Da Fjerritslev var garnisonsby

Militærlastvogn ved Grand Hotel i Vestergade.

Militærlastvogn ved Grand Hotel i Vestergade.

Af Eigil Brink Jensen

Født 1925 i Balling, kom til Fjerritslev 1945 og bosatte sig senere her.
Beretningen findes i Han Herred Bogen 1998.

 

Da den anden verdenskrig sluttede 5. maj 1945, efterlod den tyske værnemagt sig en hel del krigsmateriel i form af håndvåben, ammunition, sprængstof og håndgranater m.m. Samt en del flygtningelejre med civile tyskere, fortrinsvis børn, kvinder og ældre tyske borgere. Alt dette måtte bevogtes; den første tid stod de danske frihedskæmpere vagt de omtalte steder.

1. juni 1945 blev der genindkaldt tre årgange danske soldater, årgang 1941, 1942 og 1943, som efter en forholdsvis hurtig optræning skulle overtage vagten.

Udrustningen bestod af svenske karabiner, og uniformerne var den første tid svensk drejlstøj. Soveposerne var fremstillet af papir. Al dansk militærudrustning blev jo under krigen beslaglagt af den tyske værnemagt. Det sidste hold danske soldater blev uddannet i 1943, afvæbnet og interneret 29. august 1943. På det tidspunkt var alt dansk militær blevet forvist af den tyske værnemagt fra Jylland til øerne; ingen danske soldater måtte vise sig i Jylland i uniform.

Også til dragonkasernen i Randers blev der genindkaldt tre årgange danske soldater, som skulle indgå i forskellige vagtopgaver rundt i Jylland, bl.a. i Fjerritslev-området. Fjerritslev blev på den måde midlertidig garnisonsby.

24. juni 1945 ankom ca. 50 dragoner til Fjerritslev under ledelse af ritmester Sonne, næstkommanderende premierløjtnant Acton, overofficiant Nygaard Jensen, oversergent Olesen, sergent Petersen og korporal Frederiksen. De første 14 dage var dragonerne privat indkvarteret hos byens borgere. Derefter blev de flyttet til det daværende afholdshotel (senere Grand Hotel), som også havde været beslaglagt og benyttet af den tyske værnemagt.

Afholdshotellet var på det tidspunkt ejet af Knud Kristensen, Tanderupgaard, hvis datter Anna Jensen (senere fru Anna Hansen, Grand Hotel) stod for madlavningen til soldaterne. Salen, scenen og den senere slyngelstue blev benyttet som sovesal. Restauranten blev benyttet til spisesal. Anden sal blev anvendt til kontorer og værelser til befalingsmændene. Afholdshotellet lå dér, hvor der i dag er parkeringsplads øst for kirken. Dengang startede Brøndumvej vest for afholdshotellet, altså mellem kirken og afholdshotellet. Dér, hvor Brøndumvej i dag starter, var der bl.a. en smedje, Rødbro. Brøndumvej var dengang grusvej med mange sving, og sluttede ved Johannes Klits gård, nuværende Peder Klits gård.

Soldaterne blev delt op i to vagthold samt en kontormand og en oppasser til ritmester Sonne. Det betød et døgn på vagt og et døgn fri. Der var etableret vagter i Slettestrand (Sanden Bjerggaard), i Svinkløv Skov, på Brøndumvej i Fjerritslev, ved Klim Strand, Ellidsbølgaard og Bulbjerg. På samtlige vagter var der vagtstue, hvor frivagterne opholdt sig. Som sagt var der vagt på det nuværende Sanden Bjerggaard, daværende direktør Elsass’ sommerhus, som havde været beslaglagt og anvendt af den tyske værnemagt, mest til kontorer og lager. I området deromkring var der også en del ammunition og sprængstof. En dansk soldat blev dræbt ved uforsigtig omgang med sprængstof; det skete i en bunker nord for vejen op til Sanden Bjerggaard. På Sandhøjgaard, gården syd for Sanden Bjerggaard, var der i laden et stort lager af cement.

På vejen ned til Slettestrand, midt på bakken, var der af værnemagten etableret en såkaldt panservognsspærring, bestående af spanske ryttere, nogle meget store jernkors.

