Gammel fjernvarmeskorsten i Fjerritslev taget ned

27. september 2012 blev en mærkedag – ikke blot for Fjerritslev Fjernvarme, men også i Fjerritslev bys historie

Det var dagen, hvor den store stålskorsten fra det gamle fjernvarmeværk på Sandagervej skulle tages ned, efter at oliekedlen fra værkets start i 1959 var taget ud af drift til fordel for en ny og mere miljøvenlig elkedel i den nye hal på Industrivej.

Mange af byens borgere standsede op for en stund og betragtede kranførernes præcisionsarbejde – og fik sig en snak om gamle dage!

Foto: Ejgil Bodilsen