STX), påpeger Per Beck.

– Fjerritslev Gymnasium har den fordel, at de unge efter 9.-10. klasse i folkeskole eller på efterskole kan følges med deres hidtidige kammerater, om end de fordeler sig bag forskellige døre, når de er kommet indenfor på gymnasiet.

Samtidig er der en stor fleksibilitet mellem uddannelserne.

– Hvis man i første omgang ikke fandt sin rette hylde, er det muligt at skifte fra en af vore treårige uddannelser til den toårige HF. Omvendt kan man skifte fra HF til STX og HHX, hvis man erkender et behov for et andet fagniveau end det, man oprindelig havde valgt. Der sker rent faktisk en vis udveksling mellem alle tre uddannelser hvert skoleår.

– Hos os er det altså muligt at skifte uddannelse uden at skulle skifte miljø, og med den nye ordning med valgfag på tværs af uddannelserne er der endnu bedre muligheder for at kunne få sit ønskefag, tilføjer Per Beck.

Trygt og overskueligt miljø

Fjerritslev Gymnasiums oprindelige bagland er Fjerritslev-, Brovst- og Løgstør-området, og det er stadig således, at halvdelen af de unge fra Løgstør og Ranum tager til Fjerritslev for at uddanne sig.

– Vi oplever også en stille og rolig vækst i antallet af elever fra Aabybro- og Pandrup-området, og vi hører ofte, at det skyldes det trygge og overskuelige miljø, der findes hos os. Selv om vi nu er oppe på 500 elever inklusive 10. klassecenter Vest, er det stadig kun halvdelen af det antal, der går på de store gymnasier i landsdelen.

Det øgede elevtal har de sidste par år udfordret Fjerritslev Gymnasium temmelig meget rent lokalemæssigt. Men der er fundet gode og økonomisk forsvarlige løsninger i form af en pavillon med tre klasseværelser og et nyt, stort fællesområde, der indbyder til både ophold, undervisning, konferencer og koncerter.

Artikel fra Magasinet NORD februar 2013, udgivet af NORDJYSKE Medier