Også midt på bakken ned til Svinkløv var der anlagt en såkaldt panservognsspærring.

I Svinkløv Skov var der en flygtningelejr beliggende nordvest for den nuværende campingplads. Vejen derind (tysk betonvej, som er der endnu) gik nord om den nuværende campingbolig (dengang Peter Jensen).

På Brøndumvej i Fjerritslev var der også en flygtningelejr, dér hvor i dag børnehaven Skovhuset ligger, eller måske lidt sydligere. Det var fortrinsvis kvinder, børn og ældre tyske borgere, der befandt sig i alle flygtningelejre her på egnen. Tyskland var jo nærmest en ruinhob på det tidspunkt.

Også i Hjortdal, dér hvor det nuværende sportsstadion ligger, var der flygtningelejr; der befandt sig nogle russiske flygtninge i denne lejr.

Ved Klim Strand øst for daværende Marinus Klitgaards gård var der en flygtningelejr.

Derefter kommer vi til Vust, til Ellidsbølgaard (nuværende advokat Johnsen). Her var der også opmagasineret en hel del af den tyske værnemagts efterladenskaber. Der befandt sig mange tilgængelige bunkers i egnen omkring Ellidsbølgaard. Bl.a. var der en intakt telefoncentral i en af bunkerne. På vejen op til Ellidsbølgaard var der også en panservognsspærring. I engdraget på modsatte side af hovedvejen var der af den tyske værnemagt anlagt et minefelt. Et hold tyske minører ryddede feltet umiddelbart efter krigens slutning. På det tidspunkt lå Ellidsbølgaard fuldstændig bart, ikke et eneste træ omkring eller ved gården. Det var en yndet sport blandt de danske soldater at eksperimentere og lege med det tyske sprængstof og håndgranater m.m. Som før omtalt blev en dansk soldat dræbt i en bunker ved Slettestrand.

På Bulbjerg var vagtstuen i en barak, der lå et par kilometer syd for Bulbjerg, på Bulbjervej i svinget vest for den nuværende rasteplads. Selve vagten var på Bulbjerg; der var et par pejlestationer og en kanonstilling (bunkeren som er tilgængelig i dag). Mellem bunkeren, som i dag anvendes til offentlige toiletter, og ruinerne af det gamle hotel lå også et par træbarakker, som af den tyske værnemagt havde været benyttet til mandskabsbarakker. Der var også meget sprængstof, geværer, ammunition og håndgranater i barakkerne og i bunkerne. På vejen op til Bulbjerg, midt i den første bakke (Bulbjergvej), var også anlagt en panservognsspærring, men fremstillet af jernbeton.

Da det var genindkaldte danske soldater, og det var nye våben og ny udrustning, blev der holdt enkelte øvelser her i området omkring Fjerritslev. Der blev anlagt en midlertidig skydebane i klitbakkerne ved Kollerup Strand; den var beliggende øst for nuværende Peder Klits gård. Der blev så skudt ud over havet.

Den første tid blev soldaterne kørt til og fra vagterne af daværende lastbilvognmand P.S. Pedersen på ladet af en åben lastbil. Senere en militær sættevogn, men også med åbent lad.

Mange af de danske soldater benyttede deres fridage til at tjene lidt ekstra lommepenge ved at arbejde for landmændene her på egnen. Især i roerne, i høsten og i kartoflerne. Landmændene kom kørende ind til kasernen i Fjerritslev i hestevogn (kassevogn) om morgenen og fik de soldater med sig, som de havde brug for den dag, og de leverede dem så tilbage efter fyraften. Det var også medvirkende til, at der opstod et godt forhold mellem både egnens landmænd og byens borgere og soldaterne.

Nu var det jo også det første hold danske soldater efter fem års undertrykkelse af den tyske værnemagt.

På det tidspunkt blev der også afholdt mange af de såkaldte ladeballer på gårdene heromkring, hvor de danske soldater altid var inviteret med.

Også i de lokale sportsklubber var de danske soldater velsete, flere af dem spillede på fodboldholdet her i byen.

4. november 1945 blev dragonerne hjemsendt direkte fra Fjerritslev, og et nyt hold soldater overtog vagterne.